Denne video virker informativt. Faktisk ret spændende. 🙂 🤨 🤔 😎 I forhold til børn og alder på sociale platforme.🧐😊 Dansk video og tale YT. https://youtu.be/sydAkP_nqfI?si=mMlSRz5A7xNm58Bk

Det er altså helt forfærdeligt at danske grøntsagsavlere har så svært ved at leve af at sælge deres grøntsager. Faktisk er der en risiko for at vi en dag bliver nødt til at leve af importerede grøntsager. Jeg er på vej til den lokale gårdbutik..... 😥 https://politiken.dk/del/z8_wRpAHTb9w

Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan - læs om danskernes klimavaner Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok. Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere. En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate. Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst. 3 vigtige opdagelser: Vi tror, vi står alene – 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel. Vi ved for lidt om, hvad der virker – Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør). Ansvaret betyder alt – Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd. Hvad betyder det? Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her. Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende. Information alene er ikke nok. Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste. Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter) https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science? 🧬📜💻 Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense 📍 Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer 🧩 Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende. Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister 🤝 Dine mulige opgaver: - Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder 🔗 - Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows - Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration - Mulighed for videnskabelige publikationer 📄 Vi søger dig der: - Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars 🐍 - Taler og skriver dansk og engelsk - Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar - Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser 💡 Vi tilbyder: - Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen 🚉 - Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør - 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/ #DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense

Har du lyst til at anmelde? Genudgivelse af min roman 'Ø'. En tropegyser om et par, der efterlades på en øde ø et sted i fjernøsten. Dagen efter er kun han i live. 'Ø' blev nomineret til Årets danske horrorudgivelse 2016 og udvalgt af Litteratursiden samme år til Årets 16 bedste læseoplevelser. Skriv til mig, hvis du har lyst til at anmelde.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskerne-skal-hjaelpe-med-fortaelle-danmarkshistorien-gennem-postkort

Han har jo ret! https://www.dr.dk/nyheder/drtv/reels/nikolaj-kirk-savner-flere-danske-groentsager-i-supermarkedet

Har du erfaring med forhandling, rådgivning og arbejdsmarkedsforhold? Så er det måske dig, Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger! DSR søger en konsulent til forhandlingsafdelingen, hvor du bliver en del af arbejdet med at sikre gode løn~ og arbejdsvilkår for stats~ og privatansatte medlemmer🤝 Dine opgaver vil bl.a. være: • Forhandling af kollektive overenskomster • Rådgivning om løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår • Sparring med medlemmer og tillidsrepræsentanter • Samarbejde på tværs af DSR og understøttelse af den politiske ledelse Vi søger dig, der har erfaring med arbejdsmarkedet og forhandling, arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner og politisk forståelse. 📍 Sankt Annæ Plads, København 📅 Ansøgningsfrist: 14. september 2026 kl. 8.00 Søg jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3106693/ #jobopslag #DanskSygeplejeråd #Konsulent #JobKøbenhavn

Verdens Bedste Nyheder skriver om alt det, der virker. Om løsninger, der hver dag gør en forskel for mennesker, dyr og klimaet. Vi har samlet en håndfuld favoritter til dig her. https://verdensbedstenyheder.dk/fremskridt/ Hver femte dansker er nu begyndt at slukke for nyhederne. Samtidig ønsker 9 ud af 10 danskere, at medier også laver nyheder om fremskridt og løsninger. Det har vi gjort i over 10 år i Verdens Bedste Nyheder som Danmarks første konstruktive medie. Vi fortæller om de store globale fremskridt og tendenser, vilde teknologiske løsninger med massivt potentiale og om de mange mennesker, der hver dag arbejder for at rykke livet på kloden i en bedre retning. Vores nyheder har altid været gratis. Og det bliver de ved med at være. Men det er ikke gratis at lave kvalitetsjournalistik. Vi håber derfor, du vil støtte os, så vi kan lave endnu flere gode nyheder og nå ud til mange flere læsere. Hvis du også ønsker at blive medlem af Verdens bedste Nyheder, kan du gøre det her https://verdensbedstenyheder.dk/stoet/