Kort og godt... HOLD FOKUS!
Jeg ved godt sommeren er ved at være slut, for de fleste danskere, men den vender tilbage næste år.
- Men det er nu alligevel synd, hun ikke har penge til et par nye bukser.

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden.

Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.

https://www.csr.dk/lidl-hjaelper-lokale-producenter-med-at-fa-styr-pa-klimaregnskab-og-klimamal

Gør det grønne til det nemmeste valg.
Næste gang du står i supermarkedet, tør du så lade grøntsagen bestemme aftenens menu, før du overhovedet når køledisken?

Historien om danskerne og grøntsagerne i 2026 er fortællingen om en befolkning, der har viljen, men mangler "nemheden". Vi er fanget mellem et ønske om at gøre det rigtige og en hverdag, hvor kødets planlægningsmæssige overtag og en manglende evne til at improvisere med det grønne holder os fast i gamle mønstre.

Vi vil det grønne, men vælger det fra - danskernes grøntforbrug falder.
Landbrug & Fødevarers 2026-analyse afslører et massivt "intention-action gap": Vi har viljen, men vanerne halter i en travl hverdag.


Statistisk dyk:
Daglige grøntspisere er faldet fra 55 % (2024) til 51 %. Den grønne bølge har mistet momentum.

Den digitale barriere:
29 % mangler inspiration. Da 49 % søger hjælp online og 25 % på sociale medier, er det her, vi skal vinde forbrugerne.

Kødet vinder:
36 % planlægger aftensmaden ud fra kødet. Kun 8 % starter med det grønne.


Glem moralisering.
Smag (57 %) trumfer oprindelse (29 %).
De 18-34-årige spiser faktisk mest grønt (54 %), men de er mest udfordrede på teknik og madspild.
Strategisk skal vi løse behovet for præcis mængde (47 %) og lang holdbarhed (45 %).

Fremtidens vækst kræver fokus på smag og convenience frem for blot øko-labels.

Link : https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/danskerne-vil-gerne-spise-mere-groent-men-forbruget-falder/

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser
- Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver

Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår.

Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed.

Status quo er et økonomisk selvmål.
Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet.
Vi må lytte til SDU Climate Cluster:
Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud.

Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens.

A) Opgør med genetablering:
Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko.

B) Resiliens som fundament:
Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed.

C) Data som præventionsværktøj:
Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning.


Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder.
Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem.

Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Godt at informere flersprogligt til turisterne - på dansk og kinesisk. Det ser man ikke tit.
Set i 欧登塞

Kære Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Dansk Politi.

Hvad skete der lige for Jer i Pride ugen i København ?
Sikkerheden var da gået fuldstændigt "af fløjten".

Jeg skal lige sige, at det rigtig gode og flotte stykke sikkerheds arbejde alle 3 instanser havde lavet til hele Parade optoget hele vejen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København så rigtig godt ud og jeg så ikke mange muligheder for eventuelle terrorister eller fundamentalister, at kunne lave et angreb mod selve Paraden.
Lige sådan på selve Københavns Rådhusplads, var der heller ikke særlig mange muligheder for evt. udfald mod LGBT miljøet. Der var jo selvfølgelig "huller" her og der hvilket næsten er umuligt at dække ind 100 %
Så stor ros til Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Det Danske Politi for indsatsen.

Men alt ting har jo også en bagside, for bevægede man sig for eksempel i Pilestræde ja så var situationen desværre en helt helt anden historie.
Pilestræde var uhyggelig tæt pakket og havde der sket noget inde midt i menneskemængden ville der havde gået lang tid før man kunne lukke ned for gaden. Ethvert angreb med et køretøj - som man så f.eks. i Berlin - kunne med STOR lethed have været udført på trods af enkelte og spinkle afspærringer.
Eller en person med en kniv kunne med meget stor lethed, have bevæget sig gennem menneskemængden og have afstedkommet rigtig mange kniv overfald før personen kunne være blevet tilbageholdt.
Men bare mængden og tætheden af menneskemængden var i den grad så ubehagelig og var man først "fanget" i menneskemængden så var det for sent. Der var absolut ingen let vej ud der fra.
Havde et angreb fundet sted - ville resultatet have været mange hundrede dræbte og sårede.
Samme situation så man desværre også på Kattesundet og i lidt mindre grad på Regnbuepladsen.

Så kære Københavns Kommune og Københavns Politi.
Få drøftet situationen med arrangørerne af festerne i Pilestræde, Kattesundet og Regnbuepladsen FØR næste Pride i 2027
Situationen var fuldstændig uholdbar og meget meget kritisk.

De fleste danskere, der har fået kørekort inden for de seneste to år, frarådes af Færdselsstyrelsen at køre i biler med manuelt gear i udlandet.
Uklart, om nye danske kørekort kan bruges til manuelt gear i udlandet. Hos Danske Kørelæreres Landsforbund er man "rystede" og "meget overraskede" over oplysningen.

Siden det i 2024 blev muligt, har over 80 procent af danskere, der har taget kørekort, valgt at gå til køreprøve i en bil med automatgear.
- Hvis man samtidig har modtaget mindst syv køretimer i en bil med manuelt gear, modtager man et kørekort med kodenummer 148. Det giver adgang til at køre biler med både automatgear og manuelt gear i Danmark.

- Men de syv timer er åbenbart ikke nok til, at det nødvendigvis er lovligt for de mange danskere med et 148-kørekort at køre manuelt gear i udlandet.
Kode 148 er en national dansk kode, som kun gælder i Danmark. Den er ikke anerkendt i andre EU-lande, og udenlandske myndigheder vil typisk ikke kende betydningen af koden. Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, hvordan kode 148 vil blive fortolket eller håndhævet i udlandet, står der på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Hvorfor er fødselsraten opgjort pr kvinde? For at holde den danske befolkning oppe skal vi helst have 2.1 børn per kvinde hvor den lige nu ligger på ca 1.4 børn PR KVINDE!

Er vi mænd fuldstændigt ligemget når det kommer til at yngle børn?

Hjemkommen fra ferie der ikke bød på særlig god internetkontakt (det var ikke savnet) er der masser af gode ting at læse i aviserne.

Martin Holms debatindlæg om Hr. og Fru Danmarks natursyn er jeg fuldstændig enig i!

Den måde store dele af danskere mener at de, som toppen af fødekæden har retten til at fjerne alt liv der ikke er til for dem, eller mennesket generelt, er til at enten tude over, eller blive så gal, at man skriver ting man ikke vil sige til et menneske der står over for en.

https://politiken.dk/del/5vEZHOAHTDFw

Jeg synes kunstig intelligens indeholder rigtig mange dilemmaer. Jeg ved slet ikke nok om det. Hvordan og hvor meget skal vi bruge det. Kan vi undvære det. Hvad koster det i ressourcer ( strøm, vand, datacentre i Danmark). Er det bedre at bruge en dansk chatbot end en amerikansk. Hvor mange af de ting vi bruger i hverdagen er styret af kunstig intelligens uden at vi ved det .....osv.....
Denne kronik er fra Politiken i dag. https://politiken.dk/del/7QvlHiAHTDDA