📌 Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg! Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden. Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu! At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft. I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes! Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder: Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende. De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering. Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor. Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor. Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet. Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne. Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år. Notabene: 🤔 Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt?

Spiller din bank for at vinde – eller for ikke at tabe? Den globale finanssektor står over for et AI-drevet paradigmeskifte. Det konstaterer Michael Abbott, topchef for Accentures globale bankforretning og opfinder af det mobile betalingskort. Skiftet rammer på tre helt centrale fronter: Slut med Google-ads Kunderne spørger i dag chatbots direkte. Banker skal bestå "AI-testen" (fx "hvor skal en 30-årig gift tilflytter til Århus åbne konto og hvorfor?") ved at levere objektiv, reel kundeværdi. Tokeniseret infrastruktur Penge flyttes ikke længere i langsomme "hamsterhjul", men opbevares som tokens i et fælles rum, hvor pegepinden drejes øjeblikkeligt. Defensiv vs. offensiv AI Mens JPMorgan, Citigroup og Goldman Sachs bruger AI defensivt til fyringsrunder og automatisering af det "menneskelige samlebånd", ligger den sande vinderstrategi i toplinjevækst. Progressive banker ser AI som 10.000 nye, gratis medarbejdere til at skabe helt nye, integrerede produktoplevelser på tværs af betalinger, lån og konti. Som Abbott fastslår: "Jeg vælger at spille offensivt, og dem, der vælger med mig, kommer til at vinde." Læs mere om Michael Abbotts forudsigelser og det finansielle paradigmeskifte i artiklen fra Finans her: https://finans.dk/finans/ECE19670984/efter-et-aarti-bag-globale-bankbossers-lukkede-doere-et-paradigmeskifte-er-paa-vej/

Nu er FN blevet en talerstol for krigskriminelle, der prøver at retfærdiggøre deres forbrydelser.

Advarsel fra USA : Skal vi risikere vores grundvand for at spare på gødningen? - Årtiers udbringning af spildevandsslam på markerne har sendt PFAS-kemikalier direkte ned i de private brønde. I Pennsylvania er drømmen om det rene landliv blevet til en miljømæssig katastrofe. Resultatet? Forurenet drikkevand og ødelagte liv. Vi står over for det samme valg i Danmark. Når vi spreder slam fra vores renseanlæg på landbrugsjorden, sender vi en cocktail af industrielt affald direkte ud i vores natur. Selvom vi ønsker at udnytte næringsstofferne i slammet, må vi aldrig ignorere de usynlige evighedskemikalier, der følger med. Vi har ikke råd til at vente på de store kriser. Vi skal sikre, at de grænseværdier, vi fastsætter for slam på markerne, beskytter vores vigtigste ressource: det rene grundvand. Læs mere : https://insideclimatenews.org/news/26092026/pfas-contaminated-drinking-water-in-pennsylvania-rural-communities/ Her er det direkte link til den centrale kilde fra DANVA, som omhandler deres holdning til spildevandsslam og beskyttelse af drikkevandet: https://www.danva.dk/hoeringssvar/hoeringssvar/hoeringssvar-2026/hoeringssvar-vedr-bekendtgoerelsesudkast-til-udmoentning-af-forslag-til-lov-om-baeredygtig-forvaltning-af-naeringsstoffer-og-drivhusgasser-mv-i-land-og-skovbruget-goedskningsloven/

Når man bliver overrasket over sin egen hurtghed... Hvor ser det bare sødt ud da det går op for hende at hun har været lyn hurtig.... Det ansigt siger alt. https://www.dr.dk/nyheder/udland/reels/seksaarig-har-slaaet-verdensrekorden-i-rubriks-terning

Forebyggelse - "Vinterdepression" kan effektivt forebygges og mindskes, primært ved at erstatte det manglende dagslys, da lidelsen skyldes mørkets påvirkning af hjernens signalstoffer. Ifølge Sundhed.dk er de mest veldokumenterede greb at opsøge naturligt lys. Start tidligt din egen lysterapi og hold dig fysisk aktiv... Maksimer dit indtag af naturligt lys, ved at komme udendørs i dagtimerne i mindst 30-60 minutter hver dag, i efterårs- og vintermånederne og gerne om morgenen eller formiddagen, hvor lyset har størst effekt. Juster dine daglige vaner, når du nu alligevel er udendørs for at få lys, så brug tiden til at få regelmæssig motion. Fysisk aktivitet - særligt udendørs - stimulerer produktionen af serotonin og endorfiner, hvilket modvirker den tunge træthed og det triste humør - hvis det er i samvær med en ven eller flere, er det en win win situation. 🙂 Træk gardinerne helt fra tidligt på dagen og ophold dig tæt på vinduerne... giv dagen et smil eller to, det skader ikke. Hold fast i faste rutiner, "Vinterdepression" øger ofte trangen til at sove meget og spise kulhydratrig mad. Hold en stabil søvnrytme og spis sundt og varieret for at holde energiniveauet stabilt. Bevar det sociale liv - Selvom energien er lav, er det vigtigt ikke at isolere sig. Aftaler med venner og familie beskytter mod de depressive mønstre. Jeg ønsker dig en forsat dejlig dag... Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

God ide 🙂 Jeg synes vi skal behandle alle uddannelser med lige stor agtelse. Hvis de føler en køretur giver mere anerkendelse, så afsted med dem 🥳 https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/svendebrev-fejres-med-svendevogn-i-svendborg-det-er-fuldstaendig-fantastisk

"10 tal der forklarer dårlig økonomi og hvorfor du føler dig fattig. Guider behandler punkt for punkt, det at føle sig økonomisk presset eller have en ustabil privatøkonomi". Her er en konstruktiv og læringsorienteret analyse af indholdet, opdelt i de vigtigste pædagogiske og økonomiske budskaber - simpelt konkret. Analyse af de 10 punkter (Privatøkonomisk læring) 1. 100% Indtægt (Økonomisk bundethed): Læring: Når alle dine penge er øremærket på forhånd, har du intet manøvrerum. Løsningen er ofte at opbygge en buffer før måneden starter eller automatisere en del af lønnen til opsparing. 2. 90% Forpligtelser (Høje faste udgifter): Læring: Hvis de faste udgifter er for høje, bliver økonomien ekstremt sårbar. Tommelfingerreglen i sund økonomi er at holde de faste udgifter på et lavere niveau (f.eks. max 50-60%), så der er plads til både opsparing og variabelt forbrug. 3. 30 dage mellem løn til løn (Løn-til-løn-fælden): Læring: At leve fra måned til måned skaber konstant psykologisk stress. Læringen er at arbejde sig hen imod en "puffer-måned" (en måneds buffer på kontoen), så man altid betaler denne måneds regninger med sidste måneds løn. 4. 25% Gældsbetalinger (Dyr gæld): Læring: En fjerdedel af indkomsten til gældsafdrag hæmmer din økonomiske vækst markant. Prioritering af afvikling af forbrugsgæld og højtforrentede lån er en af de hurtigste måder at opnå mere frihed. 5. 35% Boligudgifter (Tung boligpost): Læring: Boligen er ofte den største enkeltpost. Hvis boligudgifterne udgør for stor en del af indkomsten, bliver det svært at dække øvrige behov eller spare op. 6. 15% Livsstilsforbrug (Småbækker-effekten): Læring: "Impulskøb" og små dagligdagsudgifter (kaffe, take-out, abonnementer) løber hurtigt op uden at give langvarig værdi. Et bevidst forbrug gør en stor forskel. 7. 4% Inflation (Købekraftens udhulning): Læring: Penge på en almindelig bankkonto mister værdi over tid, hvis inflationen er højere end renten. Det understreger vigtigheden af på sigt at investere sine langsigtede opsparinger. 8. 0 timer planlægning (Manglende overblik): Læring: Uden et budget eller økonomisk planlægning styrer økonomien dig i stedet for omvendt. Blot 30–60 minutter om måneden med et budgetark kan skabe stor tryghed. 9. 1 måneds nødsituation (Manglede akutbuffer): Læring: Hvis en uforudset udgift (f.eks. tandlæge eller bilreparation) kan vælte budgettet, mangler der en nødfond (typisk 3–6 måneders udgifter sat til side). 10. 5% Opsparingsgrad (Lav opsparing): Læring: At gemme 5% er en start, men for virkelig at opbygge formue eller tryghed anbefales det ofte at stræbe efter 10–20% af indkomsten, hvis muligt. Søjlerne (Reginger/Egne udgifter, Gæld, Inflation, Udgifter, Livsstil) og pilen opad illustrerer, hvordan udgiftstrykket kan stige og overstige den faktiske indkomst over tid, hvis man ikke er opmærksom. Samlet læringsudbytte: Billedet fungerer som en diagnostisk tjekliste for privatøkonomisk sundhed. Det overordnede budskab er, at følelsen af at have en dårlig eller presset økonomi sjældent kun handler om hvor meget man tjener, men i høj grad om hvordan pengene er fordelt, planlagt og forvaltet. Billedets oprindelse: I bunden fremgår det med lille tekst: "AI-modificeret Scoop Webdesign". Billedet er altså skabt eller redigeret ved hjælp af kunstig intelligens til at fungere som et pædagogisk eller visuelt oplysende opslag til sociale medier eller undervisning. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Kopieret fra Psst-nyt.dk på andet socialt medie. "Danmark gør sig klar til sæson 2 af Bovaer som obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger over 50 køer. Danmark var det første – og er fortsat det eneste – land i verden, der tvinger landmændene til at bruge Bovaer. Lovkravet er 80 dage om året. I starten af oktober kan det ikke længere udskydes. Den europæiske fødevareautoritet EFSA har udskudt deres revurdering af midlet, mens de danske politikere kører ufortrødent videre. I den forbindelse rækker Psst! nu ud til alle, der kommer til at stå med Bovaer – og konsekvenserne af Bovaer – i hænderne de næste måneder. Landmænd, medarbejdere, kalvepassere, dyrlæger. Alle. Oplever du (endnu) en dyrevelfærdskatastrofe i real time, vil vi gerne tale med dig. Oplever du, at Bovaer fungerer perfekt, vil vi også gerne tale med dig. Vi har ingen agenda – andet end at gøre danskerne klogere på, hvad der foregår. Skriv til redaktion@psst-nyt.dk, og lad os tage en ganske uforpligtende snak om, hvad du ser, hører og oplever. Vi glæder os til at høre fra dig."

Hvorfor skifter tilfredse kunder bank? Den lydløse relation-dræber - hvorfor dine "tilfredse" kunder er på vej væk Tror du, at fraværet af klager er det samme som loyalitet? Pas på. Det kan være en farlig illusion. Mange virksomheder navigerer efter NPS og høje tilfredshedsscorer. Men sandheden er, at tilfredshed er en lagging indicator – et ekko af fortiden. Den virkelige fare er friktion: de små, lydløse revner i fundamentet, som varsler fremtidigt kundefrafald, længe før det ses i jeres data. Et studie af 1.425 bankkunder afslører et opsigtsvækkende "Loyalitetshul": 76 % er tilfredse. 77 % finder banken troværdig. MEN: 20 % overvejer aktivt at skifte – og kun 32 % vil anbefale dem. Hvad sker der? Relationen skifter karakter. Den går fra at være normativ (baseret på tillid) til at være kalkuleret (baseret på pris og bekvemmelighed). Kunden bliver ikke, fordi de vil – de bliver, fordi de endnu ikke har fundet en rationel grund til at gå. Her er de 3 største friktionspunkter, der dræber relationen i det stille: 1) Kanal-fragmentering Når den digitale oplevelse og den personlige rådgivning ikke taler sammen. Hvis din rådgiver ikke ved, hvad kunden lige har gjort i appen, føles det som et tab af relationel forståelse. 2) Rolleuklarhed Er du en partner eller en sælger? Når kunden begynder at tvivle på dine intentioner, stopper de med at lytte og begynder i stedet at "teste markedet". Tilliden erstattes af strategisk adfærd. 3) Den latente fase Den farligste fase er den, hvor kunden oplever irritation og øget egenindsats, men ikke siger noget. Når de endelig klager, er de ofte allerede i dialog med din konkurrent. Hvordan neutraliserer du friktionen? Det handler ikke om de store armbevægelser, men om at fjerne de små gnidninger A) Hastighed: Responstid skal matche situationens betydning. B) Kompetence: Transparens bygger mere tillid end at lade som om, man har alle svar. C) Relevans: Proaktiv kontakt skal skabe værdi – ellers er det bare støj. Spørgsmålet er ikke, hvor tilfredse dine kunder er lige nu. Spørgsmålet er: Måler I på tilfredshed, eller måler I på den underliggende friktion, der er ved at udhule jeres forretning? Kilde: https://journals.ucn.dk/index.php/perspektiv/article/view/644 Burgdorff Porsborg Jensen, K., Møller Nielsen, S., Højmark Sørensen, M., & Wædeled Andersen, M. (2026). Forventningsbrud i kunderelationen : Perspektiver på begrebet friktion og de potentielle relationelle konsekvenser i kunde-bankrelationen. UCN Perspektiv, (19), 30–40.