Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget.

Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi:

produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser;

der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder;

hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande;

det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder;

det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem.

https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Når een dag føles som en hel ferie, så er livet godt.
Nørdegruppen fik rullet tre ture sammen til en sprængfyldt sandwich. Jonas og Heidi startede dagen tidligt med at hente mig, og når de nu alligevel var herude, kunne vi jo lige se, om vi kunne genfinde Nesticus cellulanus eller spytte-edderkoppen.
Vi fandt dem desværre ikke, men da der dukkede en Murspringer op, fik jeg art nummer 850 (ca.) på matriklen sat på kortet.
Turen gik i raskt tempo videre til Klelund Plantage, en guidet tur i Nørholm Vildmark og til allersidst en lille afstikker forbi Årup Hede på hjemvejen. Og jeg fik den fineste gave af Sophie, en akvarel af en Myotis daubentonii. Så er det bare med at finde en ramme, og et sted hvor jeg ser den hver dag :)

#Natur #Biodiversitet #Insekter #Edderkopper #Sommerfugle

Hapset fra et andet socialt medie.
Det handler om en for tiden meget omtalt larve, og Isabelle Denaro beskriver så fint den egentlige problematik, så opslaget også fortjener at blive delt herinde.

***

"I alle de år, vi boede i Spanien, var egeprocessionsspinderen en del af sommeren. Vi lærte at leve med den i den korte periode, det drejede sig om. Børnene vidste godt, at de skulle passe på. Indimellem, når vi lagde os i græsset ved poolen, fik vi lidt udslæt fra de små brandhår, som larverne havde efterladt. Det var bare et vilkår.

Et varmere klima gør det lettere for egeprocessionsspinderen at overleve og brede sig i Danmark. Samtidig har vi gennem årtiers ensretning gjort vores landskaber mere sårbare. Vi har plantet store bestande af de samme træarter, herunder eg, som er en af larvens foretrukne værtsplanter. Vi har opdyrket, drænet, rettet vandløb ud, klippet, ryddet og forenklet naturen. Resultatet er et landskab med færre arter og dermed færre naturlige modspillere.

I et mere artsrigt og balanceret økosystem ville de yngste larver blive spist af mejser og musvitter, gøgen ville æde de ældre, behårede larver, biller og mindre pattedyr ville tage pupperne, og flagermus ville jage de voksne natsværmere. Med andre ord ville økosystemet i langt højere grad regulere sig selv.

Danmark bliver ofte kåret som et af verdens bedste lande at leve i. Men det gælder først og fremmest for vores egen art. For resten af naturen ser billedet helt anderledes ud.
Danmark er et af Europas mest naturfattige lande med kun omkring 2 % vild natur, og vi er dermed meget langt fra EU's målsætning om 30 % beskyttet natur.

Egeprocessionsspinderen er derfor ikke et isoleret problem. Den er et symptom på den biodiversitetskrise, vi selv har skabt. Den minder os også om, at vi ikke kan løse denne type problemer kortsigtet ved at gøre det, vi har gjort i århundreder, nemlig at forsøge at udrydde det, vi oplever som ukomfortabelt.

Vi danskere er et af de folk i Europa, der har den laveste naturdannelse. Det synes jeg desværre, mediedækningen både bærer præg af og konsoliderer. Der indgydes frygt i stedet for at møde situationen med nysgerrighed og oplysning. Egeprocessionsspinderens ankomst kunne være en mulighed for en større forståelse af hvordan naturen og økosystemerne fungerer og af den afgørende rolle biodiversiteten spiller for naturens evne til at regulere sig selv."

Danmarks SDG-status 2026 ( de 17 verdensmål)
- Danmark er truet på vores position som grønt foregangsland.

Danmarks status som foregangsland afhænger af vores evne til at løse de komplekse, grænseoverskridende udfordringer før 2030. At ville målene uden at ville midlerne er blot et ønske; at ville midlerne er en politisk forpligtelse.

Danmarks 3. plads i Sustainable Development Report 2026 (score 85,7) er en eliteplacering, der dækker over et fundamentalt paradoks:
Vi er socioøkonomiske darlings, men miljømæssige efternølere.
Eliteplacering er ikke ensbetydende med målopfyldelse.

Topperformance med blinde vinkler
Dashboardet lyser rødt på de miljømæssige SDG 12, 13, 14 og 15.
Vores position belastes af massive negative "spillover-effekter" – internationale aftryk drevet af et uholdbart forbrugsmønster.
Netop disse forbrugsbaserede effekter er årsagen til, at selv top-performere ikke er "on track" mod 2030.

De mest markante udfordringer for Danmark i 2026 er centreret om:

SDG 12 (Ansvarligt forbrug og produktion):
Danmark kæmper med uholdbare forbrugsmønstre. Et særligt kritisk punkt er vores "produktion-baserede nitrogen-emissioner", som er en central barriere for både SDG 2 og SDG 12, og som kræver en radikal omstilling af dansk landbrugspraksis.

SDG 13, 14 og 15 (Klima og biodiversitet):
De strukturelle barrierer her inkluderer manglende beskyttelse af terrestrisk og marin biodiversitet. Vores nationale fremskridt overskygges af manglende evne til at operere inden for de planetære grænser.


Vi har brug for:

Strukturel transformation:
Radikale skift i fødevare- og energisystemer frem for "business as usual".

Langsigtede rammer:
Investeringsplaner, der rækker ud over fireårige politiske cyklusser.

Viljen til midlerne - viljen til målene
Denne statusrapport dekonstruerer Danmarks placering i SDG-indekset og identificerer de strategiske svagheder, der truer vores position som foregangsland.
Det fordrer et skifte fra frivillige bidrag mod global beskatning og en ny finansiel arkitektur. Strategisk succes kræver politisk mod til at finansiere globale offentlige goder kollektivt.

Se og lyt til ai-videopræsentation af Danmarks aktuelle status

https://notebooklm.google.com/notebook/a968a50a-6e70-48b7-85da-a2e96d61a56f/artifact/71bb4b79-e46a-4dc9-9810-7fe6045f0777

SDG Rapport 2026: Danmark
Danmark side 182-183

Link til rapporten : https://sdgtransformationcenter.org/reports/sustainable-development-report-2026

Naturen er under forandring i landets første naturnationalpark, som åbnede for et år siden.
"Vi træder et skridt tilbage og giver naturen mulighed for at udvikle sig på sine egne præmisser i store sammenhængende områder" og det er stort.

Sådan lød det fra daværende miljøminister Magnus Heunicke, da han for ét år siden var med til at åbne Danmarks første naturnationalpark ved Fussingø tæt på Randers.

Men hvordan står det så til her et år efter? Har naturen fået det bedre? Er der kommet flere arter? Og er vi rykket tættere på den vilde natur?

#Socii #nationalpark #biodiversitet

Naturpleje i Lille Bjørnkær 27 juni

Så er det snart tid til at besøge et af de skønneste steder på Als igen. Jeg stod tit uden for hegnet og kiggede længselsfuldt ind på alle blomsterne, så da jeg opdagede, at DN lavede naturpleje derude, var min lykke gjort.
Frivillige byder ind med så meget de kan overkomme. Og friske kræfter er altid velkomne. DN står for lækker forplejning, og jo flere vi er med, jo mere tid er der til, at Andreas viser alle sjældenhederne frem.

Link til arrangements info i kommetarfeltet

#Natur #Biodiversitet #Naturpleje #Bloomscrolling #Insekter #Blomster

Så kom der Bi- og sommerfuglebad op på min altan.
Med dette gule bi- og sommerfuglebad vil du kunne give vilde bier vand, hvilket de har brug for, når de skal opløse krystalliseret honning. Bier kan ikke svømme, og derfor medfølger der sorte sten, som bierne kan stå på. Sommerfuglene har nem adgang – og begge arter vil blive tiltrukket af den flotte gule farve. #bee&butterflybath #biodiversitet

Rumpetrolde, grodyngel, høsnarunger og andre væsner.

Havedammen er vågnet til en ny sæson, og denne sæson bliver helt anderledes end de 26 tidligere sæsoner her i haven. Alle guldfiskene er nemlig forsvundet.
Jeg har i flere år givet fisketilladelse til en hejre, som jævnligt og gennem mange år har besøgt havedammen. Men det var vinterkulden der gjorde en ende på fiskelivet i havedammen. Endelig kan jeg se frem til en sæson, hvor andet liv i havedammen kan få lov til at udfolde sig.
Det første der er sket er, at den naturlige balance i havedammen er ved at blive genskabt. Det betyder, at vandet er stjerneklart, og at det er muligt at følge noget af det liv der udspiller sig under overfladen.
Den næste forandring var, at en frø har lagt sine æg i en klump i vandet. Frøernes æg lægges i klumper, mens tudsens æg lægges i lange strenge. Derfor ved jeg, at det er første gang der er frøæg i vandet. Tudsernes æg har været der i mange år.
I maj svømmer de små haletudser rundt i vandet og finder en solstribe at sole sig i. Forleden kom min norske ven fordi for at se dem. ”Ved du, hvad de der hedder på norsk”, spurgte han. ”Nej”, svarede jeg i forventning om, at jeg lige om lidt ville få svaret.
”Rumpetrolde” svarede han med et glimt i øjet.
Senere samme aften søgte jeg efter haletudser på alverdens sprog. Svenskerne kalder dem for grodyngel og færingerne kalder dem for høsnarunga, men fra i år, hedder de altså rumpetrolde her i havedammen.
I april kommer salamandrene frem fra deres vinterhi for at kravle i vandet og yngle. Først når det sker, kan jeg begynde at ordne i mine bede omkring dammen.
Uheldigvis for rumpetroldene, kan salamandre godt lide frøæg og rumpetrolde, så det varede ikke længe, før jeg kunne se salamandrene flokkes omkring frøæggene.

Når jeg sidder i min havestol og nyder aftenkaffen, så kan jeg høre Hr. tudse kalde efter en mage. Det har han gjort længe og det ser ud til at være lykkedes, men i skrivende stund er der endnu ikke kommet æg.
Tudser har en klumpet kropsform sammenlignet med frøer. Tudsen har kortere ben og en tør og vortet hud.
Tudser har giftkirtler bag øjnene, hvorfra der udskilles en gift, når de føler sig truet. Det har kattene Sokrates og Xantippe vist fundet ud af, for de nøjes med at se på, når en tudse hopper hen over terrassen.
Vi lever så længe vi lærer synes også at være noget kattene har forstået.
Visdom i pels?
Frøer og tudser er fredede i Danmark lige som salamanderen. Deres naturlige levesteder er truet, så også her kan vi som haveejere gøre en forskel for biodiversiteten ved at genskabe deres levesteder i vores eget miljø.
Der er 1,2 millioner private haver i Danmark, så det er da ikke helt umuligt, at vi kan vende afvikling til udvikling af Danmarks natur.


Faktaboks:
Salamandere lever typisk i vand eller fugtige områder. På land er salamandrene nataktive og søger i dagtimerne skjul under sten, træstammer eller i jordbunden. Mange arter yngler i små damme eller vandhuller, hvor larverne lever som haletudser, inden de forvandles til salamandere.
I Danmark findes tre arter: lille vandsalamander, stor vandsalamander og bjergsalamander. Den lille vandsalamander er mest almindelig og måler 6-9 cm med en levealder på op til 12 år.
På deres menukort står der f.eks. myg, fluer, biller, orme, små snegle, frøæg og rumpetrolde.
En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved salamandere er, at de kan regenerere tabte lemmer, hale og dele af organer.

Med en validering fra Science Based Targets Network har trykkeri-virksomheden KLS PurePrint som en af de første mindre virksomheder fået godkendt deres kortlægning og prioritering af, hvor de skal sætte ind for at skrue ned for påvirkningen af biodiversitet.



https://www.csr.dk/kls-pureprint-gar-foran-pa-at-forsta-sin-naturpavirkning