For mange år siden var jeg i en situation, hvor jeg ikke længere var i stand til at multitaske. Dengang føltes det rædselsfuldt, som et enormt kontroltab og nederlag, men efterhånden mærkede jeg gevinsterne. I dag kan jeg slet ikke splitte mig op på den måde, som multitasking kræver - og gudskelov for det, for omkostningerne er store
For mange år siden var jeg i en situation, hvor jeg ikke længere var i stand til at multitaske. Dengang føltes det rædselsfuldt, som et enormt kontroltab og nederlag, men efterhånden mærkede jeg gevinsterne. I dag kan jeg slet ikke splitte mig op på den måde, som multitasking kræver - og gudskelov for det, for omkostningerne er store 🙏
Monotasking er ikke en luksus; det er professionel overlevelse.
I 2004 havde vi 3 minutter. I dag har vi 45 sekunder.
Det er den gennemsnitlige tid, en vidensarbejder har fokus, før opmærksomheden splintres.
Vi lever i en kognitiv falliterklæring, hvor "konstant multitasking-vanvid" er blevet normen.
David Epsteins analyse i Zetland afmaskerer krisen og peger på tre kritiske indsigter:
1) Den internaliserede afbrydelse:
Vi er blevet afhængige. Selv hvis alle notifikationer forsvandt, ville vi afbryde os selv for at opretholde den rastløse rytme, vores hjerne er kodet til.
2) Fysiologisk toksicitet:
Multitasking dræber – bogstaveligt talt. Intens koncentration ophober signalstoffet glutamat, som i store mængder er gift for hjernecellerne. Et uhyggeligt studie viser, at patientdødeligheden stiger, hvis kirurgen opererer på sin fødselsdag, grundet sociale forstyrrelser.
3) Strategisk begrænsning:
Løsningen er "commitment devices". Brug ritualer (som Isabel Allende) eller "lille hjerne-pauser" – simple, trivielle opgaver, der lader den "store hjerne" restituere.
Artiklen konklusion
Vi fanges i "the planning fallacy" og overvurderer vores kapacitet.
Når hjernen udmattes af skift, falder vi i "satisficing"-fælden:
Vi vælger det "første tilstrækkelige" (ofte en ligegyldig e-mail) frem for den vigtigste opgave.
Læs hele artiklen her:
https://www.zetland.dk/historie/s8y9E5pE-mop05dk2-3c726
Hvilket ritual bruger du til at beskytte dit fokus?
Del dine erfaringer herunder.
I 2004 havde vi 3 minutter. I dag har vi 45 sekunder.
Det er den gennemsnitlige tid, en vidensarbejder har fokus, før opmærksomheden splintres.
Vi lever i en kognitiv falliterklæring, hvor "konstant multitasking-vanvid" er blevet normen.
David Epsteins analyse i Zetland afmaskerer krisen og peger på tre kritiske indsigter:
1) Den internaliserede afbrydelse:
Vi er blevet afhængige. Selv hvis alle notifikationer forsvandt, ville vi afbryde os selv for at opretholde den rastløse rytme, vores hjerne er kodet til.
2) Fysiologisk toksicitet:
Multitasking dræber – bogstaveligt talt. Intens koncentration ophober signalstoffet glutamat, som i store mængder er gift for hjernecellerne. Et uhyggeligt studie viser, at patientdødeligheden stiger, hvis kirurgen opererer på sin fødselsdag, grundet sociale forstyrrelser.
3) Strategisk begrænsning:
Løsningen er "commitment devices". Brug ritualer (som Isabel Allende) eller "lille hjerne-pauser" – simple, trivielle opgaver, der lader den "store hjerne" restituere.
Artiklen konklusion
Vi fanges i "the planning fallacy" og overvurderer vores kapacitet.
Når hjernen udmattes af skift, falder vi i "satisficing"-fælden:
Vi vælger det "første tilstrækkelige" (ofte en ligegyldig e-mail) frem for den vigtigste opgave.
Læs hele artiklen her:
https://www.zetland.dk/historie/s8y9E5pE-mop05dk2-3c726
Hvilket ritual bruger du til at beskytte dit fokus?
Del dine erfaringer herunder.
English