Forestil dig, at du sidder på en café med dine venner. Du er inviteret med til frokost, måske en fødselsdag, måske bare en hyggelig hverdagspause. Alle griner, bestiller og glæder sig. Men mens du sidder med menukortet i hånden, er det ikke valget mellem pastaret eller salat, der optager dig. Det er frygten. Frygten for, om du bliver syg, fordi ingen kan svare dig på, hvad der egentlig er i maden. 

Tjeneren ved det ikke og må spørge kokken. Kokken ved måske ikke helt om det glutenfri brød er blevet skåret over med den samme brødkniv på det samme skærebræt som anvendes til glutenholdig brød, om der er hvedemel i dressingen eller kartoffelsalaten.

Sådan ser virkeligheden ud for tusindvis af danskere med fødevareallergier og sygdomme som cøliaki. Og det er ikke kun på caféen. Det er også i supermarkedets delikatesseafdeling, hvor marineret kød, pastasalater og færdigretter ofte sælges uden synlig deklaration. Loven kræver kun, at personalet kan *sige* hvad der er i. Men hvad nu, hvis de ikke ved det? Hvad nu når du handler efter personalet fra delikatesseafdelingen er gået og det er de ung-arbejdere som har lært at fylde op og betjene kassen der er tilbage? Det er ikke et angreb på disse unge mennesker, for hvor skulle de have den viden fra, når ingen fortæller dem om det. Det er et spørgsmål om systemet, om lovgivningen er god nok, eller om vi ikke behøver lovgive os ud af alting.

Et borgerforslag med store konsekvenser

En ny gruppe af danskere har nu sat ord og handling bag problemet i form af et borgerforslag (FT-20698) med titlen: “Tydelig allergenmærkning på menukort og hjemmesider hos spisesteder, cateringvirksomheder og i delikatesseafdelinger.”

Forslaget ønsker, at allergenmærkning bliver skriftlig og synlig. Både på fysiske menukort, online takeaways og på varer fra delikatesseafdelingen. Det skal ikke længere være afhængigt af, hvem der er på vagt, og hvor meget de lige kan huske. Et simpelt ikon eller en farvekode kan gøre forskellen mellem tryghed og panik.

Er det et fællesskab

For mange handler det ikke kun om risikoen for allergisk reaktion, men om følelsen af at stå udenfor. Når du ikke kan stole på, at maden er sikker, siger du nej. Ikke bare til maden, men til fællesskabet. Du bliver hjemme fra fødselsdage. Siger nej til jobsamtalen med frokost. Skubber invitationer væk, fordi det er nemmere end at skulle forklare eller spørge for 117. gang: “Er der gluten i det her?”

Jeg har selv stået og skulle vælge. Ikke mellem sandwich eller salat, men mellem at spise med og være en del af selskabet, eller gå hjem til sikker ret i tasken og en klump i maven. Mange gør det samme. De vælger fra. Ikke fordi de vil, men fordi de bliver nødt til.

Det handler om ansvar og respekt

I dag er der krav om allergenmærkning på emballerede fødevarer i butikkerne. Men så snart maden kommer på en tallerken i en kantine, en buffet eller en delikatessebakke, forsvinder kravet. Det er både inkonsekvent og uretfærdigt. Ifølge en kontrolkampagne fra Dansk Erhverv har mange virksomheder ikke det nødvendige kendskab til de allergene ingredienser, de håndterer. Og det går ud over os. Det går ud over kunderne.

Ofte er det unge ansatte, weekendvagter eller studiemedhjælpere, der står med ansvaret for at svare. De gør deres bedste – men de er ikke uddannet i allergener. Og de skal heller ikke være det. Det er systemet, der skal være bedre. Og det starter med skriftlig mærkning.

Det er ikke bare et kryds

Allergenmærkning handler ikke om at gøre livet besværligt for spisesteder. Det handler om at gøre livet muligt for dem, der lever med allergier. Det handler om at kunne deltage. At kunne tage imod en invitation uden bekymring. At kunne købe ind i supermarkedet uden først at skulle udspørge fem medarbejdere.

Astma-Allergi Danmark skriver, at unge med fødevareallergier ofte kæmper med angst, social isolation og spiseforstyrrelser. Og det er ikke så mærkeligt. For når maden bliver en risiko, bliver livet også det. Når du skal være din egen fødevare-detektiv, hver gang du går ud, bliver det trættende. Og når samfundet ikke tager dig alvorligt, føler du dig forkert.

Et lille ikon

Det er ikke kompliceret. Det kræver ikke kæmpe investeringer. Et lille ikon ved en ret på menukortet. En farvekode på delikatessevarerne. En standard, som gør, at man ved, hvad man kan stole på. Det er det, borgerforslaget beder om.

Med en sådanne krav til spisesteder, bliver de nødt til at forholde sig til allergener, hvilket kan føre med til at de også tænker mere over indretning af køkkenet, om samme friture anvendes til både glutenholdige og ikke glutenholdige fødevarer, om hvor der skæres, snittes og tilberedes mad med allergener så risikoen krydskontaminering mindskes

Så måske er det på tide, vi spørger os selv: Skal retten til at vide, hvad vi spiser, afhænge af, hvor vi køber det? Eller skal vi som samfund tage ansvar for, at mad er trygt – ikke kun for dem, der kan tåle alt, men for os alle?

Hvis du er enig, kan du støtte borgerforslaget her: 👉 www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-20698

Det handler ikke om at gøre det besværligt for nogen. Det handler om at gøre det muligt for flere.


Martin Jensen
Løvegårdens glutenfri webshop