Når vi taler strøelse til husdyrstalde i Danmark, ender valget ofte mellem to klassikere: halm og træspåner. Begge kan fungere – men de løser opgaven vidt forskelligt. Nedenfor får du et samlet overblik med fokus på, hvorfor spåner i praksis vinder terræn i mange stalde, og hvornår halm stadig kan give god mening.

Hvad skal god strøelse kunne?

Uanset dyreart handler strøelse om fem ting:

1. holde dyr og bund tørre
2. reducere lugt og ammoniak
3. være hygiejnisk og skånsom for luftveje
4. være let at håndtere i hverdagen
5. kunne bortskaffes fornuftigt.

Spånernes stærke sider

1) Sugeevne og tør bund

Spåner har høj absorptionskapacitet. Urin samles i afgrænsede, våde felter, som er lette at fjerne, mens resten kan ligge videre. Det giver en mere tør og stabil bund i bokse og båse – og dyr, der lægger sig mere gerne og rejser sig uden at blive våde eller mudrede.

Praktisk effekt: Mindre fugt i bunden betyder færre lugtgener, renere dyr og bedre fodfæste. Det er især en fordel i hestebokse og i områder, hvor dyr ofte urinerer.

2) Ensartet og hygiejnisk kvalitet

Kvalitetsspåner er ovntørrede, støvreducerede og uden kemiske tilsætningsstoffer. Det mindsker risikoen for skimmelsporer og støvbelastning i stalden. For besætninger med fokus på biosikkerhed er det et plus, at spåner produceres under kontrollerede forhold og kommer i lukkede sække/pakker.

Praktisk effekt: Bedre luftkvalitet for både dyr og mennesker – og en mere forudsigelig, ren strøelseskvalitet dag efter dag.

3) Opbevaring og logistik

Spåner leveres komprimeret i sække eller baller og fylder markant mindre end tilsvarende mængde halm. De kan stables effektivt, er tørre ved levering og nemme at flytte med palleløfter eller truck.

Praktisk effekt: Mindre lagerplads, nemmere håndtering, færre ture frem og tilbage. For stalde med begrænset plads er det et afgørende argument.

4) Arbejdsmiljø og tidsforbrug

Det er hurtigere at spotte og fjerne våde områder og klatter i spåner end i halm. Den daglige udmugning er derfor typisk mindre fysisk krævende og tager kortere tid. Samtidig bliver mængden af brugt materiale, du skal flytte ud, mindre pr. dag.

Praktisk effekt: Lavere tidsforbrug, mindre slid – og en stald, der er nemmere at holde pæn.

5) Økonomi i den virkelige verden

Halm koster ofte mindre pr. kilo, men forbruget er højere, fordi sugeevnen er lavere, og fordi udmugning typisk er mere omfattende. Spåner koster mere pr. enhed, men du bruger mindre, udmugningen går hurtigere, og bunden holder sig anvendelig længere mellem påfyldninger.

Praktisk effekt: Den samlede økonomi (materiale + tid + bortskaffelse) tipper ofte til spåners fordel, særligt i hestestalde og andre miljøer med høj hygiejne- og komfortstandard.

6) Bortskaffelse og mødding

Brugt spåner fylder mindre end brugt halm, fordi du fjerner mere målrettet. Spåner nedbrydes langsommere end halm og bør derfor komposteres som fast mødding (ikke i gylletank). Nedbrydningen går bedst, når spåner blandes med kvælstofrigt materiale (gødning/“grønt” affald), så kulstof/kvælstof-forholdet balanceres.

Praktisk effekt: Mindre volumen ud af stalden og en mødding, der er nem at holde kompakt. Planlæg komposten rigtigt – og undgå spåner i flydende systemer.

7) Miljø og forsyningssikkerhed

Spåner er et biprodukt fra træindustrien. Når leverandørkæden er tænkt fornuftigt (fx returtransporter, korte kæder og ubehandlet træ), er det en effektiv udnyttelse af en eksisterende råvarestrøm. Samtidig er den ensartede kvalitet med til at minimere spild.

Praktisk effekt: Stabil forsyning, færre “dårlige partier”, og mulighed for logistikløsninger med lavere klimaaftryk.

Hvornår giver halm stadig mening?

Halm har fortsat klare fordele i nogle scenarier:

• Dybstrøelse og isolering: Halm kan pakkes til en varm, isolerende madras – nyttigt i kolde perioder for robuste dyregrupper.
• Beskæftigelse og naturlig adfærd: Især kvæg og heste kan bruge tid på at rode/tygge i halmen, hvilket giver aktivitet og ro.
• Egenproduktion eller lokal adgang: Har du egen mark eller billig lokal halm, kan det være økonomisk attraktivt.
• Kompostering: Halm nedbrydes hurtigere end træ og er eftertragtet som organisk gødningsbidrag på marker, når det er korrekt komposteret.

Ulemperne er til gengæld til at få øje på: større lagerkrav, større forbrug for samme sugeevne, mere støv/skimmelrisiko ved dårlig halmkvalitet, mere tidskrævende udmugning – og ofte flere lugtgener, fordi urin lettere spredes i bunden.

Sådan prioriterer du

Vælg primært spåner, hvis du vægter:

• tør bund og lavere lugt i hverdagen
• styr på støv/skimmel og ensartet hygiejne
• mindre lagerplads og nem logistik
• hurtig, skånsom udmugning og lavere daglig arbejdsbyrde
• forudsigelig totaløkonomi over tid.

Overvej halm, hvis du vægter:

• dybstrøelse og isolering til robuste dyregrupper
• beskæftigelse/tyggetid som en vigtig del af management
• adgang til meget billig eller egenproduceret halm
• hurtigere kompostering og efterspørgsel på halmholdig mødding.

Gode driftsråd til spåner

Opstartsmængde: Læg et solidt bundlag ved opstart (f.eks. 4–6 sække i en standard hesteboks afhængigt af størrelse). Formålet er at skabe en elastisk, tør pude, der kan “arbejde” uden at gå i bund.

Daglig rutine: Fjern tydelige våde felter og klatter hver dag. Riv bunden let igennem, så den ikke klapper. Top op løbende (typisk 1–2 gange om ugen) i stedet for store, sjældne påfyldninger.

Opbevaring: Hold sække tørt og på paller. Beskyt mod opsug af fugt fra underlaget.

Bortskaffelse: Hold spåner adskilt fra flydende systemer. Kompostér som fast mødding, gerne blandet med mere kvælstofrigt materiale. Giv komposten tid og luft (omstikning), så nedbrydningen går korrekt.

Bundlinjen

Halm og spåner kan begge fungere som strøelse – men de leverer forskellige styrker. For stalde, der prioriterer hygiejne, tør bund, bedre luftmiljø, enkel opbevaring og en smidig arbejdsdag, er spåner oftest det mest driftssikre valg. Halm kan stadig være oplagt ved dybstrøelse, beskæftigelse og hvor lokal adgang/økonomi taler for det – men for mange moderne stalde vil spåner give den mest stabile løsning i hverdagen.

Har du spørgsmål til valg, mængder eller implementering i netop din staldtype, så skriv endelig – så samler vi de bedste praksisser og erfaringer op i en opfølgning.