Så er der lagt sidste hånd på teksten - You Make Me Smile 🙂 Sangen omhandler et meget tæt venskab imellem to mennesker som ofte ringer sammen, og selvfølgelig også ses fysisk med kram og kærlighed. Her er det venskabet imellem to rigtig gode venner, men det kan lige så godt være imellem forældre og børn, eller imellem kærester / ægtefolk. Hvad syntes I? Verse 1: You make me smile, brighter each day, When you call, the clouds drift away. Your voice, a melody, sweet and true, Every moment. I do love you. Chorus: You make me smile, oh, you make me shine, Every moment is precious, and I'm feeling so fine. With you, the world feels worthwhile, I’m forever yours—you make me smile. Verse 2: We talk for a while, and time stands still, Every word a spark, every laugh a thrill. Through the miles, your love’s my song, In your arms, is where I belong. Chorus: You make me smile, oh, you make me shine, Every moment is precious, and I'm feeling so fine. With you, the world feels worthwhile, I’m forever yours—you make me smile. Bridge No need for roses, no skies of blue, Just the magic I feel with you. Your love’s the rhythm, your soul’s the rhyme, Together we’ll dance through endless time. Chorus You make me smile, oh, you make me shine, Every moment is precious, and I'm feeling so fine. With you, the world feels worthwhile, I’m forever yours—you make me smile. Final Chorus You make me smile, oh, you make me shine, Every moment is precious, and I'm feeling so fine. With you, the world feels worthwhile, I’m forever yours—you make me smile.

Kong Huayrai (feat. P-Jarn Longmic) "Oh La Nor" I forlængelse af mit opslag om The Hu fra Mongoliet, tager vi lige en tur til Thailand med et fedt Thailandsk Rock nummer, og vældig populær i Thailand. Jeg hørte først det nummer på en reel som en af mine Thailandske venner Titapha havde på en reel. Det nummer sad bare lige i skabet for mig da jeg hørte det første gang. Jeg forstår ikke hvad der synges om, men, teksten skulle afspejle den lokale livsstil, kultur og festlighed i provinsen, og den minder folk om ikke at glemme deres rødder og hjemstavn. Prøv nu at give nummeret en chance, det er ikke altid man behøver at forstå had de synger om, nogle gange er det følelsen og stemningen.. https://youtu.be/O3AFM-MSASM?list=RDO3AFM-MSASM&t=99

Fra børn og fulde folk - og "venner" - skal man høre sandheden 😀

Godt kæmpet Trump, (ironi) nu skade du USA's pengevæsen, og belaster forholdet til et par allierede der har kolossale midler i amerikanske aktier og obligationer. Den orange kriger er dyr for den krakkelerende supermagt... https://politiken.dk/internationalt/art10957878/Trump-er-ude-efter-Iran-men-truer-egne-venner-på-pengepungen

"Baldur & venner" kommer igen til Birkerød Kulturnat den 11. september

Bartholomæusdag og kirkens fødselsdag fejres i Høje Taastrup Søndag den 23. august inviterer Høje Taastrup Kirke til en festlig dag, hvor både kirkens historie, fællesskabet og sommerhyggen er i centrum. Der bliver både musik, mad, aktiviteter og fortællinger, når Høje Taastrup Kirke søndag den 23. august holder Bartholomæusdag og fejrer kirkens fødselsdag. Dagen begynder klokken 11 med en festlig gudstjeneste under åben himmel i præstegårdshaven. Efter gudstjenesten fortsætter arrangementet med aktiviteter for både børn og voksne frem til klokken 14. Her vil der blandt andet være levende jazzmusik, boder, kreative aktiviteter og små oplevelser rundt omkring på området. Der bliver også mulighed for at købe noget at spise fra pølsevognen eller nyde kaffe, te og saftevand. En fødselsdag med mere end 800 års historie Der er god grund til at fejre netop denne dag i Høje Taastrup. Høje Taastrup Kirke er en gammel landsbykirke, hvis ældste dele går tilbage til middelalderen. Kirken blev oprindeligt indviet til apostlen Sankt Bartholomæus, som var en af Jesu tolv disciple. Derfor havde kirken også navnet Sankt Bartholomæus Kirke helt frem til Reformationen i 1536. Bartholomæus har sin helgendag den 24. august, og derfor kan man med god grund kalde dagen kirkens fødselsdag. Forbindelsen til Bartholomæus er ikke kun et navn i kirkens historie. Inde i kirken findes der blandt andet en gammel relikviegrav i alterbordet, som er knyttet til apostlen Bartholomæus. På kirkens historiske alterbordspanel fra 1584 er Bartholomæus også afbildet. Historie, musik og fællesskab På årets Bartholomæusdag bliver den gamle historie blandet med en mere nutidig og hyggelig sognefest. En jazztrio spiller i løbet af dagen, mens børn og voksne kan gå på opdagelse blandt boder og aktiviteter. Der vil også være halmballer, kreative værksteder og små sjove indslag, ligesom der bliver mulighed for at høre mere om Bartholomæus og den historie, der knytter sig til kirken. Kirken ligger midt i den gamle Høje Taastrup-landsby på et af områdets højeste punkter. Det cirka 30 meter høje kirketårn har i århundreder været et markant pejlemærke i landskabet. Arrangementet er derfor både en anledning til at fejre kirkens lange historie og til at samle lokalområdet til nogle hyggelige timer sammen. Alle er velkomne – uanset om man kommer alene, med familien, venner eller naboer. Gudstjenesten begynder klokken 11 i præstegårdshaven, hvorefter festen fortsætter med musik, mad, boder og aktiviteter. Foto: Carsten Hald

HUSK, at bøger er dine venner, selvom de ofte vender ryggen til dig

Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Ting jeg ville ønske Socii havde eller bragte tilbage. • Muligheden for fed skrift • Muligheden for kursiv skrift • Bedre cover funktion • Muligheden for at skrive længere opslag • Muligheden for at kategorisere sine opslag så folk kan fravælge f.eks politiske opslag • Mere indflydelse på hvordan ens egen side ser ud (hvad man selv og andre ser) • At man havde mere indflydelse på hvilke emojis man kan bruge for at vise sit humør mv Og at man evt. selv kan lave en, som man kunne i det ældre facebook). • At man kan indstille opslag til ”Offentligt” ”Venner” ”Kun for Socii medlemmer” • At man tilbage bringer muligheden for ”artikler” Der er sikkert et par ting mere.. Og hvorfor laver jeg så det her opslag? Det gør jeg fordi at jeg er ved at miste lysten til at bruge Socii, og fordi jeg efterhånden har svært ved at se forskellen på Facebook og Socii – Socii skiller overhovedet ikke ud, det ligner bare mere og mere et hvilket som helst SoMe… Og fordi at jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre andres mening..

SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre. En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem. Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor. Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om. Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring. Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf. Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen. Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem. Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.