Jeg vil lige slå et slag for Ældrerådsvalgene, for de er nærmest usynlige i debatten og behandles, ganske som de ældre, som sådan lidt overflødige, irriterende og ’nå ja, de er der jo’, men det er ikke en samling gamle nisser, der drikker kaffe men en gruppe, hvis indflydelse kan være sidste stop før håbløse beslutninger. Ældrerådet/Seniorrådet skal forelægges alt, hvad der kan påvirke ældre. Kan. Og det er ikke kun ting, hvor der står ’ældre’ men alt muligt andet også, som kan have en eller anden konsekvens – tilsigtet eller utilsigtet – gemt i noget, der handler om noget helt andet. Der er indflydelse på meget mere, end om de ældste skal proppes i et enkelt storplejehjem i Nykøbing, uanset hvor de kommer fra, eller om deres udbragte mad er varm eller kold. Ældre i denne sammenhæng er alle fra 60 og op. Jeg kender ikke nogle 60-årige, som identificerer sig som ’ældre’. Jeg gjorde absolut ikke og gør det stadig ikke, men det eneste absolut stensikre for os alle, er at vi bliver ældre – også ældre end 60 og vil blive opfattet som ’ældre’, hvad enten vi kan lide det eller ej. Og en dag vil beslutningerne påvirke alles liv. Der skal vælges nogle til Ældrerådene, som er i stand til at gennemskue formuleringer, læse mellem linjerne, tænke i konsekvenser også på den meget lange bane og på tværs af emner og udvalg. Som kan sige stop og sige fra og påpege problemer, før de bliver til beslutninger og konsekvenser. Det er faktisk ikke ligegyldigt, hvem der sidder der. Gå ind på din kommunes hjemmeside og se listen og find en egnet kandidat, så det kun tager et par minutter ekstra på tirsdag at deltage i et valg, du måske tænker er ligegyldigt, men som faktisk ikke er det.

Still Here: En undersøgelse af tid og identitet Værket måler 71 x 71 cm og begyndte som et fotografi af en Ju/’Hoansi-kvinde, medlem af en af de ældste san-grupper i Namibia. En rejse til en landsby, danner rammen om dette intime portræt. Det er et sted, der har til formål at bevare Ju/’Hoansi-folkets dybt rodfæstede traditioner, kendt for deres stærke forbindelse til Kalahariørkenen. Titlen “Still Here” fungerer både som en konstatering og som et spørgsmål. Den taler om denne kulturs fortsatte tilstedeværelse – et vidnesbyrd om dens overlevelse i en hastigt foranderlig verden. Jeg understreger denne kontinuitet ved at fremhæve, hvordan kvinden både bærer et barn på ryggen og et andet i maven – et stærkt symbol på hendes rolle som bærer af stammens fremtid. Ju/’Hoansi-folket overlever ikke blot; de fører deres arv videre. Værkets mixed media-udtryk forvandler det oprindelige fotografi til en flerlaget kommentar. Det første billede, der indfanger et øjeblik af stille værdighed, er “photoshoppet” og printet på lærred. Denne digitale bearbejdning skaber en dynamisk, næsten opsplittet baggrund af kraftige blå, grønne og sorte toner, som står i skarp kontrast til figurens naturlige, jordnære farver. Den efterfølgende påføring af akrylmaling tilføjer tekstur og dybde og leder beskuerens blik mod bestemte detaljer. Det markante røde stof er ikke kun et visuelt element; det er en bevidst fremhævet linje, der fører vores blik fra kvindens skulder, rundt om barnet på ryggen og tilbage til hendes ansigt – en sammenhængende, flydende linje, der forbinder mor og barn. Denne fysiske bearbejdning af overfladen minder os om, at kunst er en samtale mellem forskellige udtryk og idéer. Værket inviterer os til at overveje det komplekse forhold mellem det “autentiske” og det “kunstneriske”. Det spørger: Kan et fotografi af en urgammel kultur, digitalt bearbejdet og præsenteret i et galleri, stadig bevare sin sandhed? Svaret er et klart ja. Det nøjes ikke med at dokumentere en kultur; det fortolker den. Jeg bruger moderne kunstneriske værktøjer – både digitale og fysiske – til at ære og forstærke et tidløst motiv. De vibrerende, fluorscerende farver trækker ikke opmærksomheden væk fra kvindens naturlige fremtoning; de fejrer den og gør hendes billede uforglemmeligt. “Still Here” er ikke blot et portræt, men et vidnesbyrd om modstandskraft, en hyldest til kulturarv og et stærkt udsagn om et folks vedvarende styrke.

Tredje i dag inden for kort tid som handler om det samme tema som mine opslag altså to af dem før dette bør i lige tjekke ud hvis i vil forstå sammenhængen

Jeg er lige kommet hjem fra koncert med Veronica Mortensen og hendes band i Jazzhus Montmartre i København. Da jeg tog afsted, var jeg i tvivl om, jeg ville synes det var godt - hendes sidste album er næsten for pænt ..... for velproduceret, og jeg kan jo godt lide, når musikken har lidt kant. 10 sekunder inde i koncerten var jeg ikke i tvivl - det svingede på den måde, som kun fed jazz gør. Musikernes udstråling og deres dygtighed gjorde musikken til en leg. Den pænhed som jeg fornemmede på albummet var pist væk. Det er ikke så længe siden, at jeg hørte trommeslageren Andreas Svendsen i en anden sammenhæng, nemlig i det unge nynordiske jazzband med det japanske navn "OTOOTO" - også på Jazzhus Montmartre. Han kommer ikke til at gå ledig med den legende tilgang, som han har til sit instrument - kæmpetalent. På albummet "Serenity", er det tekster som Veronica Mortensen selv har skrevet i samarbejde med sin partner og man mærker, at det er tekster der betyder noget for hende. Tidens mange urolige felter, giver stof til eftertænksomhed - og til sange. https://open.spotify.com/track/1xvID4QBpGaEyWPYwr0rFN?si=cc6de4c27d3f401e

Jeg har svært ved at forstå, hvordan det kan betegnes som demokratisk, når FN har klassificeret visse handlinger som folkemord og etnisk udrensning. Det er tankevækkende, at der samtidig dukker så mange problematiske forhold op, som mange – herunder også ortodokse jøder – ikke kan stå inde for. Det virker paradoksalt at idealisere en stat eller en nation, når lignende handlinger tidligere er blevet fordømt. Det er også vigtigt at bemærke, at FN’s rapporter bør være den primære kilde til vurderinger i denne sammenhæng. På nettet florerer der desværre videoer og materiale, som ikke nødvendigvis underbygger troværdigheden af de involverede parter. Selv i nyhedsmedier og TV fremstår de fremkomne optagelser og beretninger ofte som problematiske og rejser spørgsmål om statens og nationens pålidelighed. Når jeg nævner ortodokse jøder, refererer jeg til de grupper og personer, jeg har fulgt på sociale medier, primært på engelsk. Deres perspektiver og kritik understreger yderligere de komplekse og kontroversielle aspekter af situationen.

Poyâ Pâkzâd: Gaza Brief. "I interviewet kalder Scahill den vestlige pressedækning af Gaza for et “fagligt svigt”. Han peger på, at de fleste større medier helt undlader at tale med Hamas’ politiske og militære ledere, og dermed lader Israels fortælling stå uimodsagt. Resultatet, siger han, er en systematisk forvrængning, en mediepraksis, der ikke blot fordrejer konflikten, men fratager de belejrede en officiel stemme. Noget mere opsigtsvækkende oplyser Scahill, at Israel siden 1967 har haft en officiel politik for at tilbageholde palæstinensiske lig. Over 2.000 palæstinensiske lig vurderes i dag at være opbevaret i israelske kølerum eller anonyme grave, mens man i offentligheden fordømmer Hamas for at gøre det samme. “The accusation is the confession”, siger Scahill. Han advarer desuden om, at Israel i de besatte dele af Gaza har støttet lokale klaner og bevæbnede grupper for at skabe intern uro og svække sammenhængskraften i den palæstinensiske befolkning. “Det er et klassisk kolonialt værktøj,” siger han, “at få de undertrykte til at kæmpe mod hinanden”." Et lille uddrag fra i dag. https://www.foljeton.dk/gazabrief

🚆 Vi må ikke gentage fortidens fejl - Danmark skal investere i jernbanen, ikke afvikle den. Som transportordfører for KristenDemokraterne deler jeg borgmestrenes bekymring i artiklen “Borgmestre i opråb: Frygter at blive frakoblet jernbanenettet” på Altinget: https://www.altinget.dk/artikel/borgmestre-i-opraab-frygter-at-blive-frakoblet-jernbanenettet Vi risikerer at stå med nedslidte jernbaner, lavere hastigheder og i værste fald lukninger. Det er ikke kun uansvarligt, det er kortsigtet. Når vi udskyder vedligehold, sparer vi ikke penge, vi skubber bare regningen foran os. Manglende rettidigt vedligehold fører næsten altid til, at vi senere står med behov for langt større investeringer. Det er ikke fremsyn, det er forsømmelse. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt vi behandler transportformer: Vi finder uden tøven milliarder til motorveje og udvidelser, også hvor projekterne ikke er samfundsøkonomisk rentable. I de modeller, vi bruger til at beregne samfundsnytte, bruges der også typisk en højere værdi for sparede minutter i bil end i kollektiv trafik, hvilket afspejler den traditionelle prioritering. Men jernbanen er reelt også meget mere end persontransport. Den er en oplagt mulighed for at aflaste vejene, når det gælder gods- og fragttransport, et område, hvor Danmark halter bagefter. Hvis vi skal skabe en bæredygtig og effektiv transportinfrastruktur, må vi turde tænke jernbanen ind som en reel del af løsningen. Det kræver vision og vilje til at genopbygge et fokus, der alt for længe har været fraværende. Det samme gælder i planlægningen af de nye erhvervsparker, som man netop har annonceret flere steder i landet. Her kunne man med stor fordel tænke kollektiv trafik og jernbanegods med fra starten, så begrænses belastningen for de omkringboende, samtidig med at virksomhederne får bedre logistik og en grønnere profil. Jeg skal dog understrege, at jeg ikke her tager stilling til de enkelte erhvervsparker, der i høj grad også kan have andre og mere komplekse udfordringer end de trafikale. Samtidig er det på høje tid at se jernbanen som et strategisk element i Danmarks samlede infrastruktur. I en tid med øget international usikkerhed og behov for robust logistik bør vi netop, som flere af vores nabolande allerede gør, se jernbanen som et middel til at kunne flytte endda tungt udstyr og materiel på tværs af landet. Det er sund fornuft, både økonomisk, klimamæssigt og sikkerhedspolitisk. Som KristenDemokrat ser jeg jernbanen som mere end et teknisk anlæg, den handler om sammenhængskraft, klima og lige muligheder. Kollektiv trafik er ikke en luksus, men en livsnerve, der holder Danmark sammen og som kan gøre vores land både grønnere og mere robust. Vi kan godt bygge motorveje. Nu er det på tide, vi også bygger tillid og fremtid, til den kollektive trafik.

Jeg vil skabe mere nærhed og mindre bureaukrati i Syddanmark. Jeg vil styrke sundhedsvæsenet og sikre bedre lokale løsninger. Jeg vil styrke sammenhængen - i hele regionen, også med vores naboer syd for grænsen. Jeg vil se syd for grænsen, hvor man har reduceret IT-omkostninger ved at erstatte dyr software med open-source-løsninger. Det er derfor, jeg hænger plakater op i dag, så du husker navnet og visionen den 18. november. Plakater som måske indeholder et enkelt, eller to, ekstra budskaber... Stem på Niclas Aarestrup til Region Syddanmark. 👉 niclasaarestrup.dk

🌿 Stem på mig – og på KristenDemokraterne til Regionsrådet i Region Syddanmark 🌿 Kære venner, Jeg stiller op til regionsrådsvalget i Region Syddanmark for KristenDemokraterne, fordi jeg tror på politik, der sætter mennesket før systemet og fællesskabet før særinteresser. Jeg bor på Vestfyn og ved, hvordan det er at bo i en mindre by – hvor fællesskabet er stærkt, men hvor vi også mærker, når sundhed, transport og uddannelse bliver fjernere. Derfor kæmper jeg for en region, hvor hele Syddanmark hænger sammen – by og land, øst og vest. 💛 Mine mærkesager: 👣 En tryg overgang fra ung til voksen – også for unge med handicap eller psykiske/sociale udfordringer. Ingen skal falde mellem to stole, når man går fra børne- til voksenområdet. 🚍 Bedre transport og sammenhæng i hele regionen – ikke kun i de store byer. 🏥 En sundhedsindsats, der møder mennesker i øjenhøjde – ikke kun i systemer og skemaer. 🌱 Et bæredygtigt og nært Syddanmark, hvor der er plads til både mennesker og natur. KristenDemokraterne står for ansvar, næstekærlighed og lokal frihed. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på mennesker, ikke langt væk på et kontor i København. 👉 Når du stemmer på mig og på KristenDemokraterne, stemmer du for: ✅ Mennesket før systemet ✅ Nærdemokrati og lokale løsninger ✅ En region med hjerte for både by og land ✅ En værdig og tryg overgang fra ung til voksen – også for unge med handicap Jeg håber, du vil støtte mig ved regionsrådsvalget. Sammen kan vi skabe en region, hvor der er plads til alle – og hjerte for hele Syddanmark 💚 Læs mere om mig her: www.niclasaarestrup.dk Læs om vores politik her: www.kd.dk/indenrigs Og se alle vores spidskandidater rundt om i landet her: www.kd.dk/kort.html #RegionSyddanmark #KD #NiclasAarestrup #MennesketFørSystemet #KristenDemokraterne #Regionsvalg2025 #UngeTilVoksne #Handicap

Genoptag eller overflyt din SOSU-uddannelse📣 - Til Kolding Kommune Hvorfor gøre din uddannelse færdig i Kolding Kommune? At være SOSU-elev i Kolding Kommune indebærer en hverdag, hvor ingen dage er ens og hvor du både udvikler din sundhedsfaglige viden, men også dine kompetencer til at indgå i relationer med vores fantastiske borgere. Vi arbejder ud fra tilgangen Selvværd og Sammenhæng, som skaber rammerne for vores daglige samarbejde med borgerne. Det betyder, at vi altid ser borgeren som et helt menneske, handler med ansvar, kommunikerer klart og samarbejder om løsninger. Som SOSU-elev i Kolding Kommune tilbydes du: -Spændende oplæringssteder i hele Kolding Kommune, som vi finder til dig under din uddannelse -Dygtige oplæringsvejledere, som tager udgangspunkt i dig og din læring -At blive tilknyttet en uddannelseskonsulent, der følger dig gennem dine oplæringsforløb og giver støtte og sparring, når du har brug for det -Løn under hele uddannelsen samt ferie i overensstemmelse med uddannelsens skole- og oplæringsplan. Læs mere eller send din ansøgning her: https://sosu.nu/job/2861976/kolding-kommune/genoptag-eller-overflyt-din-sosu-uddannelse-til-kolding-kommune/ #sosujob #sosu #blivsosu #kolding #