Det kan vi takke medierne for... At der er flere og flere der er i mod Ulven, kan vi 100% takke medierne og en gruppe populistiske Politikere for. Det er ved at være sindssyg trættende at se hvordan medierne (Tv2/DR/EB.dk/BT mv) fremstiller Ulven som en glubsk djævle der bare myrder løs, og en dag ender med at æde små børn der render og leger.. Nu har DR så fået lavet en undersøgelse der viser at flere Danskere er imod Ulven i 2026 end sidste år .. her er det så jeg begynder at blive lidt vred på DR, for DR nævner ikke to ekstremt vigtige detaljer. 1. I hvilke område er meningsmålingerne taget i (sidste år og i år) 2. Hvor mange er blevet spurgt. Det er så dejlig nemt at dreje en meningsmåling derhen hvor man gerne vil have den. Jeg synes ærlig talt at Danmark er ved at bevæge sig et sted hen hvor det er alt for Amerikansk forstået på den måde at man grejer en meningsmåling efter det resultat man vil have. Det er en glidebane, og den store taber er sandheden. Medierne synes jeg, burde oplyse folk om fakta, gøre folk klogere i stedet for at fordumme folk med meningsmålinger med Politisk grundlag (Mikrofonholderi), så oplys med fakta om Ulven. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er 100% for Ulven - for jeg er 100% for naturen, længere er den ikke, men uanset så synes jeg medierne er gået for langt - og stadig går for langt. De er snart mere meningsdannere end noget andet. Mht. DR undre det mig ikke at de er kommet dertil, de har jo også Bjarne Corydon som øverste chef... en tidligere Politiker....... den lader jeg så bare hænge der til eftertanke. Medierne har fuldstændig glemt hvad de er sat i verden for. Og det i sig selv er en trussel mod ethvert samfund og demokrati. Og Danskerne bliver nød til en gang for alle at forstå, at hvis man vil have vild natur - så kan man ikke bare sige hvad man vil have og ikke have, det er ikke en bland selv slik butik. Det er enten eller. Der var en gang noget der hed OBS (Oplysning til Borgere og Samfund) måske vi skulle få det indført igen. Oplysning og fakta er mediernes opgave. Ikke noget andet. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/nordjylland/reels/er-der-plads-til-ulven-naboerne-er-uenige

📌 STOP "AI-kriminaliteten" nu - Forestillingen om, at AI-agenter vil "smadre" eller fundamentalt ændre vores samfund, er ikke længere kun science fiction – det er en reel bekymring blandt både tekno-optimister, økonomer og sociologer. Sådan overtager AI-agenten styringen af fremtidens unge, med "intelligent læring". Med AI-baserede undervisere ændres måden, elever lærer på. Fra personlige lektioner og øjeblikkelig feedback til interaktive studieværktøjer og smartere repetition - kunstig intelligens gør undervisningen til rendyrket indoktrinering. Har vi passeret "Point of no return"? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Jamen .. Inuulluarit, Adiós, Auf Wiedersehen, Au revoir, Ciao, Arrivederci - Farveller! Ja Danmark er et forfærdeligt land, og Danskere er nogle forfærdelige mennesker.. Og alligevel kommer du herned og nasser alle steder, tigger og beder om at få et job, fordi du ikke kan få et job hjemme i Grønland hvor ingen bryder sig om dig.. Du er en kæmpe skændsel for Grønland - og en dobbelt forræder. https://www.bt.dk/samfund/trump-stoetten-joergen-boassen-efter-aftale-farvel-til-danmark

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/legetoej-dumper-test-voldsom-benzinlugt-og-problematiske-stoffer/11296174

Så aftalen har været på plads i ugevis.. Javel ja.. det er jo meget belejligt, endnu mere belejligt at den skal underskrives lige inden Folketinget går på Efterårsferie.. På den måde fratager man offentligheden og Journalister muligheden for at finde ud af hvad den egentlig indeholder - OG man kan haste den igennem Folketinget og Grønlands regering kan gøre det samme under påskud af efterårsferien. Politisk råddenskab udover alle grænser. Det Grønlandske folk får ikke muligheden for at diskutere den i offentligheden, og det samme gælder Danmark. Når det hastes igennem på den måde, synes jeg at ALLE Grønlændere og Danskere skal råbe vagt i gevær. Jeg fatter ikke at man ikke bliver klog af skade. USA har smidt miljøfarligt affald over alt deroppe. USA har haft atombomber stik imod alle aftaler med Danmark/Grønland. Hvad med i 1968 hvor et bombefly styrtede ned og tre bomber sprængte konventionelt og spredte radioaktivt materiale (Som Danskere og Grønlændere skulle rydde op) En fjerde bombe røg i havet og er aldrig fundet... Danmark er indbegrebet af snotdum. Er der nogen der kan forklare mig hvorfor vi bliver ved med at fedte og ind i Amerikanerne? Hvorfor er det at vi lader dem vade henover os igen og igen og igen ..? https://www.bt.dk/samfund/afsloerer-har-kendt-til-aftalen-i-ugevis

https://www.tv2kosmopol.dk/gribskov/i-et-lille-lokalsamfund-i-nordsjaelland-har-et-hegn-splittet-naboer-det-er-blevet-for-ekstremt-1a473

💞 At blive folkepensionist er på mange måder et privilegie og starten livets otium, med en folkepension der sikre en tryk og værdig økonomisk stabil alderdom, som en fælles tak for indsatsen på arbejdsmarkedet og i samfundet. - Men selvom livet som #folkepensionist for mange bringer stor frihed, god tid til familien og en velfortjent pause, kan pensionstilværelsen også bringe en del spørgsmål eller udfordringer på banen. Er der et bestemt emne i relation til #folkepensionen, du har i tankerne – for eksempel de gældende regler, økonomi og tillæg, mulighederne for at arbejde ved siden af, eller de nuværende politiske drøftelser på området? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Optimistens guide til planeten Se "An Optimist’s Guide to the Planet" – Sæson 1 & 2 Hvis du søger inspiration til at forblive optimistisk i en tid præget af klimaudfordringer, er Nikolaj Coster-Waldaus dokumentarserie "An Optimist’s Guide to the Planet" et must-see. Serien tager dig med på en rejse rundt i verden, hvor du møder mennesker, der aktivt arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse. I sæson 1 blev det udforsket blandt andet: Danmarks ambitioner om at genoprette havmiljøet. Indiens innovative løsninger til at beskytte kystsamfund mod klimaforandringer. Amazonas’ achuar-folks brug af teknologi til at skabe udvikling uden at ødelægge regnskoven. Sæson 2 byder på endnu flere inspirerende historier og konkrete løsninger, der viser, at der er håb for vores planet. Serien er perfekt til dig, der vil have en konstruktiv og håbefuld vinkel på klima- og miljøspørgsmål. Den er både oplysende og motiverende – og en påmindelse om, at forandring er mulig, når vi samarbejder og tænker kreativt. https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-beskyttelse_619881

"Vi kan ikke redde Jorden, som vi reddede bankerne" - Hvorfor den næste krise ikke kan løses med bankpakker Er vi klar til en verden over 2°C? Hvis ikke, er vi i gang med at acceptere en risiko, som ingen centralbank kan printe os ud af med pengesedler. Vores regneark svigter os Vi stoler på avancerede modeller og økonomiske fremskrivninger. De giver os tryghed – pæne grafer, der lover stabil vækst. Men hvad nu, hvis vores største risiko slet ikke kan måles i et regneark? 1) Klimakrisen følger ikke de regler, vi kender. Efter finanskrisen lærte vi, at centralbanker kan printe penge og redde banker. Men et klimachok lader sig ikke bailoute. Når Grønlands indlandsis kollapser eller Amazonas når sit tipping point, findes der ingen "lender of last resort". Jorden kan ikke reddes med likviditet. 2) Vores modeller kigger i bakspejlet – og det er farligt. En ny rapport fra University of Exeter og Carbon Tracker afslører en kritisk fejl: Vores risikomodeller antager, at klimaforandringer blot vil dæmpe væksten marginalt. Men virkeligheden er kaotisk. Ekstremvejr rammer globalt samtidigt, og vores scenarier ignorerer de kaskadeeffekter, der kan vælte hele systemet. 3) BNP er en farlig løgn. En orkan kan øge BNP (genopbygning), mens den i virkeligheden ødelægger liv, sundhed og stabilitet. Allerede i 2025 advarede aktuarer om, at klimachok kan halvere det globale BNP inden 2090. Ikke en recession – et systemkollaps. 4) Tipping points er vores nye mareridt. Vi fokuserer på sandsynlige scenarier. Men i klimasammenhæng er det de usandsynlige begivenheder med ekstrem påvirkning, der er farligst. Når de atlantiske havstrømme kollapser, eller permafrosten slipper metan, er der ingen genopretning. Og vi nærmer os disse punkter nu. 5) Økonomisk optimisme vs. videnskabelig realisme. 68 førende klimaforskere er enige: Vores økonomiske modeller er "vildt optimistiske". Hvor vi regner med 10 % BNP-tab ved 3-4°C, advarer videnskaben om, at samfundet ikke kan fungere ved den temperatur. Er vores risikoscenarier baseret på håb – eller fysikkens love? Vi må handle nu – eller betale prisen senere. Som samfund har vi et ansvar for at beskytte os mod fremtidige tab. Fossile aktiver er ikke længere en risiko – de er en tikkende bombe. Spørgsmålet er ikke om vi skal omstille os, men hvor hurtigt vi kan gøre det, før markedet tvinger os. Fejlbehæftede økonomiske modeller betyder, at klimakrisen kan få den globale økonomi til at kollapse, advarer eksperter https://www.theguardian.com/environment/2026/feb/05/flawed-economic-models-mean-climate-crisis-could-crash-global-economy-experts-warn

Global Risk Report 2026: En verden på kanten? I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden. De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng: 1) Manglende klimahandling (Climate change inaction) Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici. 2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions) Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år. Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk. 3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation) Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid. 4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech) AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024. De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt. 5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder) Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler. Hvad er faldet i prioritet? Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer. Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering. Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer. Link : https://www.un.org/en/global-risk-report