“Fint – Så Klar Jer Selv” er en direkte og provokerende dansk protestsang om landbrugets betydning for hele samfundet.

For det er nemt at kritisere landbruget.
Det er nemt at kræve flere regler, flere afgifter og flere begrænsninger.

Men hvad sker der, hvis landmanden en dag siger: “Fint – så klar jer selv.”

Hvem leverer halmen til varmeværkerne?
Hvem leverer råvarer til biogassen?
Hvem passer naturarealerne?
Hvem stiller jorden til rådighed for solceller og vindmøller?
Hvem har maskinerne, erfaringen og beredskabet, når der skal handles hurtigt?

Og ikke mindst:

Hvem producerer maden?

Landbruget er meget mere end det, vi ser på tallerkenen. Det er arbejdspladser, lokalsamfund, energi, naturpleje, beredskab og dansk fødevareproduktion.

Sangen er ikke et forsvar for, at landbruget skal være hævet over regler eller ansvar. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig og tage hensyn til dyr, natur og miljø.

Men der er forskel på fornuftig regulering og konstant at gøre det sværere at drive et erhverv – og bagefter undre sig over, at færre vil gøre det.

Så måske er spørgsmålet ikke kun, hvad landbruget koster samfundet.
Måske skal vi også spørge, hvad det koster samfundet, hvis landbruget ikke længere kan levere.

Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan
- læs om danskernes klimavaner

Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok.
Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere.

En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate.
Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst.

3 vigtige opdagelser:

Vi tror, vi står alene
– 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel.

Vi ved for lidt om, hvad der virker
– Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør).

Ansvaret betyder alt
– Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd.

Hvad betyder det?
Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her.
Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende.


Information alene er ikke nok.
Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste.

Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter)

https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c

Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science?

Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense

Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer

Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende.

Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister

Dine mulige opgaver:
- Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder
- Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows
- Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration
- Mulighed for videnskabelige publikationer

Vi søger dig der:
- Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar
- Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows

Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader

Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser

Vi tilbyder:
- Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen
- Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør
- 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer

Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden?

Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/

#DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense

Jeg er ikke imod jøder, kristne, muslimer eller andre mennesker på grund af deres religion. Jeg er imod ekstremisme, fanatisme og politiske eller religiøse ideologier, der bruges til at undertrykke andre.
Derfor mener jeg også, at vi skal kunne have en reel debat om omskæring uden berøringsangst. Hvis debatten kun handlede om muslimer, ville reaktionerne formentlig være anderledes. Det bør ikke være afgørende, hvilken religion en tradition forbindes med. Det afgørende må være, om mennesker udsættes for overgreb eller fratages retten til selv at bestemme over deres krop.
På samme måde skal vi passe på med at gøre zionister til repræsentanter for alle jøder eller islamister til repræsentanter for alle muslimer. Man bliver ikke automatisk fanatiker, fordi man stemmer på en bestemt politisk retning eller tror på en bestemt religion. Vi går ikke alle rundt med ild, fordi vi stemmer rødt, og vi går ikke alle rundt med hammer og sejl af samme grund.
Man skal have lov til at tro på, hvad man vil, og til at have sine politiske holdninger. Men man får ikke opfyldt sine drømme ved at presse eller undertrykke andre. Jeg er imod alle fanatikere, uanset om de mener, at de skal bære våben på grund af deres gud, deres politiske overbevisning eller en anden ideologi.
Vi skal sige nej til politiske strømninger og religiøse fortolkninger, der gør mennesker til fjender på grund af deres tro eller holdninger. Samtidig skal vi kunne skelne mellem almindelige mennesker og de ekstreme, der misforstår medmenneskelighed og bruger religion eller politik til at retfærdiggøre undertrykkelse.

Jeg er i gang med flere bøger for øjeblikket (noget civilt slinger, som en afdød soldaterven kaldte uorden).

Den ene bog repræsenterer en sjældenhed, nemlig en bog jeg læser to gange. Det er Hulebjørnens klan af Jean M. Auel.

Bogen fik mig til at tænke på det her gamle citat: "mennesket vævede ikke livets spind, han er blot en tråd i det" Citat Chief Seattle.

Dejlig når en bog vækker et gammelt citat til live.

Har du erfaring med forhandling, rådgivning og arbejdsmarkedsforhold? Så er det måske dig, Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger!

DSR søger en konsulent til forhandlingsafdelingen, hvor du bliver en del af arbejdet med at sikre gode løn~ og arbejdsvilkår for stats~ og privatansatte medlemmer

Dine opgaver vil bl.a. være:
• Forhandling af kollektive overenskomster
• Rådgivning om løn, arbejdstid og ansættelsesvilkår
• Sparring med medlemmer og tillidsrepræsentanter
• Samarbejde på tværs af DSR og understøttelse af den politiske ledelse

Vi søger dig, der har erfaring med arbejdsmarkedet og forhandling, arbejder struktureret og har gode samarbejdsevner og politisk forståelse.

Sankt Annæ Plads, København
Ansøgningsfrist: 14. september 2026 kl. 8.00

Søg jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3106693/

#jobopslag
#DanskSygeplejeråd #Konsulent
#JobKøbenhavn

Sakset fra et anden medie. Men der blir nok travlt ved håndvasken fra både landbrug, politi og skat.

Det korte svar er ja, der skal betales moms og told (hvis importeret fra lande uden for EU). Hvad traktoren bruges til (demonstration eller trafikchikane), fritager den ikke fra de generelle afgifts- og skatteregler.
Dog har det faktum, at den bruges til demonstrationer og kørsel på offentlig vej (f.eks. vejbortblokering eller protestkørsel), afgørende betydning for momsfradrag, vægtafgift og registreringsafgift:
1. Told og importmoms
* Import fra udlandet: Importeres traktoren fra et land uden for EU (f.eks. Norge, UK eller USA), skal der altid betales told og 25% importmoms ved grænsen, uanset hvad køretøjet skal bruges til.
* Køb i Danmark / EU: Ved køb i Danmark eller et andet EU-land lægges der almindelig 25% moms på købsprisen.
2. Momsfradrag (Private vs. erhvervsmæssig kørsel)
* Ingen momsfradrag til privat eller politisk brug: En virksomhed eller et landbrug kan kun fratrække købsmomsen, hvis traktoren anvendes til momspligtig erhvervsmæssig drift (f.eks. dyrkning af jorden eller entreprenørarbejde).
* Privat eller ulovlig brug: Bruges traktoren til private formål, politiske demonstrationer eller ulovlige aktioner (som trafikchikane), betragtes det ikke som en momsfri erhvervsudgift. Man kan derfor ikke løfte momsen, og har man trukket den fra i en virksomhed, skal momsen efterreguleres og indbetales til Skatteforvaltningen.
3. Vægtafgift og registreringsafgift
Traktorer er som udgangspunkt fritaget for registreringsafgift, men brugen af traktoren på offentlig vej afgør afgifterne:
* Erhvervs-/Landbrugstraktor (Godkendt traktor): Betaler en minimal vægtafgift, men må juridisk set kun anvendes til transport af egne produkter eller direkte tilknyttet landbrugs-/skovbrugsdrift.
* Kørsel til demonstrationer / på offentlig vej: Hvis traktoren benyttes til kørsel på offentlig vej, der falder uden for den tilladte erhvervsmæssige brug (som fx protestkørsel, trafikblokader eller privatkørsel), skal den registreres med almindelige nummerplader og betale fuld vægtafgift (som opgøres efter bilens tilladte totalvægt).
4. Bøder og sanktioner ved trafikchikane
Bliver en traktor brugt til ulovlig trafikchikane eller blokering af veje:
* Kan ejeren risikere efteropkrævning af manglende afgifter og moms fra Skattestyrelsen, hvis køretøjet er registreret under fordelagtige landbrugsvilkår.
* Politiet kan udstede bøder for overtrædelse af færdselsloven, og køretøjet kan i grove tilfælde beslaglægges.

Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko

Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse.

Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet.
Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik.

De vigtigste erkendelser:

Systemisk kollaps
Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050.

Fødevaresikkerhed
Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer.

Geopolitiske kaskaderisici
Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet.

Konsekvenserne af et kollaps
Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering.
Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan.

Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid.

Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige?

Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf

Regeringen er trukket i arbejdstøjet... men de får ikke udført meget?

Om den seneste meningsmåling
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 24. august 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.007 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 17. august 2026 til d. 23. august 2026.

Regeringen er trukket i arbejdstøjet... men de får ikke udført meget?

Om den seneste politiske meningsmåling
Voxmeters politiske meningsmåling, offentliggjort den 24. august 2026, baserer sig på en kombination af telefoninterview og webinterview med 1.007 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 17. august 2026 til d. 23. august 2026.