📌 Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg! Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden. Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu! At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft. I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes! Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder: Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende. De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering. Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor. Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor. Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet. Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne. Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år. Notabene: 🤔 Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Hvorfor skifter tilfredse kunder bank? Den lydløse relation-dræber - hvorfor dine "tilfredse" kunder er på vej væk Tror du, at fraværet af klager er det samme som loyalitet? Pas på. Det kan være en farlig illusion. Mange virksomheder navigerer efter NPS og høje tilfredshedsscorer. Men sandheden er, at tilfredshed er en lagging indicator – et ekko af fortiden. Den virkelige fare er friktion: de små, lydløse revner i fundamentet, som varsler fremtidigt kundefrafald, længe før det ses i jeres data. Et studie af 1.425 bankkunder afslører et opsigtsvækkende "Loyalitetshul": 76 % er tilfredse. 77 % finder banken troværdig. MEN: 20 % overvejer aktivt at skifte – og kun 32 % vil anbefale dem. Hvad sker der? Relationen skifter karakter. Den går fra at være normativ (baseret på tillid) til at være kalkuleret (baseret på pris og bekvemmelighed). Kunden bliver ikke, fordi de vil – de bliver, fordi de endnu ikke har fundet en rationel grund til at gå. Her er de 3 største friktionspunkter, der dræber relationen i det stille: 1) Kanal-fragmentering Når den digitale oplevelse og den personlige rådgivning ikke taler sammen. Hvis din rådgiver ikke ved, hvad kunden lige har gjort i appen, føles det som et tab af relationel forståelse. 2) Rolleuklarhed Er du en partner eller en sælger? Når kunden begynder at tvivle på dine intentioner, stopper de med at lytte og begynder i stedet at "teste markedet". Tilliden erstattes af strategisk adfærd. 3) Den latente fase Den farligste fase er den, hvor kunden oplever irritation og øget egenindsats, men ikke siger noget. Når de endelig klager, er de ofte allerede i dialog med din konkurrent. Hvordan neutraliserer du friktionen? Det handler ikke om de store armbevægelser, men om at fjerne de små gnidninger A) Hastighed: Responstid skal matche situationens betydning. B) Kompetence: Transparens bygger mere tillid end at lade som om, man har alle svar. C) Relevans: Proaktiv kontakt skal skabe værdi – ellers er det bare støj. Spørgsmålet er ikke, hvor tilfredse dine kunder er lige nu. Spørgsmålet er: Måler I på tilfredshed, eller måler I på den underliggende friktion, der er ved at udhule jeres forretning? Kilde: https://journals.ucn.dk/index.php/perspektiv/article/view/644 Burgdorff Porsborg Jensen, K., Møller Nielsen, S., Højmark Sørensen, M., & Wædeled Andersen, M. (2026). Forventningsbrud i kunderelationen : Perspektiver på begrebet friktion og de potentielle relationelle konsekvenser i kunde-bankrelationen. UCN Perspektiv, (19), 30–40.

Er dit uddannelsesbevis forældet, før blækket er tørt? Forestil dig en verden, hvor de kompetencer, du kæmpede for at tilegne dig, mister værdi i takt med, at AI transformerer din arbejdsplads. Det er ikke en dystopisk fremtidsvision – det er den virkelighed, vi står i lige nu. Det traditionelle, lineære uddannelsessystem er ved at knække. Vi kan ikke længere nøjes med at "lære noget én gang for alle". Vi har brug for en cirkulær læringsinfrastruktur. "Introduktion til fremtidens læringsinfrastruktur" ( link til læringslektion nederst i artiklen) , dykker vi ned i, hvordan vi går fra statiske eksamensbeviser til et levende økosystem af kompetencer. Hvad kan du lære om Fra Lineær til Cirkulær: Forstå hvorfor den gamle model dør, og hvordan et feedback-loop mellem arbejdsmarkedet og uddannelse er den eneste vej frem. Globale Pionerer: Se hvordan lande som Singapore, Sverige og Tyskland allerede genopfinder finansiering af livslang læring. (Spoiler: Det handler ikke kun om kursusgebyrer, men om at finansiere selve tiden til at omstille sig). AI-Literacy vs. AI-Fluency: Det er ikke nok at vide, hvad ChatGPT er. Du skal lære forskellen på generel digital dannelse og den dybe, fagspecifikke AI-fluency, der gør dig uundværlig i dit fag. Hybrid Intelligens & Håndelag: Hvordan sikrer vi, at de faglærte ikke mister deres kritiske dømmekraft, når AI begynder at stille diagnoserne? Vi ser på, hvordan vi kombinerer menneskelig erfaring med maskinel hastighed. Hvorfor er det her vigtigt for dig? Uanset om du er leder, underviser, beslutningstager eller professionel, er forståelsen for skills-first tilgangen og de nye læringsmodeller afgørende for at forblive relevant i en AI-drevet økonomi. Se, læs, lyt og lær - link til læringssektionen ( skal gennemføres på pc'er for at få de digitale elementer med) : https://notebook.google.com/notebook/75c59cf7-1eb0-442d-8814-cb3609c8170b/artifact/2456bc48-3809-4382-aee4-88f58372e92b Læringslektionen er inspireret af Hanne Shapiro : https://lnkd.in/p/eecmx6jU

Betonvægge som innovative energilagre  En ny og spændende teknologi er ved at tage form inden for energilagring, hvor betonvægge kan blive fremtidens batterier. Forskere arbejder på at udvikle betonvægge, der kan lagre energi, og dermed tilbyde en bæredygtig løsning på en af de største udfordringer inden for grøn energi. Denne teknologi kan potentielt gøre bygninger til aktive deltagere i energimarkedet ved at fungere som både energilagringsenheder og strukturelle elementer. Det er en banebrydende idé, der kan ændre den måde, vi tænker på energilagring i bymiljøer. https://energinyheder.dk/betonvaeg-som-batteri-ny-teknologi-kan-lagre-energi/

Meget få sælgere har kompetencerne til at inddrage ESG i salgsprocessen. Det vil en ny bog gøre op med. For ESG skal ikke gøre indtryk, det skal skabe værdi, siger forfatteren Steffen Max Høgh ”Bogen handler om, hvordan man integrerer ESG og bæredygtighed i salgsorganisationen og i salgsstrategien. Vi skal have salgsorganisationen til at kunne tale med kunderne om ESG og bæredygtighed og skabe kundeværdi. ESG-arbejdet skal ikke bruges til at gøre et godt indtryk. Det skal bruges til at reducere risiko eller udnytte muligheder i markedet.” https://www.csr.dk/salgsorganisation-er-the-missing-link-i-at-skabe-vaerdi-med-esg

AI og arbejdsmarkedet: Fra hype til virkelig omstilling Siden ChatGPT-lanceringen er beskæftigelsen steget med 90.000. Men Nationalbankens analyse (16. sep. 2026) afslører en selektiv opbremsning. Vidste du, at 59 % af danske virksomheder nu bruger AI-værktøjer, men at det faktisk har bremset ansættelsen af unge akademikere i de virksomheder, der går forrest? 1. Beskæftigelsesbremsen Nationalbankens eventstudie-estimater viser, at AI-virksomheder har en vækst 11 % under trenden. Det drives ikke af fyringer, men markant færre nyansættelser af unge og akademikere. 2. Fra Hype til Værdi Vi befinder os på Gartner-kurvens "Peak of Inflated Expectations". AI risikerer at blive "Bullshit as a Service", der blot gør det gamle hurtigere. Reel transformation kræver nye arbejdsprocesser, ikke bare flere slides. 3. Dansk Robusthed Vores fleksible model og høje jobomsætning er en strategisk fordel, der sikrer en smidigere repositionering af arbejdskraften end i resten af Europa. Vi skal skifte fra "viden som lager" til "viden som navigation". Mønstret "NÅDADA" Lad teknologien afsløre overflødige tabuer og processer. Dømmekraft er den nye GPS Bliv i bekymringen længe nok til at identificere de spørgsmål, der reelt er værd at undersøge, frem for blot at producere mere tekst. Link : Virksomheder ansætter færre, når de begynder at bruge AI https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2026/virksomheder-ansaetter-faerre-naar-de-begynder-at-bruge-ai-16-09-2026

Chlorpyrifos, der er forbudt i EU pga. dets sundhedsskadelige effekt, er fundet i gængse varer som krydderier, bananer, ris og mel, viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen. Læs mere https://okonu.dk/mad-og-marked/forbudt-pesticid-fundet-i-gaengse-dagligvarer

Den gode bolig hele livet - Finans Danmarks boligudspil 2026 Det danske boligmarked er udfordret. Med udspillet "Den gode bolig hele livet" (september 2026) foreslår Finans Danmark tre vigtige ændringer for at skabe balance: 1) Flere boliger i byerne København mangler 53.000 boliger, og der er især mangel på små lejligheder. Vi skal gøre det lettere at bygge tagboliger og omdanne gamle erhvervslokaler til boliger. 2) Lån til alle – uanset postnummer Det skal være muligt at låne penge i hele landet. Ved at koble låneløfter sammen med bedre infrastruktur og grønne fradrag, fjerner vi de geografiske barrierer. 3) Mere fleksible låne-regler Reglerne skal passe til virkeligheden. Unge med stabile jobs skal have lettere adgang til lån, og seniorer skal have smidigere muligheder for at bruge friværdien i deres bolig. Målet er at skabe mere bevægelse på markedet. Hvis de ældre får bedre boliger, frigøres der plads til de næste generationer. Fleksibilitet er nøglen til et boligmarked, der fungerer for alle. Finans Danmarks boligudspil 2026 https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-lancerer-boligudspil-gode-boliger-gennem-hele-livet/

Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov - Seniorernes reelle ønskeliste Danske seniorer besidder i dag kvadratmeter designet til en svunden livsfase. Det vi ser en ny analyse fra Finans Danmark Når seniorer overvejer at aktivere deres friværdi og flytte, handler det sjældent om at få mere plads, men om at få mere "livskvalitet per kvadratmeter". 3 observationer fra analysen A) Mismatchet: 34 % af de 55-64-årige oplever et mismatch, typisk pga. op mod 47 m² overskydende plads. B) Barriererne: Vedligeholdelse og uoverskuelige flytteprocesser fastlåser de ældste, når attraktive alternativer mangler. C) Potentialet: Mere end hver femte vil flytte. Det forudsætter dog øget lånefleksibilitet og adgang til nedsparingslån. Undersøgelsen viser dog, at lysten til at flytte ofte bremses af en reel udbudskrise; der mangler simpelthen attraktive alternativer på markedet. Seniorernes ønskeliste er ellers tydelig: 1) Minimal vedligeholdelse: Ønsket om at slippe for store haver og løbende renoveringsprojekter. 2) Funktionel tilgængelighed: Boliger uden barrierer (f.eks. trapper eller høje dørtrin), der er fremtidssikrede. 3) Strategisk nærhed: Kort afstand til hverdagens fornødenheder som indkøb, transport og kulturelle tilbud. 4) Fællesskab og natur: Mulighed for social interaktion med ligesindede kombineret med grønne omgivelser. Steen Lohmann Poulsen understreger i , at problemet ikke kun ligger hos den enkelte: ”Udfordringen er, at der mange steder ganske enkelt mangler attraktive alternativer.” Hvad betyder disse fund for fremtidens boligplanlægning? Mismatchet fungerer som en prop i systemet; seniorernes manglende mobilitet blokerer for børnefamiliernes adgang til markedet. Attraktive seniorboliger og smidige låneregler er derfor afgørende markedskatalysatorer. Flere ældre bor i boliger, der ikke matcher deres behov https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/flere-aeldre-bor-i-boliger-der-ikke-matcher-deres-behov/

1.364 km for 100 kr.? Ja, det er muligt På en dag som i dag, hvor vinden blæser, kan elbilister udnytte de negative elpriser til at køre næsten 15 gange længere per krone end i en dieselbil. Det forklarer også, hvorfor elbilmarkedet boomer. Når brændstofpriserne stiger, og de grønne strømpriser falder, bliver regnestykket for elbilen svær at ignorere. Det ses tydeligt på Bilbasen, hvor de hurtigst solgte biler nu udelukkende er elbiler.