Optimistens guide til planeten Se "An Optimist’s Guide to the Planet" – Sæson 1 & 2 Hvis du søger inspiration til at forblive optimistisk i en tid præget af klimaudfordringer, er Nikolaj Coster-Waldaus dokumentarserie "An Optimist’s Guide to the Planet" et must-see. Serien tager dig med på en rejse rundt i verden, hvor du møder mennesker, der aktivt arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse. I sæson 1 blev det udforsket blandt andet: Danmarks ambitioner om at genoprette havmiljøet. Indiens innovative løsninger til at beskytte kystsamfund mod klimaforandringer. Amazonas’ achuar-folks brug af teknologi til at skabe udvikling uden at ødelægge regnskoven. Sæson 2 byder på endnu flere inspirerende historier og konkrete løsninger, der viser, at der er håb for vores planet. Serien er perfekt til dig, der vil have en konstruktiv og håbefuld vinkel på klima- og miljøspørgsmål. Den er både oplysende og motiverende – og en påmindelse om, at forandring er mulig, når vi samarbejder og tænker kreativt. https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-beskyttelse_619881

Men hvad nu, hvis reparation ikke er en nødløsning, men selve nøglen til en holdbar fremtid? Hvis dine ejendele var designet til at leve lige så længe som dig, hvordan ville dit forhold til teknologi så ændre sig? Forestil dig 2030: 30 milliarder IoT-enheder fylder vores verden – men kun få af dem bliver repareret. Vi drukner i e-waste og gadgets med indbygget udløbsdato. Gennem forskningsprojektet "Regenerative Socio-technical Transitions" er der i samarbejde med borgere i makerspacet The Making Rooms i Blackburn undersøgt, hvordan vi kan "refuture" vores forhold til teknologi. Her er de vigtigste indsigter: 1️⃣ Vi har glemt kunsten at bevare Vi lider af "the innovation delusion" – troen på, at evig vækst og ny teknologi er den eneste vej frem. Men reparation er ikke et tegn på fiasko; det er en af de mest avancerede former for innovation, vi har. "The pursuit of economic growth has devalued cultures of maintenance and care." 2️⃣ Effektivitet er ikke nok – software dræber hardware Jevons’ paradoks viser, at mere effektiv teknologi ikke nødvendigvis sparer ressourcer – det øger blot forbruget. Og hvad nytter det at designe langtidsholdbar hardware, hvis en softwareopdatering kan "brick" din enhed? Retten til reparation er intet værd, hvis softwaren er programmeret til at begå selvmord. 3️⃣ Design for mere end det menneskelige Vi må bevæge os væk fra menneskecentreret design. Inspireret af Object-Oriented Ontology skal vi anerkende, at teknologi ikke kun tjener os – den består af aktører som mineraler, algoritmer og sjældne jordarter. "All things equally exist, yet they do not exist equally." 4️⃣ Fremtiden er et plurivers – ikke én universel løsning Vesten har længe dikteret én fremtid, men verden er et plurivers. Vi må lytte til globale syd-koncepter som "Buen Vivir" – at leve i harmoni med naturen – og designe lokale løsninger, der respekterer specifikke økologier og fællesskaber. "Un mundo donde quepan muchos mundos." 5️⃣ Reparation som demokratisk handling I Blackburn skabte de "boundary objects" som Synchro Toaster for Life og PetTap – provokerende prototyper, der udfordrer vores forhold til forbrug. Er en smart kæledyrsvandskål virkelig nødvendig? Reparation bliver her en politisk handling, der gør fremtiden håndgribelig nu. Fremtiden ankommer gennem design Hver designbeslutning er en form for "refuturing". At vælge reparation er en modstand mod brug-og-smid-væk-kulturen – og en genoprettelse af forbindelsen mellem menneske, maskine og natur. Link til artikel og rapport : https://raco.cat/index.php/Temes/article/view/9800187

Sønnen har lavet en ny fornøjelig udgivelse under kunstnernavnet DJ Grundtvig 😁 Højskolesangbogen meets techno. https://open.spotify.com/track/4lbxmZoTtX9zcjJ35MEVxO?si=VfVMHeG3SxmE6sfud7A2Tw&utm_source=copy-link

Og så er den ikke længere, og det er faktisk stadig for lempeligt. Jeg så gerne et landbrug som i 60'erne.... https://www.information.dk/indland/2026/09/15-aar-landbrug-foedevarer-forhalet-havmiljoeindsatsen-rammer-landmaendene?kupon=eyJpYXQiOjE3ODg0MjIyNDEsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4NDIzMDQifQ.aqDxpQE3dCDNEMPb7a2hoA

SKRU NED Lidt for sjovt, så skrev vi forleden en tekst til en sang/et slags modsvar, til den nabo som rigtig godt kan li at spille højt musik på skæve tidspunker af døgnet. Inspirationen til vores tekster kommer mange steder fra, og dette lille tekstprojekt kommer af [4020250717192940] opslag fra forleden dag, hvor en nabo "tilhøreladende" havde fået et stort surround-anlæg :D Sjovt skrevet - derfor greb vi den. Det er jo en problematik vi alle kender til. Vi har også selv været nogen, som indimellem skruede end tand for højt op for musikken, så det kunne i princippet være en sang til os selv😄 Vi syntes også det vil være ret god stil (og humor) at sende en besked på denne facon i stedet for at skælde ud og råbe højt. Sæt sangen på og skru op, så naboen der spiller højt kan få en fin hentydning 🤩 Skru nu ned! Youtube: https://youtu.be/F6YkvMrLRJ0?si=utqJKECGsmAECEgG Spotify: https://open.spotify.com/track/5YOXWBo4y3fmo4jVsgJXLH?si=d70f9cff110c49b0

🤔 En politisk metafor, "De visne røde roser" er et rammende billede på den ideologiske slitage og interne modstand, som Socialdemokratiet møder, når partiet fjerner sig fra sine klassiske rødder... Rosen som symbol: Den røde rose har længe været Socialdemokratiets officielle symbol på social omsorg, fællesskab og arbejderbevægelsen. Det visne udtryk: At roserne er visne, indikerer at partiet har mistet sin ideologiske friskhed, folkelige charme og drømmen om et stærkere velfærdssamfund. Mette Frederiksens linje: Under Mette Frederiksens ledelse har partiet prioriteret en pragmatisk magtfuldkommenhed, midtsøgende regeringssamarbejder (som SVM-regeringen) og stramme udlændingebeslutninger, men uden resultater. Det skaber intern uro blandt græsrødder og kernevælgere, der føler, at den "røde" sjæl er gået tabt. Føler du at det førhen så stabile danske samfund, er under afvikling, på grund af politisk utilstrækkelighed i regeringen, i skyggen af Mette Frederiksen eller ? Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Dagens Arne : Vi er støvmider på hendes hud; hun ænser os ikke. Råber du i skoven får du intet svar; Træerne kapsler sig inde i bark Skolopendrene iler bort. Søger du svaret i skyerne driver de ud over havet. Spørger du bølgerne kammer de over og hvisler gennem dynger af tang. Du må gå den modsatte vej. Når du holder om katten og den trykker sig flad mod dit bryst føler du dens spinden som en sang i din egen krop. Da først får du hende i tale. Langt under gulvet under jord og klippegrund kan du mærke Jordens mørke hjerte gungre dig i møde. ©Arne Herløv Petersen

https://radar.dk/artikel/chatgpt-faar-nye-funktioner-og-aendringer-en-af-dem-er-gigantisk-bagdoer-til-din-iphone?1f4e2460cfb84ebe8cd48fb29bb9de08=fQWmAvM5HgWMO4ecTl8C7YOTXeY1cD9p5kn60lNpNAs

#Thailand #Historie #Ebeltoft #Museum Siam – jungleeventyrets mørke side Historien om Rasmus Havmøller er fortællingen om en dristig, ung mand, som blev draget af eventyret og fascineret af mødet med en anderledes kultur. Læs og lyt her: https://www.thailand-portalen.dk/forum/medie-indslag/eventyreren-rasmus-tog-kontroversiel-samling-med-hjem/#post-3833

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece