• Med fred i den ene hånd og krig i den anden...

    Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften).

    Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie.

    Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon.

    Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på.

    Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen?

    Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den.

    I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv.

    Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme.

    Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele)..

    Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her.

    Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den?

    Hvor begynder vi?

    Er det utopi?



    Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine

    Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten
    Med fred i den ene hånd og krig i den anden... Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften). Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie. Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon. Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på. Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen? Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den. I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv. Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme. Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele).. Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her. Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den? Hvor begynder vi? Er det utopi? Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten
    WWW.DR.DK
    LIVE Krigen i Ukraine
    Få seneste nyt fra krigen i Ukraine.
    Love
    1
    5 Kommentarer 0 Delinger 452 Visninger
  • Forskellige eksperimentelle lokkemidler med sukker til at fange natsværmere.
    Denne gang huskede jeg at lade være med at sætte låget på med det samme.
    Første gang jeg lavede det, hældte jeg blandingen i en flaske, skruede låget fast og gik ud for at ryge en smøg. Cirka en time senere hørte jeg et højt pop fra køkkenet. Jeg gik ind for at se, hvad der var sket, og opdagede, at mit køkken var blevet forvandlet til et Pollock-inspireret maleri udført i sur vin, gær, gamle bananer og opløst sukker. Det var et frontal angreb på lugtesansen.

    #Sukkerlokning #Natsværmere #Entomologi #MistakesAreLessons
    Forskellige eksperimentelle lokkemidler med sukker til at fange natsværmere. Denne gang huskede jeg at lade være med at sætte låget på med det samme. Første gang jeg lavede det, hældte jeg blandingen i en flaske, skruede låget fast og gik ud for at ryge en smøg. Cirka en time senere hørte jeg et højt pop fra køkkenet. Jeg gik ind for at se, hvad der var sket, og opdagede, at mit køkken var blevet forvandlet til et Pollock-inspireret maleri udført i sur vin, gær, gamle bananer og opløst sukker. Det var et frontal angreb på lugtesansen. #Sukkerlokning #Natsværmere #Entomologi #MistakesAreLessons
    Love
    Like
    Yay
    8
    7 Kommentarer 0 Delinger 547 Visninger
  • Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden:

    "Udvikling eller "uheldig" forandring?

    Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? I dag skælder alle ud på landbruget.

    Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning.

    Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én.

    Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug.

    Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve.

    Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld!

    Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU.

    Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne).

    Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab.

    Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel.

    Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"
    Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden: "Udvikling eller "uheldig" forandring? Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? 🚜💰 I dag skælder alle ud på landbruget. Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning. Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én. Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug. Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve. Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld! Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU. Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne). Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab. Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel. Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"
    Like
    5
    3 Kommentarer 1 Delinger 886 Visninger
  • Jeg var i går til foredrag om Birding Fortællinger om fugle og hvorfor mennesker kigger på dem. Jeg fik købt mig forfatterens bog og der var en lille konkurrence hvor man skulle gætte på hvilken fugl den fjer han viste frem stammede fra det første gæt i salen var forkert jeg gættede på en Havørn da jeg hørte at han nævnte den en del gange i løbet af aftenen og det var så rigtig og jeg vandt en flaske vin. Forfatteren var Anders K. Sørensen
    Jeg var i går til foredrag om Birding Fortællinger om fugle og hvorfor mennesker kigger på dem. Jeg fik købt mig forfatterens bog og der var en lille konkurrence hvor man skulle gætte på hvilken fugl den fjer han viste frem stammede fra det første gæt i salen var forkert jeg gættede på en Havørn da jeg hørte at han nævnte den en del gange i løbet af aftenen og det var så rigtig og jeg vandt en flaske vin. Forfatteren var Anders K. Sørensen
    Yay
    Like
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 575 Visninger
  • Nå, så er den danske sommer 2026 slut.
    I løbet af de sidste to uger har jeg oplevet næsten alle de regntyper, Rob McKenna (Hitchhikers guide to the Galaxy)har beskrevet, samt et par ubeskrevne varianter.

    Type 11: let dryssende regn
    Type 17: snavset regn (McKennas mindst foretrukne type)
    Type 33: let, stikkende regn, der gør vejene glatte
    Type 39: kraftig regn med spredte dråber
    Type 47: lodret, let regn
    Type 51: skarpt skråtstående, let til moderat regn, der tager til i styrke
    Type 87 og 88: to fint adskilte varianter af lodret, voldsomt regnskyl
    Type 100: kold, hylende vind efter regnskyl
    Type 123: mild, kold vind med vindstød
    Type 124: mellemstærk, kold regn med vindstød
    Type 126: regelmæssig trommen mod kabinen
    Type 127: synkoperet trommen mod kabinen
    Type 232: regn i spandevis

    Begge havedamme er fulde, begge regnvandsbeholdere er fulde, alle spandene er fulde, og tagrenderne løber over. Haven er heldigvis vild, så den kan opsuge store mængder regnvand uden problemer. Det er en fordel, når den ligger på niveau med 1. sal.
    Min intermistiske anordning til at lede regnvandet udenom kloaken fungerer fortrinligt. Huset har kun været tæt på at blive oversvømmet én gang i år. Sandsækkene og afløbspropperne bliver dog liggende på badeværelset. Bare for at være på den sikre side.
    Nå, så er den danske sommer 2026 slut. I løbet af de sidste to uger har jeg oplevet næsten alle de regntyper, Rob McKenna (Hitchhikers guide to the Galaxy)har beskrevet, samt et par ubeskrevne varianter. Type 11: let dryssende regn Type 17: snavset regn (McKennas mindst foretrukne type) Type 33: let, stikkende regn, der gør vejene glatte Type 39: kraftig regn med spredte dråber Type 47: lodret, let regn Type 51: skarpt skråtstående, let til moderat regn, der tager til i styrke Type 87 og 88: to fint adskilte varianter af lodret, voldsomt regnskyl Type 100: kold, hylende vind efter regnskyl Type 123: mild, kold vind med vindstød Type 124: mellemstærk, kold regn med vindstød Type 126: regelmæssig trommen mod kabinen Type 127: synkoperet trommen mod kabinen Type 232: regn i spandevis Begge havedamme er fulde, begge regnvandsbeholdere er fulde, alle spandene er fulde, og tagrenderne løber over. Haven er heldigvis vild, så den kan opsuge store mængder regnvand uden problemer. Det er en fordel, når den ligger på niveau med 1. sal. Min intermistiske anordning til at lede regnvandet udenom kloaken fungerer fortrinligt. Huset har kun været tæt på at blive oversvømmet én gang i år. Sandsækkene og afløbspropperne bliver dog liggende på badeværelset. Bare for at være på den sikre side.
    Love
    Yay
    10
    7 Kommentarer 0 Delinger 429 Visninger
  • Dagens Arne :

    Hvorfor vil jeg sætte spor
    i tidens flyvesand
    når ørkenen snart
    dækker kloden?

    Hvorfor tror vi
    vi kan mildne døden
    ved at avle børn
    bygge broer
    skrive digte
    sætte en sten på den plet jord
    hvor lidt aske
    giver næring til encellede organismer?

    Døden ser dig
    fare febrilsk rundt
    og pudse eftermæle.
    Den ryster på hovedet
    og ler.

    Kølvandet efter vores båd
    danner ingen evig fure i havet
    Hvert ord man siger
    er en kortvarig forstyrrelse
    af luftens urokkelige ro

    Selv det ynkelige billede
    fra kemoperioden
    hvor du ligner en oppustet frø
    og som de altid bruger
    for at ramme dig
    vil blive slettet i arkivet

    Ingen hører dig nu
    ingen vil høre dig senere
    De få fodspor i sneen
    forsvinder i næste tøvejr

    Trøst dig med dette:
    Den skrævende konge
    på bronzehesten
    har heller intet efterliv,
    han er lidt mos og fnuller
    i et hjørne af kobberkisten

    Når man er død
    sidder man ikke
    og læner sig ud over skyens kant
    for at sige Tittebøh til dem dernede

    Alle vi, der endnu er;
    er snart forbi
    og alle de, der var,
    har aldrig været til.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Hvorfor vil jeg sætte spor i tidens flyvesand når ørkenen snart dækker kloden? Hvorfor tror vi vi kan mildne døden ved at avle børn bygge broer skrive digte sætte en sten på den plet jord hvor lidt aske giver næring til encellede organismer? Døden ser dig fare febrilsk rundt og pudse eftermæle. Den ryster på hovedet og ler. Kølvandet efter vores båd danner ingen evig fure i havet Hvert ord man siger er en kortvarig forstyrrelse af luftens urokkelige ro Selv det ynkelige billede fra kemoperioden hvor du ligner en oppustet frø og som de altid bruger for at ramme dig vil blive slettet i arkivet Ingen hører dig nu ingen vil høre dig senere De få fodspor i sneen forsvinder i næste tøvejr Trøst dig med dette: Den skrævende konge på bronzehesten har heller intet efterliv, han er lidt mos og fnuller i et hjørne af kobberkisten Når man er død sidder man ikke og læner sig ud over skyens kant for at sige Tittebøh til dem dernede Alle vi, der endnu er; er snart forbi og alle de, der var, har aldrig været til. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Love
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 320 Visninger
  • Søren Gade er da bundloyal, det er bare over for industri landbruget, om det er gift på marker og drikkevandsområder eller gylle fra svin i åer, søer, vandløb og hav, er ligegyldigt.
    Søren Gade er da bundloyal, det er bare over for industri landbruget, om det er gift på marker og drikkevandsområder eller gylle fra svin i åer, søer, vandløb og hav, er ligegyldigt.
    Like
    4
    3 Kommentarer 0 Delinger 475 Visninger
  • Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko

    Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse.

    Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet.
    Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik.

    De vigtigste erkendelser:

    Systemisk kollaps
    Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050.

    Fødevaresikkerhed
    Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer.

    Geopolitiske kaskaderisici
    Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet.

    Konsekvenserne af et kollaps
    Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering.
    Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan.

    Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid.

    Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige?

    Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf
    Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse. Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet. Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik. De vigtigste erkendelser: Systemisk kollaps Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050. Fødevaresikkerhed Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer. Geopolitiske kaskaderisici Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet. Konsekvenserne af et kollaps Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering. Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan. Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid. Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige? Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf
    Sad
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 829 Visninger
  • Er der for mange boligprogrammer på TV eller sagt på en anden måde, hvor mange programmer ser du?
    Designer og altmuligmand Søren Vester er tilbage på skærmen med et helt nyt program: ”Søren Vester bygger sommerhus” med otte afsnit på DR.

    Misundelsens brød: I programmet får den jyske designer hjælp af sin familie med at forvandle et faldefærdigt sommerhus til en moderne bolig - og så kommer spørgsmålet: Hvis man følger med på tv, så kan man måske spekulere over, hvem der egentligt betaler for sommerhuset og de mange materialer, der bliver brugt.

    Betaler DR for hele projektet, eller får Søren Vester bare en høj løn for at udføre arbejdet?

    Det spørgsmål svarer han nu fuldstændig ærligt på.
    Nej, jeg får akkurat det samme, om jeg laver et haveprogram eller andre programmer. Så det er reelt bare, at jeg får løn for at lave fjernsyn og det bruger vi altså også ret meget tid på. Men jeg kan jo ikke ramme alle således, at alle bliver glade og tilfredse, siger Søren Vester.
    - Og her understreger han også, at han har gjort, hvad han kunne, for at lave et program, hvor man kan blive inspireret til at gå i gang med en renovering med genbrugsmaterialer.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    🧐 Er der for mange boligprogrammer på TV eller sagt på en anden måde, hvor mange programmer ser du? Designer og altmuligmand Søren Vester er tilbage på skærmen med et helt nyt program: ”Søren Vester bygger sommerhus” med otte afsnit på DR. Misundelsens brød: I programmet får den jyske designer hjælp af sin familie med at forvandle et faldefærdigt sommerhus til en moderne bolig - og så kommer spørgsmålet: Hvis man følger med på tv, så kan man måske spekulere over, hvem der egentligt betaler for sommerhuset og de mange materialer, der bliver brugt. Betaler DR for hele projektet, eller får Søren Vester bare en høj løn for at udføre arbejdet? Det spørgsmål svarer han nu fuldstændig ærligt på. Nej, jeg får akkurat det samme, om jeg laver et haveprogram eller andre programmer. Så det er reelt bare, at jeg får løn for at lave fjernsyn og det bruger vi altså også ret meget tid på. Men jeg kan jo ikke ramme alle således, at alle bliver glade og tilfredse, siger Søren Vester. - Og her understreger han også, at han har gjort, hvad han kunne, for at lave et program, hvor man kan blive inspireret til at gå i gang med en renovering med genbrugsmaterialer. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    WWW.BILLEDBLADET.DK
    Søren Vesters nye DR-program sætter gang i spekulationerne: Nu kommer han med ærligt svar
    Designeren Søren Vester svarer ærligt på, om han får alt betalt i sit nye DR-program.
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 392 Visninger
  • Dansk Folkepartis partileder, Morten Messerschmidt, er med egne ord - rystet over et nyt notat fra Justitsministeriet.
    Notatet 'opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere' viser, at ikke-vestlige indvandrere i 2025 stod bag 44 procent af alle drab eller drabsforsøg begået i Danmark.

    Jeg forstår ikke, hvorfor er det "rystende", der er jo intet nyt i det. Vi ved jo alle at hovedparten af kriminaliteten i nutidens Danmark er afledt af slap indvandringspolitik igennem mange år - og det vil eskalerer, hvis der ikke bliver taget hånd om problemet NU.
    Der skal renses ud blandt indvandrere, såvel herboende med opholdstilladelse som ilegale tilstrømmende.

    "Vold avler vold", handlinger præget af vold skaber en ond cirkel, hvor nye voldelige handlinger opstår som konsekvens.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Dansk Folkepartis partileder, Morten Messerschmidt, er med egne ord - rystet over et nyt notat fra Justitsministeriet. Notatet 'opgørelse over dømte indvandrere og efterkommere' viser, at ikke-vestlige indvandrere i 2025 stod bag 44 procent af alle drab eller drabsforsøg begået i Danmark. Jeg forstår ikke, hvorfor er det "rystende", der er jo intet nyt i det. Vi ved jo alle at hovedparten af kriminaliteten i nutidens Danmark er afledt af slap indvandringspolitik igennem mange år - og det vil eskalerer, hvis der ikke bliver taget hånd om problemet NU. Der skal renses ud blandt indvandrere, såvel herboende med opholdstilladelse som ilegale tilstrømmende. "Vold avler vold", handlinger præget af vold skaber en ond cirkel, hvor nye voldelige handlinger opstår som konsekvens. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    WWW.BT.DK
    Messerschmidt om B.T.-afsløring: 'Rystende'
    'Respekterer man Danmark, skal man være velkommen,' skriver Dansk Folkepartis partileder i et opslag på Facebook.
    1 Kommentarer 0 Delinger 405 Visninger
Flere resultater