Ja, det er en kirkegård! Mariebjerg Kirkegård i Lyngby var mit yndlings-gåtursted, da jeg boede i nærheden. Kirkegården består af en masse meget forskellige sektion - lige fra det helt traditionelle til specielle grave og også (næsten) vild natur. Den er designet af den samme Sørensen, som lavede parken ved Århus Universitet (i vores kulturkanon). Den sektion, der ødelægger den gode stemning, og slår bunden ud af mig, er der, hvor der kun er begravet babyer. Dette besøg var specielt, da jeg for første gang besøgte graven for en iransk vens mor. Den grav får I ikke foto af.

TRE UD AF FIRE DANSKERE BAKKER OP OM HEGN OMKRING REWILDINGPROJEKTER. KUN 8% ER IMOD Vi ved det jo godt, for der er lavet flere undersøgelser af danskernes opbakning til rewilding og de nødvendige hegn, bl.a. af Københavns universitet. Men en spritny undersøgelse foretaget for magasinet Naturmonitor bekræfter det igen ❤️

Husk datoen – den 10. oktober! Den 10. oktober kl 14 mødes vi endnu engang til en stordemonstration på Esplanaden i København for at vise, at vi ikke vil stå passive, når vi har været vidner til tre år med folkedrab. Tre år med sult som våben, bombeangreb på flygtningelejre og hospitaler, utallige dræbte og lemlæstede – mænd, kvinder, børn uden skelnen. Ikke et folkedrab begået i et vakuum, men med dansk medskyldighed, når danske virksomheder sælger eller fragter våbendele, dansk forskning samarbejder med universiteter på besat grund, danske pensionskasser investerer i israelske firmaer eller virksomheder, der sælger våben til Israel.

FIK DE BUERNE? FIK DE BUERNE? Skudhullet i rækværket stammer fra Royal Airforces angreb på Gestapos hovedkvarter i kollegierne på Aarhus Universitet i 1944. Kollegierne ses i baggrunden på det ene billede. Rækværket står mellem buerne, som ses på det andet billede, ude ved den åbne side af Solgården, der er et af de smukke steder på Aarhus Universitet. Om CF Møller, der var arkitekten bag universitets funktionalistiske stil, fortælles det, at han var blevet kritiseret af selveste Kong Christian X for ikke at bygge mere romantisk i et land med så mange smukke herregårde og slotte. CF Møller havde derfor følt sig tvunget til at bygge Vandrehallen med de karakteristiske buer. Buerne går igen ude i Solgården og ind igennem Vandrehallen og ude ved Ringgaden. Men CF Møller hadede buerne. Den dag Royal Airforce bombede uni-kollegierne, var CF Møller på Universitetet, og han blev væltet omkuld af bombardementet, men kom ikke noget til. Da bombardementet var ovre, rejste CF Møller sig op og råbte af fuld hals: FIK DE BUERNE? FIK DE BUERNE?

Når verden føles uforudsigelig 🧠😵‍💫 Vi lever i en tid med mange forandringer, mange input og et højt tempo. Og meget forskning bekræfter, at vi bliver stressede, når verden bliver alt for uforudsigelig. “Utryghed og usikkerhed er noget af det allerværste, når vi taler stress. Alt det, man er utryg ved, kan gøre én stresset. Og uforudsigelighed er en af de største stressfaktorer for tiden, når vi taler arbejdsmiljø” udtaler Naja Hulvej Rod, forsker i stress ved Københavns Universitet. Det, der kan hjælpe os, er at have fokus på det stabile. At ting, er som de plejer – forudsigelighed, rutiner og færre stimuli. Desværre bliver vi konstant fanget i det modsatte af, hvad der er godt for os, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker med os og hvorfor. Ønsker du at blive klogere på stress og bedre til at håndtere den – enten for dig selv eller i arbejdet med andre – er du altid velkommen til at kontakte os 🧡 ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk Læs mere om stresscoaching: https://axept.dk/pages/stresscoaching Link til artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/utryghed-og-usikkerhed-er-de-stoerste-stressfaktorer/

📌Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Forskere har opdaget, at kroppens T-celler har en ganske særlig egenskab, som tilsyneladende hjælper dem med at opbygge langvarig immunitet. Når vi bliver udsat for en infektion, strømmer en type af immunceller kaldet #Tceller lynhurtigt til for at nedkæmpe truslen. Nogle af dem bliver hængende lidt længere, ligesom når politifolk patruljerer efter en forbrydelse. De kaldes for vævsresidente hukommelses-T-celler og har til opgave at reagere, hvis infektionen vender tilbage. Forskere har længe antaget, at disse T-celler hovedsageligt bliver dannet ud fra biokemiske signaler. Men en ny undersøgelse udført af forskere fra McGill University i Canada peger på en helt anden mekanisme. Kan føle det omgivende væv Det viser sig nemlig, at T-celler i virkeligheden har en ”følesans” og bruger den som en slags superkraft. Immuncellerne kan ganske enkelt mærke stivheden i det omgivende væv og bruger tilsyneladende den information til at påvirke, om de udvikler egenskaber, der er karakteristiske for vævsresidente hukommelses T-celler. ”Det er en spændende grundlæggende opdagelse, som udfordrer den måde, vi opfatter immunceller på,” siger hovedforfatteren til undersøgelsen, professor Judith Mandl fra McGill’s University, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. ”Det tyder på, at T-celler kan ”mærke” deres omgivelser og tilpasse sig dem, så det fysiske miljø bliver en aktiv faktor, der er med til at forme deres adfærd.” 📌 Kan få betydning for kræft: Opdagelsen, som er gjort i samarbejde med andre forskere fra USA og Holland, kan med tiden resultere i nye behandlinger mod autoimmune sygdomme, allergier og afstødelse af organer, hvor T-celler fejlagtigt angriber raskt væv. Det kan også få betydning inden for kræftforskningen, forklarer forskerne. For at teste, hvordan celler reagerer på deres omgivelser, blev T-celler fra både mennesker og mus anbragt i kunstigt fremstillet kollagen-gel, som skulle efterligne ægte væv med varierende stivhedsgrad. Jo stivere gelen var, desto mere tilbøjelige var cellerne til at udvikle sig til celler, der lignede "vævsresidente hukommelses-T-celler". Læs mere i artiklen fra "ILLUSTRERET VIDENSKSAB" Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Jeg får en ny kat! En killing denne gang. Henter ham den 10 sept. Han hedder Dean Muscarine Dean som i Dekan ved Universitet, muscarin som i det giftstof man finder i blandt andet i /Amanita muscaria/ Rød fluesvamp. Så i daglig tale hedder han 🍄

Proteinbarer. Proteinshakes. Proteinpulver. Der er stor hype om protein, men ifølge et nyt studie kan et for højt indtag af protein have en negativ effekt på din levetid her på jorden! "Lev stærkt dø ung, du bliver et smukt lig" 🤔 Studiet har analyseret 350 tidligere studier – et såkaldt metastudie – og konkluderer, at et mindre indtag har mange gavnlige effekter på kroppens levetid og sundhed – noget, som aldringsforskere har vidst i årtier, siger aldringsforsker på Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen. - For meget protein over en levetid er ikke så godt. Man stimulerer cellevækst – at vores muskler bliver større – men for meget over lang tid kan øge risikoen for sygdomme som cancer og måske også hjertekarsygdomme. Obs! Han siger desuden at forsøgsdyr, der har fået for meget protein, lever i kortere tid. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

🤔 Boomerang-effekt: Europæiske lande sender igen migranter til Italien... Europæiske lande sender igen migranter til Italien - oppositionspolitikere kalder det gengældelse for Italiens suspendering af Schengen-samarbejdet med Spanien. Holland vil sende afviste asylansøgere til Italien for første gang, siden Italiens premierminister, Giorgia Meloni, suspenderede modtagelse af migranter fra andre EU-lande for tre år siden. Det siger en talsperson for den hollandske minister for asyl og migration, Bart van den Brink, fredag, ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA. Også Sverige, Finland, Tyskland, Østrig og Schweiz har annonceret, at landene vil genoptage returneringen af migranter til Italien (første ankomstland). Migrationspagt giver håb om nye tilbagesendelser... Den hollandske regering vil sende asylansøgere tilbage, der har krydset grænsen til Europa gennem Italien, men som fortsatte rejsen videre nordpå i strid med EU's regler. Ifølge EU's Dublin-forordning skal disse migranter sendes tilbage til Italien, men kort efter, at Giorgia Meloni blev valgt som premierminister i slutningen af 2022, annoncerede hun et stop for alle 'Dublin'-modtagelser. - Det er åbenlyst ulovligt, siger Jonas Bornemann, lektor i europæisk migrationslovgivning ved Groningen Universitetet... lad os se h vad det ender med! Hvordan forholder Mette Frederiksen og regeringen sig i denne situation? Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

AI udvikler sig så hurtigt, at "ro på"-holdet tager fejl AI handler ikke kun om, hvordan teknologien ser ud i dag – men om, hvor hurtigt den udvikler sig. I en artikel i Information advarer Jacob Sherson (leder af Center for Hybrid Intelligence på Aarhus Universitet) om, at vi undervurderer, hvor eksplosiv AI’s udvikling er. Tre vigtige pointer fra frontlinjen Udviklingen går hurtigere, end vi tror AI’s ydeevne fordobles hver syvende måned. Et studie fra Stanford ("Canaries in the Coal Mine") viser, at selv simple vidensjobs allerede er under pres. Rapporter fra 2023 er i dag forældede. Vidensarbejdere er de nye "kanariefugle" Forandringen er allerede i gang. Danske Bank har f.eks. sagt hundredvis af medarbejdere op med AI som en del af begrundelsen. Sherson maler et dystert scenarie: Akademikere, der må køre taxa for at få enderne til at mødes, mens boliglånsvirksomheder kollapser. Danmark skal satse på "Hybrid Intelligence" Vi kan ikke vinde over Silicon Valley i rå computerkraft. I stedet skal vi designe systemer, der gør f.eks. kommunale sagsbehandlere klogere – ikke overflødige. Vi skal styrke menneskelig viden, ikke udhule den. Hvorfor vi skal være strategisk pessimistiske Danmarks ry som digitalt foregangsland kan være en farlig sovepude. Selvom vores flexicurity-model er stærk, mangler vi den risikovillige kapital, som driver udviklingen i USA. Vi bør derfor indstille os på en strategisk pessimisme: Kun ved at tage truslen om massearbejdsløshed og systemkollaps alvorligt kan vi aktivt forme det samfund, vi ønsker at bevare. Spørgsmålet er: Er vi parate til at genopfinde arbejdets værdi – før AI-kurven gør det for os? Link til artiklen : https://www.information.dk/indland/2026/08/tror-siger-ro-paa-ai-kommer-tage-fejl?kupon=eyJpYXQiOjE3ODcyMDUzMDYsInN1YiI6IjUyOTEzMzo4NDEyOTMifQ.TIzdPkAMCNZVTyEerqBBPw