Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Vil du lede rammerne for fremtidens sundhedsforskere? 🎓🔬 Aarhus University søger en afdelingsleder til ph.d.~administrationen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her får du ansvar for en administration der servicerer ca. 750 ph.d.~studerende, 400 vejledere og afvikler 150 ph.d.~kurser årligt. En central ledelsesrolle i en kompleks organisation, hvor du både leder mennesker og udvikler professionelle, serviceorienterede sagsgange 👥 Din rolle: ~ Daglig ledelse af 11 engagerede medarbejdere med fokus på trivsel og udvikling via MUS, 1:1 og løbende feedback ~ Sikre sammenhængende og regeloverholdende sagsgange fra indskrivning til forsvar og afslutning af ph.d.~forløb 📋 ~ Driftsledelse: effektiv administrativ understøttelse, kompetencer i spil og løbende optimering og standardisering ~ Tæt samarbejde med ph.d.~skolelederen, fagmiljøerne og lederteams på tværs af universitetet ~ HR~opgaver for universitetsansatte ph.d.~studerende Vi forestiller os, at du: ~ Har erfaring med ledelse i en kompleks organisation og motiveres af personale~ og driftsledelse ~ Har en videregående uddannelse og solid baggrund inden for offentlig administration – gerne fra universitetssektoren ~ Er beslutningsdygtig, handlekraftig og kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk ✍️ ~ Er serviceminded, imødekommende og skaber et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø ~ Erfaring med ph.d.~området er en fordel, men ikke et krav Du får: En nøglerolle i Graduate School of Health med stor indflydelse på ph.d.~skolens udvikling Professionelt og hjælpsomt miljø med engagerede kolleger Mulighed for at sætte retning for administrativ understøttelse af forskningen Ansættelse pr. 1. november 2026 eller tidligere, fuldtid i Aarhus Klar til at skabe stærke rammer for sundhedsvidenskabelig forskning? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3091765/ #Afdelingsleder #PhDAdministration #AarhusUniversitet #AU #Health #Ledelse #OffentligAdministration #Universitet #Aarhus #LedigtJob

😎 Det ser spektakulært ud... To unikke himmelbegivenheder finder sted på samme dag i næste uge. Onsdag 12. august skal man have øjnene rettet mod himlen, hvis man befinder sig i Europa. Omkring klokken 18.30 finder den største solformørkelse i ti år nemlig sted, Det er astrofysikeren Knut Jørgen Røed Ødegaard, som fortæller, at det er en 'once in a lifetime'-begivenhed, og at vi ikke vil se en større formørkelse før 2039 eller 2048. Under solformørkelse vil det meste af solskiven være dækket af månen, men himmelfesten stopper ikke ved solformørkelsen. - Et par timer efter kan man nemlig opleve perseiderne stjerneskudssværm på sit højdepunkt. »Det er de to største himmelbegivenheder, vi kan se fra Jorden, og det gør det til et virkelig imponerende skue. Det er virkelig store himmeldag, eller himmelske festdag, fortæller Ødegaard. Stjerneskudssværm er en årlig begivenhed, men fordi den i år indtræffer så sent på dagen, at solen nærmer sig horisonten, vil den blande sig med farvespillet fra formørkelsen. Den kombination er helt unik, og ifølge astrofysikeren kommer vi ikke til at opleve det igen. (Perseiderne er en aktiv stjerneskudssværm, der hvert år kan opleves fra midten af juli til slutningen af august. Sværmen når sit maksimum natten mellem den 12. og 13. august, hvor man under gode forhold kan se op til 100 stjerneskud i timen) #Socii #solformørkelse #stjerneskud #KnutJørgenRøedØdegaard Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med. (Knut Jørgen Røed Ødegaard (født 6. maj 1966) er en norsk astrofysiker og kendt formidler af populærvidenskab. Han har tidligere arbejdet som formidlingsansvarlig ved Institut for teoretisk astrofysik på Universitetet i Oslo og har været leder af Solobservatoriet på Harestua).

🧐 DET VILDE VESTEN Alvorlig strøm-mangel truer Danmark! Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi. De har alt for travlt med "Den grønne omstilling" og lovforslag på lovforslag... Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’. Vigtig infrastruktur som El-nettet skal ikke være under indflydelse af "små private piratselskaber", det er ansvarsfralæggelse fra regeringens side. Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi - vindmøller og solfangere - vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet. Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejr fænomen, der i Tyskland kaldes "dunkelflaute" (mørke tilstand). Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset. Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.

Er det bare vejret, eller fortæller den aktuelle hedebølge en større historie? Her gør tre klimaeksperter os klogere på, hvad den aktuelle varme kan - og ikke kan - fortælle. Sebastian Mernild, klimaforsker ved Syddansk Universitet Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi fra DTU Jens Hesselbjerg, professor i klimafysik ved Niels Bohr Instituttet https://www.dr.dk/nyheder/vejret/hedeboelgen-forklaret-derfor-er-33-grader-ikke-bare-sommer

Drømmer du om at udvikle CAR T~celleterapi mod kræft i et eliteforskningsmiljø hos Region Syddanmark? 🧬🔬 Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital søger en forskningsassistent på fuld tid til eliteforskningscenteret CITCO. 24 måneders stilling med start 1. august 2026 eller efter aftale. Hos os arbejder vi med at helbrede hæmatologisk kræft ved at modificere patienters egne T~celler til CAR T~celler 🧫🐭 Dine opgaver: ~ Celledyrkning og lentiviral transduktion af T~celler, gerne med kimærisk antigen~receptorer ~ Udvikling af nye cancer~cellelinjer og dyremodeller i mus ~ Molekylærbiologiske teknikker og modeller der efterligner sygdomme i mennesker ~ Drive forskningsprojekter frem i et internationalt team på 12 kolleger fra 5 lande 🌍 De leder efter dig, der: ~ Har en kandidatgrad inden for molekylær biomedicin 🎓 ~ Har erfaring med dyremodeller og godkendelser til at arbejde med dyr ~ Har erfaring med CAR T~celler og lentiviral transduktion ~ Er en god holdspiller, trives med travlhed og nye udfordringer ~ Behersker engelsk i skrift og tale Du får: Et forskningsmiljø på højt niveau med professor, lektor, postdocs, ph.d.~ og specialestuderende 👥 Mulighed for faglig og personlig udvikling som forsker Arbejdstid på hverdage, 7,4 timer om dagen En afdeling med højtspecialiserede funktioner og aktivt uddannelsesmiljø Klar til at være med til at udvikle fremtidens cancerbehandling på OUH? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3057662/ #Forskningsassistent #CITCO #OUH #CART #Kræftforskning #Immunologi #Molekylærbiologi #Celledyrkning #Odense #RegionSyddanmark #LedigtJob #Forskning

Kunstig intelligens presser universiteter til at ændre eksamensform. Der er indført mødepligt: Det myldrer nu ind med studerende i Eksamenshuset i Lisbjerg og luften er tæt af nerver og spændt forventning. Det er her de universitetsstuderende i Aarhus går til skriftlige eksamener, og der er pres på lokalerne. Flere universiteter indfører i stigende grad eksamener, hvor de studerende skal møde op. Kunstig intelligens får landets højeste læreanstalter til at ændre deres eksamensformer for at mindske snyd, og for at kunne tjekke, at deres studerende rent faktisk kan deres stof. Konklusion: Det er nødvendigt at både eksamensformer og uddannelser skal gentænkes og tilpasses, så man både imødekommer og skærper brugen af AI som redskab på universitetet. "Fakta: I dag kan en dygtig "AI-agent" gennemføre alle de universitetsuddannelser, jeg kender. Så nu kan det heldigvis ikke blive værre. Nu er opgaven at finde på en ny måde at strukturere vores uddannelser og eksamener på". #Socii #eksamen #AI_Intelæligens #kontrolværktøjskassen

Skal Danmark være en større spiller i rummet? Forsvaret tog et vigtigt skridt på vejen mod at udvikle det nye værns fælles Space Operations Center under ”Space Design Sprint” i Aalborg. Repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsverdenen udvekslede viden på rum-området med Forsvaret. Det skete gennem det nyt tiltag ”Innovationsarena Space”, som skal skabe bedre rammer for innovativt samarbejde med blandt andet erhvervslivet. * Forsvarets operationer på jorden afhænger af rummet: Selvom rummet synes langt væk fra slagmarken og hverdagen, så er fri adgang til data fra rummet en forudsætning for moderne krigsførelse. Ligesom i den civile dagligdag afhænger blandt andet navigation og kommunikation i Forsvaret nemlig af satellit-signaler fra rummet. Derfor skal Forsvaret have et Space Operations Center med henblik på at sikre forsat adgang og anvendelse af data fra rummet til at understøtte Forsvarets operationer. ”Forsvarets anvendelse af rummet har ikke været en naturlig prioritet indtil nu, men det er en naturlig udvikling at udvide med denne kapacitet, når vi ser på den krigsførelse, som finder sted i dag,” siger major Nils Mahon, chef for det kommende Space Operations Center. * Testflyvning af nyt innovativt koncept: Under ”Space design Sprint” foregik mødet mellem Forsvaret og forskningsverdenen og erhvervslivet lidt anderledes end normalt. I stedet for at mødes med forskere og virksomheder hver for sig, inviterede Forsvaret nemlig til en fælles ide- og videns udveksling på Aalborg Universitet. Dette nye koncept kaldet ”Innovationsarena Space”, skal gøre det nemmere for forskningsverdenen og erhvervslivet at understøtte opbygningen af militære ressourcer. I forbindelse med opbygningen af det nye rumoperationscenter skal konceptet skabe de bedste rammer for, at Forsvaret kan indsamle den nyeste viden på rum-området. #Socii #SpaceOperationsCenter #SOC #OleVagnkjær

Christian Eriksen faldt om igen under testkamp imellem Danmark og Ukraine. Danske og Ukrainske spiller slog ring omkring Eriksen, mens han blev tilset af lægehold. Han kom til sig selv igen og har det efter omstændighederne godt. Han bliver nu kørt til Odense Universitet Hospital og får yderliger undersøgelser. Kampen bliv fløjtet af med ca 30 min tilbage. Sidst Christian faldt om var i 2021. Ønsker Christian Eriksen god bedring. Tankerne går til ham og familien Tak til det Ukrainske hold og fans for deres respekt

»Jeg vurderer, at der naturligt er fødegrundlag – krondyr – til at understøtte mindst to ulvekobler på Djursland. Primært i den nordlige del, hvor der er mest skov, og man finder en af Danmarks tætteste krondyrbestande,« (Peter Sunde, Professor, Aarhus universitet) Måske den kan hjælpe landmændene på Norddjurs med at flytte nogle af de store flokke af kronvildt.