"Det sociale "skjold" og fællesskabet med venner og familie "hygge"? Danskerne bruger ofte mad og drikke som en social katalysator. Når vi deler en pose slik eller åbner en flaske vin, skaber vi en uformel og ligeværdig stemning. Der ligger også en form for social tryghed i, at alle synder sammen. - Men hvis én person i selskabet siger "Nej tak, jeg er på kur," kan det ubevidst tolkes som en kritik af de andres valg, og så krakelerer den afslappede hyggestemning. 😏 Accepterer vi at det spiser "usundt og synde" for at vise, at vi er en del af flokken og at vi har paraderne nede eller hvad mener du?

🇺🇸🚫🇪🇺 Den her udvikling er interessant - Og parallellen til 🇬🇱/🇩🇰 helt på sin plads: “In such a scenario, the Danish surrender would be signed within 24 hours in the face of total social and economic collapse.” Andy Yen, Proton founder Læs mere her (tysk): “Schweiz og Europa er pt. amerikanske kolonier” https://www.tagesanzeiger.ch/interview-mit-dem-proton-chef-die-schweiz-und-europa-sind-heute-kolonien-der-usa-609246808446 💡 Husk at du (apropos) selv kan vælge om du læser vores nyhedsopslag på 🇺🇸-kontrollerede og censurerende LinkedIn eller på vores kanaler på de danske, uafhængige sociale medier Meningspunktet og Socii.dk/DTTalk

Jeg har så nu meldt mig på https://mu.social/ og det bliver spændende at se hvad det så er for et sted. 😃

😉 Hjælp til selvhjælp... Spred dette budskab til dine bekendte og venner, også dem du ikke kender, på andre sociale medier hvor du færdes! Det er os i Foreningen Sociial, der står bag det nye danske sociale medie socii.dk. #Socii #SocialeMedier #budskab #selvhjælp #Sociial

Den aktuelle sag i SF, hvor et medlem og folkevalgt på Frederiksberg (LK) kritiserer forkvindens (POD) ansættelsen af en ministerrådgiver, er et godt eksempel på, hvordan "det progressive fængsel"/dogmatisme i praksis forhindrer venstrefløjens politiske udvikling. Først til spørgsmålet om, hvorfor jeg mener LKs holdninger/reaktion stammer fra "det progressive fængsel". Det progressive fængsel bygger på to primære dogmer: verden fortolkes i absolutter og der er mistro til ledelsen. LK bygger sin kritik på, at ministerrådgiveren tidligere har krænket hende (og andre kvinder). LK skelner ikke mellem grader af krænkelser, og vi ved derfor ikke "hvor grov en krænkelse" hun har været udsat for. Vi ved, at den pågældende person fratrådte sin stilling, så krænkelsen har været alvorlig nok til, at der i 2020 skulle reageres på den. Selvom krænkelsen ikke dengang blev meldt til politiet, kan fraværet af en politianmeldelse være en del af et uformelt forlig, hvor manden stopper i sin stilling og til gengæld anmeldes krænkelsen ikke. Der kan altså være tale om alt mellem en upassende bemærkning og en grov voldtægt suppleret med dødstrusler. For LK er det irrelevant, hvor grov en krænkelse der er tale om. Hun ønsker, at omverdenen alene forholder sig til, at der er sket en krænkelse, og at hun ikke skal gentraumatiseres ved at støde ind i manden i sit politiske arbejde. Krænkelsen bliver puttet ind i boks, hvor der ikke eksisterer nuancer eller grader af handling, den bliver "absolut". Forholdet mellem forbrydelse og straf vil normalt være genstand for politisk opmærksomhed og diskussion, men den diskussion kommer aldrig i gang her. Vi kender ikke forbrydelsens omfang og karakter, og må tage LKs udmelding for gode varer - straffen er ikke hård nok. Det fører os til det næste dogme, som handler om mistillid til ledelsen. Vi må antage, at POD kender til den konkrete karakter af den krænkelse LK blev udsat for. POD var nemlig med til at håndtere sagen tilbage i 2020. Dvs. at POD har (som en af de eneste udover LK) mulighed for at vurdere forholdet mellem forbrydelsen og straffen. Hun har på den baggrund vurderet, at straffen er udstået. POD må i sine overvejelser have vægtet både krænkelsens karakter, den efterfølgende straf, LKs forventede reaktion og kvaliteten af den rådgivning hun forventer at kunne få ved ansættelsen. Dvs. at "alt taget i betragtning" vil ansættelsen af den pågældende person øge mulighederne for at gennemføre SF-politik i et omfang som mere end opvejer LKs følelser af gentraumatisering. Denne beslutning træffer POD som leder af SF, som minister og som den formelt vigtigste person i gennemførslen af socialisme i Danmark. Når LK går op imod PODs beslutning, er budskabet det omvendte. LKs følelser og mulige gentraumatisering er et vigtigere hensyn end at få gennemført SFs politik i regeringen og folketinget. LK har indlysende ikke lyst til at redegøre for hvad krænkelsen gik ud på, og på samme måde er POD afskåret fra at forholde sig til det konkrete. Det burde være simpelt at tage stilling: Manden er straffet, der er gået 6 år siden da, POD er valgt til at lede et politisk projekt, og fællesskabets behov bør (som socialister) vægtes højere end individets behov. Det ser anderledes ud i DPF: Her arbejder vi ikke med nuancerne i krænkelsen, ligesom vi ikke stiller spørgsmålstegn ved den subjektive oplevelse af en krænkelse. Hertil kommer at vi som udgangspunkt har mistillid til ledelsen, hvilket forklarer hvorfor LKs kritik kan vinde forståelse og opbakning blandt SFs progressive medlemmer. Støtte til LK er det lette valg, fordi vi dermed vælger side med den svageste part i konflikten. Når vi som progressive i forvejen leger med tanken om, at SF primært er i regering fordi nogen vil have en ministerpost og ikke fordi det er bedst for Sf, så er virker det fornuftigt at vælge side med LK i konflikten. Det som den progressive overser, er 1) at vi bytter gennemførsel af socialistisk politik til fordel for enkelte personers følelser, og 2) at vi fratager ledelsen dens ledelsesret. LK kunne søge en løsning ved at kontakte POD og bede hende sikre, at LK og den pågældende person ikke møder hinanden. Når LK søger konfrontationen i offentligheden skylder det formentligt, at hun mentalt er låst i det progressive fængsel, hvor der dels arbejdes i absolutter, dels som udgangspunkt er mistillid til ledelsen og hvor der i høj grad sættes lighedstegn mellem subjektive oplevelser og samfundsstrukturer. Vi kender ikke sagens reelle indhold, og LK har dygtigt etableret et paradigme hvor vi enten støtter hendes kritik, eller afslører os selv som kyniske, onde magtmennesker. https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-sf-plejer-man-ikke-staa-paa-kraenkerens-side-det-goer-man-her

Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/

Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.

https://www.linkedin.com/posts/michaelharboedk_folkemaeodet-digitalsuveraewnitet-europa-share-7470440943956013057-QER-/?utm_source=social_share_send&utm_medium=ios_app&rcm=ACoAAAEcfp8BFEoWIVSUn5P8CBKY0fDDjDNvBdI&utm_campaign=copy_link

Regeringen er kun en uge gammel, men den har allerede tabt fire mandater – og partierne få store problemer med at enes især om udlændingepolitikken. Det er kun en uge siden, at Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og De Radikale dannede regering. Men på bare denne uge har de udstillet, at det er en regering, man kan kalde Skrab-sammen-regeringen. Skrab-sammen-regeringen har godt nok udstedt et hav af dyre løfter til vælgerne. Men der er ikke megen retning og sammenhæng, og kritikken er allerede ret kraftig. Alle fire regeringspartier er da også allerede på den første uge gået tilbage. Ikke meget, men ingen af dem er gået frem. Det fremgår af en måling fra Voxmeter. #Socii #Soicialdemokratiet #Moderaterne #SF #DeRadikale og børnehaven #Enhedslisten #OleVagnkjær

KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571