• <b>Gives væk - 4050 Skibby</b>

    - Stykker af hønsetarm. Den har bredt sig helt vildt
    - Mindre sporebaldrian (rød). Den har sået sig selv flittigt.
    - Perlehyacinter løg.
    - Judaspenge (hvid). Selvsåede planter fra efteråret, så jeg ved ikke, om de blomstrer i år eller næste år. Har også masser af frø.

    https://socii.dk/groups/planter
    <b>Gives væk - 4050 Skibby</b> - Stykker af hønsetarm. Den har bredt sig helt vildt 😆 - Mindre sporebaldrian (rød). Den har sået sig selv flittigt. - Perlehyacinter løg. - Judaspenge (hvid). Selvsåede planter fra efteråret, så jeg ved ikke, om de blomstrer i år eller næste år. Har også masser af frø. https://socii.dk/groups/planter
    SOCII.DK
    Planter og frø gives væk
    Søger du planter eller har du nogle i overskud, du vil af med? Så kan du lave en 'efterlysning' her i gruppen. Skriv postnummer eller område på dit opslag, så man kan se, hvor i landet det er.
    Like
    Yay
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 449 Visninger
  • Jeg har et blødt punkt for seje katte. …..
    Jeg faldt over den her historie om katten Simon, der levede om bord på et krigsskib fra The Royal Navy i 1947-48. Han blev hædret med to forskellige medaljer for sin jagt på rotter og for at højne moralen om bord. Sejt !!!!
    https://en.wikipedia.org/wiki/Simon_(cat)
    Jeg har et blødt punkt for seje katte. ….. Jeg faldt over den her historie om katten Simon, der levede om bord på et krigsskib fra The Royal Navy i 1947-48. Han blev hædret med to forskellige medaljer for sin jagt på rotter og for at højne moralen om bord. Sejt !!!! https://en.wikipedia.org/wiki/Simon_(cat)
    EN.WIKIPEDIA.ORG
    Simon (cat)
    Simon (c. 1947 – 28 November 1949) was a ship's cat who served on the Royal Navy sloop-of-war HMS Amethyst. In 1949, during the Yangtze Incident, he received the PDSA's Dickin Medal after surviving injuries from an artillery shell, raising morale, and killing off a rat infestation during his service. Origin Simon was found wandering the dockyards of Hong Kong in March 1948 by 17-year-old ordinary seaman George Hickinbottom, a member of the crew of the British frigate HMS Amethyst stationed in the city in the late 1940s. At this stage, it is thought Simon was approximately a year old, and was very undernourished and unwell. Hickinbottom smuggled the cat aboard ship, and Simon soon ingratiated himself with the crew and officers, particularly because he was adept at catching and killing rats on the lower decks. Simon rapidly gained a reputation for cheekiness, leaving presents of dead rats in...
    Yay
    Like
    Love
    13
    0 Kommentarer 0 Delinger 419 Visninger
  • Kongeskibet Dannebrog i København. Glædelig 5. maj til alle!
    Kongeskibet Dannebrog i København. Glædelig 5. maj til alle!
    Like
    Love
    Yay
    Wow
    8
    1 Kommentarer 0 Delinger 322 Visninger
  • Nye fregatter, i vores tid, jeg er bange for Troels vil købe ind til en type krig der har været....
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/verdens-stoerste-skibsbygger-vil-have-fingrene-i-kaempe-milliardordre-fra-forsvaret
    Nye fregatter, i vores tid, jeg er bange for Troels vil købe ind til en type krig der har været.... https://www.dr.dk/nyheder/indland/verdens-stoerste-skibsbygger-vil-have-fingrene-i-kaempe-milliardordre-fra-forsvaret
    WWW.DR.DK
    Verdens største skibsbygger vil have fingrene i kæmpe milliardordre fra Forsvaret
    Sydkoreanske HHI lover fregatter væsentligt hurtigere og billigere end deres europæiske konkurrenter.
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 565 Visninger
  • Det ligner en af de nyheder der bliver overset, men det vil være trist hvis den overses.

    Det er et fantastisk detaljeret værktøj for forskning, slægtsforskning og klimarelateret ligger i hvert fald lige for !

    https://politiken.dk/klima/art10818708/Rigsarkivets-digitaliserede-skibsjournaler-viser-fortidens-klima
    Det ligner en af de nyheder der bliver overset, men det vil være trist hvis den overses. Det er et fantastisk detaljeret værktøj for forskning, slægtsforskning og klimarelateret ligger i hvert fald lige for ! https://politiken.dk/klima/art10818708/Rigsarkivets-digitaliserede-skibsjournaler-viser-fortidens-klima
    Rigsarkivets digitaliserede skibsjournaler viser fortidens klima
    Havets Arkiv gør det muligt at udforske gamle skibsjournaler og Danmarks maritime historie tilbage fra 1675.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 432 Visninger
  • KAN DU GÆTTE MIN BY?

    Her er byens vartegn, en hjuldamper fra 1800-tallet, som nu er til reparation.

    Skibet er smukt, men til gengæld er dens klimaregnskab helt i kulkælderen.

    #socii #gætetsted
    KAN DU GÆTTE MIN BY? Her er byens vartegn, en hjuldamper fra 1800-tallet, som nu er til reparation. Skibet er smukt, men til gengæld er dens klimaregnskab helt i kulkælderen. #socii #gætetsted
    Haha
    Like
    Love
    Yay
    Wow
    7
    7 Kommentarer 0 Delinger 459 Visninger
  • #Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk
    Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents
    Forkortet, oversat uddrag af artiklen.
    De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet.
    ..
    Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne.
    Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere.
    ……….
    Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne.

    Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet.

    Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder.

    Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede.

    FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig.
    ……
    Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne.

    Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle.
    Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området.

    For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer.
    For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning.

    Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv.
    Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling.

    For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed.

    Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.

    #Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents Forkortet, oversat uddrag af artiklen. De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet. .. Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne. Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere. ………. Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne. Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet. Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder. Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede. FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig. …… Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne. Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle. Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området. For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer. For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning. Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv. Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling. For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed. Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.
    Like
    Sad
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • #Skibet er ladet med olie – og langt mindre af det ender i havet
    Der sker færre uheld med store olielæk fra tankskibe, og det er selvom flere tankere transporterer olie over verdenshavene.

    <b>Presse:</b>
    Verdens Bedste Nyheder er en naturlig del af danske medier. Derfor bidrager vi altid gerne med nyheder, og også med interviews og statistikker, analyser og perspektiver på udviklingsproblematikker og fremgang.
    Læs Verdens Bedste Nyheder
    https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/skibet-er-ladet-med-olie-og-langt-mindre-af-det-ender-i-havet/

    #Skibet er ladet med olie – og langt mindre af det ender i havet Der sker færre uheld med store olielæk fra tankskibe, og det er selvom flere tankere transporterer olie over verdenshavene. <b>Presse:</b> Verdens Bedste Nyheder er en naturlig del af danske medier. Derfor bidrager vi altid gerne med nyheder, og også med interviews og statistikker, analyser og perspektiver på udviklingsproblematikker og fremgang. Læs Verdens Bedste Nyheder https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/skibet-er-ladet-med-olie-og-langt-mindre-af-det-ender-i-havet/
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 821 Visninger
  • #Kender du historien om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)?
    Dansk Internationalt Skibsregister – DIS – blev oprettet i 1988 med det officielle formål at styrke den danske handelsflåde i den internationale konkurrence.
    Men DIS-loven fik også en anden konsekvens:
    Danske rederier blev fritaget for danske overenskomster for søfarende bosat i udlandet – fx i Filippinerne og Indien.
    Resultatet?
    At rederierne helt lovligt kunne afskedige danske søfolk og i stedet ansætte udenlandske søfarende til markant lavere løn.
    For mange blev det et brud med den danske model til søs.
    Kritikere peger på, at lovgivningen strider mod grundlæggende faglige rettigheder, som er fastlagt af International Labour Organization (ILO), samt mod det europæiske socialpagten.
    Alligevel har skiftende danske regeringer – også socialdemokratiske – fastholdt ordningen.
    #Kender du historien om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)? Dansk Internationalt Skibsregister – DIS – blev oprettet i 1988 med det officielle formål at styrke den danske handelsflåde i den internationale konkurrence. Men DIS-loven fik også en anden konsekvens: Danske rederier blev fritaget for danske overenskomster for søfarende bosat i udlandet – fx i Filippinerne og Indien. Resultatet? At rederierne helt lovligt kunne afskedige danske søfolk og i stedet ansætte udenlandske søfarende til markant lavere løn. For mange blev det et brud med den danske model til søs. Kritikere peger på, at lovgivningen strider mod grundlæggende faglige rettigheder, som er fastlagt af International Labour Organization (ILO), samt mod det europæiske socialpagten. Alligevel har skiftende danske regeringer – også socialdemokratiske – fastholdt ordningen.
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger 3
  • #Kender du historien om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)?
    Dansk Internationalt Skibsregister – DIS – blev oprettet i 1988 med det officielle formål at styrke den danske handelsflåde i den internationale konkurrence.
    Men DIS-loven fik også en anden konsekvens:
    Danske rederier blev fritaget for danske overenskomster for søfarende bosat i udlandet – fx i Filippinerne og Indien.
    Resultatet?
    At rederierne helt lovligt kunne afskedige danske søfolk og i stedet ansætte udenlandske søfarende til markant lavere løn.
    For mange blev det et brud med den danske model til søs.
    Kritikere peger på, at lovgivningen strider mod grundlæggende faglige rettigheder, som er fastlagt af International Labour Organization (ILO), samt mod det europæiske socialpagten.
    Alligevel har skiftende danske regeringer – også socialdemokratiske – fastholdt ordningen.
    #Kender du historien om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)? Dansk Internationalt Skibsregister – DIS – blev oprettet i 1988 med det officielle formål at styrke den danske handelsflåde i den internationale konkurrence. Men DIS-loven fik også en anden konsekvens: Danske rederier blev fritaget for danske overenskomster for søfarende bosat i udlandet – fx i Filippinerne og Indien. Resultatet? At rederierne helt lovligt kunne afskedige danske søfolk og i stedet ansætte udenlandske søfarende til markant lavere løn. For mange blev det et brud med den danske model til søs. Kritikere peger på, at lovgivningen strider mod grundlæggende faglige rettigheder, som er fastlagt af International Labour Organization (ILO), samt mod det europæiske socialpagten. Alligevel har skiftende danske regeringer – også socialdemokratiske – fastholdt ordningen.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater