Er den første smartphone en tikkende bombe for barnets mentale sundhed? Vidste du, at det tidspunkt, et barn får sin første smartphone, kan være en afgørende faktor for risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser? Et massivt videnskabeligt studie med næsten 9.000 unge har kastet lys over en bekymrende sammenhæng, som vi som forældre, fagfolk og samfund ikke kan ignorere. Vi lever i en tid, hvor teknologien flytter ind i børneværelset hurtigere end nogensinde før. Men hvad sker der med den mentale udvikling, når den digitale verden får ufiltreret adgang til en 12-årig? Det er netop det spørgsmål, som det omfattende Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD)-studie forsøger at besvare – og svarene er både opsigtsvækkende og dybt relevante for alle, der arbejder med eller har ansvar for børn og unge. Forskningen afslører for første gang en direkte langsigtet sammenhæng mellem tidlig smartphone-debut og spiseforstyrrelsessymptomer som 14-årig 1) Overspisning og vægtfokus 12-årige smartphone-ejere har 67 % højere risiko for overspisning (RR 1,67) og dobbelt så stor risiko for at binde selvfølelsen til vægten (RR 2,03) to år senere. 2) Udbredt symptombyrde Som 14-årige udviser næsten 1 ud af 4 (24,2 %) smartphone-ejere spiseforstyrrelsessymptomer, herunder uhensigtsmæssig kompenserende adfærd (RR 1,50). 3) Mekanismen Uovervåget adgang til algoritmedrevet udseendepres ("looksmaxxing") samt natlig brug, der forstyrrer søvn og appetitregulering. Mobilen er ikke bare et kommunikationsredskab, men en ufiltreret adgang til et komplekst digitalt rum midt i en sårbar pubertetsfase. Som forældre kan I med god samvittighed udskyde smartphone-debuten eller sætte klare rammer med f.eks. en Family Media Plan. Tag kontrollen over den digitale dannelse – læs lektionen nu og bliv klædt på til at navigere i den digitale barndom. Link til videooverblik over rapporten ( 8 ½ minutter) : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/317cdc04-2dee-4e3a-92e8-5692c002e046 Se, læs, lyt og lær Link til lektionen : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/afed3faa-e5ea-47ac-85e6-db1e354f5c27 Link til rapporten : https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2854492

Forebyggelse - "Vinterdepression" kan effektivt forebygges og mindskes, primært ved at erstatte det manglende dagslys, da lidelsen skyldes mørkets påvirkning af hjernens signalstoffer. Ifølge Sundhed.dk er de mest veldokumenterede greb at opsøge naturligt lys. Start tidligt din egen lysterapi og hold dig fysisk aktiv... Maksimer dit indtag af naturligt lys, ved at komme udendørs i dagtimerne i mindst 30-60 minutter hver dag, i efterårs- og vintermånederne og gerne om morgenen eller formiddagen, hvor lyset har størst effekt. Juster dine daglige vaner, når du nu alligevel er udendørs for at få lys, så brug tiden til at få regelmæssig motion. Fysisk aktivitet - særligt udendørs - stimulerer produktionen af serotonin og endorfiner, hvilket modvirker den tunge træthed og det triste humør - hvis det er i samvær med en ven eller flere, er det en win win situation. 🙂 Træk gardinerne helt fra tidligt på dagen og ophold dig tæt på vinduerne... giv dagen et smil eller to, det skader ikke. Hold fast i faste rutiner, "Vinterdepression" øger ofte trangen til at sove meget og spise kulhydratrig mad. Hold en stabil søvnrytme og spis sundt og varieret for at holde energiniveauet stabilt. Bevar det sociale liv - Selvom energien er lav, er det vigtigt ikke at isolere sig. Aftaler med venner og familie beskytter mod de depressive mønstre. Jeg ønsker dig en forsat dejlig dag... Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Mens svindlere forsøger at få fingrene i forsikringsselskabernes penge, vokser regningen for de helt almindelige danskere. Alene sidste år blev der afsløret forsikringssvindel for svimlende to milliarder kroner. Og det er kun toppen af isbjerget. I alt opdagede forsikringsselskaberne omkring 13.500 sager i 2025. De mange sager spænder bredt, men langt størstedelen handler om tingskader. Når det kommer til det samlede beløb, er billedet dog et andet, her fylder falske personskader mest. - Og ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension er det ikke kun selskaberne, der bliver ramt, det gør kunderne også. Her kommer den ubehagelige regning Ifølge F&P betyder svindlen nemlig, at en almindelig gennemsnitsfamilie hvert år betaler mindst 700 kroner ekstra for sine forsikringer. Det skyldes, at forsikrings systemet bygger på, at kunderne betaler ind i en fælles pulje, som skal hjælpe dem, når uheldet rammer. 🤔 Når nogen forsøger at snyde systemet, bliver det dermed i sidste ende de ærlige kunder, der mærker konsekvenserne. Så til sidst et spørgsmål om samvittighed: Hvis du kender folk der snyder, føler du så, at det er din borgerpligt at angive den? Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Lyt med, når bæredygtighed bliver til business – ikke bare god samvittighed Er du træt af at høre "det er for dyrt", når du taler bæredygtighed? Så er dette episoden, der giver dig svaret – og måske ændrer din tilgang til salg for altid. Hvad gør du, når din virksomhed lancerer et produkt, der er bedre for klimaet – men koster 10% mere? Og hvordan sælger du det, når kunden ikke bare skal betale ekstra for en god samvittighed, men for en konkret værdi? I episode 45 af Sælgerklubben fortæller Steffen Max Høgh, forfatter til "Sælg bæredygtighed", om hvorfor det moralske argument er det svageste af alle – og hvordan bæredygtighed i stedet kan blive din stærkeste salgsargument. For når en mursten pludselig ikke bare er en mursten, men nøglen til at få hele drømmebyggeriet gennemført inden for CO₂-grænserne, handler det ikke længere om planeten. Det handler om forretning. Steffen afslører: ✅ Hvorfor "det er bæredygtigt" er et meningsløst argument – og hvad du skal sige i stedet. ✅ Hvordan du bygger en business case sammen med kunden, så prisen ikke længere er et problem. ✅ Hvorfor sælgeren skal overbevises FØR kunden – og hvordan du gør det uden brochurer og teoretiske beregninger. ✅ At 90% af samtalen er den samme som altid – men de sidste 10% kan være forskellen på at vinde eller tabe ordren. https://open.spotify.com/episode/390SukATExI4fftjlyqrX2

Dagens Arne : I min egen fjerne oldtid var vi samlere og strejfere. Vi fangede dafnier i mosehuller klatrede i træer og udforskede kældre og kloakker. Vi dukkede os for parkbetjente og klatrede over plankeværker med lommerne fulde af umodne blommer. De voksne snakkede timer igennem over kaffe og blødt brød. De diskuterede politik og talte om bøger, de havde læst. De genopfriskede familieminder og gav hinanden råd om hvad de skulle stille op med deres små bavianunger. Når vi besøgte de gamle gik vi ned med skraldespanden fra femte og kom op til en gul sodavand og familiealbummer i plys og fløjl med billeder af mænd med store overskæg og damer i sorte kjoler. Men vi var ikke gode forbrugere Vi købte aldrig nyt Mødrene lappede og stoppede det gamle tøj Vi lavede vores eget legetøj Børnebøger og tøj gik i arv Det kunne jo aldrig gå. Nu anbringer vi børnene i institutioner. Den, der ikke skriger højt, kan tisse i bukserne. Hvis pædagogerne skal se dig skal du stille dig op på en stol De første tre ord, du lærer, er: Mig mig mig. De gamle er stuvet af vejen og sidder på små kamre og kigger ind i væggen til de dør Så brænder vi dem og et par år efter sløjfer vi gravstedet. Vi nåede jo alligevel aldrig at komme der. Vi har altid travlt Der er så meget, vi skal nå og så meget, vi skal købe. Hvis ikke vi kan få det perfekte liv med to perfekte børn kan vi købe noget, der ligner. Vi er gift med arbejdet og når vi er arbejdet utro med hinanden har vi dårlig samvittighed. Det skal overstås i en fart Arbejdet kalder. Vi har ikke plads til alle de ting, vi køber, så vi kasserer dem hurtigt igen. Så bliver der plads til flere, Vi har ikke tid til hinanden Vi skal skynde os gennem livet Vi skal på ferie fire gange om året Vi skal huske at dyrke motion Vi går til livet med sammenbidt energi Det skal jo gøres Vi skal bare have det overstået. ©Arne Herløv Petersen

Grønne pensionsprodukter i 2026: 3,2 millioner danskere har muligheden – men branchen udnytter den ikke Er du villig til at acceptere et lidt højere CO2-aftryk for din pension i dag, hvis det er prisen for at finansiere fremtidens omstilling – eller bør vi kræve, at selskaberne taler samme sprog? I dag har 3,2 millioner danskere adgang til en grøn pension, men alligevel vælger færre end 5 % faktisk de bæredygtige tilvalg. En ny kortlægning fra AnsvarligFremtid (august 2026) af de store pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, Velliv og Nordea viser, at uklare regler og dårlige data holder den grønne omstilling af vores fælles pensionspenge tilbage. De tre vigtigste pointer fra analysen: Myten om dårligt afkast er afsløret: Den mest sejlivede barriere for grønne investeringer er frygten for, at den gode samvittighed koster på den lange bane. Kigger vi på de dugfriske tal for 2026, bliver denne frygt dog udfordret. PFA Klima Plus leverede i 2026 et afkast på 11,3 %, hvilket markant overgik standardproduktet PFA Plus, der landede på 8,3 %. EU-reglerne halter: Der er store huller i, hvor godt selskaberne følger EU’s grønne regler (taxonomien). Velliv (kun 1,7 % alignment) og AP Pension (1,2 %) ligger langt bagefter. Mærkeligt nok er Vellivs almindelige pensionsprodukt (2,1 %) faktisk mere grønt end deres særlige bæredygtige tilvalg. Fare for nedgradering: Hvis selskaberne ikke får styr på deres grønne indsats, risikerer de at miste deres status som "bæredygtige" produkter under de nye EU-regler (SFDR 2.0). Det kan betyde, at produkterne i stedet bliver stemplet som "under omstilling" – og det kan gøre dem mindre attraktive. God datakvalitet er ikke længere bare en bonus – det er en nødvendighed for at kunne drive en pensionsforretning i dag. Hvis selskaberne ikke bliver mere åbne om, hvad deres produkter faktisk indeholder, risikerer de både at blive beskyldt for greenwashing og at miste deres grønne mærkat. Selvom det i dag er risikofrit for kunderne at vælge grønne løsninger, skal pensionsselskaberne skærpe deres indsats – ellers mister de troværdigheden som bæredygtige. Læs hele analysen https://www.ansvarligfremtid.dk/hvor-baeredygtige-er-de-baeredygtige-pensionsprodukter/

Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Jeg går med nogle tanker for tiden, som fylder mere og mere, og som jeg ikke helt kan ryste af mig. Jeg overvejer, om jeg skal trække mig fra sociale medier – og i det hele taget fra det digitale samvær, der fylder så meget i vores måde at være sammen på. Det er ikke en impulsiv beslutning, men en følelse af, at det ville give mig ro. For mens det digitale giver mig en fornemmelse af kontakt til verden, efterlader det mig ofte med en tungere følelse i kroppen, end jeg havde, før jeg åbnede skærmen. Det er som om, jeg konstant bliver mindet om alt det, jeg mangler. Ikke kun de store begivenheder, men de små glimt af nærhed: venner, der ses og samles, og hverdagen, der deles. Jeg ved rationelt, at sociale medier kun viser udvalgte øjeblikke, men følelsen er stadig virkelig. Det er en stille påmindelse om et savn. Det, jeg savner mest, er ikke bare selskab, men ægte venskaber. Relationer med en naturlig ligevægt, hvor indsatsen ikke kun bæres af én person. Jeg oplever ofte, at jeg er den, der skal holde samtalen i gang og tage initiativet. Hvis jeg ikke gør det, falder relationen til ro – eller forsvinder helt. Det efterlader mig med det samme spørgsmål: Er jeg vigtig for venner, eller er jeg blot en, man kan bruge i perioder, hvor der er tomhed i deres liv? Jeg forventer ikke konstant kontakt, men jeg savner følelsen af, at der er venner, der tænker på mig, uden at blive mindet om det. venner, der selv rækker ud og bliver i samtalen, uden at jeg skal bære det hele selv. Når jeg ser på det samlet, er det svært ikke at overveje, om jeg bør fjerne mig fra de steder, hvor jeg hele tiden konfronteres med mine mangler. Men der er også en frygt. Som førtidspensionist kan mine dage være stille, og jeg møder ikke mange mennesker naturligt i hverdagen. Derfor bliver de små digitale forbindelser en slags livline – selvom de ikke altid føles gode. Jeg står derfor i et dilemma uden et enkelt svar. Jeg ønsker ikke kontakt for kontaktens skyld, men relationer baseret på gensidighed. Hvor man ikke skal gætte sig til, om man betyder noget for sine venner, men hvor det kan mærkes i handling. Måske er det det, jeg i virkeligheden leder efter. Ikke mange mennesker, men bare ét sted, hvor det føles ægte. Ét menneske, der ikke bare svarer, men også spørger. Som ikke kun er til stede, når de keder sig eller kun har brug for min hjælp til noget og smutter efterfølgende, men som bliver i samtalen, fordi de har lyst.

Her er en gratis video, hvor du kan følge, hvordan man kan tappe for at blive bedre til at sætte grænser. "Du skal være sød", "Du må ikke gøre andre kede af det". Ord fra barndommen der stadig popper op og giver dårlig samvittigehed, og så kommer man til at sige ja, hvor man skulle have sagt nej. Det er en mulighed for at prøve tapping/Tankefeltterapi helt gratis hjemme hos dig selv.

Drop den tanke, flyvning vil altid være energitung. Flyvning vil også være international, så brændstof anskaffes billigste sted, så afgifter er ikke en mulighed. Skat og afgift på billetten går heller ikke, så flyves fra nabolande. Kogt ned, så må den enkelte beslutte om balancen mellem efterkommeres bedste eller flyveturens muligheder er vigtigst... https://www.dr.dk/nyheder/indland/der-er-lang-vej-til-en-flyvetur-med-god-klimasamvittighed