Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

Dine opgaver:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
- Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
- Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
- Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

De leder efter dig, der:
- Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
- Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
- Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
- Har en relevant videregående uddannelse

Du får:
Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

#Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice

Det var så Copenhagen Comics 26, og det var FORRYGENDE! Tak til alle! :-D Jeg løb tør for "Ragnas Søn: AFgrunden", men man kan altid købe den her: https://hw-art.dk/vare/afgrunden/. Fotos viser ven og kollega Ingo Milton og jeg i interessant tegneseriesamtale, og min standmakker Mikael Nielsen (Saxoart) med hånden på min bror, Niels Kaare Westh. #copenhagencomics26 #tegneseriefestival #comics

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

Så skal endnu en togrejse gennem Europa planlægges.

I dag er jeg nemlig blevet inviteret til et internationalt højniveau-møde i Madrid til juli, et arrangement som blandt andet får deltagelse af en modtager af Nobels Fredspris.

Det bliver både spændende og inspirerende, og naturligvis håber jeg igen at kunne klare rejsen med tog så langt som muligt. Der er nu noget særligt ved at krydse Europa på skinner på vej til internationale møder og samtaler.

<h2> Putins største ønske gik ikke i opfyldelse efter møde med Kinas Xi Jinping</h2>Onsdag morgen efter samtaler mellem de to statsledere kunne man dog forstå på Kremls talsperson, Dmitrij Peskov, at der ikke er indgået en aftale om naturgasledningen, den såkaldte Power of Siberia 2. Der er heller ikke nogen klar tidsplan for, hvornår en aftale kan falde på plads, tilføjer han ifølge Reuters.

Det har helt sikkert været øverst på Putins ønskeliste, og der er ingen tvivl om, at gasledningen har været vendt igen på dagens møde mellem Xi og Putin.

Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?

Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.

3 konsekvenser for vores faglige dannelse:

1) Relationel erosion.
Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.

2) Effektivitet vs. læring.
Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.

3) Statistik vs. erfaring.
Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.

Ledelsens ansvar
Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

Oase, én af Danmarks nye sociale platforme, tager nu næste skridt imod at skabe en bæredygtig forretning ud af at tilbyde danskerne - og nu danske organisationer - et trygt og bigtech-frit sted for samtalerne i hverdagen.

Oases Plenum er en udvidet og struktureret version bygget oven på Oase, og udviklet specifikt til medlemmerne i foreninger og organisationer.

✔ Fællesrum for hele organisationen
✔ Underoaser til fx teams og årgange
✔ Rollebaseret adgang
✔ Sikker invitation
✔ GDPR og EU-hosting
✔ Ingen reklamer

Dvs. Oase med den ekstra struktur, der gør det muligt at være mange – uden at miste overblikket.

Den danske digital infrastruktur for sociale fællesskaber modnes hurtigt i disse måneder.

Husk at du selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet og på Socii.dk.

Ugens VFFV, om heltesprog og bibelbrød.

https://www.signelyng.dk/l/en-samtale-og-et-mindre-socialklassemirakel/

Europa ser anderledes ud fra et togvindue.

Ikke kun landskaberne, men også rytmen, stationerne og alle de små øjeblikke mellem destinationerne.

Efterhånden er det blevet til mange togkilometer mod Bruxelles, Berlin, Hamborg, Stockholm, Göteborg, Malmö, Paris og længere sydpå. Mange møder og samtaler, men noget af det mest interessante sker ofte mellem møderne.

På en næsten tom ICE tidligt om morgenen.
På en travl perron i Hamburg Hbf.
Over en hurtig kaffe før næste afgang.
Eller i tilfældige samtaler med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt.

Det er noget af det særlige ved tog gennem Europa. Rejsen bliver ikke bare transport, men også oplevelser, indtryk og møder undervejs.

Samtidig bliver det også tydeligt, hvor meget Danmark stadig mangler, hvis toget for alvor skal være et naturligt europæisk alternativ for flere. Internationale forbindelser må ikke kun handle om København. Fyn og Jylland skal naturligvis også tænkes med.

Europa føles ganske enkelt tættere på fra skinnerne.

Hvilken station eller togrejse har gjort størst indtryk på dig?

<h2> Derfor fravælger bilister cyklen - selv på korte ture</h2>COWI-rapport bekræfter FDMs mangeårige pointe om, at det er sværere at få bilister på cyklen, end mange politikere og myndigheder går og tror.


<b>Kontrol og frirum vejer tungt</b>
Rapporten peger på, at "køreglæden" for bilister i høj grad handler om følelsen af at være i kontrol over egen tid og hverdag. Bilen opleves som et privat og sikkert rum, hvor man kan høre musik, tage telefonsamtaler eller bare finde ro mellem dagens mange gøremål. Særligt for forældre fremhæves bilen som et frirum, der giver mentalt overskud.

Samtidig identificerer rapporten en række paradokser – bilister ved godt, at de holder i kø, har svært ved at finde parkering, og at cyklen formentlig ville være hurtigere på de korte ture. Men de samlede fordele ved bilen opvejer ulemperne for de fleste.

<h2>Hvilket transportmiddel vælger du i dagligdagen?</h2>Min kone og jeg vælger cyklen så ofte det er muligt... for os handler det også om motion og velvære.