Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere!

Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande.

Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Har vi større problemer end en manglende regering?
Ja. Det tror jeg faktisk, vi har.

Vi har efterhånden fået en ret imponerende evne til at forveksle et like med en samfundsindsats.

Det er lidt som at stå ved siden af en fyldt opvask, sukke tungt og sige: “Den burde virkelig tages,” for derefter at tage et billede af tallerknerne, lægge det på Facebook og skrive: “Det her er simpelthen for dårligt.”

Vi har fået en offentlig samtale, hvor ansvaret ofte bliver placeret så langt væk fra os selv, at det næsten forsvinder ud i tågen, mens vi selv står tilbage med forargelsen som vores vigtigste bidrag. Den er vi til gengæld blevet rigtig gode til at levere hurtigt, præcist og gerne med et lille moralsk overskud i stemmen.

Vi har al verdens viden i lommen, men er det som med køleskabet ved midnat. Vi åbner det, stirrer lidt ind, tager det, der ser mest fristende ud, og lukker igen uden helt at vide, hvad vi egentlig kom efter.

Et opslag dukker op. En overskrift. Et klip. Et “prøv lige at se det her”. Og kort efter står vi med en holdning, friskbagt og klar til servering som en lun croissant fra algoritmens lille bageri. Den kan være lavet på fakta, følelser eller surdej af gammel irritation. Det vigtigste er næsten bare, at den dufter rigtigt.

“Nu må der gøres noget.”

Hvad der skal gøres, hvem der skal gøre det, hvad det koster, og om problemet overhovedet er forstået rigtigt, må vi tage senere. Den slags detaljer kan jo hurtigt ødelægge en ellers fin forargelse.
Vi undersøger sjældent substansen eller spørger hvordan en reel løsning skulle se ud. Til gengæld ved vi med stor sikkerhed, at det er for dårligt. Og det skal siges. Helst med offentligt engagement, så andre kan skrive “ så enig” nedenunder.

Senere kan man så nævne det til middagen på lørdag.
“Jeg skrev faktisk noget om det.”
“Jeg delte også et ret vigtigt opslag.”
“Jeg tror faktisk, det nåede rimelig bredt ud.”

Og så kan man tage et glas vin mere i bevidstheden om, at demokratiet endnu en gang blev reddet fra sofaen i Nørre Bøvling
Så ja, det kan da være et problem, hvis vi mangler en regering.
Men det større problem er måske, at vi langsomt har vænnet os til, at følelsen af deltagelse fylder mere end den faktiske deltagelse. At indignation kan ligne indsats og at opslag kan føles som handling.

Vi mangler ikke kun en regering.
Vi mangler lidt færre pegefingre og lidt flere hænder.

<h2> Mette Frederiksen er igen "ny" kongelig undersøger - Så er Mette- og Lars rævekager igen i spil</h2>Alle partier har lørdag været på Amalienborg for at meddele kongen, hvem de peger på som ny kongelig undersøger.

Fredag gik det galt for Troels Lund Poulsen med regeringsforhandlingerne.
Lørdag eftermiddag klokken 14.00 står det så klart, hvem den ny kongelige undersøger er.

<h2> En katastrofe for danskerne og det danske samfund!</h2>Håber på et nyt folketingsvalg ved første mistillid til en rød "SM" regering.

#Socii #Regeringsdannelse #MetteFrederiksen #LarsLøkkeRasmussen #rævekager

<h2>Velkommen til Fredensborg et unikt lokalsamfund</h2>Fredensborg By og opland, er en fantastisk kombination af kongelig historie og et aktivt levende lokalsamfund i "Kongernes Nordsjælland", tæt på skov og strand.

Skulle der være andre med interesse for vores lokalsamfund, er i meget velkomne...
Som medlem af gruppen er du velkommen til at komme med indlæg fra dagligdagen i lokalsamfundet, til debat på "godt og ondt", nyheder og spontane aktiviteter "Her & Nu" og ud i fremtiden.

Kig indenfor: https://socii.dk/groups/3820260322132338

#Socii #borgergrujppen #FredensborgKommune #debat #oplevelseskalender #Fredensborg #Humlebæk - #Nivå - #Kokkedal - #karlebo

<h2> Flere danskere passer på hovedet...</h2>Cykelhjelmen er blevet et hit og flere danskere end nogensinde før kører cykel med hjelm på. Det skyldes både kampagner og kulturændringer, men også at en usikker verden giver os lyst til at passe på os selv!

Hvis man spørger turister, hvad der er specielt ved Danmark, vil man sikkert få mange svar.
Nogle synes, vi har meget stil. Andre lægger mærke til barnevognene, der står uden for caféer og restauranter.
Men en ting, der virkelig skiller os ud fra (næsten) alle andre lande, er, hvor mange cykler, der dog er. I hundredvis kører danskerne til studie, på arbejde, i supermarkedet eller på besøg hos hinanden eller i naturen på to hjul - <b>Og det foregår mere og mere sikkert.</b>

Se også ind på <b>"Danmark Mit fædreland"</b>: https://socii.dk/groups/3520260322115735

#Socii #cykelkhjelmen #samfund #Danmark #fællesskab #sikkerhed

Samarbejde med den lokale musikskole her til aften:

Cello – og klaverkoncert med unge talenter
torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé

Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på.

Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.

Er demokratiske ejerskabsstrukturer en løsning på det problem?
DR-vært på Prompt, Marcel Mirzaei-Fards konklusion er i hvert fald at det er risikabelt (og en gigantisk magt) at vi lægger samfundets tillid og sårbarhed i nogle få private tech-ejeres hænder.
For kan man stole på ejernes fine ord og ædle principper, når det bliver svært, når det bliver fristende….?

Og kommer der mon et opfølgende program som undersøger hvordan tech-selskaber så i stedet bør ejes? Når nu tech har så stor indflydelse på vores allesammens sundhed, samværd og demokrati…?

Husk at du altid selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) elller på vores kanaler på Meningspunktet og Socii.dk/DTTalk

<b>Nej nej nej nej og atter nej! basta.</b>

Ikke en VLAK regering igen. Så bliver det godt nok hårdt for de stakkels arbejdsløse, svage og ældre i samfundet.

N E J T A K!


https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/article11182485.ece