Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget.

Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi:

produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser;

der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder;

hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande;

det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder;

det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem.

https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Gør det grønne til det nemmeste valg.
Næste gang du står i supermarkedet, tør du så lade grøntsagen bestemme aftenens menu, før du overhovedet når køledisken?

Historien om danskerne og grøntsagerne i 2026 er fortællingen om en befolkning, der har viljen, men mangler "nemheden". Vi er fanget mellem et ønske om at gøre det rigtige og en hverdag, hvor kødets planlægningsmæssige overtag og en manglende evne til at improvisere med det grønne holder os fast i gamle mønstre.

Vi vil det grønne, men vælger det fra - danskernes grøntforbrug falder.
Landbrug & Fødevarers 2026-analyse afslører et massivt "intention-action gap": Vi har viljen, men vanerne halter i en travl hverdag.


Statistisk dyk:
Daglige grøntspisere er faldet fra 55 % (2024) til 51 %. Den grønne bølge har mistet momentum.

Den digitale barriere:
29 % mangler inspiration. Da 49 % søger hjælp online og 25 % på sociale medier, er det her, vi skal vinde forbrugerne.

Kødet vinder:
36 % planlægger aftensmaden ud fra kødet. Kun 8 % starter med det grønne.


Glem moralisering.
Smag (57 %) trumfer oprindelse (29 %).
De 18-34-årige spiser faktisk mest grønt (54 %), men de er mest udfordrede på teknik og madspild.
Strategisk skal vi løse behovet for præcis mængde (47 %) og lang holdbarhed (45 %).

Fremtidens vækst kræver fokus på smag og convenience frem for blot øko-labels.

Link : https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/danskerne-vil-gerne-spise-mere-groent-men-forbruget-falder/

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser
- Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver

Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår.

Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed.

Status quo er et økonomisk selvmål.
Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet.
Vi må lytte til SDU Climate Cluster:
Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud.

Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens.

A) Opgør med genetablering:
Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko.

B) Resiliens som fundament:
Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed.

C) Data som præventionsværktøj:
Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning.


Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder.
Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem.

Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Hvordan har din sommer været?
Strandlivet og friheden i Danmark, som vores ukendte ven, den altid velforberedte Brian, fanger med sin ultimative overbekymrede personlighed, utrolig præcist.
Her en illustration af, hvordan angst og overanalyse kan forvandle en helt almindelig, afslappende strandtur til en livsfarlig forhindringsbane.

Hvis du nogensinde møder #Brian, så hjælp ham: Nogle gange skal der ikke mere til end en badebold eller en tur i vandet, før hjernen overvejer det værste scenarie. Det er svært at nyde solen, når man er travlt optaget af at være i maksimalt #katastrofeberedskab!

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Har du lyst til at anmelde denne bog, så skriv til os!

Henry James (1843-1916) blev nomineret til Nobelprisen i litteratur hele tre gange og anses af mange for at være en af de vigtigste engelsksprogede forfattere. Han bevægede sig litterært vidt omkring, eksperimenterede og skrev altså også flere gotiske spøgelseshistorier. Hans værker er filmatiseret flere end 160 gange.

‘Skruen strammes’ er ikke bare Henry James’ mest kendte spøgelseshistorie; dens ildevarslende flertydighed har også gjort den til en af de mest granskede og fortolkede spøgelseshistorier skrevet på engelsk. Spillet mellem vanvid og det overnaturlige, som emmer gennem hele historien, er evigt aktuelt for gysergenren.

Caféen var her til aften fyldt med glade gæster fra Birkerødkoret, som fejrede 30 år jubilæum for deres dirigent, Torben H.S. Svendsen.

Kære Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Dansk Politi.

Hvad skete der lige for Jer i Pride ugen i København ?
Sikkerheden var da gået fuldstændigt "af fløjten".

Jeg skal lige sige, at det rigtig gode og flotte stykke sikkerheds arbejde alle 3 instanser havde lavet til hele Parade optoget hele vejen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København så rigtig godt ud og jeg så ikke mange muligheder for eventuelle terrorister eller fundamentalister, at kunne lave et angreb mod selve Paraden.
Lige sådan på selve Københavns Rådhusplads, var der heller ikke særlig mange muligheder for evt. udfald mod LGBT miljøet. Der var jo selvfølgelig "huller" her og der hvilket næsten er umuligt at dække ind 100 %
Så stor ros til Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Det Danske Politi for indsatsen.

Men alt ting har jo også en bagside, for bevægede man sig for eksempel i Pilestræde ja så var situationen desværre en helt helt anden historie.
Pilestræde var uhyggelig tæt pakket og havde der sket noget inde midt i menneskemængden ville der havde gået lang tid før man kunne lukke ned for gaden. Ethvert angreb med et køretøj - som man så f.eks. i Berlin - kunne med STOR lethed have været udført på trods af enkelte og spinkle afspærringer.
Eller en person med en kniv kunne med meget stor lethed, have bevæget sig gennem menneskemængden og have afstedkommet rigtig mange kniv overfald før personen kunne være blevet tilbageholdt.
Men bare mængden og tætheden af menneskemængden var i den grad så ubehagelig og var man først "fanget" i menneskemængden så var det for sent. Der var absolut ingen let vej ud der fra.
Havde et angreb fundet sted - ville resultatet have været mange hundrede dræbte og sårede.
Samme situation så man desværre også på Kattesundet og i lidt mindre grad på Regnbuepladsen.

Så kære Københavns Kommune og Københavns Politi.
Få drøftet situationen med arrangørerne af festerne i Pilestræde, Kattesundet og Regnbuepladsen FØR næste Pride i 2027
Situationen var fuldstændig uholdbar og meget meget kritisk.

Kinas "Iskolde Silkevej" og fremtidens globale handel

Arktis omkalfatrer nu de globale forsyningskæder.



Mens den arktiske is svinder ind i et tempo, der udfordrer vores klimamodeller, opstår en ny kommerciel virkelighed: "Ice Silk Road". Det er en direkte reference til den antikke silkevej, der engang bandt øst og vest sammen over land; nu genopstår den som en maritim livline gennem det høje nord.



Rederiet Sea Legends nye "Iskolde Silkevej" disrupter de traditionelle ruter ved at halvere sejltiden mellem Ningbo og Felixstowe fra 40 til 20 dage. For logistikstrategen betyder det massivt reduceret working capital og hurtigere inventory turnover.



De 3 vigtigste observationer:



1) Effektivitet:

Den Nordlige Søvej (NSR) korter distancen med 30-40 %, hvilket førte til rekordmange 23 transitter i 2025.



2) Geopolitisk skifte:

Efter Houthi-angreb i juli 2026 sendte olien over $100, omgås Suez-chokepoints. Men husk: Man bytter én risiko ud med russisk afhængighed, da Rosatom kontrollerer alle tilladelser.



3) Ekstrem risiko:

167 is-klasse skibe blev bygget i 2025 trods manglende GPS og begrænsede bjærgningsmuligheder under IMO’s Polar Code.





Arktis er gået fra miljøbekymring til strategisk nødvendighed.

Mens Kina rykker, står europæiske firmaer i et dilemma mellem ESG og hastighed. Med 500+ hændelser de sidste 10 år er ruten en balancegang mellem profit og ekstrem operationel risiko.



Læs mere: Alice Hancock, FT: ”China bypasses shipping chokepoints with ‘Ice Silk Road’ through Arctic”.

https://www.ft.com/content/4456f475-f2c8-4cb7-8312-0c47c5f781b8?countryCode=DNK&syn-25a6b1a6=1

Hvis der skulle være nogen i nærheden af Frederikssund som har mod på at lære lidt om Linux, så se lige her
https://www.bibliotekerne.frederikssund.dk/frederikssund-bibliotek/arrangementer/digital-verden/foredrag-sadan-skifter-du-over-pa-0

Dagens Arne :

Katten ligger højt oppe på tværbjælken
og soler sig.
Den ved ikke, den slår sig
hvis den falder ned.
Derfor falder den ikke.

Humlebien løfter sig
ved de vinger, der ikke kan løfte den
og flyver frem mod blomsten.

Skøjteløberen glider hen over vandet.
Den ved ikke, den kan drukne.
Man skal bare skynde sig, tænker den,
så er man væk igen, før man plumper i.

Når man begynder på livet
ved man ikke, hvad man kaster sig ud i.
Man kaster sig bare.

Hvis linedanseren grubler over
hvor han skal sætte sin fod,
hvis maleren tænker over,
hvordan han bedst sætter penslen på lærredet,
hvis digteren stopper midt i et ord
og tænker på alle de andre ord
der findes i et sprog
hvis de elskende overvejer alle konsekvenser
af kærligheden

mister vandet sin overfladespænding
og skøjteløberen synker mod bunden,
humlebien kravler afmægtig over jorden
katten falder fra bjælken.

©Arne Herløv Petersen