For 1 år, 7 måneder og 7 dage siden deltog jeg i mit første Political Assembly hos Det Europæiske Folkeparti, EPP, i Europa-Parlamentet i Bruxelles.
Jeg var afsted som stedfortræder for vores internationale sekretær, Nik Bredholt, som var forhindret. Selvom jeg tidligere havde besøgt Europa-Parlamentet sammen med KristenDemokraternes hovedbestyrelse, så var dette noget helt andet. Denne gang stod jeg der alene til et formelt todages møde blandt erfarne politikere, rådgivere og repræsentanter fra hele Europa. Blandt gæsterne var også den nuværende tyske forbundskansler Friedrich Merz.
Jeg følte mig ærligt talt lidt som en fisk ude af vandet. Det var learning by doing. Jeg følte mig nok mest som en vikar, der forsøgte ikke at lave fejl eller skade vores renommé. Heldigvis gik det vist ganske fornuftigt.
Efter mødet deltog jeg i et spændende arrangement hos Wilfried Martens Centre for European Studies, inden turen gik hjemad mod KristenDemokraternes landsmøde i Middelfart, som jeg ankom direkte til.
Et halvt år senere deltog jeg i KristenDemokraternes delegation til EPP’s kongres i Valencia. Endnu en stor oplevelse, fyldt med spændende møder, samtaler og nye perspektiver.
Omkring 11 måneder efter det første Political Assembly ønskede Nik ikke at genopstille som international sekretær. Efter nogle overvejelser og en snak med vores landsformand valgte jeg at stille op til posten, og hovedbestyrelsen valgte mig.
Fra vores landsformand var naturligvis også en bekymring for, om så relativt uprøvede kræfter kunne løfte en vigtig international opgave. Det forstår jeg egentlig godt.
Siden da er det blevet til flere Political Assembly-møder hos EPP, andre internationale arrangementer, både fysisk og online, samt lærerige besøg hos vores svenske søsterparti Kristdemokraterna og det tyske søsterparti CDU.
I dag oplever jeg at blive genkendt, have opbygget en bred vifte af internationale kontakter og faktisk føle mig som en del af fællesskabet. Nervøsiteten fra det første møde er efterhånden blevet erstattet af spænding over de mange opgaver, samtaler og mennesker, man møder undervejs.
Nogle opgaver er man skabt til. Andre vokser man til.
Hvad der gælder her, må andre nok afgøre. Men jeg forsøger, som altid, at gøre mit bedste.
Til oktober er der så landsmøde igen, hvor der bl.a. skal vælges international sekretær
For 1 år, 7 måneder og 7 dage siden deltog jeg i mit første Political Assembly hos Det Europæiske Folkeparti, EPP, i Europa-Parlamentet i Bruxelles.
Jeg var afsted som stedfortræder for vores internationale sekretær, Nik Bredholt, som var forhindret. Selvom jeg tidligere havde besøgt Europa-Parlamentet sammen med KristenDemokraternes hovedbestyrelse, så var dette noget helt andet. Denne gang stod jeg der alene til et formelt todages møde blandt erfarne politikere, rådgivere og repræsentanter fra hele Europa. Blandt gæsterne var også den nuværende tyske forbundskansler Friedrich Merz.
Jeg følte mig ærligt talt lidt som en fisk ude af vandet. Det var learning by doing. Jeg følte mig nok mest som en vikar, der forsøgte ikke at lave fejl eller skade vores renommé. Heldigvis gik det vist ganske fornuftigt.
Efter mødet deltog jeg i et spændende arrangement hos Wilfried Martens Centre for European Studies, inden turen gik hjemad mod KristenDemokraternes landsmøde i Middelfart, som jeg ankom direkte til.
Et halvt år senere deltog jeg i KristenDemokraternes delegation til EPP’s kongres i Valencia. Endnu en stor oplevelse, fyldt med spændende møder, samtaler og nye perspektiver.
Omkring 11 måneder efter det første Political Assembly ønskede Nik ikke at genopstille som international sekretær. Efter nogle overvejelser og en snak med vores landsformand valgte jeg at stille op til posten, og hovedbestyrelsen valgte mig.
Fra vores landsformand var naturligvis også en bekymring for, om så relativt uprøvede kræfter kunne løfte en vigtig international opgave. Det forstår jeg egentlig godt.
Siden da er det blevet til flere Political Assembly-møder hos EPP, andre internationale arrangementer, både fysisk og online, samt lærerige besøg hos vores svenske søsterparti Kristdemokraterna og det tyske søsterparti CDU.
I dag oplever jeg at blive genkendt, have opbygget en bred vifte af internationale kontakter og faktisk føle mig som en del af fællesskabet. Nervøsiteten fra det første møde er efterhånden blevet erstattet af spænding over de mange opgaver, samtaler og mennesker, man møder undervejs.
Nogle opgaver er man skabt til. Andre vokser man til.
Hvad der gælder her, må andre nok afgøre. Men jeg forsøger, som altid, at gøre mit bedste.
Til oktober er der så landsmøde igen, hvor der bl.a. skal vælges international sekretær
Dansk