• Sidder og hører den her Podcast med Josephine Høgh "Sommeren ¨86" fedt at høre spillernes historier fra den tid.

    Kan varmt anbefales.

    https://www.dr.dk/lyd/special-radio/sommeren-86/sommeren-86-2026/1-4-halli-halli-hallo-13652629101
    Sidder og hører den her Podcast med Josephine Høgh "Sommeren ¨86" fedt at høre spillernes historier fra den tid. Kan varmt anbefales. https://www.dr.dk/lyd/special-radio/sommeren-86/sommeren-86-2026/1-4-halli-halli-hallo-13652629101
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 450 Views
  • Bæredygtighed er ikke død, men har skiftet karakter til resiliens ( podcast)

    Bæredygtighed er rykket ned ad dagsordenen i mange virksomheder, men arbejdet er ikke forsvundet.

    På Børsens Bæredygtig Summit 2026 pegede virksomheder, eksperter og tidligere topchefer på, at fokus i stigende grad flyttes fra rapportering og symbolpolitik til konkrete forretningsmæssige gevinster.

    Gæster: Christian Østergaard, redaktør for Børsen Bæredygtig og Katrine Grønvald Raun, souschef på Børsens virksomhedsredaktion

    https://open.spotify.com/episode/2vRMNHmaWtt5qkIFdIEJww?si=OcTmFvRbSwWt33KZ1b-Vjw
    Bæredygtighed er ikke død, men har skiftet karakter til resiliens ( podcast) Bæredygtighed er rykket ned ad dagsordenen i mange virksomheder, men arbejdet er ikke forsvundet. På Børsens Bæredygtig Summit 2026 pegede virksomheder, eksperter og tidligere topchefer på, at fokus i stigende grad flyttes fra rapportering og symbolpolitik til konkrete forretningsmæssige gevinster. Gæster: Christian Østergaard, redaktør for Børsen Bæredygtig og Katrine Grønvald Raun, souschef på Børsens virksomhedsredaktion https://open.spotify.com/episode/2vRMNHmaWtt5qkIFdIEJww?si=OcTmFvRbSwWt33KZ1b-Vjw
    0 Comments 0 Shares 437 Views
  • Hvis du endnu ikke har lyttet til min snak med Claus Høxbroe, så finder du den lige her:

    https://www.buzzsprout.com/1889571/episodes/19133637

    Og har du stadig til gode at opdage Læsekrogen - podcast universet, så find den på #Spotify #Mofibo eller hvor du foretrækker at lytte. I hvert fald, hvis du er bare en smule interesseret i litteratur og måske har mod på andet end mainstream.

    Har du allerede hørt de foreløbig 82 gode snakke, så kan du lige nå at tippe en ven, inden der er en ny episode ude på tirsdag. Bare del opslaget her - det er så nemt :-)

    PS. Digtsamlingen Melankoliens Møl i Brystet udkommer i dag og du kan høre mere om markeringen ... hvis du lytter med ;-) <3
    Hvis du endnu ikke har lyttet til min snak med Claus Høxbroe, så finder du den lige her: https://www.buzzsprout.com/1889571/episodes/19133637 Og har du stadig til gode at opdage Læsekrogen - podcast universet, så find den på #Spotify #Mofibo eller hvor du foretrækker at lytte. I hvert fald, hvis du er bare en smule interesseret i litteratur og måske har mod på andet end mainstream. Har du allerede hørt de foreløbig 82 gode snakke, så kan du lige nå at tippe en ven, inden der er en ny episode ude på tirsdag. Bare del opslaget her - det er så nemt :-) PS. Digtsamlingen Melankoliens Møl i Brystet udkommer i dag og du kan høre mere om markeringen ... hvis du lytter med ;-) <3
    Love
    Yay
    Like
    11
    0 Comments 0 Shares 520 Views
  • Hvis du endnu ikke har lyttet til min snak med Claus Høxbroe, så finder du den lige her:

    https://www.buzzsprout.com/1889571/episodes/19133637

    Og har du stadig til gode at opdage Læsekrogen - podcast universet, så find den på #Spotify #Mofibo eller hvor du foretrækker at lytte. I hvert fald, hvis du er bare en smule interesseret i litteratur og måske har mod på andet end mainstream.

    Har du allerede hørt de foreløbig 82 gode snakke, så kan du lige nå at tippe en ven, inden der er en ny episode ude på tirsdag. Bare del opslaget her - det er så nemt :-)

    PS. Digtsamlingen Melankoliens Møl i Brystet udkommer i dag og du kan høre mere om markeringen ... hvis du lytter med ;-) <3
    Hvis du endnu ikke har lyttet til min snak med Claus Høxbroe, så finder du den lige her: https://www.buzzsprout.com/1889571/episodes/19133637 Og har du stadig til gode at opdage Læsekrogen - podcast universet, så find den på #Spotify #Mofibo eller hvor du foretrækker at lytte. I hvert fald, hvis du er bare en smule interesseret i litteratur og måske har mod på andet end mainstream. Har du allerede hørt de foreløbig 82 gode snakke, så kan du lige nå at tippe en ven, inden der er en ny episode ude på tirsdag. Bare del opslaget her - det er så nemt :-) PS. Digtsamlingen Melankoliens Møl i Brystet udkommer i dag og du kan høre mere om markeringen ... hvis du lytter med ;-) <3
    Love
    Yay
    Like
    8
    0 Comments 0 Shares 510 Views
  • Hvordan kan rapportering blive en drivkraft for forretningen frem for en byrde? - Fra tung compliance til reel forretning





    Susanne Stormer – der har arbejdet i Novo Nordisk og PwC, og i dag er forperson for GRI's standard board – udfordrer synet på rapportering som et rent krav og viser, hvordan det kan styrke både beslutninger og strategi.



    Bliv klogere på bæredygtighed i en række særlige afsnit af podcasten Bæredygtig Business, der er produceret af Steffen Max Høgh i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og E-nettet.



    Lyt med her

    https://www.finansudd.dk/nyt-og-inspiration/fu-lyd/fu-lyd-baeredygtighed/
    Hvordan kan rapportering blive en drivkraft for forretningen frem for en byrde? - Fra tung compliance til reel forretning Susanne Stormer – der har arbejdet i Novo Nordisk og PwC, og i dag er forperson for GRI's standard board – udfordrer synet på rapportering som et rent krav og viser, hvordan det kan styrke både beslutninger og strategi. Bliv klogere på bæredygtighed i en række særlige afsnit af podcasten Bæredygtig Business, der er produceret af Steffen Max Høgh i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og E-nettet. Lyt med her https://www.finansudd.dk/nyt-og-inspiration/fu-lyd/fu-lyd-baeredygtighed/
    WWW.FINANSUDD.DK
    FU LYD | Bæredygtighed | Bæredygtig Business
    Bliv klogere på bæredygtighed i en række særlige afsnit af podcasten Bæredygtig Business, der er produceret af Steffen Max Høgh i samarbejde med FU og e-nettet.
    0 Comments 0 Shares 511 Views
  • Det gode liv med 3 tons co2e

    - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035

    For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur.

    For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger:

    Udnyttelse af eksisterende byggeri:
    I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer.

    Kollektive boformer og fællesskaber:
    Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet.

    Ressourceoptimering:
    Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm.

    Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk.

    Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært

    Deleøkonomi frem for ejerskab:
    Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger.

    Reparation som det naturlige valg:
    Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj.

    Opgør med "fast-fashion" og overforbrug:
    Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden.

    Cirkulære forretningsmodeller:
    Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb.

    Fokus på oplevelser:
    Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping.


    Centrale citater og pointer



    "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen."



    "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra."




    Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv



    Se og lyt til ai-video om rapporten

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819



    Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a





    Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog

    Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819





    International undersøgelse:

    Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation

    https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Like
    3
    1 Comments 0 Shares 2K Views
  • Hvis ESG stadig føles som bøvl, er det ikke fordi det er bøvl – men fordi det bruges forkert.



    Hvordan går vi fra ESG som tung compliance til reel forretning?



    I denne podcast med Steffen Max Høgh udfordrer Susanne Stormer én af de største misforståelser: at rapportering bare er et krav – og viser i stedet, hvordan det kan blive motoren for bedre beslutninger og stærkere strategi.



    Med erfaring fra både Novo Nordisk og PwC – og nu som forperson for GRI’s standard board – giver hun et sjældent indblik i, hvorfor globale standarder er afgørende:

    De skaber gennemsigtighed, sammenlignelighed og data, der faktisk kan bruges til at styre virksomheden.



    Det får du lyst til at lytte efter:



    Er hun værdikriger eller hardcore realist?

    Hvorfor “arbejdsidentitet” er nøglen til ESG, der virker

    Hvad der gemmer sig bag ISSB, CSRD og GRI – uden buzzwords

    Hvorfor interoperability er fremtidens gamechanger (og redning fra kaos)

    Hvordan rapportering går fra rapport til reel handling



    Lyt til podcasten her (57 minutter): https://open.spotify.com/episode/1Gm8Ha4DSq2v7i4b9V5IFT?si=bUTM2SDYRaKlMx4DOW4PGA
    Hvis ESG stadig føles som bøvl, er det ikke fordi det er bøvl – men fordi det bruges forkert. Hvordan går vi fra ESG som tung compliance til reel forretning? I denne podcast med Steffen Max Høgh udfordrer Susanne Stormer én af de største misforståelser: at rapportering bare er et krav – og viser i stedet, hvordan det kan blive motoren for bedre beslutninger og stærkere strategi. Med erfaring fra både Novo Nordisk og PwC – og nu som forperson for GRI’s standard board – giver hun et sjældent indblik i, hvorfor globale standarder er afgørende: De skaber gennemsigtighed, sammenlignelighed og data, der faktisk kan bruges til at styre virksomheden. Det får du lyst til at lytte efter: Er hun værdikriger eller hardcore realist? Hvorfor “arbejdsidentitet” er nøglen til ESG, der virker Hvad der gemmer sig bag ISSB, CSRD og GRI – uden buzzwords Hvorfor interoperability er fremtidens gamechanger (og redning fra kaos) Hvordan rapportering går fra rapport til reel handling Lyt til podcasten her (57 minutter): https://open.spotify.com/episode/1Gm8Ha4DSq2v7i4b9V5IFT?si=bUTM2SDYRaKlMx4DOW4PGA
    0 Comments 0 Shares 713 Views
  • Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog
    - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere?

    Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100.

    Hvilke nationer koster mest?
    USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland.

    Virksomhedernes enorme ansvar
    Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar:
    1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100.
    2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner.
    3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top.

    Hvad med vores individuelle valg?
    Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket.

    Privatfly:
    Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100.

    Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer.

    Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657

    Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657


    Læs rapporten her :
    https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere? Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100. Hvilke nationer koster mest? USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland. Virksomhedernes enorme ansvar Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar: 1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100. 2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner. 3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top. Hvad med vores individuelle valg? Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket. Privatfly: Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100. Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Regningen for CO2 er 10 gange højere end antaget

    Forskerne påviser nu, at fremtidige skader fra tidligere udledninger er betydeligt større end de historiske omkostninger, hvilket betyder, at betaling for fortidens skader ikke dækker det fulde økonomiske ansvar.

    Ved at koble klimamodeller med data for bruttonationalproduktet estimeres de økonomiske konsekvenser for alt fra enkelte flyrejser og berømtheders privatforbrug til store nationers og olieselskabers samlede udledninger.

    Resultaterne viser, at de økonomiske tab rammer tropiske lavindkomstlande hårdest, mens de absolutte beløb er størst i verdens førendeøkonomier.

    Undersøgelsen understreger desuden, at teknologi til CO2-fangst bliver gradvist mindre effektiv til at begrænse skadesomkostningerne, jo længere tid der går fra udledning til opsamling.

    Hovedkonklusionen er, at de fremtidige skader fra fortidige emissioner er mindst en størrelsesorden større end de historiske skader fra de samme emissioner.

    For eksempel har ét ton CO2 udledt i 1990 forårsaget 180 USD i globale skader frem til 2020, men vil forårsage yderligere 1.840 USD i skader frem mod år 2100.



    Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657

    Lyt til ai-dialogpodcast
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657


    Læs rapporten her :
    https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Regningen for CO2 er 10 gange højere end antaget Forskerne påviser nu, at fremtidige skader fra tidligere udledninger er betydeligt større end de historiske omkostninger, hvilket betyder, at betaling for fortidens skader ikke dækker det fulde økonomiske ansvar. Ved at koble klimamodeller med data for bruttonationalproduktet estimeres de økonomiske konsekvenser for alt fra enkelte flyrejser og berømtheders privatforbrug til store nationers og olieselskabers samlede udledninger. Resultaterne viser, at de økonomiske tab rammer tropiske lavindkomstlande hårdest, mens de absolutte beløb er størst i verdens førendeøkonomier. Undersøgelsen understreger desuden, at teknologi til CO2-fangst bliver gradvist mindre effektiv til at begrænse skadesomkostningerne, jo længere tid der går fra udledning til opsamling. Hovedkonklusionen er, at de fremtidige skader fra fortidige emissioner er mindst en størrelsesorden større end de historiske skader fra de samme emissioner. For eksempel har ét ton CO2 udledt i 1990 forårsaget 180 USD i globale skader frem til 2020, men vil forårsage yderligere 1.840 USD i skader frem mod år 2100. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Like
    1
    2 Comments 0 Shares 684 Views
  • Ugens helt store emne for landets forfattere - vistnok uden undtagelse - er bibliotekspenge. Nogen har fået mere, andre mindre og en hel del slet intet. Et fåtal har fået så meget, at de vil kunne leve godt af det i et stykke tid.

    En del af de forfattere som har medvirket i Læsekrogen - podcast får 'temmelig lidt', selvom deres bøger er aldeles fremragende. Det er ikke uretfærdigt, men simpelthen et udtryk for, at deres bøger ikke er blevet opdaget endnu, og det er netop dét vi kæmper for at forandre.
    Vi vil så gerne slå et slag for den oversete, anderledes, overraskende, gribende, givende, smalle litteratur.

    Vi håber I har lyst til fortsat at følge, lytte og læse med. Og at I griber en ukendt forfatters bog fra hylderne på biblioteket og e-reolen, når I får øje på den. Eller opsøger det efter at have lyttet med hos os. For de små kan hvert udlån og hver afspilning gøre en kæmpe forskel.

    Husk, at du altid kan finde inspiration på www.laesekrogen.dk, hvor du også kan skrive dig op til nyhedsbrev, læse anmeldelser og finde nyeste episode.

    Tak fordi du lytter/læser/følger med ❤ ❤ ❤
    Ugens helt store emne for landets forfattere - vistnok uden undtagelse - er bibliotekspenge. Nogen har fået mere, andre mindre og en hel del slet intet. Et fåtal har fået så meget, at de vil kunne leve godt af det i et stykke tid. En del af de forfattere som har medvirket i Læsekrogen - podcast får 'temmelig lidt', selvom deres bøger er aldeles fremragende. Det er ikke uretfærdigt, men simpelthen et udtryk for, at deres bøger ikke er blevet opdaget endnu, og det er netop dét vi kæmper for at forandre. Vi vil så gerne slå et slag for den oversete, anderledes, overraskende, gribende, givende, smalle litteratur. Vi håber I har lyst til fortsat at følge, lytte og læse med. Og at I griber en ukendt forfatters bog fra hylderne på biblioteket og e-reolen, når I får øje på den. Eller opsøger det efter at have lyttet med hos os. For de små kan hvert udlån og hver afspilning gøre en kæmpe forskel. Husk, at du altid kan finde inspiration på www.laesekrogen.dk, hvor du også kan skrive dig op til nyhedsbrev, læse anmeldelser og finde nyeste episode. Tak fordi du lytter/læser/følger med ❤ ❤ ❤
    Like
    Yay
    Love
    8
    0 Comments 0 Shares 683 Views
More Results