1,5°C er ikke længere et mål – det er en grænse, vi allerede er ved at overskride

Selv hvis alle landes klimamål (NDC’er) bliver fuldt ud realiseret, forventes den globale temperatur at nå op på 1,8°C, før den måske falder igen.

Det viser UNEP’s nye rapport "Limiting Overshoot". ( link til rapporten i kommentarsporet)

Konklusionen er klar:
Vi er ikke længere i en fase, hvor vi kun skal forhindre overskridelse – nu skal vi også lære at navigere tilbage fra den.

Her er tre centrale pointer fra rapporten, som beslutningstagere og virksomheder bør tage alvorligt:

A) CO₂-budgettet er næsten brugt op
Med det nuværende udslip har vi kun tre år tilbage af det resterende CO₂-budget, hvis vi skal have 50 % chance for at holde os under 1,5°C. Hvert femte års forsinkelse betyder 0,1°C ekstra i den maksimale temperaturstigning. Tiden er ikke længere på vores side.

B) At fjerne CO₂ fra atmosfæren er ikke en quick fix
Teoretisk kan vi "suge" CO₂ ud af atmosfæren (CDR), men det er langsomt og usikkert – vi taler om 0,05°C pr. årti. Det kan aldrig erstatte hurtige og ambitiøse reduktioner nu. Vi må ikke satse på teknologi, der endnu ikke er moden nok til at redde os.

C) Uoprettelige vendepunkter lurer
Hvis temperaturen når sit højdepunkt, risikerer vi at udløse irreversible forandringer – som kollaps af havstrømme (AMOC) eller Amazonas’ evne til at optage CO₂. Historiske data er ikke længere en pålidelig guide; vi må forberede os på uforudsigelige, ikke-lineære risici.

Hvad betyder det for os?
Klimahandling kan ikke længere deles op i "reduktion" og "tilpasning" – de to ting skal gå hånd i hånd.

Vi står over for tre faser:
1) Akut handling (nu)
2) Håndtering og inddæmning (når skaden er sket)
3) Langvarig modstandsdygtighed (for at leve med konsekvenserne)

Juridisk set er 1,5°C ikke længere en anbefaling, men en forpligtelse (jf. Den Internationale Domstol).
For politikere, virksomheder og investorer betyder det: Strategisk fleksibilitet er ikke længere en mulighed – det er en overlevelsesbetingelse.


Hvordan forbereder din organisation sig på en verden, hvor 1,5°C allerede er overskredet?

Rapporten fra FN's Miljøprogram (UNEP) analyserer den kritiske udfordring ved at overskride 1,5°C-målet for global opvarmning og nødvendigheden af at vende denne udvikling.

Link til rapporten af 2 september 2026 :
https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/unep-world-set-cross-15degc-global-warming-can-still-limit-adapt-and

Er vi klar til den måske kraftigste opvarmning i 100 år?

Vi er midt i en intens El Niño, der varsler ekstremt vejr frem mod 2027.

Meteorologisk skifte:
Vindretningen over Stillehavet er vendt. Varme vandmasser samles nu ved Peru, mens Indonesien og Australien står over for kritisk tørke.

Økonomisk risiko:
Professor Eigil Kaas (Niels Bohr Instituttet) peger på forstyrrede høstresultater. Forvent prisstigninger på soja til dyrefoder og andre råvarer fra Sydamerika og Sydøstasien.

Klimamæssig milepæl:
Fænomenet kan løfte den globale temperatur til 1,76 grader i 2027. Det er en midlertidig, men alvorlig overskridelse af Parisaftalens 1,5-graders mål.

Hvorfor er det relevant i Danmark?
Selvom de fysiske ekstremer rammer fjernt, rammer de økonomiske konsekvenser vores forsyningskæder direkte.
Denne fase er en "forsmag" på fremtidens klimarisici. Strategisk agtpågivenhed kræver, at vi indtænker klimamæssig volatilitet i risikostyringen nu.


Læs de 5 fakta om fænomenet her:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/5-fakta-om-el-nino-vejrfaenomenet-der-kan-maerkes-verden-over/

Ukraine markerede sin uafhængighedsdag den 24. august med en militær demonstration med droner på land, flåde og i luften, der erstattede de store parader, der traditionelt blev afholdt før Ruslands fuldskala invasion i 2022.

Opvisningen fremhævede den voksende betydning af droner i moderne krigsførelse. Krigen har dræbt hundredtusindvis af mennesker og ødelagt store dele af Ukraine, mens kampene fortsætter langs en omkring 1200 kilometer lang frontlinje midt i fastlåste fredsbestræbelser.

Min prøvebog er ankommet fra trykkeriet, og i denne video der pakker jeg den ud, så vi kan se resultatet. Nu skal jeg så blot gennemgå bogen, og se om alt er som det skal være, så kan jeg efterfølgende give besked til trykkeriet, at de kan sætte gang i produktionen.
#frigjort #visdom #opvågnen

DET TILBAGEVENDENDE TEMA

Et tema, som jeg godt selv kan se, vender tilbage igen og igen i mit forfatterskab, og måske i hele min måde at opbygge karakter i mine værker på, er det åbne spørgsmål: Hvor godt kender vi egentlig hinanden?

Eller os selv for den sags skyld.

Vi består af lag på lag, og der kan være langt fra det ydre lag til det indre, og det gør det ikke lettere, at vi kan have lag, som vi ikke vil kendes ved eller vide af, måske fordi de dele ikke rimer med det billede, vi selv godt kan lide at have af os selv, måske fordi de ikke er acceptable i den sociale sammenhæng, vi lever i, måske fordi de er begravet så dybt, at vi ikke engang selv ved, at de findes.

Man kan billedeligt sige, at menneskesindet er sammensat af puslebrikker, men fra forskellige puslespil i et motiv, der ofte ikke giver mening.

Vi er komplekse størrelser, og vores sociale mønstre, intriger og spil tegnes sjældent med lineal. Og vi sætter os spor i hinanden, former hinanden, på godt og ondt.

Begrebet out of character (det ville han jo aldrig gøre), er kun sandt, når vi befinder os i trygge og vante omgivelser. Den karakter, man forbinder et menneske med, er mere end en fast medfødt personlighed. Levet liv, opvækst, omgivelser, sociale omstændigheder, traumer, erfaringer osv. bygger på eller fylder i rygsækken, og vi har disse ting med os videre. Om vi forsøger at håndtere dem eller ej, er de med, bare på forskellige måder. Dertil spiller de mennesker, vi omgiver os med, også en stor rolle for, hvem vi er, og hvem vi bliver, og til slut bringer forskellige situationer forskellige sider af os frem.

Så hvor godt kan vi overhovedet kende hinanden?

Det er en led tanke, fordi den rummer de grimme sider af livet og det at være menneske og udfordrer den tryghed, mange af os higer efter, prikker til livets kim af ensomhed og frygten for at blive udstødt og ladt alene.

Så vi bygger en virkelighed op omkring os, hvor vi kender os selv, vi kender hinanden, vi forstår verden og samfundet, og vi kan være trygge. Det er vi nødt til. Ellers bryder vi sammen.

Men af en eller anden grund er det modsatte gerne centralt i gode historier. Der er meget få historier, der bare handler om, at alt er, som vi tror, alle har det godt, det var en god dag, og så er historien slut. Virkeligheden føles tit tættere på den tanke, end de fleste historier gør.

For der sker jo noget. En forstyrrelse bringes i spil. Og når det sker, opdager vi ‘nye’ sider af os selv og hinanden eller ser måske blot det hele i et andet lys.

De første udgaver af ‘Stikker’ havde sætningen ‘Hvem stoler du på?’ på forsiden, og det er problemet i en nøddeskal, for når forstyrrelsen kommer, når alt spidser til, når du ved, at nogen har gang i noget fordækt, men ikke hvem, og det kan have en høj pris at tage fejl, så er det ad helvede til i virkeligheden, men gribende at læse om.

I ‘Ralf’, min nye roman, der udkommer på torsdag, er det tema igen i spil. Den udløsende forstyrrelse, der sætter det hele i gang, er, at Robert rejser til Thailand for at møde den far, han aldrig har kendt. Det er sådan en situation, hvor ens selvbillede vil forandre sig, for før var han en mand, der aldrig havde haft en far, og snart vil han have en. Samtidig er han også en mand, der dårligt har haft tid til at sørge over tabet af sin mor, der døde året før.

Nu står han så der, med det småspegede afsæt, at der måske også kan komme en bog ud af oplevelsen. Han har sin egen 19-årige søn med, som han ikke har haft så nært et forhold til de seneste år, og sammen skal de så møde … Ralf.

En mand, de måske ikke har andet tilfælles med en nogle gener.

Og et hul i livet, hvor han skulle have været.

Men da de når frem, er han der ikke …

Global opvarmning og vejrrekorder

Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed?



Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation.



En del af de stigende skader skyldes dog også os selv:

Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest.



Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj.

For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis.



1. Acceleration mod 1,5 grader.

Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet.



2. Horisont 2027:

85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet.



3. Risiko som samspil.

Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest.





Strategisk ledelse i en ny virkelighed

Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje.

Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering.







Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

Jeg har tidligere (23/7) skrevet lidt om vigtigheden af at holde sig fysisk igang. Den gang skrev jeg lidt om cyklen og hvilken kæmpe forskel den kan gøre, altså hvis den bruges regelmæssigt. :)

Denne gang vil jeg skrive lidt om hvordan jeg, for øjeblikket, vedligeholder og på nogle områder forbedrer styrke, balance og bevægelighed.

Jeg bruger ikke meget udstyr, og kan faktisk godt klare mig uden, men nogle steder er det sjovere med eksempelvis Kettlebells. Jeg vil gerne have noget jeg kan hænge i, enten som det er, eller så jeg kan sætte et par ringe op.

Min funktionelle træning foregår ca hver 2-3 dag, der må helst ikke gå mere end 3 dage mellem træningerne, for så begynder kroppens fysiske system at rulle al unødvendig styrke, kondition og smidighed tilbage, og det bliver den ved med til der lige præcis er styrke nok til at klare hverdagen.

Jeg træner, og øver mig ca. 30-45 minutter hvert pas.

Opvarmning er vigtig, først bevæges alle større led, derefter prøver jeg at få kroppen og ekstremiteter ud hvor det strækker godt og grundigt. Derefter gennemfører jeg en række kravleserier som er bygget sådan op at koordinering, balance og mobilitet for alle led og muskler testes og presses.

Groft sagt, træner jeg skubbe, og trækkefunktioner for overkrop og arme, og for ben, alle de typer benbøjninger jeg kan komme i tanke om.

Og da målet er at skabe en dagligdags brugbar fysik kører jeg ikke enkeltmuskel øvelser, men altid flerledsøvelser, og altid som cirkeltræning, så pulsen også bliver udfordret her.

Gymnastikopvisning i Hovedgaden i dag - Skjold Gymnastik
til Loppemarked og Foreningsdag

Gnags "Kærester" - Opvarmning backstage før Koncerten i Skanderborg.. Det her er sublimt, det er noget rigtige musikere kan - at få det til at swinge på den måde. Lysten og spilleglæden lyser ud af dem - og hold nu kaje hvor deres stemmer klinger, det klip oser langt væk af alt det Gnags er og står for, glæde, smil og en fest...

Hvis ikke Gnags udgiver et album hvor det er strippet helt ind til benet, som i den her video, så vil det være Gnags absolut største fejl nogensinde. En bommert af dimensioner. Der er så meget rå talent og glæde i det band at man bliver glad i låget af at høre det.. igen, og igen, og igen, og igen ..

Der er bare et eller andet vildt fedt over et band der kan få det til at swinge..

Kære unge ny opkommende artister/bands ... Det her, det er sådan de store drenge gør tingene.... lyt og lær.

"Uuh Kærester,
Alt de øjne ka' sige
Uuh Kærester,,
Luk aldrig de øjne i
En ært ser ud som en klode
Ved hjælp af lidt fantasi..
Uhh en klode
Luk aldrig dine øjne i"

Tre graders afvigelse, tørke og oceaner i kog: Forstå den historiske juli 2026

Hvis du følte, at sommeren 2026 var anderledes, har du ret. Tallene er her nu, og de bekræfter den uro, som mange af os følte i varmen.
De nyeste bulletiner fra Copernicus ECMWF er ikke bare tør statistik; de er et røntgenbillede af en planet, der har fået feber.
Vi står i en tid, hvor det "ekstreme" ikke længere er en sjælden gæst, men en fastboende nabo, og juli 2026 har netop cementeret denne nye virkelighed med tal, der burde få os alle til at spærre øjnene op.

Data fra Copernicus (C3S) bekræfter en voldsom udvikling: Juli 2026 var globalt den næstvarmeste nogensinde, men tallene for Vesteuropa er decideret alarmerende og kræver øjeblikkelig ledelsesmæssig opmærksomhed.

4 kritiske observationer:

Ekstrem regional varme:
Vesteuropa satte historisk rekord for juni-juli med en anomali på hele +2,79°C. Denne klimatiske volatilitet overgår nu de lineære fremskrivninger markant og skaber uforudsigelige rammevilkår.

Rekordvarme have:
Globale havoverfladetemperaturer satte ny rekord for juli og trender signifikant over de ekstreme niveauer fra 2023 og 2024.

Havis i retræte:
Udbredelsen i Arktis (6. laveste) og Antarktis (5. laveste) dokumenterer et vedvarende, simultant pres på begge polarregioner.

Kritiske tørke- og hydrologiske forhold i Europa:
Store dele af Vest- og Centraleuropa oplevede markant mindre nedbør end gennemsnittet i juli 2026.
Dette har resulteret i usædvanligt tørre jordbundsforhold og en flodgennemstrømning langt under det normale i størstedelen af Europa. Vores europæiske vandressourcer og flodsystemer er under massivt pres.

Når havene opvarmes i dette tempo, og havisen svinder ind, mister jorden sin evne til at reflektere sollys (albedo-effekten).
Det skaber en selvforstærkende spiral. Dette er ikke længere bare "varmt vejr" – det er et system i ubalance, der kræver, at vi rykker hurtigere på både CO2-reduktioner og klimatilpasning i erhvervslivet.

Hvor går vi herfra?
Juli 2026 har ikke efterladt os med meget plads til fortolkning. Tallene fra Copernicus ECMWF viser en verden, hvor de naturlige systemer er under ekstremt pres.
Vi ser et Vesteuropa, der konstant lyser mørkerødt på vejrkortet, og oceaner, der holder på varmen som aldrig før.

Dataene er vores kompas. De fortæller os, at vi ikke længere kan betragte disse begivenheder som "uheld" eller "dårligt vejr". De er den nye normal.

Spørgsmålet er ikke længere, om klimaet forandrer sig, men hvordan vi som samfund vil navigere i en virkelighed, hvor kortet over vores sommerferiedestinationer og vores egne baghaver bliver ved med at sprænge skalaen.

Sea ice cover for July 2026
https://climate.copernicus.eu/sea-ice-cover-july-2026

Hydrological insights for July 2026
https://climate.copernicus.eu/precipitation-relative-humidity-soil-moisture-and-river-flow-july-2026

Surface air temperature for July 2026
https://climate.copernicus.eu/surface-air-temperature-july-2026