• Forebyggelse - "Vinterdepression" kan effektivt forebygges og mindskes, primært ved at erstatte det manglende dagslys, da lidelsen skyldes mørkets påvirkning af hjernens signalstoffer.
    Ifølge Sundhed.dk er de mest veldokumenterede greb at opsøge naturligt lys. Start tidligt din egen lysterapi og hold dig fysisk aktiv...

    Maksimer dit indtag af naturligt lys, ved at komme udendørs i dagtimerne i mindst 30-60 minutter hver dag, i efterårs- og vintermånederne og gerne om morgenen eller formiddagen, hvor lyset har størst effekt.

    Juster dine daglige vaner, når du nu alligevel er udendørs for at få lys, så brug tiden til at få regelmæssig motion. Fysisk aktivitet - særligt udendørs - stimulerer produktionen af serotonin og endorfiner, hvilket modvirker den tunge træthed og det triste humør - hvis det er i samvær med en ven eller flere, er det en win win situation.

    Træk gardinerne helt fra tidligt på dagen og ophold dig tæt på vinduerne... giv dagen et smil eller to, det skader ikke.

    Hold fast i faste rutiner, "Vinterdepression" øger ofte trangen til at sove meget og spise kulhydratrig mad. Hold en stabil søvnrytme og spis sundt og varieret for at holde energiniveauet stabilt.
    Bevar det sociale liv - Selvom energien er lav, er det vigtigt ikke at isolere sig. Aftaler med venner og familie beskytter mod de depressive mønstre.

    Jeg ønsker dig en forsat dejlig dag...
    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Forebyggelse - "Vinterdepression" kan effektivt forebygges og mindskes, primært ved at erstatte det manglende dagslys, da lidelsen skyldes mørkets påvirkning af hjernens signalstoffer. Ifølge Sundhed.dk er de mest veldokumenterede greb at opsøge naturligt lys. Start tidligt din egen lysterapi og hold dig fysisk aktiv... Maksimer dit indtag af naturligt lys, ved at komme udendørs i dagtimerne i mindst 30-60 minutter hver dag, i efterårs- og vintermånederne og gerne om morgenen eller formiddagen, hvor lyset har størst effekt. Juster dine daglige vaner, når du nu alligevel er udendørs for at få lys, så brug tiden til at få regelmæssig motion. Fysisk aktivitet - særligt udendørs - stimulerer produktionen af serotonin og endorfiner, hvilket modvirker den tunge træthed og det triste humør - hvis det er i samvær med en ven eller flere, er det en win win situation. 🙂 Træk gardinerne helt fra tidligt på dagen og ophold dig tæt på vinduerne... giv dagen et smil eller to, det skader ikke. Hold fast i faste rutiner, "Vinterdepression" øger ofte trangen til at sove meget og spise kulhydratrig mad. Hold en stabil søvnrytme og spis sundt og varieret for at holde energiniveauet stabilt. Bevar det sociale liv - Selvom energien er lav, er det vigtigt ikke at isolere sig. Aftaler med venner og familie beskytter mod de depressive mønstre. Jeg ønsker dig en forsat dejlig dag... Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Yay
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 258 Visninger
  • Hearts & Minds vidensfestivalen

    Har du ikke mulighed for at være med, kan du se med hjemmefra, når de livestreamer direkte fra 7 arrangementer i morgen fredag.
    Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.

    Livestreamingerne foregår via Youtube, og du modtager forud for hver livestream en mail med info om, hvordan du kan se med.

    NB! Hvis der bliver mulighed for at se en optagelse af de enkelte livestreams efterfølgende, får de tilmeldte besked herom på mail

    Kl. 8.30: Personlighedens fem byggesten
    Er du den ene eller den anden type? Engang kategoriserede vi mennesker i en række forskellige personlighedsarketyper. Men vores personligheder er mere komplekse end som så.

    Kl. 9.50: Fokus: Studer smartere – ikke hårdere
    At holde fokus på en opgave bliver til stadighed sværere og sværere i en verden fuld af forstyrrelser. Men nogle gange er det nødvendigt at stille skarpt og koncentrere sig om at færdiggøre en aflevering, afslutte et projekt eller læse op til en eksamen.

    Kl. 11.10: Din hjerne er i krig
    De digitale påvirkningskampagner kan gøre os i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert og i værste fald flytte vores overbevisning over på noget usandt. Så hvordan ruster vi os selv og vores hjerne til at forsvare os mod de skjulte

    Kl. 12.30: Alle hjerner er forskellige – neurodivergens eller neurodiversitet?
    Neurodiversitet handler om den naturlige variation i, hvordan mennesker tænker, lærer og oplever verden. Nogle har en diagnose som ADHD, autisme eller ordblindhed

    Kl. 16.00: Metakognitiv terapi – slip tankemylderet
    Metakognitiv terapi er en nyere metode til behandling af en række psykiske lidelser som fx angst og depression.

    Kl. 17.30: Intelligens og høj begavelse
    I disse år er der øget opmærksomhed på høj begavelse, især i folkeskolen og i debatten om børn og unges mistrivsel. Men hvad vil det egentlig sige at være højt begavet?

    Kl. 19.00: Demens og Alzheimers
    I Danmark lever omkring 100.000 mennesker over 65 år i dag med en demenssygdom, og Alzheimers er langt den hyppigste årsag.


    Tilmeld dig det/de livestream du synes er interessante


    https://heartsandminds.fuau.dk/program/?orderBy=0&page=1&show_omnisearch=true&clerk_query=livestream&categoryNames_hearts_minds=Livestream&weekDays=Fredag
    Hearts & Minds vidensfestivalen Har du ikke mulighed for at være med, kan du se med hjemmefra, når de livestreamer direkte fra 7 arrangementer i morgen fredag. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Livestreamingerne foregår via Youtube, og du modtager forud for hver livestream en mail med info om, hvordan du kan se med. NB! Hvis der bliver mulighed for at se en optagelse af de enkelte livestreams efterfølgende, får de tilmeldte besked herom på mail Kl. 8.30: Personlighedens fem byggesten Er du den ene eller den anden type? Engang kategoriserede vi mennesker i en række forskellige personlighedsarketyper. Men vores personligheder er mere komplekse end som så. Kl. 9.50: Fokus: Studer smartere – ikke hårdere At holde fokus på en opgave bliver til stadighed sværere og sværere i en verden fuld af forstyrrelser. Men nogle gange er det nødvendigt at stille skarpt og koncentrere sig om at færdiggøre en aflevering, afslutte et projekt eller læse op til en eksamen. Kl. 11.10: Din hjerne er i krig De digitale påvirkningskampagner kan gøre os i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert og i værste fald flytte vores overbevisning over på noget usandt. Så hvordan ruster vi os selv og vores hjerne til at forsvare os mod de skjulte Kl. 12.30: Alle hjerner er forskellige – neurodivergens eller neurodiversitet? Neurodiversitet handler om den naturlige variation i, hvordan mennesker tænker, lærer og oplever verden. Nogle har en diagnose som ADHD, autisme eller ordblindhed Kl. 16.00: Metakognitiv terapi – slip tankemylderet Metakognitiv terapi er en nyere metode til behandling af en række psykiske lidelser som fx angst og depression. Kl. 17.30: Intelligens og høj begavelse I disse år er der øget opmærksomhed på høj begavelse, især i folkeskolen og i debatten om børn og unges mistrivsel. Men hvad vil det egentlig sige at være højt begavet? Kl. 19.00: Demens og Alzheimers I Danmark lever omkring 100.000 mennesker over 65 år i dag med en demenssygdom, og Alzheimers er langt den hyppigste årsag. Tilmeld dig det/de livestream du synes er interessante https://heartsandminds.fuau.dk/program/?orderBy=0&page=1&show_omnisearch=true&clerk_query=livestream&categoryNames_hearts_minds=Livestream&weekDays=Fredag
    Yay
    Like
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 445 Visninger
  • Tilgivelse
    Søndag 8. december 2019, Brøndby

    Tæt på desperationen
    én fod i depressionen
    ulmer konfrontationen
    selve konklusionen

    livets, tsunami, tumult
    rædbrækket af mental sult
    indelukket i livets kult
    ekkoet der larmer hult

    passivt passerende apatisk
    opstemt på at være pragmatisk
    frygt, vrede, hadet og lidelsen
    munder tilblivelsen så udi tilgivelsen
    Tilgivelse Søndag 8. december 2019, Brøndby Tæt på desperationen én fod i depressionen ulmer konfrontationen selve konklusionen livets, tsunami, tumult rædbrækket af mental sult indelukket i livets kult ekkoet der larmer hult passivt passerende apatisk opstemt på at være pragmatisk frygt, vrede, hadet og lidelsen munder tilblivelsen så udi tilgivelsen
    Yay
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 297 Visninger


  • 1) Først defineres “os” og “dem” — og det bruges til at legitimere magt
    Fascistisk inspireret nationalisme starter ofte med en fortælling om, at nationen er truet: af andre lande, “fremmede”, mindretal, politiske modstandere og “svage” interne fjender. Udefra ser det ud som kultur og identitet; indefra bliver det et politisk våben.

    I praksis ender det typisk sådan her:

    Staten eller bevægelsen hævder at repræsentere “hele nationen”, ikke uenige borgere.
    Modstandere omtales som ikke-nationelle, korrupte eller skadelige.
    Kritik bliver ikke “uenighed”, men “angreb på nationen”.
    Det skaber en psykologisk og politisk tilladelse til hårde midler.

    2) Udefra: man presser andre lande, og man gør krig til noget “nødvendigt”
    Den blanding gavner sjældent fred. Fascistiske nationalister bruger ofte udenrigspolitik til at skabe sammenhold og distrahere fra problemer.

    Historisk ses det ofte som:

    Krav om territorier (“vi har historisk ret” / “de burde være en del af os”).
    Trusler og aggression mod nabolande.
    Opbygning af militær og “en stærk hånd”-retorik.
    Propaganda, der fremstiller krig som forsvar eller oprydning.
    Eksempler:

    Nazityskland (1930’erne-40’erne): Nationalistisk ideologi koblet til fascistisk magtlogik. Jødere, andre grupper og “indre fjender” blev udpeget, og udadtil blev ekspansion og krig gjort til “genopretning” af nationens storhed. Det endte i invasioner og massedød.
    Italien under fascisterne (1920’erne-40’erne): Nationalisme koblet med fascistisk styreform gav ekspansion og undertrykkelse i kolonier/krige (fx i Afrika), med en retorik om civilisationsmission og national storhed.
    Andre autoritære nationalprojekter: Selv når de ikke var identiske med fascisme, brugte de ofte samme skabelon: nationen er truet → stærk leder → fjender udpeges → udadtil pres/ekspansion.
    Pointen er ikke at “nationalisme altid fører til krig”, men at når den får fascistisk logik (én sandhed, én vilje, ingen plads til uenighed), så bliver aggression mere sandsynlig og mere “acceptabel” i offentligheden.

    3) Internt: “fjendebilleder” flytter sig hurtigt fra uenighed til udryddelse eller systematisk udelukkelse
    Fascisme-nationalisme har ofte en tendens til at eskalere. Man starter med at definere “forkerthed”, og når man har gjort det legitimt at udelukke, bliver næste skridt hårdere.

    I praksis ses:

    Lovgivning, der fratager rettigheder (borgerskab, arbejdsmuligheder, politisk deltagelse).
    Overvågning af “ikke-tilhørsende”.
    Propaganda, der normaliserer diskrimination som “nødvendig”.
    Vold: fra overfald og terror mod “fjender” til mere organiseret undertrykkelse.
    Nazityskland er det mest ekstreme eksempel, hvor ideen om et “rent” fællesskab blev koblet med statens apparat til masseforfølgelse og folkedrab. Men princippet — at staten får lov til at behandle mennesker som et problem, ikke som borgere — ses også i andre varianter af fascistisk nationalisme.

    4) Hvordan det virker “udefra”: det skaber også international destabilisering
    Når man politisk bygger sin legitimitet på at “vi er de rigtige, og de andre er forkerte”, så bliver verden hurtigt en kampplads.

    Fælles praksiseffekter:

    Diplomati bliver mindre værd end styrkedemonstrationer.
    Internationale aftaler bliver brudt, hvis de hindrer “nationens” mål.
    Konkrete konflikter bliver sværere at løse, fordi man ikke forhandler med “modstandere”, men med “fjender”.
    Med andre ord: blandingen gør konflikter mindre forhandlede og mere absolutte.

    5) Rollen af propaganda: man gør adfærd “normal” ved at gøre den moralsk
    En stor del af faren er, at det ikke kun er magthavere der gør noget — det bliver bredt accepteret, fordi fortællingen giver moralsk dækning.

    Typiske greb:

    Man pynter aggression som forsvar.
    Man kalder undertrykkelse for “renselse” eller “beskyttelse”.
    Man beskriver ofre som årsagen til deres egen lidelse.
    Man omtaler demokratiske institutioner som svage eller korrupte.
    Det gør, at udefra kan man se, at handlinger eskalerer uden at der kommer modstand “fra folket” — fordi modstand fremstilles som illoyal.

    Samlet konklusion (den korte kerne)
    Historisk har fascisme-blandet nationalisme typisk ageret sådan “udefra”:

    Den udpeger fjender og gør “national enhed” til højeste værdi.
    Den gør uenighed til angreb på nationen.
    Den legitimerer udenrigspres og krig som genopretning/forsvar.
    Den eskalerer internt til systematisk udelukkelse og i værste fald massevold.
    Hvis du vil, kan jeg lave forklaringen som et konkret “case-for-caset” overblik (fx Tyskland og Italien) — eller mere generelt, så den kan bruges som tekst i en opgave. Hvad skal den bruges til?
    1) Først defineres “os” og “dem” — og det bruges til at legitimere magt Fascistisk inspireret nationalisme starter ofte med en fortælling om, at nationen er truet: af andre lande, “fremmede”, mindretal, politiske modstandere og “svage” interne fjender. Udefra ser det ud som kultur og identitet; indefra bliver det et politisk våben. I praksis ender det typisk sådan her: Staten eller bevægelsen hævder at repræsentere “hele nationen”, ikke uenige borgere. Modstandere omtales som ikke-nationelle, korrupte eller skadelige. Kritik bliver ikke “uenighed”, men “angreb på nationen”. Det skaber en psykologisk og politisk tilladelse til hårde midler. 2) Udefra: man presser andre lande, og man gør krig til noget “nødvendigt” Den blanding gavner sjældent fred. Fascistiske nationalister bruger ofte udenrigspolitik til at skabe sammenhold og distrahere fra problemer. Historisk ses det ofte som: Krav om territorier (“vi har historisk ret” / “de burde være en del af os”). Trusler og aggression mod nabolande. Opbygning af militær og “en stærk hånd”-retorik. Propaganda, der fremstiller krig som forsvar eller oprydning. Eksempler: Nazityskland (1930’erne-40’erne): Nationalistisk ideologi koblet til fascistisk magtlogik. Jødere, andre grupper og “indre fjender” blev udpeget, og udadtil blev ekspansion og krig gjort til “genopretning” af nationens storhed. Det endte i invasioner og massedød. Italien under fascisterne (1920’erne-40’erne): Nationalisme koblet med fascistisk styreform gav ekspansion og undertrykkelse i kolonier/krige (fx i Afrika), med en retorik om civilisationsmission og national storhed. Andre autoritære nationalprojekter: Selv når de ikke var identiske med fascisme, brugte de ofte samme skabelon: nationen er truet → stærk leder → fjender udpeges → udadtil pres/ekspansion. Pointen er ikke at “nationalisme altid fører til krig”, men at når den får fascistisk logik (én sandhed, én vilje, ingen plads til uenighed), så bliver aggression mere sandsynlig og mere “acceptabel” i offentligheden. 3) Internt: “fjendebilleder” flytter sig hurtigt fra uenighed til udryddelse eller systematisk udelukkelse Fascisme-nationalisme har ofte en tendens til at eskalere. Man starter med at definere “forkerthed”, og når man har gjort det legitimt at udelukke, bliver næste skridt hårdere. I praksis ses: Lovgivning, der fratager rettigheder (borgerskab, arbejdsmuligheder, politisk deltagelse). Overvågning af “ikke-tilhørsende”. Propaganda, der normaliserer diskrimination som “nødvendig”. Vold: fra overfald og terror mod “fjender” til mere organiseret undertrykkelse. Nazityskland er det mest ekstreme eksempel, hvor ideen om et “rent” fællesskab blev koblet med statens apparat til masseforfølgelse og folkedrab. Men princippet — at staten får lov til at behandle mennesker som et problem, ikke som borgere — ses også i andre varianter af fascistisk nationalisme. 4) Hvordan det virker “udefra”: det skaber også international destabilisering Når man politisk bygger sin legitimitet på at “vi er de rigtige, og de andre er forkerte”, så bliver verden hurtigt en kampplads. Fælles praksiseffekter: Diplomati bliver mindre værd end styrkedemonstrationer. Internationale aftaler bliver brudt, hvis de hindrer “nationens” mål. Konkrete konflikter bliver sværere at løse, fordi man ikke forhandler med “modstandere”, men med “fjender”. Med andre ord: blandingen gør konflikter mindre forhandlede og mere absolutte. 5) Rollen af propaganda: man gør adfærd “normal” ved at gøre den moralsk En stor del af faren er, at det ikke kun er magthavere der gør noget — det bliver bredt accepteret, fordi fortællingen giver moralsk dækning. Typiske greb: Man pynter aggression som forsvar. Man kalder undertrykkelse for “renselse” eller “beskyttelse”. Man beskriver ofre som årsagen til deres egen lidelse. Man omtaler demokratiske institutioner som svage eller korrupte. Det gør, at udefra kan man se, at handlinger eskalerer uden at der kommer modstand “fra folket” — fordi modstand fremstilles som illoyal. Samlet konklusion (den korte kerne) Historisk har fascisme-blandet nationalisme typisk ageret sådan “udefra”: Den udpeger fjender og gør “national enhed” til højeste værdi. Den gør uenighed til angreb på nationen. Den legitimerer udenrigspres og krig som genopretning/forsvar. Den eskalerer internt til systematisk udelukkelse og i værste fald massevold. Hvis du vil, kan jeg lave forklaringen som et konkret “case-for-caset” overblik (fx Tyskland og Italien) — eller mere generelt, så den kan bruges som tekst i en opgave. Hvad skal den bruges til?
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Ingen ventetid på psykologisk udredning

    Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer?
    Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt.

    Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister.

    Vi tilbyder:
    - Hurtig tid
    - Erfarne specialister
    - Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser
    - Også mulighed for udredning online

    Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag.

    Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden
    https://nctt.dk/
    Ingen ventetid på psykologisk udredning Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer? Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt. Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister. Vi tilbyder: - Hurtig tid - Erfarne specialister - Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser - Også mulighed for udredning online Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag. Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden https://nctt.dk/
    NCTT.DK
    Nordic Center for Trauma Treatment
    Din samarbejdspartner når det handler om udredning og behandling af traumer, kriser, sorg, stress og andre former for belastningstilstande.
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Ingen ventetid på psykologisk udredning

    Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer?
    Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt.

    Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister.

    Vi tilbyder:
    - Hurtig tid
    - Erfarne specialister
    - Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser
    - Også mulighed for udredning online

    Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag.

    Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden
    https://nctt.dk/
    Ingen ventetid på psykologisk udredning Oplever du symptomer på stress, PTSD, ADHD, autisme eller andre psykiske udfordringer? Hos Nordic Center for Trauma Treatment (NCTT) i Vejle står erfarne specialister klar til at hjælpe dig hurtigt og professionelt. Vi tilbyder grundig psykologisk udredning i trygge rammer – uden lange ventelister. Vi tilbyder: - Hurtig tid - Erfarne specialister - Udredning for bl.a. stress, PTSD, K-PTSD, ADHD, autisme og alle andre psykiske lidelser - Også mulighed for udredning online Tag første skridt mod større forståelse og bedre trivsel allerede i dag. Kontakt os på info@nctt.dk eller læs mere på hjemmesiden https://nctt.dk/
    NCTT.DK
    Nordic Center for Trauma Treatment
    Din samarbejdspartner når det handler om udredning og behandling af traumer, kriser, sorg, stress og andre former for belastningstilstande.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • AI-chatbots og mentalt helbred

    Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud:
    Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham.

    Risiko for psykose:
    Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose.

    Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser:
    Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker.

    Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger:
    Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet.

    Algoritmisk bias og upassende rådgivning:
    Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation.

    På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge.

    https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment
    AI-chatbots og mentalt helbred Følelsesmæssig afhængighed og mentalt sammenbrud: Brugere kan udvikle en stærk følelsesmæssig afhængighed af en chatbot. Et eksempel er sagen om Alexander Taylor, der blev så knyttet til chatbot-personligheden "Juliet", at det førte til et decideret mentalt sammenbrud, da han troede, at systemet havde "slået hende ihjel". Denne afhængighed resulterede i trusler, vold mod hans far og endte fatalt, da han bevidst fremprovokerede, at politiet skød ham. Risiko for psykose: Selvom en chatbot i starten kan føles som en hjælpende terapeut, kan brugen ende i alvorlig sygdom. Kilderne nævner blandt andet tilfældet med Martin Clausen, som fik hjælp af ChatGPT til konkrete udfordringer, lige indtil han udviklede en psykose. Farlige "hallucinationer" om medicin og diagnoser: Chatbots har en tendens til at "hallucinere" – det vil sige, at de opfinder fakta, der lyder overbevisende, men er lodret forkerte. I en terapeutisk kontekst er dette særligt kritisk, da det kan betyde, at chatbotten giver faktuelt forkerte råd om medicin eller psykiske lidelser**, mens den fremstår meget selvsikker. Ukonsekvente og tvivlsomme vurderinger: Hvis man bruger chatbots til at søge information om lidelser som angst, depression og skizofreni, kan svarene være stærkt utroværdige. Et eksperiment udført af forskere viste, at den samme chatbot gav vidt forskellige vurderinger af sandsynligheden for disse lidelser, selvom den fik præcis samme prompt indtastet. Algoritmisk bias og upassende rådgivning: Chatbots kan lide af skævheder (bias), der gør dem ude af stand til at forstå brugerens specifikke baggrund. Dette kan føre til, at de **giver råd, der er direkte upassende eller diskriminerende** i en terapisituation. På grund af disse risici frarådes det direkte at bruge AI-terapi ved svær psykisk sygdom, og eksperter anbefaler, at man i stedet søger information hos etablerede kilder som Psykiatrifonden eller sin egen læge. https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/tema-chatbots-skyggeterapeuter/professor-om-ai-chatbots-ureguleret-globalt-eksperiment
    Like
    4
    1 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Når man har været hos øjenlæge til behandling og som kunstner føler trang til at sætte billede på sine lidelser. ;-) #illustration #lidelse #vittighedstegning
    Når man har været hos øjenlæge til behandling og som kunstner føler trang til at sætte billede på sine lidelser. ;-) #illustration #lidelse #vittighedstegning
    Like
    Love
    Haha
    Yay
    14
    7 Kommentarer 0 Delinger 776 Visninger
  • En ting jeg ofte tænker på for tiden:
    Alt hvad vi køber, er skab at menneskehænder. I et eller andet skridt i processen, har en person udført et stykke arbejde, som maskiner ikke kan.

    For eksempel er alle ærmer syet i. Der findes ingen maskiner, der kan sy et ærme. Og det tager mindre tid at have en person med en overlocker til at gøre det. Så den sjove t-shirt som man tænker "den vil jeg ikke betale 100kr for", er syet færdig af et menneske. Og det sjove logo er trykt på, efter en person har lagt det ind i tøjtryk maskinen.
    Stof koster penge, transport koster penge, producenten og tøjbutikken vil gerne tjene penge. Og dem der syr og trykker, skal også betales ... lige pludselig er 100kr egentlig billigt.

    Vi lever i en verden for LLM'er og robotter fylder meget, og der er meget fokus på at de overtager vores jobs.

    Men alt fysisk vi kan købe, er blevet håndteret af et mennesker på et eller andet tidspunkt.
    Vi ser det bare ikke.

    Det meste bliver produceret i lande, hvor leveomkostningerne er lave. (Al produktion er efterhånden sendt hen hvor leveomkostningerne er lave, selvom det sagtens kunne produceres lokalt til kun en brøkdel mere i løn).
    Men hvorfor er omkostningerne så lave? Fordi der gives en ussel løn til alle der bor der. Og lønnen er ussel fordi de kan presse den ned når folk er desperate. Og folk er desperate fordi lønnen er ussel. Ond cirkel der udnyttes.

    Det er virkelig... Hver ting jeg kigger på, er produceret af en person som er meget fattigere end mig. Den stofgrydelap jeg køber til 15kr og overvejer at smide ud efter 3 mdr, fik kanten syet på af et andet menneske.
    Jeg går rundt og kigger i butikker, og ser alt forbruget og køb, køb, køb kulturen omkring os... Andre mennesker har bygget, samlet, syet disse ting. De små perleøreringe med blomster, er samle med tænger af en person, der er så langt væk at jeg kun ser det som en ting.

    Hvis jeg snakker med folk om hvor meget vi forbruger, får jeg ofte en "men jeg skal da ha!" og "dem der laver det skal jo også ha et arbejde".
    Jeg ved ikke om det rent faktisk er forkert. Måske der er mange der har det fint med at have et job med at sy t-shirts eller samle værktøjskasser eller bygge telefoner, til en løn der matcher lokale leveomkostninger.
    Og hvis alle holder op med at købe produktet, mister de ganske rigtigt deres job.

    Et eller andet sted, er det også fantastisk at vi er nogle mennesker der får lov til at nyde så meget overflod og overskud som vi gør. Når man ser på menneskehedens historie de sidste 300,000 år, så har der været meget død og lidelse, og hårde liv. At vi har det så godt, er fantastisk. Det er måske meget godt at hvert fald nogle mennesker, i menneskets historie, får lov til at få og have og nyde. Selvom andre måske ikke får lige så godt et liv.

    Hvis bare alle får hvad vi behøver og bliver respekteret, er det ikke dårligt at have produktionsjobs. Jeg kunne godt forestille mig at sidde og lave perleøreringe hele dagen ...Så længe jeg får en fornuftig løn og kun skal arbejde 24 timer om ugen (Fire dage om uge og seks timers dage, som forskning har målt er menneskers mest effektive arbejdstid.)
    Men ved ved at sådan er det ikke. Der er ikke gode arbejdstider, god løn eller respekt.
    Selvom vi ved det, er der svært at gøre noget. Det er de multinationale konglomerater og billionærerne, der presser og presser priserne og sænker kvaliteten og lønnen, i deres evige ønske om konstant kræftknudevækst og at se en linje i en graf gå opad. For dem handler det ikke om at have nok til et godt liv. De spiller et computerspil med fiktive tal der kaldes penge og kappes om at have linjer der stiger logaritmisk. Som kræftknuder og bakterievækst.

    Jeg kan ikke alene ændre verden, bare ved at stoppe mit forbrug. Vi kan ikke alene ændre verden ved at stoppe forbruget. For der bliver stadig produceret, maskinen er i gang.
    Der skal stærkere kræfter til, for at få fjernet kræftknuden og og gjort rent i systemerne.

    Men stadig, hver gang jeg ser på et stykke tøj i en butik, kan jeg ikke lade være med at tænke: En anden person har syet denne.
    Det føles så mærkeligt.



    ....
    ... jeg er nok på vej ind i en depression. Jeg plejer at have depression i marts, fordi dagene bliver lysere.
    En ting jeg ofte tænker på for tiden: Alt hvad vi køber, er skab at menneskehænder. I et eller andet skridt i processen, har en person udført et stykke arbejde, som maskiner ikke kan. For eksempel er alle ærmer syet i. Der findes ingen maskiner, der kan sy et ærme. Og det tager mindre tid at have en person med en overlocker til at gøre det. Så den sjove t-shirt som man tænker "den vil jeg ikke betale 100kr for", er syet færdig af et menneske. Og det sjove logo er trykt på, efter en person har lagt det ind i tøjtryk maskinen. Stof koster penge, transport koster penge, producenten og tøjbutikken vil gerne tjene penge. Og dem der syr og trykker, skal også betales ... lige pludselig er 100kr egentlig billigt. Vi lever i en verden for LLM'er og robotter fylder meget, og der er meget fokus på at de overtager vores jobs. Men alt fysisk vi kan købe, er blevet håndteret af et mennesker på et eller andet tidspunkt. Vi ser det bare ikke. Det meste bliver produceret i lande, hvor leveomkostningerne er lave. (Al produktion er efterhånden sendt hen hvor leveomkostningerne er lave, selvom det sagtens kunne produceres lokalt til kun en brøkdel mere i løn). Men hvorfor er omkostningerne så lave? Fordi der gives en ussel løn til alle der bor der. Og lønnen er ussel fordi de kan presse den ned når folk er desperate. Og folk er desperate fordi lønnen er ussel. Ond cirkel der udnyttes. Det er virkelig... Hver ting jeg kigger på, er produceret af en person som er meget fattigere end mig. Den stofgrydelap jeg køber til 15kr og overvejer at smide ud efter 3 mdr, fik kanten syet på af et andet menneske. Jeg går rundt og kigger i butikker, og ser alt forbruget og køb, køb, køb kulturen omkring os... Andre mennesker har bygget, samlet, syet disse ting. De små perleøreringe med blomster, er samle med tænger af en person, der er så langt væk at jeg kun ser det som en ting. Hvis jeg snakker med folk om hvor meget vi forbruger, får jeg ofte en "men jeg skal da ha!" og "dem der laver det skal jo også ha et arbejde". Jeg ved ikke om det rent faktisk er forkert. Måske der er mange der har det fint med at have et job med at sy t-shirts eller samle værktøjskasser eller bygge telefoner, til en løn der matcher lokale leveomkostninger. Og hvis alle holder op med at købe produktet, mister de ganske rigtigt deres job. Et eller andet sted, er det også fantastisk at vi er nogle mennesker der får lov til at nyde så meget overflod og overskud som vi gør. Når man ser på menneskehedens historie de sidste 300,000 år, så har der været meget død og lidelse, og hårde liv. At vi har det så godt, er fantastisk. Det er måske meget godt at hvert fald nogle mennesker, i menneskets historie, får lov til at få og have og nyde. Selvom andre måske ikke får lige så godt et liv. Hvis bare alle får hvad vi behøver og bliver respekteret, er det ikke dårligt at have produktionsjobs. Jeg kunne godt forestille mig at sidde og lave perleøreringe hele dagen ...Så længe jeg får en fornuftig løn og kun skal arbejde 24 timer om ugen (Fire dage om uge og seks timers dage, som forskning har målt er menneskers mest effektive arbejdstid.) Men ved ved at sådan er det ikke. Der er ikke gode arbejdstider, god løn eller respekt. Selvom vi ved det, er der svært at gøre noget. Det er de multinationale konglomerater og billionærerne, der presser og presser priserne og sænker kvaliteten og lønnen, i deres evige ønske om konstant kræftknudevækst og at se en linje i en graf gå opad. For dem handler det ikke om at have nok til et godt liv. De spiller et computerspil med fiktive tal der kaldes penge og kappes om at have linjer der stiger logaritmisk. Som kræftknuder og bakterievækst. Jeg kan ikke alene ændre verden, bare ved at stoppe mit forbrug. Vi kan ikke alene ændre verden ved at stoppe forbruget. For der bliver stadig produceret, maskinen er i gang. Der skal stærkere kræfter til, for at få fjernet kræftknuden og og gjort rent i systemerne. Men stadig, hver gang jeg ser på et stykke tøj i en butik, kan jeg ikke lade være med at tænke: En anden person har syet denne. Det føles så mærkeligt. .... ... jeg er nok på vej ind i en depression. Jeg plejer at have depression i marts, fordi dagene bliver lysere.
    Yay
    Love
    Like
    10
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Jan Oberg skriver på Facebook (som jeg sletter 1.2.2026):
    https://www.facebook.com/janoberg.se

    Som research-frit medie ved DR hvordan man får virkeligheden tilrettelagt sådan at danskerne skal støtte den kommende USRaeliske bombing/invasion af Iran:
    Ikke et ord om USA hærgen i landet siden CIAs kup i 1953, kvælende økonomiske amerikanske sanktioner, som får folket på gaden. Ikke et ord om infiltration eller om Pompeos nytårshilsen til "alle iranere, der demonstrerer og Mossad-agenterne, der vandrer med dem."Ikke et ord om Israels krig med alt og alle omkring det og dets atomvåben. Ikke et ord om at Netanyahu i 30 år har løget om at Iran var lige ved at få atomvåben - noget Iran kunne have fået men netop har valgt ikke at få.
    Yes, jeg har været tilstrækkeligt meget i Iran til at kende til undertrykkelse (har selv været i karamboulage med sikkerhedsmyndighederne, ikke såååå sjovt), især af kvinder men også på mange andre måder. Yes, der er korruption og ekstrem økonomisk mismanagement i et land, der kunne /burde være en vidunderlig velfærdsstat.
    Men hele DR's oplæg begynder og slutter med et klokkerent amerikansk perspektiv og amerikanske kilder og amerikanere der har sagt ditten og datten mens iranerne ikke citeres. Og der afsluttes med Pahlavi Jr. som den vi skal se som en mulig pro-USraelisk overgangsfigur.

    Iran er ikke en del af en kompleks MØ-konflikt. Iran har ingen ret, ingen kultur og ingen civilisation - eller pointe. USA og Israel, der har bombet og infiltreret i årtier er de gode, vi skal forstå og støtte. Lider DR af den allestedsnærværende konflikt-analfabetisme? Ja, det er en del af det. Er DR et redskab for Trumps ny Personlige Occidentale Imperium med fascistisk militarisme og grabbing of resources? Helt klart.

    Og dét skal danskerne udsættes for efter talløse tabte krige og interventioner siden Vietnam; millioner af døde i USAs Globale Krig Mod Terroren, Gaza-folkemordet og Venezuela og Grønlands-trusler: USA som den frie verdens og demokratiets og fredens enestående beskytter. Og den største forbryder mod folkeretten og FN.
    På alle DR's programmer burde der stå: DR er et statsligt financieret og drevet medie i USAs og NATOs tjeneste. Om et frit medie er der i alle tilfælde ikke tale. Og det er klokkeren public Dis-Service.

    Og DR glemte at fortælle dig hvor mange baser USA har omkring Iran i regionen - og hvor mange baser Iran har omringet USA og Europa med...
    Verden/danskerne vil bedrages og guderne skal vide at de blir det. Er der nogen, der har protesteret mod denne type af meningsjournalistik??

    Tænk at Deadline er så brainDead at man ikke både kan tale om det iranske regimes undertrykkelse OG USraels i enhver henseende folkeretsstridige politik, der har bragt det iranske folk ufattelige lidelser i årtier. Irans regime har sat folket i ét bur, USAs politik har sat en andet bur rundt om det og hele tiden de facto støttet regimets undertrykkelse.
    Det er ikke uden årsag at jeg i årtier har talt om den cancerbyld der vokser i verden - det Militær-Industrielle-MEDIE-Akademiske Kompleks... og det vil jeg blive ved med så længe det findes - og jeg kan.

    https://janoberg.me


    - Ligeså Tv2 News - min tilføjelse. En skam at vi bliver tilbageholdt informationer. Der sker en del ting i Vestasien, hvor lande går imod USA/Israel. Man skulle tro, de her nyheder var vigtige.

    Ligesom at Israel nu giver Hamas ret i deres dødstal over 71.000 døde er rigtige, som de ellers sammen med den vestlige presse har nægtet var til at stole på. Regn med dødstallene er meget højere.

    Saudi Arabia informed Iran it will not allow its airspace or territory to be used to attack it, two sources close to the Kingdom’s government told AFP on Wednesday, as Washington threatens Tehran with possible military strikes.

    https://english.alarabiya.net/News/saudi-arabia/2026/01/14/saudi-arabia-tells-iran-its-land-airspace-won-t-be-used-in-strike-sources

    Og det her. UAE støtter ellers Israel 100%, men siger nu det her:
    UAE says it will not allow use of its airspace, territory for attacks on Iran

    https://www.middleeastmonitor.com/20260126-uae-says-it-will-not-allow-use-of-its-airspace-territory-for-attacks-on-iran/

    PS. Vi får se, om man kan stole på SA/UAE, hvis de bomber!

    USA presser SA
    US aims to sway Saudi defence minister to get behind Iran strikes, sources say

    https://www.middleeasteye.net/news/us-aims-sway-saudi-defence-minister-get-behind-iran-strikes-sources-say
    Jan Oberg skriver på Facebook (som jeg sletter 1.2.2026): https://www.facebook.com/janoberg.se Som research-frit medie ved DR hvordan man får virkeligheden tilrettelagt sådan at danskerne skal støtte den kommende USRaeliske bombing/invasion af Iran: Ikke et ord om USA hærgen i landet siden CIAs kup i 1953, kvælende økonomiske amerikanske sanktioner, som får folket på gaden. Ikke et ord om infiltration eller om Pompeos nytårshilsen til "alle iranere, der demonstrerer og Mossad-agenterne, der vandrer med dem."Ikke et ord om Israels krig med alt og alle omkring det og dets atomvåben. Ikke et ord om at Netanyahu i 30 år har løget om at Iran var lige ved at få atomvåben - noget Iran kunne have fået men netop har valgt ikke at få. Yes, jeg har været tilstrækkeligt meget i Iran til at kende til undertrykkelse (har selv været i karamboulage med sikkerhedsmyndighederne, ikke såååå sjovt), især af kvinder men også på mange andre måder. Yes, der er korruption og ekstrem økonomisk mismanagement i et land, der kunne /burde være en vidunderlig velfærdsstat. Men hele DR's oplæg begynder og slutter med et klokkerent amerikansk perspektiv og amerikanske kilder og amerikanere der har sagt ditten og datten mens iranerne ikke citeres. Og der afsluttes med Pahlavi Jr. som den vi skal se som en mulig pro-USraelisk overgangsfigur. Iran er ikke en del af en kompleks MØ-konflikt. Iran har ingen ret, ingen kultur og ingen civilisation - eller pointe. USA og Israel, der har bombet og infiltreret i årtier er de gode, vi skal forstå og støtte. Lider DR af den allestedsnærværende konflikt-analfabetisme? Ja, det er en del af det. Er DR et redskab for Trumps ny Personlige Occidentale Imperium med fascistisk militarisme og grabbing of resources? Helt klart. Og dét skal danskerne udsættes for efter talløse tabte krige og interventioner siden Vietnam; millioner af døde i USAs Globale Krig Mod Terroren, Gaza-folkemordet og Venezuela og Grønlands-trusler: USA som den frie verdens og demokratiets og fredens enestående beskytter. Og den største forbryder mod folkeretten og FN. På alle DR's programmer burde der stå: DR er et statsligt financieret og drevet medie i USAs og NATOs tjeneste. Om et frit medie er der i alle tilfælde ikke tale. Og det er klokkeren public Dis-Service. Og DR glemte at fortælle dig hvor mange baser USA har omkring Iran i regionen - og hvor mange baser Iran har omringet USA og Europa med... Verden/danskerne vil bedrages og guderne skal vide at de blir det. Er der nogen, der har protesteret mod denne type af meningsjournalistik?? Tænk at Deadline er så brainDead at man ikke både kan tale om det iranske regimes undertrykkelse OG USraels i enhver henseende folkeretsstridige politik, der har bragt det iranske folk ufattelige lidelser i årtier. Irans regime har sat folket i ét bur, USAs politik har sat en andet bur rundt om det og hele tiden de facto støttet regimets undertrykkelse. Det er ikke uden årsag at jeg i årtier har talt om den cancerbyld der vokser i verden - det Militær-Industrielle-MEDIE-Akademiske Kompleks... og det vil jeg blive ved med så længe det findes - og jeg kan. https://janoberg.me - Ligeså Tv2 News - min tilføjelse. En skam at vi bliver tilbageholdt informationer. Der sker en del ting i Vestasien, hvor lande går imod USA/Israel. Man skulle tro, de her nyheder var vigtige. Ligesom at Israel nu giver Hamas ret i deres dødstal over 71.000 døde er rigtige, som de ellers sammen med den vestlige presse har nægtet var til at stole på. Regn med dødstallene er meget højere. 👇 Saudi Arabia informed Iran it will not allow its airspace or territory to be used to attack it, two sources close to the Kingdom’s government told AFP on Wednesday, as Washington threatens Tehran with possible military strikes. https://english.alarabiya.net/News/saudi-arabia/2026/01/14/saudi-arabia-tells-iran-its-land-airspace-won-t-be-used-in-strike-sources Og det her. UAE støtter ellers Israel 100%, men siger nu det her: UAE says it will not allow use of its airspace, territory for attacks on Iran https://www.middleeastmonitor.com/20260126-uae-says-it-will-not-allow-use-of-its-airspace-territory-for-attacks-on-iran/ PS. Vi får se, om man kan stole på SA/UAE, hvis de bomber! USA presser SA US aims to sway Saudi defence minister to get behind Iran strikes, sources say https://www.middleeasteye.net/news/us-aims-sway-saudi-defence-minister-get-behind-iran-strikes-sources-say
    JANOBERG.ME
    🗝 Jan Oberg
    Jan Oberg's official homepage on world affairs, peace, media, education, society, topical issues and research, sharp, informed, in Danish, English and Swedish
    Like
    Sad
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
Flere resultater