https://www.facebook.com/groups/5498045083590240/permalink/27005320075769430/ Krigsliderlige EU

Tjaee, de Baltiske lande kunne da godt være blandt de lande hvor Putin vil redde russisksindede borgere... https://nyheder.tv2.dk/live/2024-09-08-seneste-nyt-om-krigen-i-ukraine-70b1d6cc-0720-404e-9878-45546e1999e7/ny-lov-tillader-putin-at-indsaette-soldater-i-andre-lande?entry=cd42dd8a-7edf-4e52-8aa4-44c2fc2015eb

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

<b>Hvor dumme tro I egentlig vi er?</b> Hverken Grønlændere eller Danskere hopper på den der. Det siger han kun for at dæmpe gemytterne, og få os til at sænke paraderne. Før man slår til. Kan USA da for helvede ikke bare pisse ad helvede til, der er ikke andet end krig, død og ødelæggelse og frygt i kølvandet af dem. Synes faktisk Grønland skulle smide dem alle ud, og så kan vi gøre det samme. https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/ambassadoer-afsloerer-trump-har-droppet-det/11185353

<h2>🧐 Kemisk fabrik i Rusland ramt af droneangreb</h2>Den kemiske fabrik 'Nevinnomyssk Azot' i den russiske by Nevinnomyssk i Stravropol-regionen er blevet ramt af angreb tidligt lørdag morgen. Nevinnomyssk Azot er et af de største kemiske industrianlæg i det sydlige Rusland og leverer ifølge Ukraine både kemikalier til landbruget og til det russiske militær. #Socii #Ukraine #krig #Rusland

<h2>🤓 Putin og den russiske hær rystes af opsigtsvækkende gennembrud for de ukrainske styrker</h2>De ukrainske styrker har presset den russiske hær tilbage i Ukraine-krigen. Gennem nogen tid har det stået klart, at ukrainerne har fået fornyet medvind – ikke mindst i kraft af deres fremgang, når det gælder brugen af droner. For nogen tid siden gjorde Kreml endnu engang krav på at indlemme den militært centrale Donetsk-region i Rusland og dermed erobre den fra ukrainerne. Men endnu engang er Putins forsøg på at gennemføre en større erobring af ukrainsk territorium kørt fast. Faktisk står russerne nu dårligere på slagmarken end for nogen tid siden. De russiske styrker har klaret sig dårligere på krigsskuepladsen end det var tilfældet, da de gjorde krav på den del af Ukraine, der går under navner Donetsk Oblast. Det fremgår af en vurdering fra det ansete Institute for the Study of War. Jeg håber en del af pengene fra EU kan gøre en endnu større forskel, men hensyn til krigs materiel - men Donald Trump og USA skal også snart komme på banen og bekende kulør med stødte til Ukraine. #Socii #Ukraine #Rusland #Krig #Putin #USA #DonaldJTrump

Jeg har et blødt punkt for seje katte. ….. Jeg faldt over den her historie om katten Simon, der levede om bord på et krigsskib fra The Royal Navy i 1947-48. Han blev hædret med to forskellige medaljer for sin jagt på rotter og for at højne moralen om bord. Sejt !!!! https://en.wikipedia.org/wiki/Simon_(cat)

<h2>Putin med vild melding: Giver han op her?</h2>Lørdag kommer Ruslands præsident, Vladimir Putin, med en opsigtsvækkende melding, som må vække jubel i den ukrainske lejr. Præsident Putin ser ud til at være parat til at hejse det hvide flag og droppe sin annektering af Ukraine, men det stopper ikke krigen denne gang. <h2>Ingen tror på Putin</h2>"Krim freden" holdt ikke længe. Ved en fredsaftale <b>skal</b> alle besatte områder af Ukraine rømmes og Krim halvøen skal også tilbage til Ukraine. Spørgsmålet er så også; hvor finder Putin penge til at betale fuld krigsskadeserstatning til genopbygning af Ukraine?

Dagens Arne : Himmelhvælvingen en blå krystalskål kuplet over grønne hvedemarker, ville de gamle digtere have sagt. Men skålen har ingen sider af krystal, kloden ligger ikke i kuvøse. Kun et åndepust fra træernes lunger skærmer os mod verdensrummets evige frost. Kun stormgæring i sibiriske moser, oceanernes tålmodige åndedræt, svampenes blege hyfer, skarnbassens knitren og fiskenes gispende gæller. Vores eneste værn mod den kosmiske kulde er flettet af dødsskrig og kys, af blodets dunken i tindingen og dit rolige blik når vi vågner i samme sekund vender hovedet på puden ser hinanden i øjnene og smiler ©Arne Herløv Petersen

Hvis ESG stadig føles som bøvl, er det ikke fordi det er bøvl – men fordi det bruges forkert. Hvordan går vi fra ESG som tung compliance til reel forretning? I denne podcast med Steffen Max Høgh udfordrer Susanne Stormer én af de største misforståelser: at rapportering bare er et krav – og viser i stedet, hvordan det kan blive motoren for bedre beslutninger og stærkere strategi. Med erfaring fra både Novo Nordisk og PwC – og nu som forperson for GRI’s standard board – giver hun et sjældent indblik i, hvorfor globale standarder er afgørende: De skaber gennemsigtighed, sammenlignelighed og data, der faktisk kan bruges til at styre virksomheden. Det får du lyst til at lytte efter: Er hun værdikriger eller hardcore realist? Hvorfor “arbejdsidentitet” er nøglen til ESG, der virker Hvad der gemmer sig bag ISSB, CSRD og GRI – uden buzzwords Hvorfor interoperability er fremtidens gamechanger (og redning fra kaos) Hvordan rapportering går fra rapport til reel handling Lyt til podcasten her (57 minutter): https://open.spotify.com/episode/1Gm8Ha4DSq2v7i4b9V5IFT?si=bUTM2SDYRaKlMx4DOW4PGA