Hvor kommer vores mad egentlig fra – og hvordan påvirker klimaforandringer den globale fødevareproduktion? Dokumentaren Climate Extremes: Agriculture (maj 2026) - giver indblik i, hvordan landbruget både driver og rammes af klimaudfordringer. Med bidrag fra førende forskere og erhvervsledere sættes spot på løsninger og fremtidens fødevaresystem. Kan varmt anbefales – se den på YouTube og få et vigtigt perspektiv på klima og mad. https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=xIjAE_t-vw54Rug

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Forskningens Døgn er en fantastisk ting. Jeg har lige nydt foredraget “Kejserens nye AI-klæder” med samfundsforsker Lisa Reutter Larsen - her i Guldborg. Det var to timer med vand på min mølle: "De fleste forestillinger om AI og dets potentiale leveres af virksomheder med økonomiske interesser i AI” “AI kan ikke løse nogen af de store samfundsproblemer som klimaforandringer, ulighed, plastik i havet…” Og så anbefalde hun at anvende hvorfor-metoden, når chefen siger at vi skal bare have AI så hurtigt som muligt…..

Præsident Trumps politik prioriterer økonomiske interesser over naturbeskyttelse og videnskab gennem en række konkrete tiltag. Trump bruger ikke videnskabelige fakta og opfinder sine egne for at lade store virksomheder og energiinteresser tjene penge på bekostning af natur og sundhed. Svækkelse af love for truede arter: På den amerikanske hjemmefront arbejder Trump på at svække lovgivningen, der beskytter truede dyre- og plantearter. Han har ikke lagt skjul på, at formålet med dette er at give erhvervslivet mulighed for at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de truede arter lever. Fjernelse af restriktioner for drivhusgasser: Trump har erklæret, at det amerikanske miljøagentur (EPA) ikke længere må anse CO2 og andre drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette tiltag, som energilobbyen længe har kæmpet for, fjerner grundlaget for at fastsætte grænser for udledninger fra biler, lastvogne og kraftværker. Det gavner nogle få etablerede økonomiske interesser, men skader befolkningen generelt. Stop for støtte til international naturbeskyttelse: Han har desuden valgt at trække den amerikanske støtte til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN og stoppet amerikanske forskeres deltagelse i FN's biodiversitetspanel IPBES. Dette går direkte ud over naturbeskyttelsesinitiativer i mindre bemidlede lande. Benægtelse af videnskabelig konsensus: For at retfærdiggøre disse økonomisk drevne prioriteringer, sår Trump aktivt tvivl om den gængse videnskab. Han påstod eksempelvis, at der var "ingen basis i fakta" ('no basis in fact') for at anse drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette gør han på trods af, at der findes enorme mængder beviser for, at emissioner forårsager hjertekar- og lungesygdomme, og at WHO betegner klimaforandringer som den største sundhedstrussel i det 21. århundrede. Læs artiklen af @Katherine Richardson : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19225520.ece

Klimaet har intet pas: Hvorfor stopper vores klimasikring ved grænsen? - Hvis klimaforandringerne ikke kender nogen grænser, har vi så overhovedet råd til at lade vores løsninger gøre det? Når skybruddene rammer, og stormfloderne presser vandet ind mod kysterne, spørger naturen ikke om lov til at passere grænsen ved Kruså. Vandmasserne bevæger sig ubesværet mellem Danmark og Tyskland, men vores politiske og tekniske løsninger er fastlåst af en forældet, national silotænkning. Det er et absurd paradoks, at vi deler de samme akutte trusler, men lader handlekraften fordampe præcis der, hvor passet skal vises. Er vi klar til at nedbryde siloerne? Klimaforandringerne er en realitet, der kræver radikal nytænkning. ClimatePol har dokumenteret, at potentialet for et stærkere dansk-tysk samarbejde er enormt, men at vi i øjeblikket lader det ligge ubrugt på jorden. Vi har brug for at professionalisere vores samarbejde og skabe faste strukturer, der kan bære viden og løsninger på tværs af grænsen. Effektiv klimasikring handler i sidste ende ikke kun om diger og sluser, men om at nedbryde vores egen mentale geografi. Det pas, vi skal vise ved grænsen i dag, er ikke et fysisk dokument, men en villighed til at lære et nyt sprog for samarbejde. Link til artikel : https://lnkd.in/eY3TJ696

Kollaps af vigtig havstrøm er tættere på end ventet Svækkelsen eller et potentielt kollaps af AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation) vil have katastrofale konsekvenser for det globale klima, med særligt alvorlige indvirkninger på Europa, Afrika samt Nord- og Sydamerika. Havstrømmen er en vital del af det globale klimasystem, fordi den transporterer varmt, solopvarmet overfladevand fra troperne op til Atlanterhavet, Europa og Arktis, hvorefter vandet afkøles, synker ned i dybet og strømmer tilbage Forskerne peger på, at de mest dramatiske klimaforandringer, Jorden har oplevet inden for de seneste 100.000 år, er sket, når AMOC har skiftet tilstand, og det frygtes at en tilsvarende nedlukning i dag vil blive uundgåelig allerede i midten af dette århundrede https://www.theguardian.com/environment/2026/apr/15/critical-atlantic-current-significantly-more-likely-to-collapse-than-thought

Opråb om nødvendigheden af et kursskifte i forvaltningen af de danske farvande. Tænketanken Hav belyser den massive vækst i råstofindvinding til havs, som er steget med ca. 80 % siden 1990. Den omfattende udvinding af sand og grus truer havmiljøet ved at ødelægge vigtige levesteder for planter og dyr på havbunden. Efterspørgslen på sand og grus fra havet stiger af en række samvirkende årsager, der både knytter sig til klimaet og samfundets generelle udvikling: 1) Høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen: Råstoffer fra havet er helt afgørende for bygge- og anlægsprojekter, og branchens aktivitet er en af de primære drivkræfter bag den stigende efterspørgsel. Forbruget i anlægs- og byggebranchen forventes alene at stige fra 36 mio. m³ i 2021 til 40 mio. m³ i 2040. 2) Kystsikring som følge af klimaforandringer: Klimaforandringerne skaber øget erosion langs de danske kyster, hvilket betyder, at der er et stigende behov for kystsikring. I dag anvendes hele 50-60 % af råstofferne fra havet netop til sandfodring for at beskytte kysterne. 3) Udbygning af grøn infrastruktur: Den grønne omstilling kræver store mængder råstoffer til etablering af blandt andet nye vindmøller og udbygning af fjernvarmenettet. 4) Knaphed på råstoffer på land: Der er faldende tilgængelighed og stigende rift om råstofressourcerne på land i visse dele af Danmark. Denne mangel på landjorden er med til at skubbe indvindingen ud på havet. Kilde : https://www.taenketankenhav.dk/indlaeg/r%C3%A5stofindvinding-p%C3%A5-havet---hovedkonklusioner

Forskellen mellem 1,5°C og 2°C global opvarmning lyder måske lille - men i virkeligheden definerer den to meget forskellige verdener. Ved +1,5°C er vi allerede i en advarselszone. Koralrev bleges, arktisk is smelter hurtigere, tørken intensiveres, og dyrelivet kæmper for at tilpasse sig. Planeten er under pres - men der er stadig et vindue til at stabilisere systemer og reducere langsigtede skader. Ved +2°C eskalerer situationen hurtigt. Oversvømmelser bliver hyppigere, skovbrande bliver mere destruktive, og vandmangel begynder at true hele regioner. Fødevaresystemer står over for forstyrrelser, og millioner flere mennesker er udsat for klimarisici. Det, der engang var "ekstreme begivenheder", bliver den nye normal. Ved +4°C går vi ind i en katastrofal fremtid. Kystbyer står over for oversvømmelser, kraftige storme omformer landskaber, ekstrem varme gør nogle regioner ubeboelige, og massemigration bliver uundgåelig. Konsekvenserne er ikke længere isolerede – de påvirker økonomier, samfund og global stabilitet. Klimaforandringer er ikke lineære. Hver yderligere grad forstærker risici eksponentielt. De valg, der træffes i dag, bestemmer, hvilken fremtid der udfolder sig i morgen. At begrænse opvarmning ( vores CO2e udledning) handler ikke kun om at beskytte miljøet – det handler om at beskytte liv, økonomier og fremtidige generationer

DATA ER SÅ EKSTREME, AT EKSPERTERNE TVIVLEDE PÅ MÅLINGERNE Jordens energiregnskab løber løbsk: Kurs mod ukendt land temperaturmæssigt Ubalancen i Jordens energiregnskab er alarmerende af flere afgørende årsager, som peger på en hurtigere og mere uforudsigelig global opvarmning: En vanvittig og uventet stigning i varmeophobning Jorden opsuger i dag cirka tre gange så meget af Solens energi som for blot 20 år siden. Denne udvikling er accelereret så voldsomt, at klimaforskere i starten troede, der var tale om målefejl. Ifølge forskere fra DMI har stort set ingen i det videnskabelige miljø haft så hurtig en stigning "på deres bingokort". Prognoserne kan være underestimerede Hvis overskuddet af varme fortsætter med at stige, advarer forskere om, at den videnskabelige opfattelse af klimafølsomheden kan være grundlæggende forkert. Det betyder, at temperaturerne vil stige endnu mere, end de nuværende klimamodeller forudser. Allerede nu viser undersøgelser, at opvarmningen af luften de seneste ti år er gået næsten dobbelt så hurtigt som i de foregående årtier. Verdenshavene fungerer som en "tikkende varmebombe" Hele 91 procent af den overskydende energi forsvinder ned i havene. Det har to meget alvorlige konsekvenser for fremtiden: a) Dårligere CO2-optag: Koldt vand opsuger mere drivhusgas end varmt vand. Når havet opvarmes, falder dets naturlige evne til at optage CO2, og havet bliver dermed dårligere til at rydde op efter vores udledninger. b) Varmen vil vende tilbage: Hvis det i fremtiden lykkes at reducere udslippene af drivhusgasser for at køle planeten, vil havet blot begynde at afgive al den oplagrede varme til atmosfæren igen. Det gør det utroligt svært at få temperaturen til at falde. Mindre luftforurening fjerner et beskyttende skjold En del af forklaringen på den alarmerende varmeubalance er ironisk nok, at vi har fået renere luft. Sodpartikler fra industri og skibe har tidligere fungeret som et skjold, der reflekterede sollyset og hjalp med at danne skyer. Når vi bekæmper luftforurening, fjerner vi dette tynde lag af beskyttelse. Dette bidrager til den dalende refleksion af Solens stråler (albedo-effekten), hvilket DMI anser som en af hovedforklaringerne på den ekstra varmeophobning. Øget risiko for ekstremt vejr og ukendt territorium Den konstante øgede påvirkning og varmeophobning betyder, at vi får en højere risiko for at opleve nye varmerekorder og usædvanligt lange hedebølger. Kombineret med naturlige fænomener som El Niño advarer forskere om, at de globale temperaturstigninger hurtigt kan passere Parisaftalens mål og nå op på 1,7 til 1,9 grader. Fortsætter denne udvikling, vil vi bevæge os ind på helt "ukendt land temperaturmæssigt". Link til artiklen: https://politiken.dk/klima/art10782456/De-mest-fundamentale-m%C3%A5linger-af-klimaforandringer-er-stukket-s%C3%A5-meget-af-at-professor-tvivlede-p%C3%A5-dem?shareToken=UB5dnTAHEzlQ

I øjeblikket kører der en debat omkring at manglende rydning af cykelstier og fortove har en kønsmæssigt skævvridning. Jeg må lige skynde mig at sige at jeg selv er cyklist. Jeg cykler ca 20 km frem og tilbage hver dag. Det meste af vejen er faktisk pænt ryddet, men i kbh er cykelstien ryddet, men det er ikke den der har første prioritet. Dog må jeg sige at det er jo fint at vejene bliver ryddet for at udrykningskøretøjer af forskellig art har mulighed for at komme til. Det vil jeg sige er det vigtigste. Derfor ville det dog være dejligt hvis cykelstien også blev ryddet. Angående fortovene, så er det grundejerne selv der har ansvar for at rydde dem. Vi må jo nok indse, at med klimaforandringerne, så er det nok oftere vi kommer til at få disse vintre med meget sne, så vi skal jo lære at leve med det og være i det, både som billister, cyklister og gående. Edit: som der bliver skrevet nedenfor så kommer vintre som disse nok ikke så tit alligevel.