Tak herfra, tingene skal ikke løses ved klimafix, men ved vi lader være med at opføre os tåbeligt til en start... https://politiken.dk/klima/art10991874/Regeringen-trækker-i-nødbremsen-Landbrugets-klimafix-til-ti-milliarder-kroner-udskydes

Bristol sætter en ny standard for grøn byudvikling Bristol er blevet den første britiske by, der forbyder reklamer for fast fashion. Det er et modigt skridt i kampen mod miljøbelastende industrier. Byer regulerer nu det visuelle rum for at accelerere den grønne omstilling. Bristol City Council har som den første britiske by forbudt reklamer for fast fashion. Det udbygger en voksende trend mod annoncering for højkulstof-produkter, som over 20 UK-kommuner allerede har tilsluttet sig. Det grønt-ledede byråd går endnu videre og blokerer nu også for promovering af: ✈️ Flyrejser ⛽ Fossile brændstoffer 🚗 SUV-køretøjer Målet er klart: At beskytte folkesundheden og luftkvaliteten ved at fjerne budskaber, der modarbejder byens klimamål. Er dette vejen frem for andre storbyer? Kan vi forvente national lovgivning mod reklamer for produkter med højt CO2-aftryk? Kilde: The Guardian https://www.theguardian.com/uk-news/2026/sep/15/bristol-first-uk-city-to-ban-fast-fashion-adverts

Det initiativ kan jeg godt lide, kom nu videre med grøn omstilling! https://politiken.dk/klima/art10988164/Klimaminister-fjerner-loft-over-antallet-af-vindmøller-på-land

EU's første storskala CO2-lager Trods betydelige kameler, der skal sluges, kan der være god grund til at fejre, at EU's første storskala CO2-lagring indvies i Esbjerg. CO2-fangst og lagring er både udskældt og dyrt, men det er også helt nødvendigt for at nå både nationale og globale klimamål. https://www.csr.dk/eus-forste-storskala-co2-lager-abner-med-bade-jubel-resignation-og-kritik

Hormuz-krisen gør, hvad klimapolitik ikke kunne - Nu knækker CO₂-kurven Verden er i en energikrise uden fortilfælde. En ny analyse fra Carbon Brief og eksperten Dr. Simon Evans viser, hvordan konflikten mellem USA og Iran ved Hormuz-strædet har sendt energipriserne i vejret – og samtidig sat skub i et historisk fald i verdens CO₂-udledninger. Tre vigtige ting, der sker lige nu CO₂-udledninger falder – selvom kul er tilbage Kulforbruget stiger med 1,2 %, fordi gas er blevet så dyrt. Men de samlede udledninger fra fossile brændstoffer falder alligevel med 0,5 % i 2026. Faldet i olie og gas vejer altså tungere end kuls comeback. Olieefterspørgslen daler – og det bliver ved Verdens olieforbrug er faldet med 2,4 % (svarende til 2,5 millioner tønder om dagen). Eksperten Sverre Alvik fra DNV siger, at krisen har ødelagt efterspørgslen permanent – og det betyder, at det globale "peak oil" (højeste olieforbrug nogensinde) nu kommer allerede i 2026, ikke 2030 som ventet. Elbiler vinder frem – også uden for Kina og Europa De høje priser har næsten fordoblet salget af elbiler på nye markeder, f.eks. i Latinamerika, Afrika og dele af Asien. Forsyningssikkerhed er den nye klimapolitik Dette er ikke bare en midlertidig krise – det er et vendepunkt. Regeringer verden over dropper nu usikker import af flydende naturgas (LNG) og satser i stedet på grøn energi hjemme for at blive selvforsynende. Pludselig er forsyningssikkerhed blevet den stærkeste drivkraft for at skære ned på CO₂ – mere effektiv end årtiers klimapolitik. Analysis: Global fossil-fuel emissions set to fall in 2026 amid Hormuz crisis - Carbon Brief https://www.carbonbrief.org/analysis-global-fossil-fuel-emissions-set-to-fall-in-2026-amid-hormuz-crisis

Luftfartens klimapåvirkning - Teknologien kan ikke løse ligningen uden adfærdsændringer International luftfart er steget 89 pct. siden 1990. Klimarådets rapport ”Luftfartens klimapåvirkning” viser, at teknologi alene ikke løser ligningen. Her er de 3 mest kritiske strategiske indsigter: Ressourcekamp om grøn strøm Luftfartens træk på elektrobrændstoffer støder direkte ind i andre sektorers elektrificering. EU skal udbygge med over 200 TWh ikke-fossil el årligt for at følge med – en takt, der gør teknologien ekstremt ressourcekrævende. Reguleringshuller og Scope 3-risiko EU overser i dag non-CO2-effekter, der ofte fordobler klimapåvirkningen. Manglende prissætning på ruter ud af EU er en skjult risiko for ESG-rapporteringen, som vil ramme budgetterne hårdt, når hullerne lukkes. Adfærd som konkurrencefordel Da teknologien er dyr og umoden, er færre flyrejser den billigste vej til nettonul. Virksomheder, der omstiller rejsemønstre tidligt, sikrer sig en direkte økonomisk fordel. Den grønne flyrejse er en luksusvare i støbeskeen. Virksomheder bør forberede sig på massive prisstigninger, i takt med at subsidier fjernes og "forureneren betaler"-princippet slår igennem. Strategisk risikostyring kræver nu et aktivt valg: Vil man betale for dyr teknologi eller investere i færre kilometer? Få det fulde overblik over Klimarådets anbefalinger https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Luftfart%20pixi_web.pdf

Optimistens guide til planeten Se "An Optimist’s Guide to the Planet" – Sæson 1 & 2 Hvis du søger inspiration til at forblive optimistisk i en tid præget af klimaudfordringer, er Nikolaj Coster-Waldaus dokumentarserie "An Optimist’s Guide to the Planet" et must-see. Serien tager dig med på en rejse rundt i verden, hvor du møder mennesker, der aktivt arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse. I sæson 1 blev det udforsket blandt andet: Danmarks ambitioner om at genoprette havmiljøet. Indiens innovative løsninger til at beskytte kystsamfund mod klimaforandringer. Amazonas’ achuar-folks brug af teknologi til at skabe udvikling uden at ødelægge regnskoven. Sæson 2 byder på endnu flere inspirerende historier og konkrete løsninger, der viser, at der er håb for vores planet. Serien er perfekt til dig, der vil have en konstruktiv og håbefuld vinkel på klima- og miljøspørgsmål. Den er både oplysende og motiverende – og en påmindelse om, at forandring er mulig, når vi samarbejder og tænker kreativt. https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-beskyttelse_619881

"Vi kan ikke redde Jorden, som vi reddede bankerne" - Hvorfor den næste krise ikke kan løses med bankpakker Er vi klar til en verden over 2°C? Hvis ikke, er vi i gang med at acceptere en risiko, som ingen centralbank kan printe os ud af med pengesedler. Vores regneark svigter os Vi stoler på avancerede modeller og økonomiske fremskrivninger. De giver os tryghed – pæne grafer, der lover stabil vækst. Men hvad nu, hvis vores største risiko slet ikke kan måles i et regneark? 1) Klimakrisen følger ikke de regler, vi kender. Efter finanskrisen lærte vi, at centralbanker kan printe penge og redde banker. Men et klimachok lader sig ikke bailoute. Når Grønlands indlandsis kollapser eller Amazonas når sit tipping point, findes der ingen "lender of last resort". Jorden kan ikke reddes med likviditet. 2) Vores modeller kigger i bakspejlet – og det er farligt. En ny rapport fra University of Exeter og Carbon Tracker afslører en kritisk fejl: Vores risikomodeller antager, at klimaforandringer blot vil dæmpe væksten marginalt. Men virkeligheden er kaotisk. Ekstremvejr rammer globalt samtidigt, og vores scenarier ignorerer de kaskadeeffekter, der kan vælte hele systemet. 3) BNP er en farlig løgn. En orkan kan øge BNP (genopbygning), mens den i virkeligheden ødelægger liv, sundhed og stabilitet. Allerede i 2025 advarede aktuarer om, at klimachok kan halvere det globale BNP inden 2090. Ikke en recession – et systemkollaps. 4) Tipping points er vores nye mareridt. Vi fokuserer på sandsynlige scenarier. Men i klimasammenhæng er det de usandsynlige begivenheder med ekstrem påvirkning, der er farligst. Når de atlantiske havstrømme kollapser, eller permafrosten slipper metan, er der ingen genopretning. Og vi nærmer os disse punkter nu. 5) Økonomisk optimisme vs. videnskabelig realisme. 68 førende klimaforskere er enige: Vores økonomiske modeller er "vildt optimistiske". Hvor vi regner med 10 % BNP-tab ved 3-4°C, advarer videnskaben om, at samfundet ikke kan fungere ved den temperatur. Er vores risikoscenarier baseret på håb – eller fysikkens love? Vi må handle nu – eller betale prisen senere. Som samfund har vi et ansvar for at beskytte os mod fremtidige tab. Fossile aktiver er ikke længere en risiko – de er en tikkende bombe. Spørgsmålet er ikke om vi skal omstille os, men hvor hurtigt vi kan gøre det, før markedet tvinger os. Fejlbehæftede økonomiske modeller betyder, at klimakrisen kan få den globale økonomi til at kollapse, advarer eksperter https://www.theguardian.com/environment/2026/feb/05/flawed-economic-models-mean-climate-crisis-could-crash-global-economy-experts-warn

ISO 9001:2026 – Kvalitet og klima som strategisk våben Fremtidens vindere er dem, der tør tænke kvalitet, klima og strategi sammen. Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave Den nye ISO 9001:2026 flytter kvalitet fra teknisk detalje til strategisk nøglefaktor – med klima og miljø som centrale elementer. Det handler ikke længere om at overholde regler, men om at skabe konkurrencefordele i en verden, hvor bæredygtighed og digitalisering er afgørende. ISO 9001:2026 – Fra kontrol til strategisk konkurrencekraft med klima og miljø i centrum Hvad betyder det for jer? A) Ledelse skal tage ansvar Kvalitet er ikke længere kun en driftsopgave – det er en bestyrelses- og CEO-opgave. Med ISO 10010-værktøjet kan I måle og udvikle kvalitetskultur, så det bliver en strategisk prioritet på linje med økonomi og vækst. B) Klima og miljø er nu krav – ikke valg AI, digitalisering og klimarisici skal integreres i alle beslutninger. Det betyder: 1) Kortlægning af klimarisici i forsyningskæder og produkter. 2) Bæredygtighed som kvalitetskrav – mindre spild, lavere CO₂-aftryk og cirkulære løsninger. 3) Digitalisering som konkurrencefordel – optimering af processer og gennemsigtighed. C) Værdikæder skal være robuste og effektive Standarden er forenklet, så den ikke længere er en byrde, men et praktisk værktøj. Fokus er på at styrke hele værdikæden – fra leverandører til kunder – med mindre bureaukrati og mere handling. Hvorfor det haster 77 % af virksomhederne oplever klarere mål og bedre strategisk retning. 54 % får lettere adgang til nye markeder, hvor bæredygtighed og kvalitet er afgørende. Klima og digitalisering bliver ikke længere set som omkostninger, men som drivkræfter for innovation og vækst. Er din organisation klar til den nye virkelighed? ISO 9001:2026 er et spejl af den moderne erhvervsvirkelighed. Den tvinger os til at tage stilling til AI-integration, værdikæde-robusthed og nødvendigheden af en autentisk kvalitetskultur. Som ledelse bør I stille jer selv spørgsmålene A) Er vores nuværende system gearet til at validere fremtidens teknologier og klimarisici, eller administrerer vi blot gårsdagens succes? B ) Ser I kvalitet som et nødvendigt onde, eller som det fundament, der skal bære jeres organisation gennem det næste årti? Link : Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2026/09/verdens-mest-anvendte-standard-for-kvalitetsledelse-er-kommet-i-en-ny-udgave

Global Risk Report 2026: En verden på kanten? I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden. De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng: 1) Manglende klimahandling (Climate change inaction) Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici. 2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions) Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år. Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk. 3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation) Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid. 4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech) AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024. De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt. 5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder) Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler. Hvad er faldet i prioritet? Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer. Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering. Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer. Link : https://www.un.org/en/global-risk-report