English
Dagens Arne :
Der sidder et par i græsset
- en af hver slags -
og de kigger på mig
mens de læser op af en bog:
Bønfaldende rækker træet
sine grene mod himmelen
mens rødderne søger ned
mod Jordens kerne.
Urokkelig, ubevægelig står det
gennem århundreder
og lader vinden suse gennem sit løv
Ingen sorger eller bekymringer kender det
Det hviler i sin stræben mod skyerne.
Se, sådan skriver man kun
hvis man absolut ikke har nogen anelse om
hvad det vil sige at være et træ.
Lad os bare tage sådan noget som barkbiller.
Hvad laver barkbillerne?
De graver gange?
I hvad?
I mig.
Nå.
Hvis nu der var nogen,
der gravede gange i dig,
ville du så føle dig ubekymret?
Så er der fuglene
De æder af mine bær,
De skider på mig
De bygger rede i mig
så jeg skal stå der og vugge
deres åndssvage unger.
Har du prøvet at have trøske?
Det er ikke nogen rar fornemmelse.
Elmesyge er nærmest som den sorte død,
Asketoptørre er en form for demens,
Man bliver vissen i toppen.
Og så er der lige råd, svamp og pletsyge
oven i hatten.
Lige som man står der i sine egne tanker
og vifter med løvet
så begynder det at falde af.
Det er værre end parandentose,
Først bliver bladene gule
Så bliver de løse i stilken
og så river de sig løs med et lille svup
og flagrer ned på jorden og lægger sig.
Så kan man stå der og fryse
og banke nøgne kviste mod hinanden
hele vinteren igennem.
Næste år begynder det så igen
med saftspændingen
så man er ved at gå ud af sin gode bark.
Og så svumer knopperne ud
Dut dut dut, som en slags filipenser
og pludselig folder de sig ud,
Det er godt nok anstrengende.
Men det værste er menneskene
Hvad de kan finde på.
De har motorsave
og dem bruger de til tortur og drab
At blive beskåret er slemt nok,
Rituel lemlæstelse af uskyldige træer
Men de kan når som helst finde på
at de ikke vil nøjes med at pine os.
Øksen ligger ved træets fod,
siger de truende.
selv om det ikke er en økse
men en motorsav.
En dag
sætter de savens tænder
i mig
og saver mig over.
De skulle prøve det selv,
digterne,
at blive savet midt over
og flækket og hugget til
og smidt ind i en pejs
hvor de sætter ild til mig.
©Arne Herløv Petersen
Der sidder et par i græsset
- en af hver slags -
og de kigger på mig
mens de læser op af en bog:
Bønfaldende rækker træet
sine grene mod himmelen
mens rødderne søger ned
mod Jordens kerne.
Urokkelig, ubevægelig står det
gennem århundreder
og lader vinden suse gennem sit løv
Ingen sorger eller bekymringer kender det
Det hviler i sin stræben mod skyerne.
Se, sådan skriver man kun
hvis man absolut ikke har nogen anelse om
hvad det vil sige at være et træ.
Lad os bare tage sådan noget som barkbiller.
Hvad laver barkbillerne?
De graver gange?
I hvad?
I mig.
Nå.
Hvis nu der var nogen,
der gravede gange i dig,
ville du så føle dig ubekymret?
Så er der fuglene
De æder af mine bær,
De skider på mig
De bygger rede i mig
så jeg skal stå der og vugge
deres åndssvage unger.
Har du prøvet at have trøske?
Det er ikke nogen rar fornemmelse.
Elmesyge er nærmest som den sorte død,
Asketoptørre er en form for demens,
Man bliver vissen i toppen.
Og så er der lige råd, svamp og pletsyge
oven i hatten.
Lige som man står der i sine egne tanker
og vifter med løvet
så begynder det at falde af.
Det er værre end parandentose,
Først bliver bladene gule
Så bliver de løse i stilken
og så river de sig løs med et lille svup
og flagrer ned på jorden og lægger sig.
Så kan man stå der og fryse
og banke nøgne kviste mod hinanden
hele vinteren igennem.
Næste år begynder det så igen
med saftspændingen
så man er ved at gå ud af sin gode bark.
Og så svumer knopperne ud
Dut dut dut, som en slags filipenser
og pludselig folder de sig ud,
Det er godt nok anstrengende.
Men det værste er menneskene
Hvad de kan finde på.
De har motorsave
og dem bruger de til tortur og drab
At blive beskåret er slemt nok,
Rituel lemlæstelse af uskyldige træer
Men de kan når som helst finde på
at de ikke vil nøjes med at pine os.
Øksen ligger ved træets fod,
siger de truende.
selv om det ikke er en økse
men en motorsav.
En dag
sætter de savens tænder
i mig
og saver mig over.
De skulle prøve det selv,
digterne,
at blive savet midt over
og flækket og hugget til
og smidt ind i en pejs
hvor de sætter ild til mig.
©Arne Herløv Petersen
Dagens Arne :
Der sidder et par i græsset
- en af hver slags -
og de kigger på mig
mens de læser op af en bog:
Bønfaldende rækker træet
sine grene mod himmelen
mens rødderne søger ned
mod Jordens kerne.
Urokkelig, ubevægelig står det
gennem århundreder
og lader vinden suse gennem sit løv
Ingen sorger eller bekymringer kender det
Det hviler i sin stræben mod skyerne.
Se, sådan skriver man kun
hvis man absolut ikke har nogen anelse om
hvad det vil sige at være et træ.
Lad os bare tage sådan noget som barkbiller.
Hvad laver barkbillerne?
De graver gange?
I hvad?
I mig.
Nå.
Hvis nu der var nogen,
der gravede gange i dig,
ville du så føle dig ubekymret?
Så er der fuglene
De æder af mine bær,
De skider på mig
De bygger rede i mig
så jeg skal stå der og vugge
deres åndssvage unger.
Har du prøvet at have trøske?
Det er ikke nogen rar fornemmelse.
Elmesyge er nærmest som den sorte død,
Asketoptørre er en form for demens,
Man bliver vissen i toppen.
Og så er der lige råd, svamp og pletsyge
oven i hatten.
Lige som man står der i sine egne tanker
og vifter med løvet
så begynder det at falde af.
Det er værre end parandentose,
Først bliver bladene gule
Så bliver de løse i stilken
og så river de sig løs med et lille svup
og flagrer ned på jorden og lægger sig.
Så kan man stå der og fryse
og banke nøgne kviste mod hinanden
hele vinteren igennem.
Næste år begynder det så igen
med saftspændingen
så man er ved at gå ud af sin gode bark.
Og så svumer knopperne ud
Dut dut dut, som en slags filipenser
og pludselig folder de sig ud,
Det er godt nok anstrengende.
Men det værste er menneskene
Hvad de kan finde på.
De har motorsave
og dem bruger de til tortur og drab
At blive beskåret er slemt nok,
Rituel lemlæstelse af uskyldige træer
Men de kan når som helst finde på
at de ikke vil nøjes med at pine os.
Øksen ligger ved træets fod,
siger de truende.
selv om det ikke er en økse
men en motorsav.
En dag
sætter de savens tænder
i mig
og saver mig over.
De skulle prøve det selv,
digterne,
at blive savet midt over
og flækket og hugget til
og smidt ind i en pejs
hvor de sætter ild til mig.
©Arne Herløv Petersen
