• Hunden i det brændende hus... har Troels den Power der skal til?
    Ved alle de tre valg, hvor Troels Lund Poulsen har stået i spidsen, har Venstre oplevet tilbagegang.
    På Christiansborg er det en velkendt taktik for de fleste partier at udlægge ethvert valg som en sejer - men det er Troels virkelighedsflugt.

    Se mere om #TroelsLundPoulsen
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Hunden i det brændende hus... har Troels den Power der skal til? Ved alle de tre valg, hvor Troels Lund Poulsen har stået i spidsen, har Venstre oplevet tilbagegang. På Christiansborg er det en velkendt taktik for de fleste partier at udlægge ethvert valg som en sejer - men det er Troels virkelighedsflugt. Se mere om #TroelsLundPoulsen #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    WWW.DR.DK
    I sine mørke stunder tvivlede Troels Lund Poulsen på, om Venstre ville overleve
    Venstre har været for utydelig, og formanden har selv undervurderet, hvad der skulle til for at komme ud af partiets eksistentielle krise. Men han mener at have en plan for, hvordan han genvinder vælgernes tillid.
    0 Kommentarer 0 Delinger 305 Visninger
  • Ukraine markerede sin uafhængighedsdag den 24. august med en militær demonstration med droner på land, flåde og i luften, der erstattede de store parader, der traditionelt blev afholdt før Ruslands fuldskala invasion i 2022.

    Opvisningen fremhævede den voksende betydning af droner i moderne krigsførelse. Krigen har dræbt hundredtusindvis af mennesker og ødelagt store dele af Ukraine, mens kampene fortsætter langs en omkring 1200 kilometer lang frontlinje midt i fastlåste fredsbestræbelser.
    Ukraine markerede sin uafhængighedsdag den 24. august med en militær demonstration med droner på land, flåde og i luften, der erstattede de store parader, der traditionelt blev afholdt før Ruslands fuldskala invasion i 2022. Opvisningen fremhævede den voksende betydning af droner i moderne krigsførelse. Krigen har dræbt hundredtusindvis af mennesker og ødelagt store dele af Ukraine, mens kampene fortsætter langs en omkring 1200 kilometer lang frontlinje midt i fastlåste fredsbestræbelser.
    Yay
    Like
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 447 Visninger
  • Bartholomæusdag og kirkens fødselsdag fejres i Høje Taastrup

    Søndag den 23. august inviterer Høje Taastrup Kirke til en festlig dag, hvor både kirkens historie, fællesskabet og sommerhyggen er i centrum.

    Der bliver både musik, mad, aktiviteter og fortællinger, når Høje Taastrup Kirke søndag den 23. august holder Bartholomæusdag og fejrer kirkens fødselsdag.

    Dagen begynder klokken 11 med en festlig gudstjeneste under åben himmel i præstegårdshaven. Efter gudstjenesten fortsætter arrangementet med aktiviteter for både børn og voksne frem til klokken 14.

    Her vil der blandt andet være levende jazzmusik, boder, kreative aktiviteter og små oplevelser rundt omkring på området. Der bliver også mulighed for at købe noget at spise fra pølsevognen eller nyde kaffe, te og saftevand.

    En fødselsdag med mere end 800 års historie

    Der er god grund til at fejre netop denne dag i Høje Taastrup.

    Høje Taastrup Kirke er en gammel landsbykirke, hvis ældste dele går tilbage til middelalderen. Kirken blev oprindeligt indviet til apostlen Sankt Bartholomæus, som var en af Jesu tolv disciple. Derfor havde kirken også navnet Sankt Bartholomæus Kirke helt frem til Reformationen i 1536.

    Bartholomæus har sin helgendag den 24. august, og derfor kan man med god grund kalde dagen kirkens fødselsdag.

    Forbindelsen til Bartholomæus er ikke kun et navn i kirkens historie. Inde i kirken findes der blandt andet en gammel relikviegrav i alterbordet, som er knyttet til apostlen Bartholomæus. På kirkens historiske alterbordspanel fra 1584 er Bartholomæus også afbildet.

    Historie, musik og fællesskab

    På årets Bartholomæusdag bliver den gamle historie blandet med en mere nutidig og hyggelig sognefest.

    En jazztrio spiller i løbet af dagen, mens børn og voksne kan gå på opdagelse blandt boder og aktiviteter. Der vil også være halmballer, kreative værksteder og små sjove indslag, ligesom der bliver mulighed for at høre mere om Bartholomæus og den historie, der knytter sig til kirken.

    Kirken ligger midt i den gamle Høje Taastrup-landsby på et af områdets højeste punkter. Det cirka 30 meter høje kirketårn har i århundreder været et markant pejlemærke i landskabet.

    Arrangementet er derfor både en anledning til at fejre kirkens lange historie og til at samle lokalområdet til nogle hyggelige timer sammen.

    Alle er velkomne – uanset om man kommer alene, med familien, venner eller naboer.
    Gudstjenesten begynder klokken 11 i præstegårdshaven, hvorefter festen fortsætter med musik, mad, boder og aktiviteter.


    Foto: Carsten Hald

    Bartholomæusdag og kirkens fødselsdag fejres i Høje Taastrup Søndag den 23. august inviterer Høje Taastrup Kirke til en festlig dag, hvor både kirkens historie, fællesskabet og sommerhyggen er i centrum. Der bliver både musik, mad, aktiviteter og fortællinger, når Høje Taastrup Kirke søndag den 23. august holder Bartholomæusdag og fejrer kirkens fødselsdag. Dagen begynder klokken 11 med en festlig gudstjeneste under åben himmel i præstegårdshaven. Efter gudstjenesten fortsætter arrangementet med aktiviteter for både børn og voksne frem til klokken 14. Her vil der blandt andet være levende jazzmusik, boder, kreative aktiviteter og små oplevelser rundt omkring på området. Der bliver også mulighed for at købe noget at spise fra pølsevognen eller nyde kaffe, te og saftevand. En fødselsdag med mere end 800 års historie Der er god grund til at fejre netop denne dag i Høje Taastrup. Høje Taastrup Kirke er en gammel landsbykirke, hvis ældste dele går tilbage til middelalderen. Kirken blev oprindeligt indviet til apostlen Sankt Bartholomæus, som var en af Jesu tolv disciple. Derfor havde kirken også navnet Sankt Bartholomæus Kirke helt frem til Reformationen i 1536. Bartholomæus har sin helgendag den 24. august, og derfor kan man med god grund kalde dagen kirkens fødselsdag. Forbindelsen til Bartholomæus er ikke kun et navn i kirkens historie. Inde i kirken findes der blandt andet en gammel relikviegrav i alterbordet, som er knyttet til apostlen Bartholomæus. På kirkens historiske alterbordspanel fra 1584 er Bartholomæus også afbildet. Historie, musik og fællesskab På årets Bartholomæusdag bliver den gamle historie blandet med en mere nutidig og hyggelig sognefest. En jazztrio spiller i løbet af dagen, mens børn og voksne kan gå på opdagelse blandt boder og aktiviteter. Der vil også være halmballer, kreative værksteder og små sjove indslag, ligesom der bliver mulighed for at høre mere om Bartholomæus og den historie, der knytter sig til kirken. Kirken ligger midt i den gamle Høje Taastrup-landsby på et af områdets højeste punkter. Det cirka 30 meter høje kirketårn har i århundreder været et markant pejlemærke i landskabet. Arrangementet er derfor både en anledning til at fejre kirkens lange historie og til at samle lokalområdet til nogle hyggelige timer sammen. Alle er velkomne – uanset om man kommer alene, med familien, venner eller naboer. Gudstjenesten begynder klokken 11 i præstegårdshaven, hvorefter festen fortsætter med musik, mad, boder og aktiviteter. Foto: Carsten Hald
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 575 Visninger
  • "Kunstmuseum" i tidligere vandrerhjem? Der er gang i nye planer ved Fredensborg Slot - Det er dog langt fra alle, der er begejstrede for det nye projekt.
    Kongeparret og dronning Margrethe elsker Fredensborg Slot og omegn, og de nyder at opholde sig på slottet i det skønne område i det nordlige Sjælland, hvor naturen er så vidunderlig og uspoleret.

    Kongeparret og dronning Margrethe følger med i udviklingen i Fredensborg - men bakker ikke om det nye projekt og vil ikke inddrages.

    Det er hotel-rigmanden Niels Fennet, som er hovedkraften bag det nye projekt - Et kunstmuseum til 100 millioner kroner, som skal bygges lige syd for Fredensborg Slot.
    Har selv meldt ud, at museet skal være et verdensklasse-sted, som kan trække et internationalt publikum til Fredensborg.

    Fennet ejer Fredensborg Store Kro, der ligger få hundrede meter fra slottet, hvor dronning Margrethe bor i hovedbygningen, mens kongeparret og deres børn om sommeren bor i Kancellihuset.

    KONGEHUSET bakker ikke op om projektet:
    Fennet mener ifølge Politiken, at dronning Margrethe synes, det er godt, at nogen vil fremme kunsten med et museum i Fredensborg.
    - Men Kongehuset er dog ikke helt med på den idé, og bakker ikke officielt op om projektet.
    Det har kongehusets Kommunikationsafdeling direkte givet udtryk for til Politiken.

    Det understreges, at kongehuset ikke ønsker at være en del af projektet.

    Også i lokalområdet er opbakningen mildest talt lunken, og der er endda direkte modstand i visse kredse på grund af det eventuelt kommende byggeris størrelse og visuelle udtryk.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    "Kunstmuseum" i tidligere vandrerhjem? Der er gang i nye planer ved Fredensborg Slot - Det er dog langt fra alle, der er begejstrede for det nye projekt. Kongeparret og dronning Margrethe elsker Fredensborg Slot og omegn, og de nyder at opholde sig på slottet i det skønne område i det nordlige Sjælland, hvor naturen er så vidunderlig og uspoleret. Kongeparret og dronning Margrethe følger med i udviklingen i Fredensborg - men bakker ikke om det nye projekt og vil ikke inddrages. Det er hotel-rigmanden Niels Fennet, som er hovedkraften bag det nye projekt - Et kunstmuseum til 100 millioner kroner, som skal bygges lige syd for Fredensborg Slot. Har selv meldt ud, at museet skal være et verdensklasse-sted, som kan trække et internationalt publikum til Fredensborg. Fennet ejer Fredensborg Store Kro, der ligger få hundrede meter fra slottet, hvor dronning Margrethe bor i hovedbygningen, mens kongeparret og deres børn om sommeren bor i Kancellihuset. KONGEHUSET bakker ikke op om projektet: Fennet mener ifølge Politiken, at dronning Margrethe synes, det er godt, at nogen vil fremme kunsten med et museum i Fredensborg. - Men Kongehuset er dog ikke helt med på den idé, og bakker ikke officielt op om projektet. Det har kongehusets Kommunikationsafdeling direkte givet udtryk for til Politiken. Det understreges, at kongehuset ikke ønsker at være en del af projektet. 🤔Også i lokalområdet er opbakningen mildest talt lunken, og der er endda direkte modstand i visse kredse på grund af det eventuelt kommende byggeris størrelse og visuelle udtryk. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    WWW.BILLEDBLADET.DK
    Vilde planer ved Fredensborg Slot: Kongehuset vil ikke være en del af det
    Der er gang i spændende planer ved Fredensborg Slot. Det er dog langt fra alle, der er begejstrede for det nye projekt.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 722 Visninger

  • AI udvikler sig så hurtigt, at "ro på"-holdet tager fejl

    AI handler ikke kun om, hvordan teknologien ser ud i dag – men om, hvor hurtigt den udvikler sig.
    I en artikel i Information advarer Jacob Sherson (leder af Center for Hybrid Intelligence på Aarhus Universitet) om, at vi undervurderer, hvor eksplosiv AI’s udvikling er.

    Tre vigtige pointer fra frontlinjen

    Udviklingen går hurtigere, end vi tror
    AI’s ydeevne fordobles hver syvende måned. Et studie fra Stanford ("Canaries in the Coal Mine") viser, at selv simple vidensjobs allerede er under pres. Rapporter fra 2023 er i dag forældede.

    Vidensarbejdere er de nye "kanariefugle"
    Forandringen er allerede i gang. Danske Bank har f.eks. sagt hundredvis af medarbejdere op med AI som en del af begrundelsen. Sherson maler et dystert scenarie: Akademikere, der må køre taxa for at få enderne til at mødes, mens boliglånsvirksomheder kollapser.

    Danmark skal satse på "Hybrid Intelligence"
    Vi kan ikke vinde over Silicon Valley i rå computerkraft. I stedet skal vi designe systemer, der gør f.eks. kommunale sagsbehandlere klogere – ikke overflødige. Vi skal styrke menneskelig viden, ikke udhule den.

    Hvorfor vi skal være strategisk pessimistiske
    Danmarks ry som digitalt foregangsland kan være en farlig sovepude. Selvom vores flexicurity-model er stærk, mangler vi den risikovillige kapital, som driver udviklingen i USA.
    Vi bør derfor indstille os på en strategisk pessimisme: Kun ved at tage truslen om massearbejdsløshed og systemkollaps alvorligt kan vi aktivt forme det samfund, vi ønsker at bevare.

    Spørgsmålet er: Er vi parate til at genopfinde arbejdets værdi – før AI-kurven gør det for os?



    Link til artiklen : https://www.information.dk/indland/2026/08/tror-siger-ro-paa-ai-kommer-tage-fejl?kupon=eyJpYXQiOjE3ODcyMDUzMDYsInN1YiI6IjUyOTEzMzo4NDEyOTMifQ.TIzdPkAMCNZVTyEerqBBPw
    AI udvikler sig så hurtigt, at "ro på"-holdet tager fejl AI handler ikke kun om, hvordan teknologien ser ud i dag – men om, hvor hurtigt den udvikler sig. I en artikel i Information advarer Jacob Sherson (leder af Center for Hybrid Intelligence på Aarhus Universitet) om, at vi undervurderer, hvor eksplosiv AI’s udvikling er. Tre vigtige pointer fra frontlinjen Udviklingen går hurtigere, end vi tror AI’s ydeevne fordobles hver syvende måned. Et studie fra Stanford ("Canaries in the Coal Mine") viser, at selv simple vidensjobs allerede er under pres. Rapporter fra 2023 er i dag forældede. Vidensarbejdere er de nye "kanariefugle" Forandringen er allerede i gang. Danske Bank har f.eks. sagt hundredvis af medarbejdere op med AI som en del af begrundelsen. Sherson maler et dystert scenarie: Akademikere, der må køre taxa for at få enderne til at mødes, mens boliglånsvirksomheder kollapser. Danmark skal satse på "Hybrid Intelligence" Vi kan ikke vinde over Silicon Valley i rå computerkraft. I stedet skal vi designe systemer, der gør f.eks. kommunale sagsbehandlere klogere – ikke overflødige. Vi skal styrke menneskelig viden, ikke udhule den. Hvorfor vi skal være strategisk pessimistiske Danmarks ry som digitalt foregangsland kan være en farlig sovepude. Selvom vores flexicurity-model er stærk, mangler vi den risikovillige kapital, som driver udviklingen i USA. Vi bør derfor indstille os på en strategisk pessimisme: Kun ved at tage truslen om massearbejdsløshed og systemkollaps alvorligt kan vi aktivt forme det samfund, vi ønsker at bevare. Spørgsmålet er: Er vi parate til at genopfinde arbejdets værdi – før AI-kurven gør det for os? Link til artiklen : https://www.information.dk/indland/2026/08/tror-siger-ro-paa-ai-kommer-tage-fejl?kupon=eyJpYXQiOjE3ODcyMDUzMDYsInN1YiI6IjUyOTEzMzo4NDEyOTMifQ.TIzdPkAMCNZVTyEerqBBPw
    Like
    Sad
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 590 Visninger
  • Kære Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Dansk Politi.

    Hvad skete der lige for Jer i Pride ugen i København ?
    Sikkerheden var da gået fuldstændigt "af fløjten".

    Jeg skal lige sige, at det rigtig gode og flotte stykke sikkerheds arbejde alle 3 instanser havde lavet til hele Parade optoget hele vejen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København så rigtig godt ud og jeg så ikke mange muligheder for eventuelle terrorister eller fundamentalister, at kunne lave et angreb mod selve Paraden.
    Lige sådan på selve Københavns Rådhusplads, var der heller ikke særlig mange muligheder for evt. udfald mod LGBT miljøet. Der var jo selvfølgelig "huller" her og der hvilket næsten er umuligt at dække ind 100 %
    Så stor ros til Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Det Danske Politi for indsatsen.

    Men alt ting har jo også en bagside, for bevægede man sig for eksempel i Pilestræde ja så var situationen desværre en helt helt anden historie.
    Pilestræde var uhyggelig tæt pakket og havde der sket noget inde midt i menneskemængden ville der havde gået lang tid før man kunne lukke ned for gaden. Ethvert angreb med et køretøj - som man så f.eks. i Berlin - kunne med STOR lethed have været udført på trods af enkelte og spinkle afspærringer.
    Eller en person med en kniv kunne med meget stor lethed, have bevæget sig gennem menneskemængden og have afstedkommet rigtig mange kniv overfald før personen kunne være blevet tilbageholdt.
    Men bare mængden og tætheden af menneskemængden var i den grad så ubehagelig og var man først "fanget" i menneskemængden så var det for sent. Der var absolut ingen let vej ud der fra.
    Havde et angreb fundet sted - ville resultatet have været mange hundrede dræbte og sårede.
    Samme situation så man desværre også på Kattesundet og i lidt mindre grad på Regnbuepladsen.

    Så kære Københavns Kommune og Københavns Politi.
    Få drøftet situationen med arrangørerne af festerne i Pilestræde, Kattesundet og Regnbuepladsen FØR næste Pride i 2027
    Situationen var fuldstændig uholdbar og meget meget kritisk.
    Kære Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Dansk Politi. Hvad skete der lige for Jer i Pride ugen i København ? Sikkerheden var da gået fuldstændigt "af fløjten". Jeg skal lige sige, at det rigtig gode og flotte stykke sikkerheds arbejde alle 3 instanser havde lavet til hele Parade optoget hele vejen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København så rigtig godt ud og jeg så ikke mange muligheder for eventuelle terrorister eller fundamentalister, at kunne lave et angreb mod selve Paraden. Lige sådan på selve Københavns Rådhusplads, var der heller ikke særlig mange muligheder for evt. udfald mod LGBT miljøet. Der var jo selvfølgelig "huller" her og der hvilket næsten er umuligt at dække ind 100 % Så stor ros til Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Det Danske Politi for indsatsen. Men alt ting har jo også en bagside, for bevægede man sig for eksempel i Pilestræde ja så var situationen desværre en helt helt anden historie. Pilestræde var uhyggelig tæt pakket og havde der sket noget inde midt i menneskemængden ville der havde gået lang tid før man kunne lukke ned for gaden. Ethvert angreb med et køretøj - som man så f.eks. i Berlin - kunne med STOR lethed have været udført på trods af enkelte og spinkle afspærringer. Eller en person med en kniv kunne med meget stor lethed, have bevæget sig gennem menneskemængden og have afstedkommet rigtig mange kniv overfald før personen kunne være blevet tilbageholdt. Men bare mængden og tætheden af menneskemængden var i den grad så ubehagelig og var man først "fanget" i menneskemængden så var det for sent. Der var absolut ingen let vej ud der fra. Havde et angreb fundet sted - ville resultatet have været mange hundrede dræbte og sårede. Samme situation så man desværre også på Kattesundet og i lidt mindre grad på Regnbuepladsen. Så kære Københavns Kommune og Københavns Politi. Få drøftet situationen med arrangørerne af festerne i Pilestræde, Kattesundet og Regnbuepladsen FØR næste Pride i 2027 Situationen var fuldstændig uholdbar og meget meget kritisk.
    0 Kommentarer 0 Delinger 686 Visninger
  • Dagens Arne :

    Folk tror, det er riste og lyskasser
    De skraber fødderne af på tremmerne
    så deres hundelort på skoene
    drysser ned på os
    De smider tyggegummi og pølsepapir på os
    De tror det er lyskasser
    Men det er indgange til kasematterne

    Vi kan se deres fødder og ben når de går forbi
    Hvis vi er strakt ud på pinebænken
    kan vi nogle gange dreje hovedet lidt
    Når vi hænger på væggene
    kan vi se skråt til siden
    Så ser vi dem gå forbi deroppe
    Når vi bliver udsat for moderat fysisk pres
    skriger vi
    Men de hører os aldrig
    Sådan noget sker ikke i et demokratisk samfund
    Så derfor er vi der ikke.

    Om sommeren tager vogterne os med på skovtur
    Familier går rundt og fodrer hjortene
    Når vogterne tvinger os til at løbe
    så de kan more sig med klapjagt
    stopper folk op og kigger
    - Moar, hvad laver mændene? spørger børnene
    - Det hedder rollespil, min ven. De leger, det er anden verdenskrig.
    Men så siger de voksne til hinanden:
    - Det er godt nok lidt for livagtigt. De skulle tage og tænke på børnene

    Når vogterne har klemt alt det ud af os, vi har,
    og hugger hovederne af
    og sætter dem på stager
    stopper folk op og kigger lidt.
    Så siger de:
    - Det er noget nyt til halloween. Jeg tror, de har det i Fætter BR

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne : Folk tror, det er riste og lyskasser De skraber fødderne af på tremmerne så deres hundelort på skoene drysser ned på os De smider tyggegummi og pølsepapir på os De tror det er lyskasser Men det er indgange til kasematterne Vi kan se deres fødder og ben når de går forbi Hvis vi er strakt ud på pinebænken kan vi nogle gange dreje hovedet lidt Når vi hænger på væggene kan vi se skråt til siden Så ser vi dem gå forbi deroppe Når vi bliver udsat for moderat fysisk pres skriger vi Men de hører os aldrig Sådan noget sker ikke i et demokratisk samfund Så derfor er vi der ikke. Om sommeren tager vogterne os med på skovtur Familier går rundt og fodrer hjortene Når vogterne tvinger os til at løbe så de kan more sig med klapjagt stopper folk op og kigger - Moar, hvad laver mændene? spørger børnene - Det hedder rollespil, min ven. De leger, det er anden verdenskrig. Men så siger de voksne til hinanden: - Det er godt nok lidt for livagtigt. De skulle tage og tænke på børnene Når vogterne har klemt alt det ud af os, vi har, og hugger hovederne af og sætter dem på stager stopper folk op og kigger lidt. Så siger de: - Det er noget nyt til halloween. Jeg tror, de har det i Fætter BR ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Love
    Like
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 615 Visninger
  • Trio Zoom er Tanja Zapolski, klaver; Stefan Baur, saxofon og Johann Bridger, slagtøj – tre dedikerede og karismatiske solister, som sammen har formet et ensemble med en vision om at genopfinde klassisk kammermusik for det 21. århundrede.
    De er kendte for at nå verden rundt i deres valg af musik - og ikke mindst for det fantastisk "drive", de har på scenen.
    𝗗𝗲 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗼𝗽𝗹𝗲𝘃𝗲𝘀 - 𝗱𝗲𝘁 𝗸𝗮𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗹𝗮𝗿𝗲𝘀!
    De spiller i Mantzius, Birkerød søndag den 4. oktober kl. 15
    Trio Zoom er Tanja Zapolski, klaver; Stefan Baur, saxofon og Johann Bridger, slagtøj – tre dedikerede og karismatiske solister, som sammen har formet et ensemble med en vision om at genopfinde klassisk kammermusik for det 21. århundrede. De er kendte for at nå verden rundt i deres valg af musik - og ikke mindst for det fantastisk "drive", de har på scenen. 𝗗𝗲 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗼𝗽𝗹𝗲𝘃𝗲𝘀 - 𝗱𝗲𝘁 𝗸𝗮𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗹𝗮𝗿𝗲𝘀! De spiller i Mantzius, Birkerød søndag den 4. oktober kl. 15
    Yay
    Love
    Like
    Wow
    15
    1 Kommentarer 0 Delinger 671 Visninger
  • SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST

    Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre.

    En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem.

    Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor.

    Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om.

    Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring.

    Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf.

    Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen.

    Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem.

    Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre. En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem. Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor. Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om. Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring. Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf. Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen. Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem. Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.
    Yay
    Love
    9
    0 Kommentarer 0 Delinger 844 Visninger
  • Dagens Arne Arne :

    Lugten af benzin
    har altid gjort mig syg

    Det er ikke så underligt
    for det er dinosaurernes hævn
    over de irriterende rotter
    der overlevede
    dengang kometen
    faldt over Yucatan
    og den store vinter
    knugede verden.

    Dinosaurerne lå
    og stirrede fortabt frem for sig
    og døde langsomt
    mens vores forfædre
    vimsede rundt
    og gnavede af deres haler
    da de var forsvarsløse.

    I hundrede millioner år
    eksploderede kultidens bregneskove
    i et orgie af vækst.
    Meterlange guldsmede
    svævede over boblende metansumpe.
    Det var en orkan af sol og varme
    og uhæmmet liv,
    af paddesang
    og krybdyrenes skællede fødder.

    Alt blev presset sammen
    i tykke lag
    og langsomt
    blev al denne grøde
    destilleret til olie.

    Da vi borede os ned
    til laget af maste dyr
    blev vi ellevilde
    Vi frådsede i olie.
    På hundrede år
    brændte vi kultiden af
    for at køre rundt
    på striber af asfalt
    i blikdåser med glasruder.

    Den afbrændte benzin
    steg som damp op gennem luften
    og mættede den med kuldioxid.
    Den lagde et drivhustag over Jorden
    så kultidens varme blev genfødt.

    De små vimse firben
    der så længe havde iagttaget os
    med ubevægeligt blik
    spillede med kløftede tunger
    og ventede på den dag
    de skulle vokse sig store
    og fuldbyrde det,
    der skulle ske.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne Arne : Lugten af benzin har altid gjort mig syg Det er ikke så underligt for det er dinosaurernes hævn over de irriterende rotter der overlevede dengang kometen faldt over Yucatan og den store vinter knugede verden. Dinosaurerne lå og stirrede fortabt frem for sig og døde langsomt mens vores forfædre vimsede rundt og gnavede af deres haler da de var forsvarsløse. I hundrede millioner år eksploderede kultidens bregneskove i et orgie af vækst. Meterlange guldsmede svævede over boblende metansumpe. Det var en orkan af sol og varme og uhæmmet liv, af paddesang og krybdyrenes skællede fødder. Alt blev presset sammen i tykke lag og langsomt blev al denne grøde destilleret til olie. Da vi borede os ned til laget af maste dyr blev vi ellevilde Vi frådsede i olie. På hundrede år brændte vi kultiden af for at køre rundt på striber af asfalt i blikdåser med glasruder. Den afbrændte benzin steg som damp op gennem luften og mættede den med kuldioxid. Den lagde et drivhustag over Jorden så kultidens varme blev genfødt. De små vimse firben der så længe havde iagttaget os med ubevægeligt blik spillede med kløftede tunger og ventede på den dag de skulle vokse sig store og fuldbyrde det, der skulle ske. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Love
    Like
    9
    0 Kommentarer 0 Delinger 744 Visninger
Flere resultater