en flad fornælmse med et fladt forhjul på bus 7438 fra en bus fra roskilde

Cotten Carrier CCS G3 Harness system for to cameras-147Grey Et fantastisk hjælpemiddel til kamera man slipper for ond i nakken og andre steder man har hænderne fri man kan ha et ekstra kamera eller ha kikkert med. Video kan ses her https://youtu.be/4JuwTlhmQhc?si=9o3FyskCNH5NXu1I Og den kan købes her https://cottoncarrier.eu/products/g3-camera-harness-2?srsltid=AfmBOorXJwn3ByiBgJNJcoM929ccg6mhdO7TnS9VrkjVl2wf_rRbmBdV OBS: Temu har også en udgave men kender ikke kvaliteten af den. Den jeg har er magen til på billedet her. Pris €179,00 vær vær opmærksom på der er Told på vare købt uden for EU jeg købte min hos tyske Foto Erhardt.

Forskere peger på, at risikoen for sygdom stiger betragteligt, hvis du spiser for meget ultraforarbejdet mad. Men hvornår er noget ultraforarbejdet? Den hurtige guide: Ultraforarbejdet eller blot forarbejdet Her får du en liste over, hvilke produkter der typisk er forarbejdede, og hvilke der ofte er ultraforarbejdede. Ultraforarbejdede fødevarer: Ofte vil disse produkter være ultraforarbejdede: Sodavand Slik Kiks Müslibarer Is Chips Industrielt fremstillede brød Morgenmadscerealier Pølser Frysepizzaer Kopnudler Plantedrikke Lightprodukter Færdigretter Pulversupper Kødpålæg som leverpostej og spegepølse Forarbejdede fødevarer: Disse madvarer er typisk kun forarbejdede men ikke ultraforarbejdede: Grøntsager (både kogte, konserverede, bagte og frosne) Hjemmelavet eller bagerbagt brød Ost Natural yoghurt og skyr Fisk på dåse Hytteost Røget laks Æg Nødder (det gælder også ristede eller saltede nødder) Havregryn og andre gryn Mælk https://iform.dk/sund-mad/kostraad/spot-ultraforarbejdet-vs-forarbejdet-mad

Man kan sagtens være uenig med KD og stadig mene, at vi hører hjemme på stemmesedlen. En vælgererklæring er ikke en stemme på os. Den handler om, at vælgerne skal have mulighed for selv at vælge. Kristendemokratiet er en stor politisk tradition, ikke mindst i Europa, men i Danmark er KD det eneste parti, der repræsenterer den. Giv KD et valg. Skriv under her: https://www.kd.dk/vaelgererklaering/

Oppe i tiden - Navigeringen i skærmtid og det digitale liv er en af de største kilder til afmagt og dårlig samvittighed i det moderne forældreskab. - Ofte bygger konflikterne på en række udbredte illusioner om forældrerollen, som gør det sværere at sætte sunde grænser. De klassiske illusioner om forældrerollen - "Det er udelukkende min opdragelse, der slår fejl" - Illusionen: At det handler om manglende rygrad eller mangel på autoritet som forælder, når barnet ikke vil lægge skærmen væk. - Virkeligheden: Det digitaliserede rum er designet af nogle af verdens dygtigste hjerneforskere og adfærdspsykologer med det formål at fastholde opmærksomhed via dopamin-triggers. Du oppe imod milliarder af dollars i teknologi, ikke bare dit barns genstridighed. "Skærmtid er bare et spørgsmål om et timeantal" - Illusionen: At forældreopgaven er løst, blot man sætter en stopper ved f.eks. 1 eller 2 timer om dagen. - Virkeligheden: Hvad barnet laver på skærmen, betyder mindst lige så meget som hvor længe. Et interaktivt spil med vennerne eller et kreativt projekt har en helt anden indvirkning på trivslen end passiv, uendelig scrolling på algoritmestyrte medier. "Jeg kan kontrollere mit barns skærmbrug alene i hjemmet" - Illusionen: At skærmregler kan håndteres som en privat familie prøvelse isoleret bag stuens fire vægge. - Virkeligheden: Børns digitale liv er tæt knyttet til deres sociale fællesskab i skolen og fritiden. Hvis barnet som det eneste tages af en platform, opstår der hurtigt frygt for eksklusion (FOMO). Effektiv regulering kræver ofte skærmalliancer med klasseforældre. "Børn lærer af det, vi siger – ikke det, vi gør" - Illusionen: At man kan kræve, at børnene lægger deres enheder, mens man selv tjekker arbejdsmail, nyheder eller sociale medier ved middagsbordet. - Virkeligheden: Børn spejler voksnes adfærd. Hvis forældre er mentalt fraværende eller "skærmafhængige", opfattes skærmforbud som uretfærdige eller hypotetiske. "Sætter jeg grænser, mister jeg den gode relation til mit barn" - Illusionen: At skærmkonflikter ødelægger det nære bånd, og at det er bedre at give efter for at bevare den gode stemning. - Virkeligheden: Klare, forudsigelige rammer og skærmfrie rum (som måltider og sengetid) skaber tryghed. Undersøgelser viser, at en reduktion i fritidsskærmtid markant kan forbedre børns mentale trivsel, søvn og nærvær i familien. Konstruktive veje frem... Skift fokus fra overvågning til nysgerrighed: Sæt dig ved siden af dit barn og spørg ind til spillet eller videoerne i stedet for blot at kigge kritisk til. Skab faste skærmfrie zoner: Indfør simple, fælles regler for hele familien (f.eks. ingen telefoner ved spisebordet eller i soveværelset). Du behøver ikke stå alene: Søg fællesskab med andre forældre: Tag snakken til forældremøder i skolen eller klubben, så reglerne bliver et fælles anliggende frem for en ensom kamp. Guides, vejledninger og viden til forældre, der gerne vil blive klogere på deres børns digitale vaner - Medierådet for Børn og Unge: https://medieraadet.dk/din-rolle/til-dig-som-foraelder #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

"Når Hjertet Danser" er en glædelig dansk kærlighedssang inspireret af den traditionelle danske musikalske arv og skandinavisk folkekultur. Med sin smittende rytme og sine rødder i den danske vise- og spillemandstradition fører sangen lytteren gennem et musikalsk landskab af kærlighed, fællesskab og dans... Vi er nødt til at holde fast i os selv og vore traditioner, når vi skal stå op imod en brutal verden i forandring. Traditioner og kulturelle rødder kan give et trygt og værdifuldt holdepunkt, når verden føles omskiftelig eller voldsom. Musik og fælles dans er netop blandt de mest levende måder, vi kan huske os selv og hinanden på, hvem vi er, og hvad vi kommer fra. "Et værn mod et multietnisk eller multikulturelt samfund handler i den politiske og kulturelle debat om at beskytte og fastholde en moderskabskultur, nationale værdier og sociale sammenhængskraft mod forandringer fra immigration og globalisering". #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

I København er hvert andet gadehjørne pakket med udlejningscykler - Som her i Valby

Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi. https://www.csr.dk/lidl-hjaelper-lokale-producenter-med-at-fa-styr-pa-klimaregnskab-og-klimamal

Er der problemer med upload af billeder? Jeg får den ikke så hjælpende forklaring "Fejl ugyldig hemmelighed" 😂

Gør det grønne til det nemmeste valg. Næste gang du står i supermarkedet, tør du så lade grøntsagen bestemme aftenens menu, før du overhovedet når køledisken? Historien om danskerne og grøntsagerne i 2026 er fortællingen om en befolkning, der har viljen, men mangler "nemheden". Vi er fanget mellem et ønske om at gøre det rigtige og en hverdag, hvor kødets planlægningsmæssige overtag og en manglende evne til at improvisere med det grønne holder os fast i gamle mønstre. Vi vil det grønne, men vælger det fra - danskernes grøntforbrug falder. Landbrug & Fødevarers 2026-analyse afslører et massivt "intention-action gap": Vi har viljen, men vanerne halter i en travl hverdag. Statistisk dyk: Daglige grøntspisere er faldet fra 55 % (2024) til 51 %. Den grønne bølge har mistet momentum. Den digitale barriere: 29 % mangler inspiration. Da 49 % søger hjælp online og 25 % på sociale medier, er det her, vi skal vinde forbrugerne. Kødet vinder: 36 % planlægger aftensmaden ud fra kødet. Kun 8 % starter med det grønne. Glem moralisering. Smag (57 %) trumfer oprindelse (29 %). De 18-34-årige spiser faktisk mest grønt (54 %), men de er mest udfordrede på teknik og madspild. Strategisk skal vi løse behovet for præcis mængde (47 %) og lang holdbarhed (45 %). Fremtidens vækst kræver fokus på smag og convenience frem for blot øko-labels. Link : https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/danskerne-vil-gerne-spise-mere-groent-men-forbruget-falder/