• <b>Flip og Flop .. Rablende klodrianer!</b>

    Er der noget der kan få mig til at skrald grine gang på gang, så er det de to åndsboller Flip og Flop, de to er og bliver mine yndlings tegne serie hæfter. Det de to udsætter hinanden for - og bliver udsat for er ufatteligt.

    Barnligt at læse tegneserie hæfter? Måske, men hold kæft hvor er det morsomt.

    Jeg er netop i gang med at anskaffe mig hele samlingen - inkl. de 11 Pocket bøger der blev lavet, de pocket bøger er ikke til at opdrive for folk vil ikke af med dem (Forståeligt nok)..

    I det hele taget har jeg genfundet glæden ved at læse tegne hæfter og Comics. Butikken Faraos.dk går jeg tit ind i og kigger , fantastisk butik.

    En gang når jeg kommer til KBH så skal jeg ind i Fantask og kigge, den har jeg hørt en del om igennem tiden.
    <b>Flip og Flop .. Rablende klodrianer!</b> Er der noget der kan få mig til at skrald grine gang på gang, så er det de to åndsboller Flip og Flop, de to er og bliver mine yndlings tegne serie hæfter. Det de to udsætter hinanden for - og bliver udsat for er ufatteligt. Barnligt at læse tegneserie hæfter? Måske, men hold kæft hvor er det morsomt. Jeg er netop i gang med at anskaffe mig hele samlingen - inkl. de 11 Pocket bøger der blev lavet, de pocket bøger er ikke til at opdrive for folk vil ikke af med dem (Forståeligt nok).. I det hele taget har jeg genfundet glæden ved at læse tegne hæfter og Comics. Butikken Faraos.dk går jeg tit ind i og kigger , fantastisk butik. En gang når jeg kommer til KBH så skal jeg ind i Fantask og kigge, den har jeg hørt en del om igennem tiden.
    Yay
    Like
    Haha
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 413 Visninger
  • Lad dem nu larme lidt

    I dag er sidste skoledag.

    For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

    Og ved I hvad?

    Det må de gerne.

    For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

    Det fortjener faktisk en festdag.

    Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

    Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

    Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

    For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

    En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

    Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

    Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

    Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

    Det er, ærligt talt, lidt komisk.

    Og også lidt sørgeligt.

    For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

    Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

    Så lad dem dog få dem.

    Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

    Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

    Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

    Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

    Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

    Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

    Ikke de unge.

    Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

    Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

    Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

    Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Lad dem nu larme lidt I dag er sidste skoledag. For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer. Og ved I hvad? Det må de gerne. For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op. Det fortjener faktisk en festdag. Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej. Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om. Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange. For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt. En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem. Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget. Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige. Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner. Det er, ærligt talt, lidt komisk. Og også lidt sørgeligt. For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet? Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen. Så lad dem dog få dem. Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden. Der må gerne være dage, hvor livet fylder. Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt. Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os. Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt. Ikke de unge. Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge. Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem. Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til. Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.
    Yay
    Like
    Love
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Nu forsvinder det sidste grønne i Gadehavegård

    Så er det i gang igen. Gravemaskinerne rykker ind, og endnu et grønt område i Gadehavegård står for fald. Det område hvor børn har kælket om vinteren, løbet rundt, grinet og bare været børn i mange år — det skal nu erstattes af dyre boliger.

    Det gør sgu ondt at se på.

    For mange er det her ikke bare “et stykke jord”. Det er minder. Det er snebakken hvor ungerne kom hjem med røde kinder og gennemblødte vanter. Det er sommerdage på græsset. Et frirum midt mellem beton og blokke.

    Men endnu engang virker det som om penge og prestige vejer tungere end fællesskab og grønne områder.

    Politikerne taler konstant om klima, trivsel og bedre forhold for børn og familier. Samtidig bliver de grønne områder stille og roligt ædt op af byggeri og dyre lejligheder, som almindelige mennesker knap nok har råd til at bo i.

    Tak for kaffe for et bytte.

    Det mest triste er næsten, at når først det grønne er væk, så kommer det aldrig tilbage på samme måde. Et træ tager årtier om at vokse op. Minderne forsvinder langt hurtigere.

    Måske er det her det sidste billede af et område, som mange i Gadehavegård har været glade for gennem generationer.

    Et billede af noget, der snart kun findes i hukommelsen.

    2 vinter foto fra Akive foto

    Foto: Carsten Hald

    #LokalNyhed #semeddk #Taastrup
    Nu forsvinder det sidste grønne i Gadehavegård Så er det i gang igen. Gravemaskinerne rykker ind, og endnu et grønt område i Gadehavegård står for fald. Det område hvor børn har kælket om vinteren, løbet rundt, grinet og bare været børn i mange år — det skal nu erstattes af dyre boliger. Det gør sgu ondt at se på. For mange er det her ikke bare “et stykke jord”. Det er minder. Det er snebakken hvor ungerne kom hjem med røde kinder og gennemblødte vanter. Det er sommerdage på græsset. Et frirum midt mellem beton og blokke. Men endnu engang virker det som om penge og prestige vejer tungere end fællesskab og grønne områder. Politikerne taler konstant om klima, trivsel og bedre forhold for børn og familier. Samtidig bliver de grønne områder stille og roligt ædt op af byggeri og dyre lejligheder, som almindelige mennesker knap nok har råd til at bo i. Tak for kaffe for et bytte. Det mest triste er næsten, at når først det grønne er væk, så kommer det aldrig tilbage på samme måde. Et træ tager årtier om at vokse op. Minderne forsvinder langt hurtigere. Måske er det her det sidste billede af et område, som mange i Gadehavegård har været glade for gennem generationer. Et billede af noget, der snart kun findes i hukommelsen. 2 vinter foto fra Akive foto Foto: Carsten Hald #LokalNyhed #semeddk #Taastrup
    Sad
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 910 Visninger


  • Jeg fatter simpelthen hvorfor ingen rejser sig op og siger det direkte til ham/dem <i>"Jamen, så forlad du bare NATO, hvis det er det du vil.."</i> Man vil fratage ham hans magt lige på stedet - for så er han jo enten nød til at gøre det, eller gøre sig selv til grin. Forlader han NATO, jamen så vil han møde sindssyg modstand i USA, hvilket vil koste ham midtvejsvalget. Bliver han i NATO bliver han udstillet som det ignorante fjols han er.

    Han udstiller jo sig selv rigtig meget hele tiden. Bare det her barnlige ævl med hans uartig liste, viser jo netop at IQ'en er lavere end to cifre.

    Sig nu fra, i stedet for det spytslikkeri. Hvis der udbryder krig kommer USA ikke og hjælper os uanset hvad. SÅ hvad har vi at miste? Ikke en skid.

    https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/trumps-uartig-liste-vil-straffe-nato-allierede/11157732
    Jeg fatter simpelthen hvorfor ingen rejser sig op og siger det direkte til ham/dem <i>"Jamen, så forlad du bare NATO, hvis det er det du vil.."</i> Man vil fratage ham hans magt lige på stedet - for så er han jo enten nød til at gøre det, eller gøre sig selv til grin. Forlader han NATO, jamen så vil han møde sindssyg modstand i USA, hvilket vil koste ham midtvejsvalget. Bliver han i NATO bliver han udstillet som det ignorante fjols han er. Han udstiller jo sig selv rigtig meget hele tiden. Bare det her barnlige ævl med hans uartig liste, viser jo netop at IQ'en er lavere end to cifre. Sig nu fra, i stedet for det spytslikkeri. Hvis der udbryder krig kommer USA ikke og hjælper os uanset hvad. SÅ hvad har vi at miste? Ikke en skid. https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/trumps-uartig-liste-vil-straffe-nato-allierede/11157732
    Like
    Sad
    5
    4 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • ADVARSEL: SVENSK HUMOR
    En sketch om svensk forsvar (2024)
    Det store spørgmål:
    - Kan Sverige forsvar sig selv i forbindelse med et angreb

    https://www.youtube.com/watch?v=SYMb8G2-fi4

    #humor
    #grin
    #Sverige
    #forsvar
    ADVARSEL: SVENSK HUMOR 🤣 😂 En sketch om svensk forsvar (2024) Det store spørgmål: - Kan Sverige forsvar sig selv i forbindelse med et angreb https://www.youtube.com/watch?v=SYMb8G2-fi4 #humor #grin #Sverige #forsvar
    Haha
    Yay
    5
    0 Kommentarer 1 Delinger 611 Visninger
  • Uha, han bliver straffet! Han griner hele vejen hen til kreditforeningen, hus og grund stiger voldsomt i værdi...

    Og naturen der er ødelagt?

    I Danmark har vi jo besluttet at naturen må man gøre med hvad man vil, merværdien til samfundet kommer jo i omløb her og nu, og omkostningerne videregiver vi jo til vores efterkommere, og hvis de vil brokke sig, så er vi jo for længst døde og borte...

    https://www.dr.dk/nyheder/indland/ulovligt-gravearbejde-paa-beskyttet-skraent-ender-med-boedestraf
    Uha, han bliver straffet! Han griner hele vejen hen til kreditforeningen, hus og grund stiger voldsomt i værdi... Og naturen der er ødelagt? I Danmark har vi jo besluttet at naturen må man gøre med hvad man vil, merværdien til samfundet kommer jo i omløb her og nu, og omkostningerne videregiver vi jo til vores efterkommere, og hvis de vil brokke sig, så er vi jo for længst døde og borte... https://www.dr.dk/nyheder/indland/ulovligt-gravearbejde-paa-beskyttet-skraent-ender-med-boedestraf
    WWW.DR.DK
    Ulovligt gravearbejde på beskyttet skrænt ender med bødestraf
    Der er nu sat pris på, hvad det koster at ødelægge en beskyttet kystskrænt. Bøden ender på 100.000 kroner.
    Like
    2
    0 Kommentarer 1 Delinger 620 Visninger
  • Danmarks langsomme grønne omstilling

    Fortællingen om, at Danmark er et ubestridt grønt foregangsland, beskrives efterhånden som lidt af en skrøne, da vi hænger fast i en fossil tidsalder på flere fronter og lader sig bremse af manglende kapacitet i elnettet

    Christina Boutrup påpeger i sin artikel, at utilstrækkelig kapacitet i elnettet og fortsat brug af diesel i togdriften bremser fremskridtet, mens lande i det globale syd rykker hurtigere.

    Som en løsning foreslås udbredelsen af micro-grids, hvor private og virksomheder selv styrer produktion og lagring af strøm lokalt. Selvom teknologien kan aflaste det nationale net, blokerer nuværende lovgivningsmæssige barrierer for en effektiv implementering i Danmark.

    Budskabet er, at danskerne bør lære af Kina og Indiens pragmatisme for at imødekomme fremtidens massive behov for elektricitet.


    Samlet set peger resultater på et behov for, at Danmark justerer sit grønne selvbillede.


    Link til artiklen :

    https://finans.dk/debat/ECE19193426/pinlig-dansk-elektrificering-sker-i-slowmotion/
    Danmarks langsomme grønne omstilling Fortællingen om, at Danmark er et ubestridt grønt foregangsland, beskrives efterhånden som lidt af en skrøne, da vi hænger fast i en fossil tidsalder på flere fronter og lader sig bremse af manglende kapacitet i elnettet Christina Boutrup påpeger i sin artikel, at utilstrækkelig kapacitet i elnettet og fortsat brug af diesel i togdriften bremser fremskridtet, mens lande i det globale syd rykker hurtigere. Som en løsning foreslås udbredelsen af micro-grids, hvor private og virksomheder selv styrer produktion og lagring af strøm lokalt. Selvom teknologien kan aflaste det nationale net, blokerer nuværende lovgivningsmæssige barrierer for en effektiv implementering i Danmark. Budskabet er, at danskerne bør lære af Kina og Indiens pragmatisme for at imødekomme fremtidens massive behov for elektricitet. Samlet set peger resultater på et behov for, at Danmark justerer sit grønne selvbillede. Link til artiklen : https://finans.dk/debat/ECE19193426/pinlig-dansk-elektrificering-sker-i-slowmotion/
    Like
    Love
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 698 Visninger
  • Lige en lille tilføjelse til mit opslag i går om Medina...

    Jeg voksen mobber hende i ny og næ, men som jeg altid plejer at sige.

    "Medina griner hele vejen til banken..
    og jeg græder hele vejen til Fogedretten"
    Lige en lille tilføjelse til mit opslag i går om Medina... Jeg voksen mobber hende i ny og næ, men som jeg altid plejer at sige. "Medina griner hele vejen til banken.. og jeg græder hele vejen til Fogedretten" 🤣
    Yay
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 335 Visninger
  • Jeg må indrømme, at jeg efterhånden bliver mere og mere træt af at se den måde politiske debatter foregår på Facebook.

    Det er som om, at noget er gået helt galt i måden vi taler til hinanden på. Og jeg taler ikke om politikere eller kandidater. Jeg taler om helt almindelige danskere.

    Det er blevet ekstremt giftigt.

    Hvis man læser kommentarspor under politiske opslag i dag, så handler det sjældent om argumenter eller uenighed længere. Det handler om at svine hinanden til. Folk bliver kaldt møgkælling, idiot, fede taber, landsforræder og alt muligt andet. Og ofte af mennesker, der ikke engang kan forklare, hvorfor de hader den pågældende politiker så meget.

    Det er som om nogle bare har besluttet sig for, at de hader bestemte personer eller partier, og så stopper refleksionen der.

    For mig er det faktisk et tegn på noget ret simpelt. Når man ikke kan argumentere for sin sag, så tyr man til skældsord. Det vil jeg ikke kalde styrke. Det er heller ikke politisk engagement. Det er i virkeligheden bare et tegn på lavt niveau i debatten.

    Vi er begyndt at importere nogle af de værste sider fra amerikansk politik, hvor alt bliver til had, lejre og personangreb. Men Danmark har historisk haft en helt anden debatkultur. Vi har været et land hvor man kunne være dybt uenige politisk og stadig tale ordentligt til hinanden.

    Man kan sagtens være rasende uenig med en politiker. Det er helt legitimt. Det er sådan et demokrati fungerer. Men hvis ens bidrag til debatten bare er at kalde folk øgenavne og smide en grine smiley efter dem, så bidrager man faktisk ikke med noget som helst.

    Tværtimod!

    Man er med til at ødelægge den demokratiske samtale.

    Jeg tror egentlig de fleste danskere er bedre end det. Men det kræver også at vi selv begynder at sige fra over for den måde debatten bliver kørt på.

    Uenighed er sundt i et demokrati. Had og hån er ikke. ☝🏼

    #DebatKultur #OrdentligTone #DemokratiskSamtale #PolitiskDebat #RespektIDebatten #TænkFørDuSkriver #Demokrati #SamtaleIkkeHade #UenighedErSundt #DanskPolitik #FacebookDebat #TalOrdentligt #Ytringsfrihed #AnsvarForOrd #SundDebat
    Jeg må indrømme, at jeg efterhånden bliver mere og mere træt af at se den måde politiske debatter foregår på Facebook. Det er som om, at noget er gået helt galt i måden vi taler til hinanden på. Og jeg taler ikke om politikere eller kandidater. Jeg taler om helt almindelige danskere. Det er blevet ekstremt giftigt. Hvis man læser kommentarspor under politiske opslag i dag, så handler det sjældent om argumenter eller uenighed længere. Det handler om at svine hinanden til. Folk bliver kaldt møgkælling, idiot, fede taber, landsforræder og alt muligt andet. Og ofte af mennesker, der ikke engang kan forklare, hvorfor de hader den pågældende politiker så meget. Det er som om nogle bare har besluttet sig for, at de hader bestemte personer eller partier, og så stopper refleksionen der. For mig er det faktisk et tegn på noget ret simpelt. Når man ikke kan argumentere for sin sag, så tyr man til skældsord. Det vil jeg ikke kalde styrke. Det er heller ikke politisk engagement. Det er i virkeligheden bare et tegn på lavt niveau i debatten. Vi er begyndt at importere nogle af de værste sider fra amerikansk politik, hvor alt bliver til had, lejre og personangreb. Men Danmark har historisk haft en helt anden debatkultur. Vi har været et land hvor man kunne være dybt uenige politisk og stadig tale ordentligt til hinanden. Man kan sagtens være rasende uenig med en politiker. Det er helt legitimt. Det er sådan et demokrati fungerer. Men hvis ens bidrag til debatten bare er at kalde folk øgenavne og smide en grine smiley efter dem, så bidrager man faktisk ikke med noget som helst. Tværtimod! Man er med til at ødelægge den demokratiske samtale. Jeg tror egentlig de fleste danskere er bedre end det. Men det kræver også at vi selv begynder at sige fra over for den måde debatten bliver kørt på. Uenighed er sundt i et demokrati. Had og hån er ikke. ☝🏼😌 #DebatKultur #OrdentligTone #DemokratiskSamtale #PolitiskDebat #RespektIDebatten #TænkFørDuSkriver #Demokrati #SamtaleIkkeHade #UenighedErSundt #DanskPolitik #FacebookDebat #TalOrdentligt #Ytringsfrihed #AnsvarForOrd #SundDebat
    Like
    Yay
    Love
    8
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Hold kæft nogle Klaphatte

    https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-04-06-radiovaerter-grinede-af-person-med-handicap-simpelthen-ikke-til-at-holde-ud
    Hold kæft nogle Klaphatte 🙄 https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-04-06-radiovaerter-grinede-af-person-med-handicap-simpelthen-ikke-til-at-holde-ud
    NYHEDER.TV2.DK
    Radioværter grinede af person med handicap – ”simpelthen ikke til at holde ud”
    Radioudsendelsen er blevet afpubliceret og vil blive klippet til, oplyser Radio IIII.
    Sad
    Angry
    8
    2 Kommentarer 0 Delinger 761 Visninger
Flere resultater