Dagens Arne :

Hvor er alle sommerfuglene
når det regner?

I solen flakser de om mig
De sætter sig på ribsbusken
og folder dydigt vingerne sammen
De stiger to og to mod det blå
og binder ellevilde sløjfer af luft
om hinanden

Gedehamsen knitrer sin gul-sorte advarsel
Hvepsefluen viser sit frygtelige hvide ansigt
så blottet for træk som en snebold.
Bredtægerene hægter sig mageligt sammen
Triungulinerne vifter med alle de små forben
for at lokke jordbien ned
så de kan springe op og gribe fat om dens bugpels.

I solskin er haven levende
og alle buskene summer

De første dråber
falder sørgmodigt
Endnu i faldet
lukket om sig selv
i en glitrende dråbe
Men i nedstyrtningen i regnvandstønden
splintret og udslettet.

Og haven ligger tømt tilbage.

Jeg har prøvet at følge sommerfuglene
når de forsvinder i regnen.
Jeg har set efter på bladenes underside
og i læ under græsstrå.
Jeg har skrabet i jorden
og spejdet op under tagskæg
Men de er der ikke.

Sidder de som sammenrullede paraplyer
i en garderobe
et sted under skræppebladene?
Har de knyttet sig sammen
til næsten usynlige vingekugler?
Skifter de farve
så man ikke kan se dem
når de kliner sig ind mod træets bark?

De er der ikke.
De er ikke i vores verden.

Når de kan lugte
en regndråbe
falde
glider de gennem sprækkerne
i tiden

Løvtæger og urtesvirrefluer
Mosskorpioner og løbebiller
Stor bredpande og blygrå lavspinder
Guldfodet dyndflue og snegleådselsbille –
Alle glider de ned i ormehuller og revner
og kommer ud på den anden side

Alle havens insekter har samme mål.
De sætter sig på en bron tosaurus
der ligger og grynter i en muddersø
engang i kultiden.

De folder vingerne ud mod den evige sol
De ryster haven af benene
De tripper over øglens tykke læderhud
De danner summende kredse
og danser deres tidsrejsedans
indtil et signal gennem tidssprækken
fortæller dem
at solen er vendt tilbage til menneskenes tid

Så folder de sig sammen
og glider igen gennem tidssprækken
flade som dankort i en pengeautomat
og kommer tilbage til mig.

De flakser om hjortetrøst
De sætter sig på solbærbusken
De stiger to og to mod solen
og binder usynlige sløjfer om hinanden.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Ikke en dansemyg
falder til jorden
uden at Gud samler den op
og propper den ned
i sin store vinterflaske.

I den mørke januar
sidder Gud ved bordet
med flasken foran sig
og lytter glad
til insekternes sang

Når det bliver forår
trækker Gud skyerne til side
med sine vældige hænder
Så tager han flasken fra bordet
og vender den om
De falder i en gylden regn over blomsterne
bier og gedehamse
De falder som blomster over kirsebærtræerne
dagpåfugleøjer og kejserkåber

Gud bliver stående lidt
og hører på den summende lyd
der stiger op til hans øre.
Så går han ind
lukker perleporten efter sig
og smiler

©Arne Herløv Petersen

Enhver haveejer har nok på et eller andet tidspunkt oplevet udfordringer med planter, der vokser på steder de ikke er ønsket, eller har problemer med larver eller andre småkravl, der er en anelse for begejstrede for havens planter...

Det har Homo sapiens fundet mange løsninger på, og de er alle mere eller mindre ækle....

I vores have, er alle former for udryddelse "no go"...
Løsningen her er enkel, hvis der er for mange larver på en plante, bliver nogle af dem forsigtigt flyttet til en tilsvarende, eller jeg planter flere, så der er mad nok til alle.
Samtidig er der gode vilkår for "havens slyngler", så de tager i høj grad for sig af retterne....
Det bedste eksempel på det, er nok Buksbomhalvmøllene, som mange frygter.
De flyttede endelig ind i vores have for nogle år siden, men i modsætning til de fleste andre steder, står min lille Buksbomhæk endnu... Larverne bliver stort set alle ædt af edderkopper og rovtæger, faktisk var jeg lige ved at tro, at de havde udryddet dem sidste år, men der var heldivis nogle få tilbage.

Også snyltehvepse og gedehamse, snylte- og rovfluer tager deres del, ligesom svirrefluelarver og mariehøns og deres larver tager for sig af retterne.

Også billerne er værd et nævne, både de voksne og deres larver er rovdyr, og f.eks Sneglerøveren er med sit lange hoved, specialiseret i at spise snegle med hus, selvom den heller ikke går af vejen for at guffe nøgensnegle

Langt de fleste af de planter de fleste klassificerer som ukrudt, er gode værtsplanter for et væld af havens småkravl, ofte med så stor succes, at jeg har måttet så og udplante f.eks skræpper og Burresnerre, fordi der ganske enkelt ikke var nok til "mine" larver....

Så, hvis man lykkes med at skabe en have i fornuftig balance, er der stort set ikke andet at lave end klipning af græs og beskæring af træer og buske, og dermed masser af tid til "blot" at nyde det hele

Her kommer et lille udvalg af mine små hjælpere, navne kommer som kommentarer til billederne

På en kold og grå dag, kan det godt være en anelse op ad bakke, at få øje på det forår der venter med sol, varme og masser af travle småkravl, der bringer liv i haven, så her kommer en håndfuld af havens skønne små beboere, alle mødt mellem 2. og 7. marts sidste år

Først er det en hyggelig Dyndflue- Eristalis tenax, der har travlt med at fylde energidepoterne efter en lang vinterdvale.
Det er en rigtig forårsbebuder, man kan møde på lune dage allerede fra starten af februar, hvor den besøger de blomstrende Erantis

Også de fine Syvplettede mariehøns- Coccinella septempunctata er der nærmest garanti for at kunne hilse på, så snart solens stråler varmer blot en smule, her deler de en god plads med en lille Pardosa sp.

Den store smukke Tømrerbi- Xylocopa violacea blev en af sidste års store oplevelser, den er sjælden i Danmark, og jeg må indrømme, at det var en af dem, der fik pulsen til at stige en smule.... og der er ingen tvivl om, at det er en af dem jeg i den grad håber at møde igen

Også Honningbierne- Apis mellifera, er tidligt ude, og arbejderne dukker op, så snart det er varmt nok.
Den er ikke synderlig velkommen i vores have- jeg vil hellere have naturligt forekommende bier, og ikke fritflyvende produktionsdyr.... Dog møder jeg kun få, og de bliver hurtigt til føde for især larverne af Biulvene og Stor gedehams

Til slut den super smukke Slank enebærtæge- Cyphostethus tristriatus, der faktisk kan mødes året rundt, men når først forårssolen rigtig begynder at varme, sidder de ofte i ret stort antal, og nyder varmen på Enebær, Thuja og Cypres

En lille hilsen til morgenkaffen

I dag fra en skøn Drommedarspinder- Notodonta dromedarius, hvis finurlige larve jeg mødte i slutningen af august på en mindre Vortebirk.

Der var en meget ihærdig Stor gedehams, der tilsyneladende havde tænkt sig at larven kunne være et lækkert måltid, og indrømmet, jeg har et blødt punkt for mine larver, så den kom med ind i sikkerhed i larvepensionen.
Da jeg senere ville sætte den ud, var den gået i gang med at forpuppe sig, så den fik lov at blive

Midt i august klækkede den smukkeste imago, der i skumringen selvfølgelig blev sat ud på det træ hvor den boede som larve

Indrømmet... jeg er en anelse pylret, når det kommer til havens mange skønne larver....

I slutningen af juli mødte jeg en smuk larve af Dromedarspinder- Notodonta dromedarius på en lille Vortebirk, og da jeg ville sætte den tilbage på træet efter at have fotograferet den, blev den næsten snuppet af en Stor gedehams...... det kunne jeg ikke lige bære, så den kom med ind i "larvepensionen", og da jeg kiggede til den næste morgen, havde den forpuppet sig

I fredags sad der den smukkeste imago og ventede på mig
Den lod sig tålmodigt fotografere, og blev naturligvis sat ud på sit træ, da mørket faldt på

Dagens Arne:

Lige meget hvor vi er
holder de øje med os.

Spætten telegraferer sit budskab
Stæren skynder sig ind i redekassen
og tager høretelefoner på.

Fluen på væggen
summer koordinaterne videre.
En gedehams i vindueskarmen
fortæller, hvad der skal gøres.

Ude i haven
springer springhalerne rundt
med kurerpost.
Pindsvinet vågner
og plirrer med øjnene.
Så skal man til det igen.

En sikkerhedskordon er etableret
tredive meter fra huset
Ingen slipper ud
Myrerne stabler grannåle op
Bænkebiderne smuldrer træværket
Ormene graver gange

Er det ikke for meget?
pipper en blåmejse.
Det er biologiske masseødelæggelsesvåben,
der er tale om, siger bladlusen.
Forstøvede giftdråber, der rammer i flæng.
Han har fået en advarsel,
Men han bliver ved.
Vi må statuere et eksempel.

Inde i huset
sidder vi om bordet og spiser
da vi hører
de knitrende insektstemmer
komme nærmere.

©Arne Herløv Petersen

Med gårsdagens lettere sensationsprægede artikler om fundet af en Asiatisk gedehams- Vespa velutina på Fyn, og som forhåbentlig ikke medfører, at der nu bliver klasket en mængde fredelige gul-sorte insekter..... kommer her en lille hyldest til den smukke hjemmehørende Stor gedehams- Vespa crabro

Det er en imponerende skabning, der får de fleste til at kigge en ekstra gang, når man er heldig at møde den, særligt de store dronninger man ofte møder i foråret efter de har overvintret et beskyttet sted, er en stor oplevelse hver gang.

De er langt mere fredelige end de mindre Gedehamse, blot man holder sig på passende afstand af deres bo, særligt i sensommeren.
De lever af en bred vifte af insekter, bla. en del af de mindre Gedehamse... som den fanger i flugten, og bringer hjem til deres larver.

Denne her var jeg heldig at møde sidste sommer, hvor den havde tilbragt natten på en agurkeplante i et af drivhusene.
Den havde stor tålmodighed med mit ønske om at fotografere den, den lod sig oven i købet flytte lidt, så jeg kunne få et billede af dens smukke hoved
På det sidste billede viser den ved at løfte det ene forben op i luften, at "Nu er det nok", i øvrigt samme adfærd man kan se hos Humlebierne