Efter at EU har lempet kravene til rapportering af bæredygtighed, skærer flere virksomheder nu i ESG-budgetter og medarbejdere. Besparelsen bør anvendes til at optimere integrationen af ESG i salg, indkøb, innovation og risikostyring – præcis dér, hvor bæredygtighed skal omsættes til forretning. https://finans.dk/debat/ECE19607395/brug-friheden-til-at-goere-baeredygtighed-til-forretning/

Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. https://sustainbusiness.dk/webinar-hvad-betyder-esg-kravene-for-bankernes-kreditvurdering/ https://vimeo.com/1222672618?fl=pl&fe=vl

Mon det får tyven til at tænke sig om en ekstra gang ?? Syns den var sød. Fandt skiltet for 12 år siden i en forretning

🤔 Spekulationerne løber som, forventet stærkt.. Hvem skal arve? Dolly Parton var kendt som en ikonisk sangskriver - og en benhård forretningskvinde, der nu efterlader sig en svimlende formue. Endnu er Dolly Partons testamente ikke offentliggjort. Derfor er et af de spørgsmål, der onsdag stilles i de internationale medier: Hvad skal der blive af Dolly Partons formue? Men meget kunne tyde på, at hun har forberedt sig i god tid. I et interview med mediet Music Week fortalte countrylegenden nemlig i 2020, at hun havde brugt år på at forberede, hvad der skulle ske med hendes aktiver, når hun engang døde. »Det har taget flere år, og det er virkelig hårdt at få styr på det hele. Men man bliver nødt til at gøre det, for man har simpelthen ikke lyst til at efterlade et stort rod,« sagde Dolly Parton i interviewet. Ifølge Forbes tjente countrystjernen størstedelen af sine penge gennem de 50 procent, hun ejede af virksomheden Dollywoood Company, der blandt andet ejede forlystelsesparken i Tennessee af samme navn. Derudover har hun altid værnet om sine musikrettigheder. Selvom man i den moderne musikindustri ofte har set store stjerner sælge ud af deres musikkatalog, så var ejerskab vigtigt for Parton, som indtil sin død ejede sin egen musik. Musik-kataloget på mere end 3.000 sange, er ifølge et estimat fra Forbes fra 2025 hele 120 millioner kroner værd, svarende til godt 770 millioner danske kroner. Ja, udover at være en gudsbenådet musiker sanger og sangskriver, var Dolly Parton også en skarp forretningskvinde... 💞 Må freden sænke sig over hendes minde.

Ja ja Salling group.. Jeres troværdighed kan være på et meget lille sted.... Under Corona perioden, lod Politikerne forretningerne sætte priserne op, for at redde forretningerne. De fik lov til det mod at love at priserne ville blive sat ned til samme niveau som FØR corona perioden. Og hvad skete der? Ingen priser faldt til samme niveau som før corona. Det var lige præcis det mange af os råbte om at man ikke skulle gøre, for forretningerne ville ikke sætte priserne ned bagefter. Og hvem fik ret? Det gjorde dem der stod og råbte op om at man skulle lade være med at lave den aftale. Det bliver akkurat det samme igen. Når de fjerner afgifterne på nogle fødevarer, så finder butikkerne en undskyldning for at sætte prisen tilsvarende op. Det kræver altså ikke en psykologisk ej heller en matematisk afhandling at regne det ud. At vi så har en Statsminister der står og er fuldstændig enten total ligeglad eller bare er meget blåøjet og ikke kan huske tilbage til Corona perioden og de aftaler hun selv indgik med erhvervslivet, udviser en eklatant naivitet. I forgårs hørte jeg hende stå og sige ”At vi må kunne lave en aftale med erhvervslivet om at de ikke sætter priserne op, og så håbe de overholder den..” Det er jo til grin, at hun fortsætter med at være så dum.. for man er dum hvis man tror at erhvervslivet overholder en aftale, hvor de rent faktisk ser en mulighed for mere omsætning…. Det handler om p.e.n.g.e. intet andet. Ren kapitalisme. Vi har faktisk set det scenarie før. Da man fjernede punktafgiften for bl.a. CD’ere/LP’ere i 90’erne. Der gik ikke lang tid før butikkerne satte prisen op så CD’ere kostede akkurat det samme som før punktafgiften blev fjernet. Vi har set det med fedt afgiften, sukkerafgiften på Sodavand osv. Man er enten inkompetent eller voldsom naiv hvis man tror at sunde fødevarer forbliver billigere. Det kommer ikke til at ske, det er penge det drejer sig om, ren og rå kapitalisme, mere vil have mere. I min optik, er det inkompetent at gøre det. I øvrigt, er det ikke lidt ironisk at vi glædeligt betaler 2,75 kr for et æble? Eller 3.75 for en pære? Alt sammen produceret i Danmark og Noget naturen i bund og grund giver os gratis….? Det samme med kartofler osv. Jeg ved godt det er Enhedslistens forslag, og jeg finder det vildt sympatisk – men hvis ikke der følger et stykke lovgivning med der forbyder firmaerne at sætte priserne op på frugt og grønt, så er det fuldstændig til grin. Og det er vores Politikere også. Jeg vil råde alle der kan, til at droppe de store forretninger, find en gårdbutik eller to og støt op om de små – eller køb et stykke jord, og begynd at blive selvforsynende. Slå dig sammen med en anden køb/lej noget jord, dyrk de ting du skal bruge, og sælg det der er tilovers. https://www.bt.dk/dagligvarer/eksklusivt-til-bt-danmarks-foerende-dagligvareboss-kommer-med-garanti

Med løfterne om en vild AI-fremtid vil verdens techgiganter helt ind i vores mest private liv, vores computere og devices for at træne på al data - business and pleasure. Det er måske ved at være sidste mulighed for at stoppe op, hvis vi som forretninger og individer ikke ønsker at vores intellektuelle ejendom og privatliv forsvinder gennem en sprække i pc-kabinettet. Det handler om at finde den delikate balance, hvor du stadig tilfører værdi ved brugen af AI. Artiklen fortsætter efter annoncen Hør blot Palantir-topchef Alex Karp, når han opgør trade-off'et mellem købet af AI-tokens og den værdi, du får fra den kunstige intelligens. »I en erhvervskontekst lader folk sig nøje med rent token-spil for galleriet,« siger Karp ved fremlæggelsen af selskabets halvårsregnskab og tilføjer: »hvor du betaler for retten til, at (frontier-laboratorierne) overfører din intellektuelle ejendomsret, din knowhow og din ekspertise til deres model, så de kan opbygge en konkurrerende virksomhed, der i sidste ende ikke har brug for hverken din virksomhed eller dine medarbejdere.« å imens ødelægger de viden, så de kan ende med at være eneejer af fortiden, så du skal betale for at få noget at vide - og det bliver dyrere og dyrere, som monopolet stærkes. Og da AI stadig ikke kan kende forskel på sandt og falsk og digter løs, vil du aldrig mere vide, om det, du får at vide, overhovedet passer eller er fri digtning tilpasset politiske mål. og som han spørger: hvem var det nu, der sidst brændte bøger? https://radar.dk/holdning/palantir-boss-advarer-imod-store-ai-modeller-imens-spiser-amazon-sjaeldne-boeger?1f4e2460cfb84ebe8cd48fb29bb9de08=52QsQPdlaZIji6Z5znzlss1pm0faAxOzv6txCZsaV-w

Grønne pensionsprodukter i 2026: 3,2 millioner danskere har muligheden – men branchen udnytter den ikke Er du villig til at acceptere et lidt højere CO2-aftryk for din pension i dag, hvis det er prisen for at finansiere fremtidens omstilling – eller bør vi kræve, at selskaberne taler samme sprog? I dag har 3,2 millioner danskere adgang til en grøn pension, men alligevel vælger færre end 5 % faktisk de bæredygtige tilvalg. En ny kortlægning fra AnsvarligFremtid (august 2026) af de store pensionsselskaber som PFA, Danica, AP Pension, Velliv og Nordea viser, at uklare regler og dårlige data holder den grønne omstilling af vores fælles pensionspenge tilbage. De tre vigtigste pointer fra analysen: Myten om dårligt afkast er afsløret: Den mest sejlivede barriere for grønne investeringer er frygten for, at den gode samvittighed koster på den lange bane. Kigger vi på de dugfriske tal for 2026, bliver denne frygt dog udfordret. PFA Klima Plus leverede i 2026 et afkast på 11,3 %, hvilket markant overgik standardproduktet PFA Plus, der landede på 8,3 %. EU-reglerne halter: Der er store huller i, hvor godt selskaberne følger EU’s grønne regler (taxonomien). Velliv (kun 1,7 % alignment) og AP Pension (1,2 %) ligger langt bagefter. Mærkeligt nok er Vellivs almindelige pensionsprodukt (2,1 %) faktisk mere grønt end deres særlige bæredygtige tilvalg. Fare for nedgradering: Hvis selskaberne ikke får styr på deres grønne indsats, risikerer de at miste deres status som "bæredygtige" produkter under de nye EU-regler (SFDR 2.0). Det kan betyde, at produkterne i stedet bliver stemplet som "under omstilling" – og det kan gøre dem mindre attraktive. God datakvalitet er ikke længere bare en bonus – det er en nødvendighed for at kunne drive en pensionsforretning i dag. Hvis selskaberne ikke bliver mere åbne om, hvad deres produkter faktisk indeholder, risikerer de både at blive beskyldt for greenwashing og at miste deres grønne mærkat. Selvom det i dag er risikofrit for kunderne at vælge grønne løsninger, skal pensionsselskaberne skærpe deres indsats – ellers mister de troværdigheden som bæredygtige. Læs hele analysen https://www.ansvarligfremtid.dk/hvor-baeredygtige-er-de-baeredygtige-pensionsprodukter/

Status på den Grønne Omstilling i Dansk Industri 2026 Klimaindsats og konkurrenceevne er i dag uadskillelige; mestrer man ikke sine Scope 3-data, risikerer man fravalg hos kunderne. Analysen af 2026-status tegner et billede af en dansk industri i to hastigheder. De store virksomheder opererer som professionelle klimaktører, mens en kritisk masse af SMV'er er fanget i en præ-fase præget af datamangel og strategisk blindhed over for det kommende markedspres. Industriens svendestykke er en realitet: Vækst kombineret med 49 % CO2-reduktion siden 1990. "Klimastatus 2026" dokumenterer en sektor, der eksekverer strategisk midt i geopolitisk uro. Tre afgørende fund: Elektrificering som værn: El udgør 61 % af energimikset. Det sikrer uafhængighed af naturgas og minimerer geopolitisk risiko. Overperformance: Med en forventet reduktion på 83 % i 2030 overperformer industrien de nationale mål markant. Datagabet: 49 % mangler fundament for CO2-regnskab. Data er nu den ultimative adgangsbillet til værdikæden. Grøn økonomi er den nye bundlinje Drivkraften er skiftet fra compliance til forretningsværdi. Når BIRN halverer gasforbruget via varmegenvinding, og Nobian øger driftsfleksibilitet via elektrificering, er det benhård optimering. Link : https://www.danskindustri.dk/brancher/di-produktion/klimastatus-i-danske-produktionsvirksomheder-2026/

Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget. Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi: produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser; der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder; hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande; det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder; det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem. https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025

Det er ret fascinerende at arbejde med AI. Jeg er ved et projekt sammen med en partner, og jeg har bygget vores eget projektstyringsværktøj. Lidt a la Trello. Man kan uploade og genbruge eksisterende materiale (dokumenter, forretningsplan Business Model Canvas el. lign.) arbejde videre på det og så skrive det ud som en præsentation i et pdf dokument eller hvad man har brug for. Det hedder ProjektArkitekt og kan findes og gratis prøves her: https://projektarkitekt.dk/