• Den gode bolig hele livet
    - Finans Danmarks boligudspil 2026

    Det danske boligmarked er udfordret. Med udspillet "Den gode bolig hele livet" (september 2026) foreslår Finans Danmark tre vigtige ændringer for at skabe balance:

    1) Flere boliger i byerne
    København mangler 53.000 boliger, og der er især mangel på små lejligheder. Vi skal gøre det lettere at bygge tagboliger og omdanne gamle erhvervslokaler til boliger.

    2) Lån til alle – uanset postnummer
    Det skal være muligt at låne penge i hele landet. Ved at koble låneløfter sammen med bedre infrastruktur og grønne fradrag, fjerner vi de geografiske barrierer.

    3) Mere fleksible låne-regler
    Reglerne skal passe til virkeligheden. Unge med stabile jobs skal have lettere adgang til lån, og seniorer skal have smidigere muligheder for at bruge friværdien i deres bolig.

    Målet er at skabe mere bevægelse på markedet.
    Hvis de ældre får bedre boliger, frigøres der plads til de næste generationer. Fleksibilitet er nøglen til et boligmarked, der fungerer for alle.

    Finans Danmarks boligudspil 2026

    https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-lancerer-boligudspil-gode-boliger-gennem-hele-livet/
    Den gode bolig hele livet - Finans Danmarks boligudspil 2026 Det danske boligmarked er udfordret. Med udspillet "Den gode bolig hele livet" (september 2026) foreslår Finans Danmark tre vigtige ændringer for at skabe balance: 1) Flere boliger i byerne København mangler 53.000 boliger, og der er især mangel på små lejligheder. Vi skal gøre det lettere at bygge tagboliger og omdanne gamle erhvervslokaler til boliger. 2) Lån til alle – uanset postnummer Det skal være muligt at låne penge i hele landet. Ved at koble låneløfter sammen med bedre infrastruktur og grønne fradrag, fjerner vi de geografiske barrierer. 3) Mere fleksible låne-regler Reglerne skal passe til virkeligheden. Unge med stabile jobs skal have lettere adgang til lån, og seniorer skal have smidigere muligheder for at bruge friværdien i deres bolig. Målet er at skabe mere bevægelse på markedet. Hvis de ældre får bedre boliger, frigøres der plads til de næste generationer. Fleksibilitet er nøglen til et boligmarked, der fungerer for alle. Finans Danmarks boligudspil 2026 https://finansdanmark.dk/nyheder/2026/september/finans-danmark-lancerer-boligudspil-gode-boliger-gennem-hele-livet/
    Like
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 535 Visninger
  • Hvis du får læst artiklen, vil du nok give mig ret i vigtigheden af at forstå følgende udsagn:

    Funktionel træning, funktionelt liv.

    Det er meget enkelt, enten skal du være relativt bevægelig, sund og rask, eller også skal du selv have resourcer til at pleje dig, for samfundet vil ikke kunne løfte byrden med alle os gamle, da der ikke er unge nok...

    https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10961449/Mens-verden-står-i-flammer-tikker-en-demografisk-bombe-ind-i-baghaven
    Hvis du får læst artiklen, vil du nok give mig ret i vigtigheden af at forstå følgende udsagn: Funktionel træning, funktionelt liv. Det er meget enkelt, enten skal du være relativt bevægelig, sund og rask, eller også skal du selv have resourcer til at pleje dig, for samfundet vil ikke kunne løfte byrden med alle os gamle, da der ikke er unge nok... https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10961449/Mens-verden-står-i-flammer-tikker-en-demografisk-bombe-ind-i-baghaven
    POLITIKEN.DK
    Mens verden står i flammer, tikker en demografisk bombe ind
    Europa er blevet et Hotel Romantik uden ansatte til at hjælpe de gamle, grå gæster i deres sensommerselvrealisering.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 461 Visninger
  • 20-årig har givet ChatGPT adgang til hele sin økonomi.
    En professor i cyber sikkerhed advarer om risikoen, mens en privatøkonom ser muligheder. OpenAI udtaler sig til TV 2.
    Hvor mange penge bruger du på takeaway - Hvor mange abonnementer betaler du egentlig for - Og hvor kan du spare?

    20-årige Jakob Drist Fisker behøver ikke selv at finde svarene, da han bare kan spørge ChatGPT.
    Han har nemlig brugt MitID til at koble sin bank til en løsning, som giver chatbotten adgang til hele hans privatøkonomi.
    - Jeg skal flytte hjemmefra, så jeg skal have styr på økonomien, siger Jakob Drist Fisker fra Vordingborg, som netop er begyndt at læse økonomi og IT i København.

    Han syntes ikke, at han kunne danne sig et overblik gennem sin egen net- og mobilbank. Derfor byggede han sin egen løsning og så gik det helt galt.

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    20-årig har givet ChatGPT adgang til hele sin økonomi. En professor i cyber sikkerhed advarer om risikoen, mens en privatøkonom ser muligheder. OpenAI udtaler sig til TV 2. Hvor mange penge bruger du på takeaway - Hvor mange abonnementer betaler du egentlig for - Og hvor kan du spare? 20-årige Jakob Drist Fisker behøver ikke selv at finde svarene, da han bare kan spørge ChatGPT. Han har nemlig brugt MitID til at koble sin bank til en løsning, som giver chatbotten adgang til hele hans privatøkonomi. - Jeg skal flytte hjemmefra, så jeg skal have styr på økonomien, siger Jakob Drist Fisker fra Vordingborg, som netop er begyndt at læse økonomi og IT i København. 🤨 Han syntes ikke, at han kunne danne sig et overblik gennem sin egen net- og mobilbank. Derfor byggede han sin egen løsning og så gik det helt galt. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    NYHEDER.TV2.DK
    Eksperter advarer mod brug af chatbots til økonomisk rådgivning
    Chatgpt svarede forkert næsten halvdelen af gangene på spørgsmål om privatøkonomi, viser dansk undersøgelse.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 498 Visninger
  • Ferien er forbi og hovedparten af den danske befolkning skal tilbage i "Hamsterhjulet"... og så er det man værdsætter sin pensionist tilværelse - en tilværelse som Statsminister Mette Frederiksen ihærdig forsøger at forkorte, for den næste generation af folkepensionister.


    Overgangen fra ferie til hverdag kan for mange mærkes som en brat landing, hvor hamsterhjulet hurtigt snurrer igennem igen. Forståelsen for at værdsætte friheden i en veltjent pensionisttilværelse er fuldt ud forståelig.

    Debatten om den fremtidige pensionsalder blev sat på spidsen med "Arne-pensionen", det blev fra at være en rettighed, til handler i høj grad om balancen mellem to hensyn:

    Det økonomiske og demografiske hensyn: Regeringen og Mette Frederiksen peger på, at vi lever længere, og at arbejdsstyrken skal kunne bære velfærdssamfundet i fremtiden, når der bliver relativt færre erhvervsaktive til at forsørge flere ældre.

    Det menneskelige og nedslidningsmæssige hensyn: Modstandere og kritikere fremhæver, at levetiden ikke automatisk betyder flere fysisk raske år på arbejdsmarkedet, og at mange faggrupper ganske enkelt ikke kan holde til det øgede antal år i hamsterhjulet.

    Det er en af dansk politiks mest betændte balancegange: Hvordan sikrer man et økonomisk bæredygtigt samfund uden at forringe livskvaliteten for dem, der har arbejdet et helt liv?

    Obs! Hvilke konkrete ændringer i pensionsreglerne tænker du særligt på i forhold til den næste generation?

    Obs! Mange "Seniorer 60+" er desværre i en overgangsfase, hvor tvivlen om fremtiden nager - hvornår skal jeg stoppe og nyde mit otium, en beslutning som er helt op til dig selv at træffe... Men se ind til #Seniorerne, din tilværelse går ikke i stå: https://socii.dk/groups/2420260413063924

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    😉 Ferien er forbi og hovedparten af den danske befolkning skal tilbage i "Hamsterhjulet"... og så er det man værdsætter sin pensionist tilværelse - en tilværelse som Statsminister Mette Frederiksen ihærdig forsøger at forkorte, for den næste generation af folkepensionister. Overgangen fra ferie til hverdag kan for mange mærkes som en brat landing, hvor hamsterhjulet hurtigt snurrer igennem igen. Forståelsen for at værdsætte friheden i en veltjent pensionisttilværelse er fuldt ud forståelig. Debatten om den fremtidige pensionsalder blev sat på spidsen med "Arne-pensionen", det blev fra at være en rettighed, til handler i høj grad om balancen mellem to hensyn: Det økonomiske og demografiske hensyn: Regeringen og Mette Frederiksen peger på, at vi lever længere, og at arbejdsstyrken skal kunne bære velfærdssamfundet i fremtiden, når der bliver relativt færre erhvervsaktive til at forsørge flere ældre. Det menneskelige og nedslidningsmæssige hensyn: Modstandere og kritikere fremhæver, at levetiden ikke automatisk betyder flere fysisk raske år på arbejdsmarkedet, og at mange faggrupper ganske enkelt ikke kan holde til det øgede antal år i hamsterhjulet. Det er en af dansk politiks mest betændte balancegange: Hvordan sikrer man et økonomisk bæredygtigt samfund uden at forringe livskvaliteten for dem, der har arbejdet et helt liv? 📌 Obs! Hvilke konkrete ændringer i pensionsreglerne tænker du særligt på i forhold til den næste generation? Obs! Mange "Seniorer 60+" er desværre i en overgangsfase, hvor tvivlen om fremtiden nager - hvornår skal jeg stoppe og nyde mit otium, en beslutning som er helt op til dig selv at træffe... Men se ind til #Seniorerne, din tilværelse går ikke i stå: https://socii.dk/groups/2420260413063924 #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    2 Kommentarer 0 Delinger 725 Visninger
  • Ferien er forbi og hovedparten af den danske befolkning skal tilbage i "Hamsterhjulet"... og så er det man værdsætter sin pensionist tilværelse - en tilværelse som Statsminister Mette Frederiksen ihærdig forsøger at forkorte, for den næste generation af folkepensionister.


    Overgangen fra ferie til hverdag kan for mange mærkes som en brat landing, hvor hamsterhjulet hurtigt snurrer igennem igen. Forståelsen for at værdsætte friheden i en veltjent pensionisttilværelse er fuldt ud forståelig.

    Debatten om den fremtidige pensionsalder blev sat på spidsen med "Arne-pensionen", det blev fra at være en rettighed, til handler i høj grad om balancen mellem to hensyn:

    Det økonomiske og demografiske hensyn: Regeringen og Mette Frederiksen peger på, at vi lever længere, og at arbejdsstyrken skal kunne bære velfærdssamfundet i fremtiden, når der bliver relativt færre erhvervsaktive til at forsørge flere ældre.

    Det menneskelige og nedslidningsmæssige hensyn: Modstandere og kritikere fremhæver, at levetiden ikke automatisk betyder flere fysisk raske år på arbejdsmarkedet, og at mange faggrupper ganske enkelt ikke kan holde til det øgede antal år i hamsterhjulet.

    Det er en af dansk politiks mest betændte balancegange: Hvordan sikrer man et økonomisk bæredygtigt samfund uden at forringe livskvaliteten for dem, der har arbejdet et helt liv?

    Obs! Hvilke konkrete ændringer i pensionsreglerne tænker du særligt på i forhold til den næste generation?

    Obs! Mange "Seniorer 60+" er desværre i en overgangsfase, hvor tvivlen om fremtiden nager - hvornår skal jeg stoppe og nyde mit otium, en beslutning som er helt op til dig selv at træffe... Men se ind til #Seniorerne, din tilværelse går ikke i stå: https://socii.dk/groups/2420260413063924

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    😉 Ferien er forbi og hovedparten af den danske befolkning skal tilbage i "Hamsterhjulet"... og så er det man værdsætter sin pensionist tilværelse - en tilværelse som Statsminister Mette Frederiksen ihærdig forsøger at forkorte, for den næste generation af folkepensionister. Overgangen fra ferie til hverdag kan for mange mærkes som en brat landing, hvor hamsterhjulet hurtigt snurrer igennem igen. Forståelsen for at værdsætte friheden i en veltjent pensionisttilværelse er fuldt ud forståelig. Debatten om den fremtidige pensionsalder blev sat på spidsen med "Arne-pensionen", det blev fra at være en rettighed, til handler i høj grad om balancen mellem to hensyn: Det økonomiske og demografiske hensyn: Regeringen og Mette Frederiksen peger på, at vi lever længere, og at arbejdsstyrken skal kunne bære velfærdssamfundet i fremtiden, når der bliver relativt færre erhvervsaktive til at forsørge flere ældre. Det menneskelige og nedslidningsmæssige hensyn: Modstandere og kritikere fremhæver, at levetiden ikke automatisk betyder flere fysisk raske år på arbejdsmarkedet, og at mange faggrupper ganske enkelt ikke kan holde til det øgede antal år i hamsterhjulet. Det er en af dansk politiks mest betændte balancegange: Hvordan sikrer man et økonomisk bæredygtigt samfund uden at forringe livskvaliteten for dem, der har arbejdet et helt liv? 📌 Obs! Hvilke konkrete ændringer i pensionsreglerne tænker du særligt på i forhold til den næste generation? Obs! Mange "Seniorer 60+" er desværre i en overgangsfase, hvor tvivlen om fremtiden nager - hvornår skal jeg stoppe og nyde mit otium, en beslutning som er helt op til dig selv at træffe... Men se ind til #Seniorerne, din tilværelse går ikke i stå: https://socii.dk/groups/2420260413063924 Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 689 Visninger
  • Du risikerer at købe en Elcykel, der er ulovlig at bruge!!!
    Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Sikker Trafik har klaget til Forbrugerombudsmanden over forhandleres reklamer for elcykler...
    Flere firmaer reklamerer i strid med loven, mener organisationer.
    Loven siger: En elcykel må assistere op til 25 kilometer i timen, hvis der trædes i pedalerne, og kan den indstilles til at køre hurtigere, så er den ikke lovlig på offentlig vej.

    Vil du undgå at din #Elcykel konfiskeret af politiet, hvis du bliver taget i at den køre for stærkt - så er det smart at være på forkant med reglerne, nå du beslutter dig hos forhandleren.

    Hvornår bliver el-løbehjul og andre ét- og tohjulede selvkørende maskiner, taget op til vurdering... fortovet er snart det farligste sted at færdes som fodgænger.

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    📌 Du risikerer at købe en Elcykel, der er ulovlig at bruge!!! Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Sikker Trafik har klaget til Forbrugerombudsmanden over forhandleres reklamer for elcykler... Flere firmaer reklamerer i strid med loven, mener organisationer. Loven siger: En elcykel må assistere op til 25 kilometer i timen, hvis der trædes i pedalerne, og kan den indstilles til at køre hurtigere, så er den ikke lovlig på offentlig vej. Vil du undgå at din #Elcykel konfiskeret af politiet, hvis du bliver taget i at den køre for stærkt - så er det smart at være på forkant med reglerne, nå du beslutter dig hos forhandleren. 🤔 Hvornår bliver el-løbehjul og andre ét- og tohjulede selvkørende maskiner, taget op til vurdering... fortovet er snart det farligste sted at færdes som fodgænger. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    WWW.DR.DK
    Du risikerer at købe en elcykel, der er ulovlig at bruge: Flere firmaer reklamerer i strid med loven, mener organisationer
    Forbrugerrådet Tænk og Rådet for Sikker Trafik har klaget til Forbrugerombudsmanden over forhandleres reklamer for elcykler.
    0 Kommentarer 0 Delinger 413 Visninger
  • Med fred i den ene hånd og krig i den anden...

    Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften).

    Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie.

    Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon.

    Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på.

    Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen?

    Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den.

    I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv.

    Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme.

    Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele)..

    Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her.

    Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den?

    Hvor begynder vi?

    Er det utopi?



    Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine

    Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten
    Med fred i den ene hånd og krig i den anden... Amerikanerne optrapper netop nu krigen i Iran, alt imens de har såkaldte fredsmæglere i Ukraine for at mægle fred mellem Rusland og Ukraine. Det er da indbegrebet af en virkeliggørelse af den gamle Gnags sang "De vilde kaniner" (Hint overskriften). Jeg synes det er så underlig en verden vi lever i, når et land er krigsførende i et land og mægler fred i et andet... Der er et eller andet fuldstændig sygt i det scenarie. Vi lever i en verden hvor vi forgifter hinanden med alverdens sprøjtegifte på vores egen mad, en verden hvor vi behandler de mennesker der har slidt og slæbt og ødelagt sig selv i stykker, dem behandler vi dårligt. Vi fælder de træer vi skal bruge til at holde kloden afkølet med skygge, og de selv samme træer der skal rense den luft vi indånder, rense det vand vi drikker og det vand vi bader i osv alt sammen for ussel mammon. Men hvem har egentlig bestemt at det skal være sådan? Det er vel egentlig ligegyldigt hvem der har bestemt at det skal være sådan, det der betyder noget er, hvem der rent faktisk gør noget for at ændre de ting og den måde at leve på. Prøv at tænk, hvis vi alle sammen levede i pagt med naturen og kun dyrkede rene grønsager og frugt, og kun slagtede det vi skal bruge, og ikke mere end det. Prøv at tænk hvis alle lande arbejdede sammen om nå den verden.. der er intet vi ikke kan opnå sammen, til sammen har vi hidtil usete ressourcer. Bare lad os se frem i tiden, hvis alle arbejdede sammen om at menneskeheden kunne ikke bare leve i fred og fordragelighed her på jorden, men hvor meget kunne vi ikke opnå udenfor jordens atmosfære hvis vi alle arbejdede sammen? Men vigtigst af alt, hvad kunne vi ikke opnå ved at arbejde sammen om vores jordklode, og det fantastiske liv der er på den. I stedet for at smide bomber i hovedet på hinanden, føre krige over alt, kunne vi jo bruge de penge på at samarbejde for vores klode, vores fremtid. for livet som helhed. Kurere sygdomme, forlænge og forbedre vores liv osv. Vi er, så vidt vides, det eneste liv i universet, vi har kun den der blå lille kugle der hænger ude midt i det sorte tomrum. Så vidt vi ved er vi det eneste liv, og alligevel gør vi alt for at forkerte det liv på enhver tænkelig måde, i stedet for at arbejde for det samme. Ja ja det her lyder som om jeg har iført mig et par sandaler, et par fløjlsbukser med svaj i, og en blomstret skjorte og et farvet pandebånd og sidder midt i Thylejren og spiser klidboller og drikker urte te alt imens fredspiben med fniseurt får et ordentlig drøn... men jeg er lidt i det filosofiske hjørne i dag... og det eneste "fniseurt" jeg har fået er en evig strøm 95 oktan benzin duns lige op i fagotten ude fra Paludan Müllers vej (det virker det hele).. Jeg tror egentlig jeg vil stille et spørgsmål ud til hvem der end læser med her. Hvordan kommer vi dertil, hvor vi lever i pagt med naturen, og i fred med hinanden og måske endda ligefrem arbejder sammen for kloden, og livet på den? Hvor begynder vi? Er det utopi? Fred i den ene hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-krigen-i-ukraine Krig i den anden hånd : https://www.dr.dk/nyheder/udland/live-angreb-i-mellemoesten
    WWW.DR.DK
    LIVE Krigen i Ukraine
    Få seneste nyt fra krigen i Ukraine.
    Love
    1
    5 Kommentarer 0 Delinger 797 Visninger
  • USA's præsident Donald Trump kræver, at Apple retter ind.
    Han har allerede fået Google til at rette ind - Men det er ikke nok for USAs præsident, som nu beordrer Apple til at omdøbe Lake Ontario til Lake America på selskabets platforme.
    Det siger den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, ifølge det britiske medie BBC.

    »Præsidenten har taget direkte kontakt til Apple,« lyder det.
    Lake Ontario - eller på dansk Ontariosøen - er den mindste af De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada, og den er endt midt i en navne- og handelsstrid mellem de to lande.

    Amerikanske brugere ser nu 'Lake America' på Google Maps, mens canadiske brugere fortsat ser 'Lake Ontario'.

    I resten af verden vises begge navne. Men nord for grænsen er begejstringen til at overse.
    Ontarios regeringsleder Doug Ford har fået opsat et stort skilt ved søen med budskabet:

    »Lake Ontario: Nu og altid!«, mens Canadas premierminister Mark Carney har slået fast, at canadierne fortsat vil bruge det mere end 400 år gamle navn.

    Trumps navneskifte kommer midt i en voldsom handelskonflikt mellem USA og Canada.

    Præsidentens dekret ændrer kun navnet i USA's officielle geografiske database. Han kan altså ikke bestemme, hvad søen skal hedde i Canada.

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    USA's præsident Donald Trump kræver, at Apple retter ind. Han har allerede fået Google til at rette ind - Men det er ikke nok for USAs præsident, som nu beordrer Apple til at omdøbe Lake Ontario til Lake America på selskabets platforme. Det siger den amerikanske indenrigsminister, Doug Burgum, ifølge det britiske medie BBC. »Præsidenten har taget direkte kontakt til Apple,« lyder det. Lake Ontario - eller på dansk Ontariosøen - er den mindste af De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada, og den er endt midt i en navne- og handelsstrid mellem de to lande. Amerikanske brugere ser nu 'Lake America' på Google Maps, mens canadiske brugere fortsat ser 'Lake Ontario'. I resten af verden vises begge navne. Men nord for grænsen er begejstringen til at overse. Ontarios regeringsleder Doug Ford har fået opsat et stort skilt ved søen med budskabet: »Lake Ontario: Nu og altid!«, mens Canadas premierminister Mark Carney har slået fast, at canadierne fortsat vil bruge det mere end 400 år gamle navn. Trumps navneskifte kommer midt i en voldsom handelskonflikt mellem USA og Canada. Præsidentens dekret ændrer kun navnet i USA's officielle geografiske database. Han kan altså ikke bestemme, hvad søen skal hedde i Canada. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    WWW.BT.DK
    Donald Trump beordrer Apple: Skift navn nu
    USA's præsident Donald Trump kræver, at Apple retter ind.
    0 Kommentarer 0 Delinger 195 Visninger
  • Jeg syntes ikke helt jeg blev færdig med Bundsø i går, så da det gav opholdvejr, hoppede jeg på scooteren og føjtede derud igen. Det var ikke en dårlig beslutning. Jeg havde kun lige parkeret, da Fiskeørnen kom tonsende forbi. Og en dværgmåge fik jeg også foreviget

    #Natur #Biodiversitet #Fugle #Insekter #Botanik
    Jeg syntes ikke helt jeg blev færdig med Bundsø i går, så da det gav opholdvejr, hoppede jeg på scooteren og føjtede derud igen. Det var ikke en dårlig beslutning. Jeg havde kun lige parkeret, da Fiskeørnen kom tonsende forbi. Og en dværgmåge fik jeg også foreviget #Natur #Biodiversitet #Fugle #Insekter #Botanik
    Yay
    Like
    Love
    Wow
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 672 Visninger
  • Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko

    Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse.

    Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet.
    Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik.

    De vigtigste erkendelser:

    Systemisk kollaps
    Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050.

    Fødevaresikkerhed
    Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer.

    Geopolitiske kaskaderisici
    Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet.

    Konsekvenserne af et kollaps
    Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering.
    Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan.

    Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid.

    Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige?

    Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf
    Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse. Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet. Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik. De vigtigste erkendelser: Systemisk kollaps Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050. Fødevaresikkerhed Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer. Geopolitiske kaskaderisici Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet. Konsekvenserne af et kollaps Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering. Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan. Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid. Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige? Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf
    Sad
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater