Youtube kanalen "Just have a think" gennemgår her en rapport der lukker endnu et af de smuthuller nogle videnskabsfolk har sat deres lid til. Kvælstof er vigtig for planterne vækst, planters vækst er vigtig for CO2 optaget, altså er kvælstof vigtigt for CO2 ballancen i atmosfæren. Det ved forskerne jo godt, så langt, så godt... Men de har brugt forkerte værdier når de har regnet kvælstofomsætningen ud. Der er forskel på kvælstofomsætningen i eksempelvis landbrug der får kvælstof via kunstgødning, og urørt natur der må bruge den mængde kvælstof der nu engang er tilstede på vækststedet, og alle de variabler i omsætning er ikke med i forskningens formler. Alle udregninger holdt op imod hinanden giver en mango på ca 11%, og det er immervæk en sjat. Hurtige løsninger på kvælstof problemet er iøvrigt ikke på trapperne, tværtimod, for forskerne har i årevis forsøgt at skabe kvælstof på andre måder end vi skaber den i dag, og det uden held, i hvert fald ikke noget der kan bruges i stordrift! Så vi har kun den sædvanlige kedelige løsning, skru ned for CO2 udslippet, men nu, endnu hurtigere. https://youtu.be/ywxdWD6NqE8?si=ZYspR9FPrQbL38Pm

Videnskablig bog fra 1940 😀

Dagens Arne : Folk tror, det er riste og lyskasser De skraber fødderne af på tremmerne så deres hundelort på skoene drysser ned på os De smider tyggegummi og pølsepapir på os De tror det er lyskasser Men det er indgange til kasematterne Vi kan se deres fødder og ben når de går forbi Hvis vi er strakt ud på pinebænken kan vi nogle gange dreje hovedet lidt Når vi hænger på væggene kan vi se skråt til siden Så ser vi dem gå forbi deroppe Når vi bliver udsat for moderat fysisk pres skriger vi Men de hører os aldrig Sådan noget sker ikke i et demokratisk samfund Så derfor er vi der ikke. Om sommeren tager vogterne os med på skovtur Familier går rundt og fodrer hjortene Når vogterne tvinger os til at løbe så de kan more sig med klapjagt stopper folk op og kigger - Moar, hvad laver mændene? spørger børnene - Det hedder rollespil, min ven. De leger, det er anden verdenskrig. Men så siger de voksne til hinanden: - Det er godt nok lidt for livagtigt. De skulle tage og tænke på børnene Når vogterne har klemt alt det ud af os, vi har, og hugger hovederne af og sætter dem på stager stopper folk op og kigger lidt. Så siger de: - Det er noget nyt til halloween. Jeg tror, de har det i Fætter BR ©Arne Herløv Petersen

Et original avisudklip fra The Rodney & Otamatea Times, Waitemata & Kaipara Gazette, udgivet onsdag den 14. august 1912. Artiklen omhandler kulforbrug og dets indvirkning på klimaet, med en diskussion om, hvordan forbrænding af kul tilfører CO₂ til atmosfæren og kan påvirke jordens temperatur. Artiklens indhold om kulforbrug og CO₂'s indvirkning på klimaet stemmer med videnskabelige diskussioner fra den tid (f.eks. Arrhenius' teorier om drivhuseffekten, som blev fremsat i 1896). Dette er et ægte, historisk avisudklip og ikke et AI-genereret billede eller tekst.

Er Putin på jagt efter mineraler... Den russiske præsident, Vladimir Putin, har aflagt øen Iturup et besøg, skriver det russiske statslige nyhedsbureau Tass. Det er ikke hvilken som helst ø, han har været forbi for første gang, for øen er nemlig en del af øgruppen Kurilerne, som ligger mellem Rusland og Japan, og som begge lande gør krav på. Da Anden Verdenskrig sluttede, underskrev Rusland og Japan aldrig en formel fredsaftale, og den største forhindring mod, at den kom i hus, var ifølge Ritzau territorial uenighed om Kurilerne. Det daværende Sovjetunionen overtog få dage efter afslutningen på Anden Verdenskrig Kurilerne, og siden dengang har Sovjetunionen og senere Rusland opretholdt en militær tilstedeværelse på Kurilerne, skriver nyhedsbureauet AFP. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Husk at der sker noget i den virkelige verden idag. https://videnskab.dk/rummet/her-i-landet-kan-du-opleve-solformoerkelsen-12-august/

Vil du lede rammerne for fremtidens sundhedsforskere? 🎓🔬 Aarhus University søger en afdelingsleder til ph.d.~administrationen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her får du ansvar for en administration der servicerer ca. 750 ph.d.~studerende, 400 vejledere og afvikler 150 ph.d.~kurser årligt. En central ledelsesrolle i en kompleks organisation, hvor du både leder mennesker og udvikler professionelle, serviceorienterede sagsgange 👥 Din rolle: ~ Daglig ledelse af 11 engagerede medarbejdere med fokus på trivsel og udvikling via MUS, 1:1 og løbende feedback ~ Sikre sammenhængende og regeloverholdende sagsgange fra indskrivning til forsvar og afslutning af ph.d.~forløb 📋 ~ Driftsledelse: effektiv administrativ understøttelse, kompetencer i spil og løbende optimering og standardisering ~ Tæt samarbejde med ph.d.~skolelederen, fagmiljøerne og lederteams på tværs af universitetet ~ HR~opgaver for universitetsansatte ph.d.~studerende Vi forestiller os, at du: ~ Har erfaring med ledelse i en kompleks organisation og motiveres af personale~ og driftsledelse ~ Har en videregående uddannelse og solid baggrund inden for offentlig administration – gerne fra universitetssektoren ~ Er beslutningsdygtig, handlekraftig og kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk ✍️ ~ Er serviceminded, imødekommende og skaber et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø ~ Erfaring med ph.d.~området er en fordel, men ikke et krav Du får: En nøglerolle i Graduate School of Health med stor indflydelse på ph.d.~skolens udvikling Professionelt og hjælpsomt miljø med engagerede kolleger Mulighed for at sætte retning for administrativ understøttelse af forskningen Ansættelse pr. 1. november 2026 eller tidligere, fuldtid i Aarhus Klar til at skabe stærke rammer for sundhedsvidenskabelig forskning? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3091765/ #Afdelingsleder #PhDAdministration #AarhusUniversitet #AU #Health #Ledelse #OffentligAdministration #Universitet #Aarhus #LedigtJob

Accelerationen i den globale opvarmning: Grøn omstilling er ikke nok Mens vi rejser skove af solceller, accelererer den globale opvarmning med en hastighed, der gør nuværende klimamodeller forældede. Vi står over for et faretruende paradoks: Den grønne omstilling vinder frem, men klodens temperatur stiger hurtigere end nogensinde før. Dokumenteret acceleration: Siden 2015 er opvarmningen steget til 0,35 grader pr. årti. Stefan Rahmstorf påpeger, at der er 98 % statistisk sikkerhed for, at selve opvarmningstakten accelererer. Partikel-paradokset: Renere luft fra skibsfart og kulkraft fjerner svovlpartikler, der før fungerede som "spejle". Den utilsigtede bivirkning er, at mere solenergi nu rammer jordoverfladen direkte. Systemisk sårbarhed: Varmere have mister evnen til at optage CO2 – ligesom en varm sodavand mister sit brus. Denne feedback-mekanisme truer 1,5-graders målet allerede i 2030. Business as usual er en illusion Vi bevæger os fra en menneskeskabt krise mod et selvforstærkende, non-lineært system. James Hansen advarer om en klimafølsomhed på 4-5 grader, mens Bill McGuire kalder FN's nuværende prognoser for "komplet nonsens" og forudser en katastrofal stigning på 3 grader i 2050. Den nuværende, overordentlig kraftige El Niño i Stillehavet fungerer som et forstørrelsesglas på fremtidens klima. Den giver os en forsmag på en verden, hvor de vejrmønstre, vi har bygget vores civilisation på, bliver vendt på hovedet. Advarslerne fra videnskaben har lydt i årtier med stadigt stigende styrke. Som Eigil Kaas rammende konstaterer, er det svært at forstå, hvorfor verden ikke handler mere resolut, når konsekvenserne nu mærkes så tydeligt. Spørgsmålet er ikke længere, om modellerne får ret, men om vores samfund og politiske systemer overhovedet kan nå at tilpasse sig en virkelighed, der nu bevæger sig hurtigere end det menneskelige bureaukrati. Læs mere: https://www.berlingske.dk/videnskab/vindmoeller-snurrer-og-skove-af-solceller-rejser-sig-alligevel-gaar-verdenstermometeret-i-vejret-med-uhoert-hast

😎 Det ser spektakulært ud... To unikke himmelbegivenheder finder sted på samme dag i næste uge. Onsdag 12. august skal man have øjnene rettet mod himlen, hvis man befinder sig i Europa. Omkring klokken 18.30 finder den største solformørkelse i ti år nemlig sted, Det er astrofysikeren Knut Jørgen Røed Ødegaard, som fortæller, at det er en 'once in a lifetime'-begivenhed, og at vi ikke vil se en større formørkelse før 2039 eller 2048. Under solformørkelse vil det meste af solskiven være dækket af månen, men himmelfesten stopper ikke ved solformørkelsen. - Et par timer efter kan man nemlig opleve perseiderne stjerneskudssværm på sit højdepunkt. »Det er de to største himmelbegivenheder, vi kan se fra Jorden, og det gør det til et virkelig imponerende skue. Det er virkelig store himmeldag, eller himmelske festdag, fortæller Ødegaard. Stjerneskudssværm er en årlig begivenhed, men fordi den i år indtræffer så sent på dagen, at solen nærmer sig horisonten, vil den blande sig med farvespillet fra formørkelsen. Den kombination er helt unik, og ifølge astrofysikeren kommer vi ikke til at opleve det igen. (Perseiderne er en aktiv stjerneskudssværm, der hvert år kan opleves fra midten af juli til slutningen af august. Sværmen når sit maksimum natten mellem den 12. og 13. august, hvor man under gode forhold kan se op til 100 stjerneskud i timen) #Socii #solformørkelse #stjerneskud #KnutJørgenRøedØdegaard Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med. (Knut Jørgen Røed Ødegaard (født 6. maj 1966) er en norsk astrofysiker og kendt formidler af populærvidenskab. Han har tidligere arbejdet som formidlingsansvarlig ved Institut for teoretisk astrofysik på Universitetet i Oslo og har været leder af Solobservatoriet på Harestua).

BOGBLOGGER! Har du lyst til at anmelde denne bog? Skriv til mig på 2feetentertainment@gmail.com Fire gotiske noveller af Mary Shelley. Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) skrev ‘Frankenstein’, en af de største gyserromaner nogensinde, i en alder af kun 18 år. ‘Frankenstein’ inspirerer og filmatiseres stadig. Dette groteske og sørgmodige monster, bestående af dele fra forskellige lig, vækket til live af en gal videnskabsmand, har vist sig noget nær udødeligt. Men Mary Shelley skrev meget andet, som bestemt også fortjener at blive husket. De fire gotiske noveller i denne bog viser genren i sin spæde ungdom, hvor gyset udspiller sig på baggrund af romantiske fortællinger.