Praktik til efteråret i København?

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger praktikant til Kommunikation & Presse til efterårssemestret 2026.

Vil du være med til at fortælle historien om Danmarks største grønne arealomlægning og få erfaring med kommunikation midt i maskinrummet? Nyropsgade 30, Kbh V

Som praktikant får du:
~ Erfaring med at formidle komplekse emner om natur, miljø og landbrug på en let måde
~ Opgaver med nyhedsbreve, LinkedIn~indhold og hjemmeside/intranet
~ Indblik i pressearbejde – også når journalister ringer om ulve
~ Sparring fra et engageret team og plads til at stille spørgsmål

De forestiller sig, at du:
~ Læser kommunikation, journalistik, statskundskab, dansk eller lign. på CBS eller andet sted
~ Har en bred kommunikationsværktøjskasse og lyst til at lære
~ Arbejder struktureret, selvstændigt og er god til samarbejde

Det praktiske:
Ulønnet praktik i 37 timer/ugen, tilpasset dit studie
Erkendtlighed på 3.770 kr. om måneden
Hensyn til eksamen og praktikopgaver
Frugtordning, træningsfaciliteter, kantine og aktiv personaleforening

Klar til et semester med mening, læring og grøn dagsorden?

Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3048071/

#Praktik #Praktikant #Kommunikation #Presse #SGAV #GrønOmstilling #Journalistik #Statskundskab #CBS #Efterår2026 #Studiejob #København #PraktikSøges #LedigPraktik

Danmark & Norden (https://danmarkognorden.dk) har lagt denne skønne video på www om vores souvenirs.

#souvenir #vibeagerdesign #danskdesign #danskproduceret #mindeophæng #souvenirs #oak #molsbjerge #påtoppen #markfirben #opretkobjælde #vandrekvinde #vandretureidanmark #vandresouvenir #molssouvenir

Der har været skrevet om det før, men ved ikke om det er nået til danske medier.

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE



Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup.



Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter.



3 vigtige pointer



Tekniske barrierer som de facto stopklods:

Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet.



Geopolitisk selvmål:

Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed.



Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"?

Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder.

Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet.





Denne sag er et wake-up call.

Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder.

Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning.



Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/

Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

Dine opgaver:
- Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
- Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
- Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
- Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

De leder efter dig, der:
- Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
- Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
- Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
- Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
- Har en relevant videregående uddannelse

Du får:
Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

#Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice

Hvis i har en paypal konto: 29094992 ringer med en robotdame, der taler godt dansk, som oplyser at der er en transaktion fra din paypalkonto omkring bitcoins, og hvis det ikke er korrekt, skal man skynde sig at trykke 1.
DET ER SVINDEL

ved det, da jeg ikke har paypal

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

#Thailand #Ulykke #Uheld #Turist

<b>Dansk mand alvorligt såret i Thailand ‍​</b>‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍

En dansk mand blev lørdag eftermiddag alvorligt såret, da en stor gren fra et træ faldt ned over ham ved Phala Beach i Rayong-provinsen.

Læs nærmere her:

https://www.thailand-portalen.dk/forum/dansk-i-thailand/dansk-mand-alvorligt-saaret-i-thailand/

I 2025 blev der udledt næsten 30 millioner kubikmeter urenset kloakvand (en blanding af urenset spildevand og regnvand). Herunder 339 tons kvælstof.

Det svarer til, at næsten en million fuldt læssede tanklastbiler er blevet hældt ud i naturen. 113 lastbiler i timen.

Året inden var tallet endnu højere og svarede til cirka 1,8 millioner tanklastbiler.

https://nyheder.tv2.dk/politik/2026-05-21-hver-time-lukkes-113-tankbiler-med-urenset-kloakvand-ud-i-dansk-natur