• AI-forfatter Teddy Brask-Andersen.
    Han bruger 30 minutter på at skrive en bog og har indtil nu lavet 35 bøger ved hjælp af kunstig intelligens.

    Med 30 års erfaring som it-konsulent har han med sine egne ord bygget “en AI-bogfabrik”. Altså en struktureret arbejdsproces på sin computer til at producere bøger med hjælp af kunstig intelligens...

    Det har fået cirka 10.000 forfattere fra hele verden til at protestere mod AI-virksomheder, der bruger deres bøger ulovligt til at træne kunstig intelligens: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-03-10-ai-stjaeler-fra-boeger-nu-protesterer-10000-forfattere

    Er der en kunstig forfatter gemt i dig NU?
    🧐 AI-forfatter Teddy Brask-Andersen. Han bruger 30 minutter på at skrive en bog og har indtil nu lavet 35 bøger ved hjælp af kunstig intelligens. Med 30 års erfaring som it-konsulent har han med sine egne ord bygget “en AI-bogfabrik”. Altså en struktureret arbejdsproces på sin computer til at producere bøger med hjælp af kunstig intelligens... Det har fået cirka 10.000 forfattere fra hele verden til at protestere mod AI-virksomheder, der bruger deres bøger ulovligt til at træne kunstig intelligens: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2026-03-10-ai-stjaeler-fra-boeger-nu-protesterer-10000-forfattere 🤑 Er der en kunstig forfatter gemt i dig NU?
    NYHEDER.TV2.DK
    Han bruger 30 minutter på at lave en bog og har lavet 35
    Bøger lavet med hjælp af kunstig intelligens kan muligvis findes på hylderne i fremtiden, lyder det fra direktøren i en stor dansk bogkæde.
    Sad
    Angry
    Like
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 305 Visninger
  • Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil.

    FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling.
    Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo.

    Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026.

    Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image.

    Det er svært at se det som andet end sportswashing.

    Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse.

    FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok.

    Det er ikke fodboldens sjæl.

    Det er fodboldens salgskatalog.

    Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials.

    FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen.
    Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum.

    Det bør få alarmklokkerne til at ringe.

    Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen.

    Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn.

    Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra.

    Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest.

    VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke.

    Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel.

    For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem.

    Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport.

    Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok.

    VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse.

    Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad.

    Fodbolden fortjener bedre end det.
    Fansene fortjener bedre end det.
    Spillerne og dommerne fortjener bedre end det.
    Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA.

    Herfra bliver det et nej tak.

    Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.
    Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil. FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling. Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo. Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026. Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image. Det er svært at se det som andet end sportswashing. Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse. FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok. Det er ikke fodboldens sjæl. Det er fodboldens salgskatalog. Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials. FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen. Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum. Det bør få alarmklokkerne til at ringe. Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen. Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn. Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra. Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest. VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke. Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel. For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem. Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport. Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok. VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse. Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad. Fodbolden fortjener bedre end det. Fansene fortjener bedre end det. Spillerne og dommerne fortjener bedre end det. Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA. Herfra bliver det et nej tak. Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 974 Visninger
  • "Av min arm" - Uden at tænke meget over det har vi i mange år nydt godt af kryptering baseret på smarte regnestykker, som en normal computer ikke kan løse. Men snart kommer kvantecomputeren og spiser den slags til morgenmad, så vi har travlt med at beskytte os på ny.
    😎 "Av min arm" - Uden at tænke meget over det har vi i mange år nydt godt af kryptering baseret på smarte regnestykker, som en normal computer ikke kan løse. Men snart kommer kvantecomputeren og spiser den slags til morgenmad, så vi har travlt med at beskytte os på ny.
    FINANS.DK
    Kvantecomputere er på vej til at bryde alt det, der beskytter vores hemmeligheder. Men løsninger er på vej - fra Aarhus
    Uden at tænke meget over det har vi i mange år nydt godt af kryptering baseret på smarte regnestykker, som en normal computer ikke kan løse. Men snart kommer kvantecomputeren og spiser den slags til morgenmad, så vi har travlt med at beskytte os på ny.
    0 Kommentarer 0 Delinger 474 Visninger
  • Lidt at tænke over.

    Vi kalder det en festdag når der er en ny regering. Vi kalder det en fest dag at der nu kommer endnu flere der snylter på vores penge via deres fede lønninger og pensioner osv. Og et liv i luksus i form af gratis tog, taxa, fly og ekstra bolig i København, luksus biler, gratis internet, computer, tablet, telefon, gratis teater billetter, gratis biograf ture, gratis museer mv.

    Sjovt nok, man kalder det ikke en festdag hvis der kommer flere nye kontanthjælpsmodtagere... Nej så kalder man dem for snyltere, nassere, og en byld i røven på samfundet, og skælder ud fordi de nådigst kan søge om økonomisk hjælp til tandlage og få boligstøtte.

    John Mogensen havde sgu ret, da han sang der er noget galt i Danmark ..

    Lidt at tænke over. 🤔 Vi kalder det en festdag når der er en ny regering. Vi kalder det en fest dag at der nu kommer endnu flere der snylter på vores penge via deres fede lønninger og pensioner osv. Og et liv i luksus i form af gratis tog, taxa, fly og ekstra bolig i København, luksus biler, gratis internet, computer, tablet, telefon, gratis teater billetter, gratis biograf ture, gratis museer mv. Sjovt nok, man kalder det ikke en festdag hvis der kommer flere nye kontanthjælpsmodtagere... Nej så kalder man dem for snyltere, nassere, og en byld i røven på samfundet, og skælder ud fordi de nådigst kan søge om økonomisk hjælp til tandlage og få boligstøtte. John Mogensen havde sgu ret, da han sang der er noget galt i Danmark ..
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 728 Visninger
  • Jeg er ikke katolik.

    Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene.

    For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her.

    AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes.

    AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle.

    På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker.

    AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse.

    Men teknologien har også en bagside.

    Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt.

    Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering.

    Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?”

    Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?”

    Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen.

    Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen.

    Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning.

    I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide.

    Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv:

    Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden?

    Kan AI frigøre tid til mere borgernær service?

    Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde?

    Hvis svaret er ja, så er det jo positivt.

    Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret.

    Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere.

    Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de.

    Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI.

    En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt.

    Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre.

    Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her:

    https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html

    Tro ikke alt du ser…
    Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…
    Like
    Love
    Yay
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Hvad enten man ligger disse to overskrifter sammen eller ej, så har jeg et spørgsmål?

    Hvordan foregår det lige?
    Det der med at få smæk af Only Fans? Tager man sin computer, logger ind på only fans, og smækker den lige i fjæset på sig selv eller andre?
    Hvad enten man ligger disse to overskrifter sammen eller ej, så har jeg et spørgsmål? Hvordan foregår det lige? Det der med at få smæk af Only Fans? Tager man sin computer, logger ind på only fans, og smækker den lige i fjæset på sig selv eller andre?
    3 Kommentarer 0 Delinger 725 Visninger
  • 2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet



    Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus.



    Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler.



    Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer.



    Energi som forudsætning for fremtidens teknologier

    Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder:



    Kunstig Intelligens (AI):

    Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel.



    Forsvarsindustri:

    Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri.



    Fremtidsteknologi:

    Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive.



    Spørgsmålet er enkelt:

    Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt?



    Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668
    2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus. Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler. Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer. Energi som forudsætning for fremtidens teknologier Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder: Kunstig Intelligens (AI): Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel. Forsvarsindustri: Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri. Fremtidsteknologi: Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive. Spørgsmålet er enkelt: Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt? Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668
    Like
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Artikler og indslag igennem tiden, hvor SOCii optræder

    Astrid Hauge - Alternativer til Meta, X og ChatGPT
    https://astridhaug.dk/alternativer-til-meta-x-chatgpt/

    Computer World
    https://www.computerworld.dk/art/294113/morgen-briefing-logpoints-danske-cto-takker-af-efter-14-aar-elon-musks-ai-i-voldsom-modvind-fjerner-toej-fra-billeder-af-kendte-og-boern-microsoft-topchef-vil-haeve-niveauet-for-debatten-om-ai

    Danmark Skifter - Skiftekit til Sociale Medier
    https://danmarkskifter.dk/skiftekit-til-sociale-medier/

    DR - Nye danske sociale medier vil have dig til at bruge mindre tid online
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/glem-streaks-og-efterladt-paa-laest-nye-danske-sociale-medier-vil-have-dig-til-bruge

    DR - Mens Trump truede Grønland, søgte flere danskere alternativer til amerikansk tech
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mens-trump-truede-groenland-soegte-flere-danskere-alternativer-til-amerikansk-tech

    Grokpedia
    https://grokipedia.com/page/socii-social-network

    Lwid - Denmark’s Fight Against Social Media Addiction
    https://lwid.dk/denmarks-fight-against-social-media-addiction/

    TV2 Midt/Vest - Kim har lavet sit eget sociale medie: Det skal ikke være en pengemaskine
    https://www.tvmidtvest.dk/struer/kim-har-lavet-sit-eget-sociale-medie-det-skal-ikke-vaere-en-pengemaskine-07036

    HAR DU KENDER SKAB TIL ANDRE LINKS:
    Kan du skrive dem i kommentar feltet, måske nogle af fem kommer med i indlægget.
    Artikler og indslag igennem tiden, hvor SOCii optræder Astrid Hauge - Alternativer til Meta, X og ChatGPT https://astridhaug.dk/alternativer-til-meta-x-chatgpt/ Computer World https://www.computerworld.dk/art/294113/morgen-briefing-logpoints-danske-cto-takker-af-efter-14-aar-elon-musks-ai-i-voldsom-modvind-fjerner-toej-fra-billeder-af-kendte-og-boern-microsoft-topchef-vil-haeve-niveauet-for-debatten-om-ai Danmark Skifter - Skiftekit til Sociale Medier https://danmarkskifter.dk/skiftekit-til-sociale-medier/ DR - Nye danske sociale medier vil have dig til at bruge mindre tid online https://www.dr.dk/nyheder/indland/glem-streaks-og-efterladt-paa-laest-nye-danske-sociale-medier-vil-have-dig-til-bruge DR - Mens Trump truede Grønland, søgte flere danskere alternativer til amerikansk tech https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mens-trump-truede-groenland-soegte-flere-danskere-alternativer-til-amerikansk-tech Grokpedia https://grokipedia.com/page/socii-social-network Lwid - Denmark’s Fight Against Social Media Addiction https://lwid.dk/denmarks-fight-against-social-media-addiction/ TV2 Midt/Vest - Kim har lavet sit eget sociale medie: Det skal ikke være en pengemaskine https://www.tvmidtvest.dk/struer/kim-har-lavet-sit-eget-sociale-medie-det-skal-ikke-vaere-en-pengemaskine-07036 HAR DU KENDER SKAB TIL ANDRE LINKS: Kan du skrive dem i kommentar feltet, måske nogle af fem kommer med i indlægget.
    WWW.DR.DK
    Glem streaks og 'efterladt på læst'. Nye danske sociale medier vil have dig til at bruge mindre tid online
    Der er stadig få brugere, men skaberne af to danske sociale medier mener, det er tid til et opgør med Meta, TikTok og Snapchat og deres fastholdelsesmekanismer.
    Like
    Yay
    Love
    13
    2 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • <b>Glædelig Store bededag - og kæmpe druk dag (1 Maj).</b>

    Store Bededag :
    I dag kæfter alle partierne op om at store bededag skal tilbage, akkurat som de gjorde sidste år. Faktum er at selvom at der er et flertal der vil indføre den, så er der kun en mand der bestemmer om det sker - Lars Løkke Rasmussen. Der bliver ingen regering hvis de vil have den indført. Lars Løkke har afvist den, og det er ham der står med nøglerne til den fede løn og Ministerbilerne. Tak for lort til dem der har stemt på Moderaterne.

    1 Maj (Store druk dag).
    Hvad er det egentlig man fejre ved 1 Maj? Ikke en skid mere. Det er blevet en fæl undskyldning for at stå i flok og drikke sig i hegnet - for befolkningen, at bedøve hjernen imens Politikerne står og fylder os med løgn!

    Og for Politikerne er det en dag hvor de endnu engang kan stå og komme med deres sleske taler og tomme løfter, bl.a. om at vi skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet, og arbejde smartere og ikke mere. Alligevel har de fjernet en fridag for hele befolkningen og hævet pensionsalderen... At fjerne Store bededag har gjort at vi er tvunget til at arbejde mere, og hævningen af pensionsalderen har samme effekt - altså arbejde mere.

    Det er jo lige præcis det 1. Maj skulle handle om . befolkningen der siger fra, konfronterer de sleske Politikere med deres Politik.

    Siden store Bededag blev fjernet har Politikerne hævet deres egen løn to gange, og nedsat deres egen arbejdstid - og oven i købet foreslået at indføre gratis psykologhjælp til Politikere der ikke bliver genvalgt.....

    Kan folk da for helvede ikke snart se at de pisser os op og ned af nakken? Vi bliver trådt på, pisset på, snydt og bedraget af "Velfærdsterroristerne" på Christiansborg.

    Jeg bliver så tæske vred at jeg koger indvendig bare ved at skrive det her (<i>Det skulle egentlig bare have været en God 1 Maj og store bededags hilsen</i>)...

    Er det sådan det skal være? Vi bare sidder bag en computer og brokker os, i mens Politikerne hælder den ene spand lort ud over os efter den anden, og oven i købet beder de os om selv at gøre det rent...

    Skal det fortsætte sådan? er det det vi er, slatne gulvklude?

    <b>Glædelig Store bededag - og kæmpe druk dag (1 Maj).</b> Store Bededag : I dag kæfter alle partierne op om at store bededag skal tilbage, akkurat som de gjorde sidste år. Faktum er at selvom at der er et flertal der vil indføre den, så er der kun en mand der bestemmer om det sker - Lars Løkke Rasmussen. Der bliver ingen regering hvis de vil have den indført. Lars Løkke har afvist den, og det er ham der står med nøglerne til den fede løn og Ministerbilerne. Tak for lort til dem der har stemt på Moderaterne. 1 Maj (Store druk dag). Hvad er det egentlig man fejre ved 1 Maj? Ikke en skid mere. Det er blevet en fæl undskyldning for at stå i flok og drikke sig i hegnet - for befolkningen, at bedøve hjernen imens Politikerne står og fylder os med løgn! Og for Politikerne er det en dag hvor de endnu engang kan stå og komme med deres sleske taler og tomme løfter, bl.a. om at vi skal have bedre vilkår på arbejdsmarkedet, og arbejde smartere og ikke mere. Alligevel har de fjernet en fridag for hele befolkningen og hævet pensionsalderen... At fjerne Store bededag har gjort at vi er tvunget til at arbejde mere, og hævningen af pensionsalderen har samme effekt - altså arbejde mere. Det er jo lige præcis det 1. Maj skulle handle om . befolkningen der siger fra, konfronterer de sleske Politikere med deres Politik. Siden store Bededag blev fjernet har Politikerne hævet deres egen løn to gange, og nedsat deres egen arbejdstid - og oven i købet foreslået at indføre gratis psykologhjælp til Politikere der ikke bliver genvalgt..... Kan folk da for helvede ikke snart se at de pisser os op og ned af nakken? Vi bliver trådt på, pisset på, snydt og bedraget af "Velfærdsterroristerne" på Christiansborg. Jeg bliver så tæske vred at jeg koger indvendig bare ved at skrive det her (<i>Det skulle egentlig bare have været en God 1 Maj og store bededags hilsen</i>)... Er det sådan det skal være? Vi bare sidder bag en computer og brokker os, i mens Politikerne hælder den ene spand lort ud over os efter den anden, og oven i købet beder de os om selv at gøre det rent... Skal det fortsætte sådan? er det det vi er, slatne gulvklude?
    Like
    5
    6 Kommentarer 1 Delinger 2K Visninger
Flere resultater