• Klima er ikke den primære opgave på et sundhedshus, et bibliotek, i borgerservice eller på et museum.

    Derfor skal klimahensynet spille meningsfuldt sammen med kerneopgaven

    Tre nøgler til at flytte klima fra planer til praksis

    Integrer klima i eksisterende opgaver → Gør det til en styrke, ikke en byrde.

    Skab psykologisk tryghed og mandat → Medarbejdere skal turde handle.

    Opbyg organisatorisk klimakompetence → Klima skal være en fælles evne, ikke et individuelt ansvar.


    Vejles erfaring viser, at de små handlinger (f.eks. frokostvalg, indkøb) ofte er de mest effektive, fordi de skaber kulturændringer, der rækker langt ud over projektperioder.

    https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19594563.ece
    Klima er ikke den primære opgave på et sundhedshus, et bibliotek, i borgerservice eller på et museum. Derfor skal klimahensynet spille meningsfuldt sammen med kerneopgaven Tre nøgler til at flytte klima fra planer til praksis Integrer klima i eksisterende opgaver → Gør det til en styrke, ikke en byrde. Skab psykologisk tryghed og mandat → Medarbejdere skal turde handle. Opbyg organisatorisk klimakompetence → Klima skal være en fælles evne, ikke et individuelt ansvar. Vejles erfaring viser, at de små handlinger (f.eks. frokostvalg, indkøb) ofte er de mest effektive, fordi de skaber kulturændringer, der rækker langt ud over projektperioder. https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19594563.ece
    KLIMAMONITOR.DK
    Kommunale stemmer: Klimabevidsthed er en overset kommunal kompetence
    Klima er ikke den primære opgave på et sundhedshus, et bibliotek, i borgerservice eller på et museum. Derfor skal klimahensynet spille meningsfuldt sammen med kerneopgaven, skriver dagens debattører.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 740 Visninger
  • EU's nye klimagreb: Hvorfor de grønne frontløbere risikerer at blive de største tabere



    EU-Kommissionen foretager nu et fundamentalt kursskifte. For at beskytte tung industri mod massivt pres fra USA og Kina foreslås en markant udvanding af kvotesystemet (ETS) – unionens vigtigste klimaværktøj.



    Centrale indsigter fra analysen:



    ROI under pres:

    Tilførslen af 1,6 mia. ekstra kvoter frem mod 2040 (44 gange Danmarks årlige udledning) devaluerer konkurrencefordelen for frontløbere som Aalborg Portland, der har investeret massivt i CCS og elektrificering.



    CCS-gambit:

    EU vil sælge 250 mio. ekstra kvoter for at finansiere CO2-fangst. Som Ulrik Beck (Ceri) påpeger, er merudledningen en vished, mens fangstkapaciteten er et usikkert sats.



    Geopolitisk byttehandel:

    Drevet af pres fra bl.a. Tyskland og Italien flyttes klimabyrden nu fra den tunge industri over mod transport, landbrug og boliger for at nå 90%-målet i 2040.





    Dette er et risikabelt gamble med den grønne troværdighed.

    Mens Dansk Industri (DI) betragter det som et "tåleligt kompromis" for at undgå industriflugt, underminerer det fundamentet for de virksomheder, der har udvist rettidig omhu.

    Hos Schneider Electric peger den danske landedirektør, Sofie Irgens, på, at høje fossile energipriser i forvejen driver efterspørgslen på grønne løsninger uafhængigt af kvotesystemet. Hun foreslår en alternativ vej:

    ”Elnettet skal først og fremmest på plads. Dernæst kunne jeg godt tænke mig, at man var mere ambitiøs og sagde, at alle indtægterne fra salget af ekstra kvoter skal bruges til at bygge højspændingsmaster, transformerstationer og digitale løsninger.”

    Hendes pointe er central: For mange virksomheder er det ikke kvoteprisen, men manglen på infrastruktur, der bremser omstillingen.





    Forslaget skal nu gennem de hårde forhandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

    Retningen er dog sat: EU blinker i mødet med den globale konkurrence, og de grønne pionerer må nu kæmpe for, at deres investeringer i fremtiden ikke bliver devalueret af politisk nødvendighed.





    Læs mere her: https://finans.dk/erhverv/ECE19576834/klimaskurkene-faar-ekstra-lang-snor-det-er-ikke-fedt-for-de-groenne-danske-frontloebere/
    EU's nye klimagreb: Hvorfor de grønne frontløbere risikerer at blive de største tabere EU-Kommissionen foretager nu et fundamentalt kursskifte. For at beskytte tung industri mod massivt pres fra USA og Kina foreslås en markant udvanding af kvotesystemet (ETS) – unionens vigtigste klimaværktøj. Centrale indsigter fra analysen: ROI under pres: Tilførslen af 1,6 mia. ekstra kvoter frem mod 2040 (44 gange Danmarks årlige udledning) devaluerer konkurrencefordelen for frontløbere som Aalborg Portland, der har investeret massivt i CCS og elektrificering. CCS-gambit: EU vil sælge 250 mio. ekstra kvoter for at finansiere CO2-fangst. Som Ulrik Beck (Ceri) påpeger, er merudledningen en vished, mens fangstkapaciteten er et usikkert sats. Geopolitisk byttehandel: Drevet af pres fra bl.a. Tyskland og Italien flyttes klimabyrden nu fra den tunge industri over mod transport, landbrug og boliger for at nå 90%-målet i 2040. Dette er et risikabelt gamble med den grønne troværdighed. Mens Dansk Industri (DI) betragter det som et "tåleligt kompromis" for at undgå industriflugt, underminerer det fundamentet for de virksomheder, der har udvist rettidig omhu. Hos Schneider Electric peger den danske landedirektør, Sofie Irgens, på, at høje fossile energipriser i forvejen driver efterspørgslen på grønne løsninger uafhængigt af kvotesystemet. Hun foreslår en alternativ vej: ”Elnettet skal først og fremmest på plads. Dernæst kunne jeg godt tænke mig, at man var mere ambitiøs og sagde, at alle indtægterne fra salget af ekstra kvoter skal bruges til at bygge højspændingsmaster, transformerstationer og digitale løsninger.” Hendes pointe er central: For mange virksomheder er det ikke kvoteprisen, men manglen på infrastruktur, der bremser omstillingen. Forslaget skal nu gennem de hårde forhandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Retningen er dog sat: EU blinker i mødet med den globale konkurrence, og de grønne pionerer må nu kæmpe for, at deres investeringer i fremtiden ikke bliver devalueret af politisk nødvendighed. Læs mere her: https://finans.dk/erhverv/ECE19576834/klimaskurkene-faar-ekstra-lang-snor-det-er-ikke-fedt-for-de-groenne-danske-frontloebere/
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 580 Visninger
  • Skyggehotel-dom sætter fokus på ulovlig fremleje i andelsboligforeninger

    Københavns Byret har godkendt en øjeblikkelig ophævelse af syv lejemål, der blev anvendt til korttidsudlejning gennem Booking.com. Dommen er også yderst relevant for andelsboligforeninger, hvor vedtægterne typisk stiller strenge krav om bopælspligt, forbud mod uautoriseret fremleje og mulighed for eksklusion.

    Læs med her:

    https://www.foreningswatch.dk/skyggehotel-dom-saetter-fokus-paa-ulovlig-fremleje-i-andelsboligforeninger/
    Skyggehotel-dom sætter fokus på ulovlig fremleje i andelsboligforeninger Københavns Byret har godkendt en øjeblikkelig ophævelse af syv lejemål, der blev anvendt til korttidsudlejning gennem Booking.com. Dommen er også yderst relevant for andelsboligforeninger, hvor vedtægterne typisk stiller strenge krav om bopælspligt, forbud mod uautoriseret fremleje og mulighed for eksklusion. Læs med her: https://www.foreningswatch.dk/skyggehotel-dom-saetter-fokus-paa-ulovlig-fremleje-i-andelsboligforeninger/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 495 Visninger
  • Bygning blev kørt væk fra Gadehavegård

    GADEHAVEGÅRD: Der var noget at kigge på for beboerne i Gadehavegård fredag, da en bygning blev løftet og placeret på en blokvogn for at blive kørt væk fra området.

    Det er ikke ligefrem hverdagssyn, når en hel bygning pludselig står på en blokvogn. Men det var, hvad der skete i Gadehavegård i dag.

    Bygningen blev gjort klar til transport og derefter kørt væk fra området. Dermed er endnu et synligt stykke af det gamle Gadehavegård forsvundet.

    Flytningen kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen sker store forandringer i området. Gadehavegård er midt i en omfattende udvikling, hvor både boliger, veje, byrum og boligtyper skal ændres.

    Der er blandt andet planer om nye boliger, og i år er arbejdet med nye rækkehuse gået i gang. Projektet omfatter 137 nye modulrækkehuse, som skal være med til at skabe større variation i området.

    Samtidig skal en del af de eksisterende boliger renoveres, mens andre bygninger og boliger skal fjernes som en del af den samlede udviklingsplan. Ifølge kommunale oplysninger blev udviklingsplanen for Gadehavegård vedtaget for at skabe et mere blandet boligområde.

    Men for dem, der bor i Gadehavegård, er det måske ikke de store planer på kommunekontorerne, der fylder mest.

    Det er synet af en bygning, der pludselig står på en blokvogn og bliver kørt væk.

    Og i dag var det altså endnu en bygning, der tog turen ud af Gadehavegård.


    Foto: Carsten Hald

    Bygning blev kørt væk fra Gadehavegård GADEHAVEGÅRD: Der var noget at kigge på for beboerne i Gadehavegård fredag, da en bygning blev løftet og placeret på en blokvogn for at blive kørt væk fra området. Det er ikke ligefrem hverdagssyn, når en hel bygning pludselig står på en blokvogn. Men det var, hvad der skete i Gadehavegård i dag. Bygningen blev gjort klar til transport og derefter kørt væk fra området. Dermed er endnu et synligt stykke af det gamle Gadehavegård forsvundet. Flytningen kommer på et tidspunkt, hvor der i forvejen sker store forandringer i området. Gadehavegård er midt i en omfattende udvikling, hvor både boliger, veje, byrum og boligtyper skal ændres. Der er blandt andet planer om nye boliger, og i år er arbejdet med nye rækkehuse gået i gang. Projektet omfatter 137 nye modulrækkehuse, som skal være med til at skabe større variation i området. Samtidig skal en del af de eksisterende boliger renoveres, mens andre bygninger og boliger skal fjernes som en del af den samlede udviklingsplan. Ifølge kommunale oplysninger blev udviklingsplanen for Gadehavegård vedtaget for at skabe et mere blandet boligområde. Men for dem, der bor i Gadehavegård, er det måske ikke de store planer på kommunekontorerne, der fylder mest. Det er synet af en bygning, der pludselig står på en blokvogn og bliver kørt væk. Og i dag var det altså endnu en bygning, der tog turen ud af Gadehavegård. Foto: Carsten Hald
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 416 Visninger
  • Ja drop de klima mål.. de er da kun i vejen .. eller noget..

    Hvis man nu, bare en strøtanke - stoppede med at give tilladelser til at private rige mennesker i og omkring Århus, ikke fik lov til at ligge og fare land og rige rundt i deres privat fly, helikoptere og store dyre benzinslugere - og gjorde alle en tjeneste og nedlagde den skide vandflyver som er fuldstændig unødvendig (og den slags initiativer) - så ville vi komme et godt skridt af vejen mod målet.

    Og hvis man nu f.eks holdt op med at udvide Århus med flere og flere fæle byggerier, der kun vil få flere og flere indbyggere til at bo i byen, der så igen vil øge CO2 tallet betragteligt. Det er logik for burhøns, at jo flere flere mennesker desto større udledning på et sted.

    Når der bygges så voldsomt som der gør, koster det voldsomt på CO2 udledningen, det er voldsom tunge lastbiler, gravemaskiner, gravkøer og andet benzin/Diesel maskineri der holdes i gang på et samlet sted (I det her tilfælde Århus).

    Det er og bliver skruen uden ende, at man ikke slår bremsen i, og stopper de ting. Ja det vil gøre at Århus ikke vokser? Og hvad så? hvem siger at Århus skal være større? Bevares, der skal penge til byen, men det må man så få på en anden måde.. her kunne man bede Århus byråd om at gøre noget der er meget uvant for dem - at tænke i nye baner og løsninger. I det hele taget det at tænke er ikke deres stærke side...

    Jeg tror egentlig min pointe i det her fableri er, at vi skal se verden (vore nære og fjerne områder) på en helt ny måde. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er en af dem der efterhånden er ved at kaste op over, at alt i verden drejer sig om penge og prestige - og savner nytænkning lokal politisk såvel som national politisk..

    (Der fik jeg lige lidt luft )

    https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/aarhus-kommune-dropper-co2-maal/11256622
    Ja drop de klima mål.. de er da kun i vejen .. eller noget.. Hvis man nu, bare en strøtanke - stoppede med at give tilladelser til at private rige mennesker i og omkring Århus, ikke fik lov til at ligge og fare land og rige rundt i deres privat fly, helikoptere og store dyre benzinslugere - og gjorde alle en tjeneste og nedlagde den skide vandflyver som er fuldstændig unødvendig (og den slags initiativer) - så ville vi komme et godt skridt af vejen mod målet. Og hvis man nu f.eks holdt op med at udvide Århus med flere og flere fæle byggerier, der kun vil få flere og flere indbyggere til at bo i byen, der så igen vil øge CO2 tallet betragteligt. Det er logik for burhøns, at jo flere flere mennesker desto større udledning på et sted. Når der bygges så voldsomt som der gør, koster det voldsomt på CO2 udledningen, det er voldsom tunge lastbiler, gravemaskiner, gravkøer og andet benzin/Diesel maskineri der holdes i gang på et samlet sted (I det her tilfælde Århus). Det er og bliver skruen uden ende, at man ikke slår bremsen i, og stopper de ting. Ja det vil gøre at Århus ikke vokser? Og hvad så? hvem siger at Århus skal være større? Bevares, der skal penge til byen, men det må man så få på en anden måde.. her kunne man bede Århus byråd om at gøre noget der er meget uvant for dem - at tænke i nye baner og løsninger. I det hele taget det at tænke er ikke deres stærke side... Jeg tror egentlig min pointe i det her fableri er, at vi skal se verden (vore nære og fjerne områder) på en helt ny måde. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er en af dem der efterhånden er ved at kaste op over, at alt i verden drejer sig om penge og prestige - og savner nytænkning lokal politisk såvel som national politisk.. (Der fik jeg lige lidt luft 🙂) https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/aarhus-kommune-dropper-co2-maal/11256622
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 692 Visninger
  • Min nye bog som udkommer til november på “forlaget De Berejste”. 425 sider, spækket med livseventyr. Hvis du er interesseret bogen, og evt. at deltage i bogudgivelsen, så drop mig en kommentar.

    Et glimt ind i et rejseliv levet.
    Et kludetæppe af små historier som får sin virkelighed, når man bor og har sin arbejdsplads i de lande man rejser i. De følgende fortællinger er ikke ordnet strengt kronologisk, de er oplevelser der flyder dig i møde på samme måde som drivtømmer på en flod eller spontane oplevelser på en rejse.
    Jeg har altid været draget af livets skæve sider, de steder og situationer, hvor noget stritter, hvor tingene ikke passer ind, og hvor normalitetens fernis er begyndt at slå revner. Jeg opsøger med vilje de områder, som hverken guidebøgerne, turistbureauerne eller de eventyrlystne Instagram-profiler beskæftiger sig med.
    For der ligger et paradoks i den måde, vi taler om eventyr på. Selv de mest garvede eventyrere ender ofte de samme steder; de ikoniske bjergtinder, de endeløse ørkener, gletsjerne, regnskovene, landskaber som uden tvivl rummer storhed. Men i min optik findes eventyret ikke kun på toppen af et bjerg eller midt i en uberørt vildmark. Det kan også gemme sig under bølgende plastiktag i en papkasse by, i rustens irgrønne mønstre på et skibsophugningsværft eller i stanken og stilheden på en forladt losseplads.
    Det er i sprækkerne, der hvor civilisationen er begyndt at smuldre, at man finder ægtheden, eventyret.
    Dér hvor verden er gået kulturelt skævt. Hvor systemerne har opgivet, men hvor
    mennesker alligevel fortsætter, med skrammede blikke, opfindsomme løsninger og en livskraft, der trodser både fornuft og logik.
    De ulovlige blikskurbebyggelser, har draget mig, der hvor elektricitet tappes fra skrøbelige ledninger, og hvor børn løber barfodede gennem affald, glasskår, støv og håb. Jeg har drukket te på kanten af levende lossepladser og ført lange samtaler med mænd, der har mistet næsten alt, arbejde, hjem, status, nogle gange endda værdigheden.
    Jeg har vandret gennem labyrinter af skibsrester, klatret over bjerge af skrot og jagtet geder ned fra bunkerne.
    Det er ofte netop dér, man finder de mest interessante situationer. De stærkeste
    billeder. Og de mennesker, der for alvor sætter ens eget liv i perspektiv. Deres historier bliver sjældent skrevet ned, og måske netop derfor er det så vigtigt at lytte, se og mærke. For det virkelige eventyr findes ikke altid dér, hvor kompasset peger mod verdens ende. Nogle gange ligger det midt i verdens undvigelser, i de områder samfundet helst vender ryggen til, og hvor livet alligevel insisterer på at folde sig ud.
    Denne bog er ikke fyldestgørende, men er smagsprøver, et potpourri af oplevelser som fortjener langt mere, flere ord og flere billeder, og det vil komme i efterfølgende bøger, hvor jeg vil forsøge at uddybe de enkelte oplevelser i selvstændige historier.

    Voldtofte, Fyn den 12. april 2026
    David Wiik Udbjørg
    Min nye bog som udkommer til november på “forlaget De Berejste”. 425 sider, spækket med livseventyr. Hvis du er interesseret bogen, og evt. at deltage i bogudgivelsen, så drop mig en kommentar. Et glimt ind i et rejseliv levet. Et kludetæppe af små historier som får sin virkelighed, når man bor og har sin arbejdsplads i de lande man rejser i. De følgende fortællinger er ikke ordnet strengt kronologisk, de er oplevelser der flyder dig i møde på samme måde som drivtømmer på en flod eller spontane oplevelser på en rejse. Jeg har altid været draget af livets skæve sider, de steder og situationer, hvor noget stritter, hvor tingene ikke passer ind, og hvor normalitetens fernis er begyndt at slå revner. Jeg opsøger med vilje de områder, som hverken guidebøgerne, turistbureauerne eller de eventyrlystne Instagram-profiler beskæftiger sig med. For der ligger et paradoks i den måde, vi taler om eventyr på. Selv de mest garvede eventyrere ender ofte de samme steder; de ikoniske bjergtinder, de endeløse ørkener, gletsjerne, regnskovene, landskaber som uden tvivl rummer storhed. Men i min optik findes eventyret ikke kun på toppen af et bjerg eller midt i en uberørt vildmark. Det kan også gemme sig under bølgende plastiktag i en papkasse by, i rustens irgrønne mønstre på et skibsophugningsværft eller i stanken og stilheden på en forladt losseplads. Det er i sprækkerne, der hvor civilisationen er begyndt at smuldre, at man finder ægtheden, eventyret. Dér hvor verden er gået kulturelt skævt. Hvor systemerne har opgivet, men hvor mennesker alligevel fortsætter, med skrammede blikke, opfindsomme løsninger og en livskraft, der trodser både fornuft og logik. De ulovlige blikskurbebyggelser, har draget mig, der hvor elektricitet tappes fra skrøbelige ledninger, og hvor børn løber barfodede gennem affald, glasskår, støv og håb. Jeg har drukket te på kanten af levende lossepladser og ført lange samtaler med mænd, der har mistet næsten alt, arbejde, hjem, status, nogle gange endda værdigheden. Jeg har vandret gennem labyrinter af skibsrester, klatret over bjerge af skrot og jagtet geder ned fra bunkerne. Det er ofte netop dér, man finder de mest interessante situationer. De stærkeste billeder. Og de mennesker, der for alvor sætter ens eget liv i perspektiv. Deres historier bliver sjældent skrevet ned, og måske netop derfor er det så vigtigt at lytte, se og mærke. For det virkelige eventyr findes ikke altid dér, hvor kompasset peger mod verdens ende. Nogle gange ligger det midt i verdens undvigelser, i de områder samfundet helst vender ryggen til, og hvor livet alligevel insisterer på at folde sig ud. Denne bog er ikke fyldestgørende, men er smagsprøver, et potpourri af oplevelser som fortjener langt mere, flere ord og flere billeder, og det vil komme i efterfølgende bøger, hvor jeg vil forsøge at uddybe de enkelte oplevelser i selvstændige historier. Voldtofte, Fyn den 12. april 2026 David Wiik Udbjørg
    Love
    Like
    Yay
    17
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Dagens Arne Arne :

    Lugten af benzin
    har altid gjort mig syg

    Det er ikke så underligt
    for det er dinosaurernes hævn
    over de irriterende rotter
    der overlevede
    dengang kometen
    faldt over Yucatan
    og den store vinter
    knugede verden.

    Dinosaurerne lå
    og stirrede fortabt frem for sig
    og døde langsomt
    mens vores forfædre
    vimsede rundt
    og gnavede af deres haler
    da de var forsvarsløse.

    I hundrede millioner år
    eksploderede kultidens bregneskove
    i et orgie af vækst.
    Meterlange guldsmede
    svævede over boblende metansumpe.
    Det var en orkan af sol og varme
    og uhæmmet liv,
    af paddesang
    og krybdyrenes skællede fødder.

    Alt blev presset sammen
    i tykke lag
    og langsomt
    blev al denne grøde
    destilleret til olie.

    Da vi borede os ned
    til laget af maste dyr
    blev vi ellevilde
    Vi frådsede i olie.
    På hundrede år
    brændte vi kultiden af
    for at køre rundt
    på striber af asfalt
    i blikdåser med glasruder.

    Den afbrændte benzin
    steg som damp op gennem luften
    og mættede den med kuldioxid.
    Den lagde et drivhustag over Jorden
    så kultidens varme blev genfødt.

    De små vimse firben
    der så længe havde iagttaget os
    med ubevægeligt blik
    spillede med kløftede tunger
    og ventede på den dag
    de skulle vokse sig store
    og fuldbyrde det,
    der skulle ske.

    ©Arne Herløv Petersen
    Dagens Arne Arne : Lugten af benzin har altid gjort mig syg Det er ikke så underligt for det er dinosaurernes hævn over de irriterende rotter der overlevede dengang kometen faldt over Yucatan og den store vinter knugede verden. Dinosaurerne lå og stirrede fortabt frem for sig og døde langsomt mens vores forfædre vimsede rundt og gnavede af deres haler da de var forsvarsløse. I hundrede millioner år eksploderede kultidens bregneskove i et orgie af vækst. Meterlange guldsmede svævede over boblende metansumpe. Det var en orkan af sol og varme og uhæmmet liv, af paddesang og krybdyrenes skællede fødder. Alt blev presset sammen i tykke lag og langsomt blev al denne grøde destilleret til olie. Da vi borede os ned til laget af maste dyr blev vi ellevilde Vi frådsede i olie. På hundrede år brændte vi kultiden af for at køre rundt på striber af asfalt i blikdåser med glasruder. Den afbrændte benzin steg som damp op gennem luften og mættede den med kuldioxid. Den lagde et drivhustag over Jorden så kultidens varme blev genfødt. De små vimse firben der så længe havde iagttaget os med ubevægeligt blik spillede med kløftede tunger og ventede på den dag de skulle vokse sig store og fuldbyrde det, der skulle ske. ©Arne Herløv Petersen
    Yay
    Love
    Like
    9
    0 Kommentarer 0 Delinger 754 Visninger
  • "Jeg bærer med smil min byrde".
    Jeppe Aakjær, 1906.
    "Jeg bærer med smil min byrde". Jeppe Aakjær, 1906.
    Haha
    Love
    Like
    Yay
    19
    0 Kommentarer 0 Delinger 492 Visninger
  • Jeg har været rigtig mange gange på Mallorca og altid brugt kontanter til at betale for offentlig, så nemt.
    Bruger også kontanter til andre indkøb... er jo pensionist af den gamle skole. Betalingskort, valuta vekselkurs og gebyr, nej tak.

    #Socii #Visakort #gebyr
    Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.
    Jeg har været rigtig mange gange på Mallorca og altid brugt kontanter til at betale for offentlig, så nemt. 🙃 Bruger også kontanter til andre indkøb... er jo pensionist af den gamle skole. Betalingskort, valuta vekselkurs og gebyr, nej tak. #Socii #Visakort #gebyr Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.
    WWW.TV2KOSMOPOL.DK
    På Mallorca betalte Bjarne med sit Visa-kort i bussen. Hvorfor må vi ikke det herhjemme?
    De nye standere i Danmark kan faktisk håndtere betalingskort, men den løsning har indtil nu ikke været en prioritet.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 722 Visninger
  • Den sidste kamp ved Kraghave – da døden kom med ammunitionstoget


    29. august 1944 – Klokken er endnu ikke mange denne sensommerdag.

    På jernbanestrækningen mellem Taastrup og Hedehusene hersker stilheden. Kun fuglene kan høres fra buskadset omkring Kraghave Blokpost. Ingen af de få mennesker, som denne morgen færdes i området, aner at en voldsom ildkamp om få minutter vil koste en ung dansk frihedskæmper livet.

    Danmark har været besat i mere end fire år.

    Modstandsbevægelsen kæmper en desperat kamp mod den tyske besættelsesmagt. Våben er en mangelvare, og hvert eneste gevær, hver eneste patron og hver eneste håndgranat kan være forskellen mellem liv og død.

    BOPA har derfor besluttet at gøre noget, som mange vil kalde vanvittigt. De vil ikke sprænge et tysk ammunitionstog i luften – de vil erobre det.

    En af mændene er den kun 26-årige Verner Emil Sørensen. I modstandsbevægelsen er han kendt under dæknavnet "Erik". Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og har arbejdet sig op fra chauffør til leder af sin gruppe. Hans kammerater beskriver ham som modig, rolig og handlekraftig.

    Denne dag bliver hans sidste.

    Planen er enkel, men livsfarlig.

    Ved Kraghave Blokpost tager frihedskæmperne opstilling. En af dem bærer en ledvogterkasket, så togets lokomotivfører tror, at det er et almindeligt signal fra jernbanen. I det fjerne høres toget nærme sig. Et tysk ammunitionstog på vej gennem Danmark med en eskorte af tyske soldater.

    Toget standser.

    Lokomotivet bliver overtaget, og føreren får ordre til at bakke toget 20-30 meter. Planen er nu, at vagtvognen med de tyske soldater skal komme inden for rækkevidde af modstandsfolkene, der ligger skjult i buskadset.

    Men noget er helt galt.

    I sidste øjeblik før toget forlod København, er det tyske vagtmandskab blevet forstærket. Der er langt flere soldater med toget, end frihedskæmperne havde forventet.

    Så falder de første skud.

    Pludselig brydes stilheden af maskingeværild. Kugler flænser luften omkring blokposten. Tyskerne besvarer øjeblikkeligt ilden fra togets vogne. Flere af soldaterne skyder ned mod buskadset, hvor modstandsfolkene ligger skjult.

    To af sabotørerne forsøger nu det umulige.

    De kravler ind under jernbanevognene med håndgranater. Planen er at kaste dem op gennem gulvet i vognen med de tyske soldater. Men tyskerne opdager dem og begynder at skyde direkte ned gennem vognbunden.

    Kampen er tabt.

    Frihedskæmperne giver ordre til tilbagetrækning. I det samme springer en tysk soldat ned fra toget med sin maskinpistol. Midt i den hektiske tilbagetrækning bliver Verner Emil Sørensen ramt af de dræbende skud.

    Han rejser sig aldrig igen.

    Hans kammerater må flygte og efterlade deres faldne ven ved jernbanesporet.

    Det tyske ammunitionstog fortsætter mod Roskilde med én dræbt og én hårdt såret tysk soldat ombord.

    Aktionen mislykkedes.

    Men historien døde ikke med Verner Emil Sørensen denne augustdag i 1944.

    I dag passerer tusindvis af mennesker dagligt området mellem Taastrup og Hedehusene uden at kende historien om den unge mand, som satte sit eget liv på spil for Danmarks frihed. Hans mindesten står stadig ved Kraghave som et stille vidnesbyrd om den pris, som nogle måtte betale.

    Når vi taler om besættelsen, er det ofte de store historier, vi husker. Men Danmarks historie blev også skrevet ved små blokposter, på mørke jernbanespor og af ganske almindelige unge mennesker, som traf et ganske usædvanligt valg.

    Verner Emil Sørensen blev kun 26 år gammel.

    Han nåede aldrig at opleve den 5. maj 1945.

    Men han var med til at gøre den mulig.

    "Man dør kun den dag, man bliver glemt."

    Æret være hans minde.
    Den sidste kamp ved Kraghave – da døden kom med ammunitionstoget 29. august 1944 – Klokken er endnu ikke mange denne sensommerdag. På jernbanestrækningen mellem Taastrup og Hedehusene hersker stilheden. Kun fuglene kan høres fra buskadset omkring Kraghave Blokpost. Ingen af de få mennesker, som denne morgen færdes i området, aner at en voldsom ildkamp om få minutter vil koste en ung dansk frihedskæmper livet. Danmark har været besat i mere end fire år. Modstandsbevægelsen kæmper en desperat kamp mod den tyske besættelsesmagt. Våben er en mangelvare, og hvert eneste gevær, hver eneste patron og hver eneste håndgranat kan være forskellen mellem liv og død. BOPA har derfor besluttet at gøre noget, som mange vil kalde vanvittigt. De vil ikke sprænge et tysk ammunitionstog i luften – de vil erobre det. En af mændene er den kun 26-årige Verner Emil Sørensen. I modstandsbevægelsen er han kendt under dæknavnet "Erik". Han er medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og har arbejdet sig op fra chauffør til leder af sin gruppe. Hans kammerater beskriver ham som modig, rolig og handlekraftig. Denne dag bliver hans sidste. Planen er enkel, men livsfarlig. Ved Kraghave Blokpost tager frihedskæmperne opstilling. En af dem bærer en ledvogterkasket, så togets lokomotivfører tror, at det er et almindeligt signal fra jernbanen. I det fjerne høres toget nærme sig. Et tysk ammunitionstog på vej gennem Danmark med en eskorte af tyske soldater. Toget standser. Lokomotivet bliver overtaget, og føreren får ordre til at bakke toget 20-30 meter. Planen er nu, at vagtvognen med de tyske soldater skal komme inden for rækkevidde af modstandsfolkene, der ligger skjult i buskadset. Men noget er helt galt. I sidste øjeblik før toget forlod København, er det tyske vagtmandskab blevet forstærket. Der er langt flere soldater med toget, end frihedskæmperne havde forventet. Så falder de første skud. Pludselig brydes stilheden af maskingeværild. Kugler flænser luften omkring blokposten. Tyskerne besvarer øjeblikkeligt ilden fra togets vogne. Flere af soldaterne skyder ned mod buskadset, hvor modstandsfolkene ligger skjult. To af sabotørerne forsøger nu det umulige. De kravler ind under jernbanevognene med håndgranater. Planen er at kaste dem op gennem gulvet i vognen med de tyske soldater. Men tyskerne opdager dem og begynder at skyde direkte ned gennem vognbunden. Kampen er tabt. Frihedskæmperne giver ordre til tilbagetrækning. I det samme springer en tysk soldat ned fra toget med sin maskinpistol. Midt i den hektiske tilbagetrækning bliver Verner Emil Sørensen ramt af de dræbende skud. Han rejser sig aldrig igen. Hans kammerater må flygte og efterlade deres faldne ven ved jernbanesporet. Det tyske ammunitionstog fortsætter mod Roskilde med én dræbt og én hårdt såret tysk soldat ombord. Aktionen mislykkedes. Men historien døde ikke med Verner Emil Sørensen denne augustdag i 1944. I dag passerer tusindvis af mennesker dagligt området mellem Taastrup og Hedehusene uden at kende historien om den unge mand, som satte sit eget liv på spil for Danmarks frihed. Hans mindesten står stadig ved Kraghave som et stille vidnesbyrd om den pris, som nogle måtte betale. Når vi taler om besættelsen, er det ofte de store historier, vi husker. Men Danmarks historie blev også skrevet ved små blokposter, på mørke jernbanespor og af ganske almindelige unge mennesker, som traf et ganske usædvanligt valg. Verner Emil Sørensen blev kun 26 år gammel. Han nåede aldrig at opleve den 5. maj 1945. Men han var med til at gøre den mulig. "Man dør kun den dag, man bliver glemt." Æret være hans minde.
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater