• Er den første smartphone en tikkende bombe for barnets mentale sundhed?

    Vidste du, at det tidspunkt, et barn får sin første smartphone, kan være en afgørende faktor for risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser?

    Et massivt videnskabeligt studie med næsten 9.000 unge har kastet lys over en bekymrende sammenhæng,
    som vi som forældre, fagfolk og samfund ikke kan ignorere.


    Vi lever i en tid, hvor teknologien flytter ind i børneværelset hurtigere end nogensinde før. Men hvad sker der med den mentale udvikling, når den digitale verden får ufiltreret adgang til en 12-årig?
    Det er netop det spørgsmål, som det omfattende Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD)-studie forsøger at besvare – og svarene er både opsigtsvækkende og dybt relevante for alle, der arbejder med eller har ansvar for børn og unge.
    Forskningen afslører for første gang en direkte langsigtet sammenhæng mellem tidlig smartphone-debut og spiseforstyrrelsessymptomer som 14-årig

    1) Overspisning og vægtfokus
    12-årige smartphone-ejere har 67 % højere risiko for overspisning (RR 1,67) og dobbelt så stor risiko for at binde selvfølelsen til vægten (RR 2,03) to år senere.

    2) Udbredt symptombyrde
    Som 14-årige udviser næsten 1 ud af 4 (24,2 %) smartphone-ejere spiseforstyrrelsessymptomer, herunder uhensigtsmæssig kompenserende adfærd (RR 1,50).

    3) Mekanismen
    Uovervåget adgang til algoritmedrevet udseendepres ("looksmaxxing") samt natlig brug, der forstyrrer søvn og appetitregulering.

    Mobilen er ikke bare et kommunikationsredskab, men en ufiltreret adgang til et komplekst digitalt rum midt i en sårbar pubertetsfase.

    Som forældre kan I med god samvittighed udskyde smartphone-debuten eller sætte klare rammer med f.eks. en Family Media Plan.

    Tag kontrollen over den digitale dannelse – læs lektionen nu og bliv klædt på til at navigere i den digitale barndom.

    Link til videooverblik over rapporten ( 8 ½ minutter) : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/317cdc04-2dee-4e3a-92e8-5692c002e046

    Se, læs, lyt og lær
    Link til lektionen : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/afed3faa-e5ea-47ac-85e6-db1e354f5c27

    Link til rapporten : https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2854492
    Er den første smartphone en tikkende bombe for barnets mentale sundhed? Vidste du, at det tidspunkt, et barn får sin første smartphone, kan være en afgørende faktor for risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser? Et massivt videnskabeligt studie med næsten 9.000 unge har kastet lys over en bekymrende sammenhæng, som vi som forældre, fagfolk og samfund ikke kan ignorere. Vi lever i en tid, hvor teknologien flytter ind i børneværelset hurtigere end nogensinde før. Men hvad sker der med den mentale udvikling, når den digitale verden får ufiltreret adgang til en 12-årig? Det er netop det spørgsmål, som det omfattende Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD)-studie forsøger at besvare – og svarene er både opsigtsvækkende og dybt relevante for alle, der arbejder med eller har ansvar for børn og unge. Forskningen afslører for første gang en direkte langsigtet sammenhæng mellem tidlig smartphone-debut og spiseforstyrrelsessymptomer som 14-årig 1) Overspisning og vægtfokus 12-årige smartphone-ejere har 67 % højere risiko for overspisning (RR 1,67) og dobbelt så stor risiko for at binde selvfølelsen til vægten (RR 2,03) to år senere. 2) Udbredt symptombyrde Som 14-årige udviser næsten 1 ud af 4 (24,2 %) smartphone-ejere spiseforstyrrelsessymptomer, herunder uhensigtsmæssig kompenserende adfærd (RR 1,50). 3) Mekanismen Uovervåget adgang til algoritmedrevet udseendepres ("looksmaxxing") samt natlig brug, der forstyrrer søvn og appetitregulering. Mobilen er ikke bare et kommunikationsredskab, men en ufiltreret adgang til et komplekst digitalt rum midt i en sårbar pubertetsfase. Som forældre kan I med god samvittighed udskyde smartphone-debuten eller sætte klare rammer med f.eks. en Family Media Plan. Tag kontrollen over den digitale dannelse – læs lektionen nu og bliv klædt på til at navigere i den digitale barndom. Link til videooverblik over rapporten ( 8 ½ minutter) : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/317cdc04-2dee-4e3a-92e8-5692c002e046 Se, læs, lyt og lær Link til lektionen : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/afed3faa-e5ea-47ac-85e6-db1e354f5c27 Link til rapporten : https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2854492
    Like
    Sad
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 422 Visninger
  • Er dit uddannelsesbevis forældet, før blækket er tørt?

    Forestil dig en verden, hvor de kompetencer, du kæmpede for at tilegne dig, mister værdi i takt med, at AI transformerer din arbejdsplads. Det er ikke en dystopisk fremtidsvision – det er den virkelighed, vi står i lige nu.

    Det traditionelle, lineære uddannelsessystem er ved at knække. Vi kan ikke længere nøjes med at "lære noget én gang for alle". Vi har brug for en cirkulær læringsinfrastruktur.

    "Introduktion til fremtidens læringsinfrastruktur" ( link til læringslektion nederst i artiklen) , dykker vi ned i, hvordan vi går fra statiske eksamensbeviser til et levende økosystem af kompetencer.

    Hvad kan du lære om

    Fra Lineær til Cirkulær: Forstå hvorfor den gamle model dør, og hvordan et feedback-loop mellem arbejdsmarkedet og uddannelse er den eneste vej frem.

    Globale Pionerer: Se hvordan lande som Singapore, Sverige og Tyskland allerede genopfinder finansiering af livslang læring. (Spoiler: Det handler ikke kun om kursusgebyrer, men om at finansiere selve tiden til at omstille sig).

    AI-Literacy vs. AI-Fluency: Det er ikke nok at vide, hvad ChatGPT er. Du skal lære forskellen på generel digital dannelse og den dybe, fagspecifikke AI-fluency, der gør dig uundværlig i dit fag.

    Hybrid Intelligens & Håndelag: Hvordan sikrer vi, at de faglærte ikke mister deres kritiske dømmekraft, når AI begynder at stille diagnoserne? Vi ser på, hvordan vi kombinerer menneskelig erfaring med maskinel hastighed.



    Hvorfor er det her vigtigt for dig?

    Uanset om du er leder, underviser, beslutningstager eller professionel, er forståelsen for skills-first tilgangen og de nye læringsmodeller afgørende for at forblive relevant i en AI-drevet økonomi.

    Se, læs, lyt og lær - link til læringssektionen ( skal gennemføres på pc'er for at få de digitale elementer med) : https://notebook.google.com/notebook/75c59cf7-1eb0-442d-8814-cb3609c8170b/artifact/2456bc48-3809-4382-aee4-88f58372e92b

    Læringslektionen er inspireret af Hanne Shapiro : https://lnkd.in/p/eecmx6jU
    Er dit uddannelsesbevis forældet, før blækket er tørt? Forestil dig en verden, hvor de kompetencer, du kæmpede for at tilegne dig, mister værdi i takt med, at AI transformerer din arbejdsplads. Det er ikke en dystopisk fremtidsvision – det er den virkelighed, vi står i lige nu. Det traditionelle, lineære uddannelsessystem er ved at knække. Vi kan ikke længere nøjes med at "lære noget én gang for alle". Vi har brug for en cirkulær læringsinfrastruktur. "Introduktion til fremtidens læringsinfrastruktur" ( link til læringslektion nederst i artiklen) , dykker vi ned i, hvordan vi går fra statiske eksamensbeviser til et levende økosystem af kompetencer. Hvad kan du lære om Fra Lineær til Cirkulær: Forstå hvorfor den gamle model dør, og hvordan et feedback-loop mellem arbejdsmarkedet og uddannelse er den eneste vej frem. Globale Pionerer: Se hvordan lande som Singapore, Sverige og Tyskland allerede genopfinder finansiering af livslang læring. (Spoiler: Det handler ikke kun om kursusgebyrer, men om at finansiere selve tiden til at omstille sig). AI-Literacy vs. AI-Fluency: Det er ikke nok at vide, hvad ChatGPT er. Du skal lære forskellen på generel digital dannelse og den dybe, fagspecifikke AI-fluency, der gør dig uundværlig i dit fag. Hybrid Intelligens & Håndelag: Hvordan sikrer vi, at de faglærte ikke mister deres kritiske dømmekraft, når AI begynder at stille diagnoserne? Vi ser på, hvordan vi kombinerer menneskelig erfaring med maskinel hastighed. Hvorfor er det her vigtigt for dig? Uanset om du er leder, underviser, beslutningstager eller professionel, er forståelsen for skills-first tilgangen og de nye læringsmodeller afgørende for at forblive relevant i en AI-drevet økonomi. Se, læs, lyt og lær - link til læringssektionen ( skal gennemføres på pc'er for at få de digitale elementer med) : https://notebook.google.com/notebook/75c59cf7-1eb0-442d-8814-cb3609c8170b/artifact/2456bc48-3809-4382-aee4-88f58372e92b Læringslektionen er inspireret af Hanne Shapiro : https://lnkd.in/p/eecmx6jU
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 465 Visninger
  • Kan vi bygge byer, der holder i 500 år?

    Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling.

    Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder.

    Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu.

    Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom:

    Genopdag "byen på bakken"
    Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer.

    Fra fæstning til fleksibilitet
    Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det.

    Langsigtet ansvarlighed
    Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab.
    Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer.

    Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen.

    Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut)

    https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04

    Rapporten og materialet
    Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder.

    https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/

    Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”.

    https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/
    Kan vi bygge byer, der holder i 500 år? Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling. Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder. Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu. Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom: Genopdag "byen på bakken" Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer. Fra fæstning til fleksibilitet Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det. Langsigtet ansvarlighed Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab. Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer. Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen. Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut) https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04 Rapporten og materialet Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder. https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/ Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”. https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/
    0 Kommentarer 0 Delinger 611 Visninger

  • Bristol sætter en ny standard for grøn byudvikling

    Bristol er blevet den første britiske by, der forbyder reklamer for fast fashion. Det er et modigt skridt i kampen mod miljøbelastende industrier.

    Byer regulerer nu det visuelle rum for at accelerere den grønne omstilling. Bristol City Council har som den første britiske by forbudt reklamer for fast fashion.

    Det udbygger en voksende trend mod annoncering for højkulstof-produkter, som over 20 UK-kommuner allerede har tilsluttet sig.



    Det grønt-ledede byråd går endnu videre og blokerer nu også for promovering af:

    Flyrejser

    Fossile brændstoffer

    SUV-køretøjer

    Målet er klart:

    At beskytte folkesundheden og luftkvaliteten ved at fjerne budskaber, der modarbejder byens klimamål.

    Er dette vejen frem for andre storbyer?

    Kan vi forvente national lovgivning mod reklamer for produkter med højt CO2-aftryk?



    Kilde: The Guardian

    https://www.theguardian.com/uk-news/2026/sep/15/bristol-first-uk-city-to-ban-fast-fashion-adverts
    Bristol sætter en ny standard for grøn byudvikling Bristol er blevet den første britiske by, der forbyder reklamer for fast fashion. Det er et modigt skridt i kampen mod miljøbelastende industrier. Byer regulerer nu det visuelle rum for at accelerere den grønne omstilling. Bristol City Council har som den første britiske by forbudt reklamer for fast fashion. Det udbygger en voksende trend mod annoncering for højkulstof-produkter, som over 20 UK-kommuner allerede har tilsluttet sig. Det grønt-ledede byråd går endnu videre og blokerer nu også for promovering af: ✈️ Flyrejser ⛽ Fossile brændstoffer 🚗 SUV-køretøjer Målet er klart: At beskytte folkesundheden og luftkvaliteten ved at fjerne budskaber, der modarbejder byens klimamål. Er dette vejen frem for andre storbyer? Kan vi forvente national lovgivning mod reklamer for produkter med højt CO2-aftryk? Kilde: The Guardian https://www.theguardian.com/uk-news/2026/sep/15/bristol-first-uk-city-to-ban-fast-fashion-adverts
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 556 Visninger
  • ISO 9001:2026 – Kvalitet og klima som strategisk våben
    Fremtidens vindere er dem, der tør tænke kvalitet, klima og strategi sammen.

    Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave
    Den nye ISO 9001:2026 flytter kvalitet fra teknisk detalje til strategisk nøglefaktor – med klima og miljø som centrale elementer. Det handler ikke længere om at overholde regler, men om at skabe konkurrencefordele i en verden, hvor bæredygtighed og digitalisering er afgørende.

    ISO 9001:2026 – Fra kontrol til strategisk konkurrencekraft med klima og miljø i centrum

    Hvad betyder det for jer?

    A) Ledelse skal tage ansvar
    Kvalitet er ikke længere kun en driftsopgave – det er en bestyrelses- og CEO-opgave. Med ISO 10010-værktøjet kan I måle og udvikle kvalitetskultur, så det bliver en strategisk prioritet på linje med økonomi og vækst.

    B) Klima og miljø er nu krav – ikke valg
    AI, digitalisering og klimarisici skal integreres i alle beslutninger.
    Det betyder:
    1) Kortlægning af klimarisici i forsyningskæder og produkter.
    2) Bæredygtighed som kvalitetskrav – mindre spild, lavere CO₂-aftryk og cirkulære løsninger.
    3) Digitalisering som konkurrencefordel – optimering af processer og gennemsigtighed.

    C) Værdikæder skal være robuste og effektive
    Standarden er forenklet, så den ikke længere er en byrde, men et praktisk værktøj. Fokus er på at styrke hele værdikæden – fra leverandører til kunder – med mindre bureaukrati og mere handling.

    Hvorfor det haster
    77 % af virksomhederne oplever klarere mål og bedre strategisk retning.
    54 % får lettere adgang til nye markeder, hvor bæredygtighed og kvalitet er afgørende.
    Klima og digitalisering bliver ikke længere set som omkostninger, men som drivkræfter for innovation og vækst.


    Er din organisation klar til den nye virkelighed?
    ISO 9001:2026 er et spejl af den moderne erhvervsvirkelighed. Den tvinger os til at tage stilling til AI-integration, værdikæde-robusthed og nødvendigheden af en autentisk kvalitetskultur.

    Som ledelse bør I stille jer selv spørgsmålene

    A) Er vores nuværende system gearet til at validere fremtidens teknologier og klimarisici, eller administrerer vi blot gårsdagens succes?

    B ) Ser I kvalitet som et nødvendigt onde, eller som det fundament, der skal bære jeres organisation gennem det næste årti?

    Link : Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave
    https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2026/09/verdens-mest-anvendte-standard-for-kvalitetsledelse-er-kommet-i-en-ny-udgave
    ISO 9001:2026 – Kvalitet og klima som strategisk våben Fremtidens vindere er dem, der tør tænke kvalitet, klima og strategi sammen. Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave Den nye ISO 9001:2026 flytter kvalitet fra teknisk detalje til strategisk nøglefaktor – med klima og miljø som centrale elementer. Det handler ikke længere om at overholde regler, men om at skabe konkurrencefordele i en verden, hvor bæredygtighed og digitalisering er afgørende. ISO 9001:2026 – Fra kontrol til strategisk konkurrencekraft med klima og miljø i centrum Hvad betyder det for jer? A) Ledelse skal tage ansvar Kvalitet er ikke længere kun en driftsopgave – det er en bestyrelses- og CEO-opgave. Med ISO 10010-værktøjet kan I måle og udvikle kvalitetskultur, så det bliver en strategisk prioritet på linje med økonomi og vækst. B) Klima og miljø er nu krav – ikke valg AI, digitalisering og klimarisici skal integreres i alle beslutninger. Det betyder: 1) Kortlægning af klimarisici i forsyningskæder og produkter. 2) Bæredygtighed som kvalitetskrav – mindre spild, lavere CO₂-aftryk og cirkulære løsninger. 3) Digitalisering som konkurrencefordel – optimering af processer og gennemsigtighed. C) Værdikæder skal være robuste og effektive Standarden er forenklet, så den ikke længere er en byrde, men et praktisk værktøj. Fokus er på at styrke hele værdikæden – fra leverandører til kunder – med mindre bureaukrati og mere handling. Hvorfor det haster 77 % af virksomhederne oplever klarere mål og bedre strategisk retning. 54 % får lettere adgang til nye markeder, hvor bæredygtighed og kvalitet er afgørende. Klima og digitalisering bliver ikke længere set som omkostninger, men som drivkræfter for innovation og vækst. Er din organisation klar til den nye virkelighed? ISO 9001:2026 er et spejl af den moderne erhvervsvirkelighed. Den tvinger os til at tage stilling til AI-integration, værdikæde-robusthed og nødvendigheden af en autentisk kvalitetskultur. Som ledelse bør I stille jer selv spørgsmålene A) Er vores nuværende system gearet til at validere fremtidens teknologier og klimarisici, eller administrerer vi blot gårsdagens succes? B ) Ser I kvalitet som et nødvendigt onde, eller som det fundament, der skal bære jeres organisation gennem det næste årti? Link : Verdens mest anvendte standard for kvalitetsledelse er kommet i en ny udgave https://www.ds.dk/da/nyhedsarkiv/2026/09/verdens-mest-anvendte-standard-for-kvalitetsledelse-er-kommet-i-en-ny-udgave
    0 Kommentarer 0 Delinger 834 Visninger
  • Bring budskabet videre...
    “Start med at stoppe, før det er for sent.”
    Vi er en generation, der har mærket konsekvenserne på egen krop.
    Lad os bruge vores erfaringer til at hjælpe den næste generation på rette vej.

    Det, vi har lært på den hårde måde, kan måske gøre en forskel for andre.

    Tal om det: Det er ikke sejt at ryge.
    Bryd mønsteret: Afhængighed er en byrde, resten af livet.
    Bring budskabet videre: Fortiden kan ikke ændres, men valget for fremtiden, kan træffes NU!

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Bring budskabet videre...💞 “Start med at stoppe, før det er for sent.” Vi er en generation, der har mærket konsekvenserne på egen krop. Lad os bruge vores erfaringer til at hjælpe den næste generation på rette vej. Det, vi har lært på den hårde måde, kan måske gøre en forskel for andre. Tal om det: Det er ikke sejt at ryge. Bryd mønsteret: Afhængighed er en byrde, resten af livet. Bring budskabet videre: Fortiden kan ikke ændres, men valget for fremtiden, kan træffes NU! Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 408 Visninger
  • Global Risk Report 2026: En verden på kanten?

    I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden.

    De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng:

    1) Manglende klimahandling (Climate change inaction)
    Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici.

    2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions)
    Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år.
    Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk.

    3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation)
    Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid.

    4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech)
    AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024.
    De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt.

    5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder)
    Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler.


    Hvad er faldet i prioritet?
    Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer.

    Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering.
    Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer.

    Link : https://www.un.org/en/global-risk-report
    Global Risk Report 2026: En verden på kanten? I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden. De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng: 1) Manglende klimahandling (Climate change inaction) Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici. 2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions) Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år. Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk. 3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation) Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid. 4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech) AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024. De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt. 5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder) Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler. Hvad er faldet i prioritet? Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer. Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering. Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer. Link : https://www.un.org/en/global-risk-report
    1 Kommentarer 0 Delinger 895 Visninger
  • Hvis du får læst artiklen, vil du nok give mig ret i vigtigheden af at forstå følgende udsagn:

    Funktionel træning, funktionelt liv.

    Det er meget enkelt, enten skal du være relativt bevægelig, sund og rask, eller også skal du selv have resourcer til at pleje dig, for samfundet vil ikke kunne løfte byrden med alle os gamle, da der ikke er unge nok...

    https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10961449/Mens-verden-står-i-flammer-tikker-en-demografisk-bombe-ind-i-baghaven
    Hvis du får læst artiklen, vil du nok give mig ret i vigtigheden af at forstå følgende udsagn: Funktionel træning, funktionelt liv. Det er meget enkelt, enten skal du være relativt bevægelig, sund og rask, eller også skal du selv have resourcer til at pleje dig, for samfundet vil ikke kunne løfte byrden med alle os gamle, da der ikke er unge nok... https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10961449/Mens-verden-står-i-flammer-tikker-en-demografisk-bombe-ind-i-baghaven
    POLITIKEN.DK
    Mens verden står i flammer, tikker en demografisk bombe ind
    Europa er blevet et Hotel Romantik uden ansatte til at hjælpe de gamle, grå gæster i deres sensommerselvrealisering.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 460 Visninger
  • Jeg er i gang med et simpelt
    - 3D
    - Labyrint
    - FPS shooter spil

    Banen "Super svær" er svær :)

    https://knuds.net/udvikling/3dlabyrint/
    Jeg er i gang med et simpelt - 3D - Labyrint - FPS shooter spil Banen "Super svær" er svær :) https://knuds.net/udvikling/3dlabyrint/
    Like
    Yay
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 451 Visninger
  • Vort retssystem er for slapt overfor voldtægts forbrydere! (skal vi indføre fysisk kasteration, som straf?).
    En 14-årig pige er ifølge politiet blevet udsat for en voldsom anal-voldtægt i en københavnsk park. Presse-fotos.dk har torsdag fået aktindsigt i et voldsomt anklageskrift, der er rettet mod en 32-årige mand med et arabisk klingende navn.

    Han er tiltalt for at have begået grove voldtægter mod en blot 14-årige pige, som han mødte i en park.
    Den 32-årige mand er endnu ikke dømt for forbrydelserne – men i anklageskriftet fremgår forfærdelige beskrivelser af de forbrydelser, som anklagemyndigheden ved Københavns Politi mener at kunne bevise, at manden har begået.

    I Danmark er udgangspunktet i dag fængsel. Straffelovens § 216 har en strafferamme på op til 8 års fængsel, og op til 12 år under særligt skærpende omstændigheder.

    Nuvel: Vi har regler om "seksuelt samtykke" - Kan fuldbyrdet #voldtægt så gradbøjes udfra, "hvorfor det blev begået"?

    Hvis vi tager spørgsmålet om fysisk #kastration seriøst, skal vi så skelne mellem fire forskellige formål:
    Straf – hvor hårdt skal gerningspersonen straffes?
    Beskyttelse – hvordan forhindrer vi personen i at begå nye overgreb?
    Forebyggelse – hvad virker faktisk til at reducere risikoen for tilbagefald?
    Advarsel - vil udsigten til kasteration, bremse andre i at begå voldtægt?

    Der findes allerede regler om kastration, men det er ikke det samme som at have fysisk kastration som obligatorisk straf for voldtægt. Sundhedsloven giver under bestemte betingelser mulighed for kastration, hvis en persons kønsdrift udsætter vedkommende for at begå forbrydelser.
    Fysisk kastration er et irreversibelt kropsligt indgreb forhindre fuldbyrdet voldtægt - og det løser ikke altid et andet centrale problem; "seksuel vold" der ikke altid handler om seksuel drift.

    Til gengæld synes jeg, der er et langt stærkere argument for at diskutere:
    markant hårdere straffe for de groveste voldtægter,
    meget hårde konsekvenser ved gentagelse,
    effektiv risikovurdering før løsladelse,
    behandling af højrisiko-dømte,
    skærpet kontrol efter løsladelse,
    og i helt særlige tilfælde medicinsk behandling, hvis den konkrete gerningspersons seksuelle drift udgør en dokumenteret høj risiko.

    Det interessante politiske spørgsmål er derfor ikke "skal vi kastrere voldtægtsforbrydere" - Men "Hvordan designer vi et system, hvor en person, der har udsat andre for seksuel overgreb, vold, ikke får mulighed for at gøre det igen – samtidig med at straffen er proportional og retssikkerheden bevares?".

    Du er velkommen til at like og kommentere
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Vort retssystem er for slapt overfor voldtægts forbrydere! (skal vi indføre fysisk kasteration, som straf?). 😠 En 14-årig pige er ifølge politiet blevet udsat for en voldsom anal-voldtægt i en københavnsk park. Presse-fotos.dk har torsdag fået aktindsigt i et voldsomt anklageskrift, der er rettet mod en 32-årige mand med et arabisk klingende navn. Han er tiltalt for at have begået grove voldtægter mod en blot 14-årige pige, som han mødte i en park. Den 32-årige mand er endnu ikke dømt for forbrydelserne – men i anklageskriftet fremgår forfærdelige beskrivelser af de forbrydelser, som anklagemyndigheden ved Københavns Politi mener at kunne bevise, at manden har begået. I Danmark er udgangspunktet i dag fængsel. Straffelovens § 216 har en strafferamme på op til 8 års fængsel, og op til 12 år under særligt skærpende omstændigheder. Nuvel: Vi har regler om "seksuelt samtykke" - Kan fuldbyrdet #voldtægt så gradbøjes udfra, "hvorfor det blev begået"? Hvis vi tager spørgsmålet om fysisk #kastration seriøst, skal vi så skelne mellem fire forskellige formål: Straf – hvor hårdt skal gerningspersonen straffes? Beskyttelse – hvordan forhindrer vi personen i at begå nye overgreb? Forebyggelse – hvad virker faktisk til at reducere risikoen for tilbagefald? Advarsel - vil udsigten til kasteration, bremse andre i at begå voldtægt? Der findes allerede regler om kastration, men det er ikke det samme som at have fysisk kastration som obligatorisk straf for voldtægt. Sundhedsloven giver under bestemte betingelser mulighed for kastration, hvis en persons kønsdrift udsætter vedkommende for at begå forbrydelser. Fysisk kastration er et irreversibelt kropsligt indgreb forhindre fuldbyrdet voldtægt - og det løser ikke altid et andet centrale problem; "seksuel vold" der ikke altid handler om seksuel drift. Til gengæld synes jeg, der er et langt stærkere argument for at diskutere: markant hårdere straffe for de groveste voldtægter, meget hårde konsekvenser ved gentagelse, effektiv risikovurdering før løsladelse, behandling af højrisiko-dømte, skærpet kontrol efter løsladelse, og i helt særlige tilfælde medicinsk behandling, hvis den konkrete gerningspersons seksuelle drift udgør en dokumenteret høj risiko. Det interessante politiske spørgsmål er derfor ikke "skal vi kastrere voldtægtsforbrydere" - Men "Hvordan designer vi et system, hvor en person, der har udsat andre for seksuel overgreb, vold, ikke får mulighed for at gøre det igen – samtidig med at straffen er proportional og retssikkerheden bevares?". Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    PRESSE-FOTOS.DK
    14-årig pige voldtaget på bænk i københavnsk park
    En 14-årig pige er ifølge politiet blevet udsat for en voldsom analvoldtægt i en københavnsk park Presse-fotos.dk har torsdag fået aktindsigt i et
    0 Kommentarer 0 Delinger 681 Visninger
Flere resultater