• Hovedgaden bliver forvandlet til folkefest: Høstfest samler Taastrup lørdag

    Taastrup: Der bliver ekstra liv i Taastrup Hovedgade i dag lørdag 29. august, når den traditionsrige Høstfest igen indtager bymidten.

    Gaden bliver lukket, og i løbet af dagen bliver Taastrup bymidte fyldt med kræmmerboder, musik, mad og aktiviteter. Høstfesten er en af de faste begivenheder i Taastrup ByMidte og markerer samtidig afslutningen på en sommer, hvor bymidten har budt på musik flere lørdage i træk.

    De mange kræmmere er også i år en central del af festen. Flere af dem vender tilbage år efter år, og deres stande fylder Hovedgaden med alt fra loppefund og kunsthåndværk til brugskunst og andre mere eller mindre uventede fund.

    For de besøgende er det derfor ikke kun en tur gennem bymidten, men også en mulighed for at gå på opdagelse mellem standene.

    > "Her kan man gå på opdagelse blandt loppefund, kunsthåndværk, brugskunst og andre spændende sager – måske finder du netop det, du ikke vidste, du ledte efter," skriver Taastrup Bymidte og Erhvervsforening, der står bag arrangementet.

    En sommer med musik i bymidten

    Høstfesten kommer efter en sommer, hvor der har været musik flere steder i Taastrup ByMidte. Gennem sommeren har blandt andre 10000 Bees, Scotty McIrish, Jakob Sveistrup og Helmig Jam spillet i bymidten.

    Musikken har skiftet mellem området ved Hos Ramus og Café Mango samt Axeltorv ved Finn Inn. Det har været med til at skabe liv i gaderne og give de lokale butikker og caféer flere mennesker omkring sig.

    Nu bliver sommerens aktiviteter rundet af med Høstfesten, hvor hele bymidten igen bliver centrum for en dag med liv og mennesker.

    Mere end bare kræmmermarked

    Høstfesten handler dog ikke kun om at gøre et godt køb.

    De lokale butikker er en vigtig del af arrangementet, og ifølge Taastrup ByMidte er netop de små specialbutikker en central del af bymidten. Under festen bliver der også mulighed for at finde gode tilbud hos butikkerne.

    På Domhustorvet er der desuden lagt op til en klimaudstilling som en del af årets arrangement.

    Dermed bliver Høstfesten både en handelsdag, et kræmmermarked og en social begivenhed, hvor Taastrupperne kan mødes på tværs.

    Taastrup ByMidte beskriver selv Høstfesten som en tradition, hvor gaden lukkes fra nord til syd, og hvor der skabes plads til både børn og voksne.

    Lørdagens fest bliver dermed endnu et forsøg på at fylde Hovedgaden med det, der ellers kan være svært at skabe i en almindelig hverdag: mennesker, musik, handel og lokalt fællesskab.

    Og når kræmmerboderne åbner, er spørgsmålet kun, om årets besøgende kommer hjem med præcis det, de ledte efter – eller det, de slet ikke vidste, de manglede.

    Foto: Carsten Hald
    Hovedgaden bliver forvandlet til folkefest: Høstfest samler Taastrup lørdag Taastrup: Der bliver ekstra liv i Taastrup Hovedgade i dag lørdag 29. august, når den traditionsrige Høstfest igen indtager bymidten. Gaden bliver lukket, og i løbet af dagen bliver Taastrup bymidte fyldt med kræmmerboder, musik, mad og aktiviteter. Høstfesten er en af de faste begivenheder i Taastrup ByMidte og markerer samtidig afslutningen på en sommer, hvor bymidten har budt på musik flere lørdage i træk. De mange kræmmere er også i år en central del af festen. Flere af dem vender tilbage år efter år, og deres stande fylder Hovedgaden med alt fra loppefund og kunsthåndværk til brugskunst og andre mere eller mindre uventede fund. For de besøgende er det derfor ikke kun en tur gennem bymidten, men også en mulighed for at gå på opdagelse mellem standene. > "Her kan man gå på opdagelse blandt loppefund, kunsthåndværk, brugskunst og andre spændende sager – måske finder du netop det, du ikke vidste, du ledte efter," skriver Taastrup Bymidte og Erhvervsforening, der står bag arrangementet. En sommer med musik i bymidten Høstfesten kommer efter en sommer, hvor der har været musik flere steder i Taastrup ByMidte. Gennem sommeren har blandt andre 10000 Bees, Scotty McIrish, Jakob Sveistrup og Helmig Jam spillet i bymidten. Musikken har skiftet mellem området ved Hos Ramus og Café Mango samt Axeltorv ved Finn Inn. Det har været med til at skabe liv i gaderne og give de lokale butikker og caféer flere mennesker omkring sig. Nu bliver sommerens aktiviteter rundet af med Høstfesten, hvor hele bymidten igen bliver centrum for en dag med liv og mennesker. Mere end bare kræmmermarked Høstfesten handler dog ikke kun om at gøre et godt køb. De lokale butikker er en vigtig del af arrangementet, og ifølge Taastrup ByMidte er netop de små specialbutikker en central del af bymidten. Under festen bliver der også mulighed for at finde gode tilbud hos butikkerne. På Domhustorvet er der desuden lagt op til en klimaudstilling som en del af årets arrangement. Dermed bliver Høstfesten både en handelsdag, et kræmmermarked og en social begivenhed, hvor Taastrupperne kan mødes på tværs. Taastrup ByMidte beskriver selv Høstfesten som en tradition, hvor gaden lukkes fra nord til syd, og hvor der skabes plads til både børn og voksne. Lørdagens fest bliver dermed endnu et forsøg på at fylde Hovedgaden med det, der ellers kan være svært at skabe i en almindelig hverdag: mennesker, musik, handel og lokalt fællesskab. Og når kræmmerboderne åbner, er spørgsmålet kun, om årets besøgende kommer hjem med præcis det, de ledte efter – eller det, de slet ikke vidste, de manglede. Foto: Carsten Hald
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 632 Visninger
  • Kender du historien om ”Kon-Tiki” og Thor Heyerdahl - en beretning fra det virkelige liv, et spændende og visuelt imponerende drama om seks mænds vovemodige – nogle vil sige dumdristige – færd på en tømmerflåde over Stillehavet.


    Filmen er forholdsvis tro mod de autentiske begivenheder, som udspillede sig i 1947.
    Ud over at være en fortælling om en spektakulær sejlads giver filmen et levende tidsbillede. Vi får indtryk af, hvordan de internationale medier med stor interesse fulgte ekspeditionen ud fra de morsebeskeder, som Kon-Tiki-holdet sendte i land.

    På den tid sukkede verden efter nye helte og spændende eventyr efter verdenskrigen, og Kon-Tiki-ekspeditionen blev et symbol på vovemod og eventyrlyst i en ny tid.

    Få den fulde beretning her: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/kon-tiki-0

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Kender du historien om ”Kon-Tiki” og Thor Heyerdahl - en beretning fra det virkelige liv, et spændende og visuelt imponerende drama om seks mænds vovemodige – nogle vil sige dumdristige – færd på en tømmerflåde over Stillehavet. Filmen er forholdsvis tro mod de autentiske begivenheder, som udspillede sig i 1947. Ud over at være en fortælling om en spektakulær sejlads giver filmen et levende tidsbillede. Vi får indtryk af, hvordan de internationale medier med stor interesse fulgte ekspeditionen ud fra de morsebeskeder, som Kon-Tiki-holdet sendte i land. På den tid sukkede verden efter nye helte og spændende eventyr efter verdenskrigen, og Kon-Tiki-ekspeditionen blev et symbol på vovemod og eventyrlyst i en ny tid. Få den fulde beretning her: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/kon-tiki-0 #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 696 Visninger
  • Hej alle sammen
    Jeg er nu klar med en ny SSO video, hvor jeg sidst i videoen har lidt knas på min mik.
    Jorvik ridelejren bliver 15 år og alle Jorviks rideklubber er til Moorlands festområde for at fejre
    begivenheden og se hvem der er den bedste rideklub.
    https://youtu.be/Bl0EHLG94ak
    Hej alle sammen Jeg er nu klar med en ny SSO video, hvor jeg sidst i videoen har lidt knas på min mik. Jorvik ridelejren bliver 15 år og alle Jorviks rideklubber er til Moorlands festområde for at fejre begivenheden og se hvem der er den bedste rideklub. https://youtu.be/Bl0EHLG94ak
    Like
    1
    4 Kommentarer 0 Delinger 314 Visninger
  • Global opvarmning og vejrrekorder

    Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed?



    Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation.



    En del af de stigende skader skyldes dog også os selv:

    Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest.



    Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj.

    For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis.



    1. Acceleration mod 1,5 grader.

    Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet.



    2. Horisont 2027:

    85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet.



    3. Risiko som samspil.

    Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest.





    Strategisk ledelse i en ny virkelighed

    Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje.

    Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering.







    Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/
    Global opvarmning og vejrrekorder Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed? Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation. En del af de stigende skader skyldes dog også os selv: Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest. Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj. For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis. 1. Acceleration mod 1,5 grader. Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet. 2. Horisont 2027: 85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet. 3. Risiko som samspil. Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest. Strategisk ledelse i en ny virkelighed Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje. Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering. Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 783 Visninger
  • Kong Frederiks sommerferie er slut, og i denne uge tog han hul på hverdagen med en utrolig sjælden oplevelse.
    Solformørkelsen onsdag aften var en kæmpe begivenhed i Danmark og på andre dele af jordkloden, og også blandt kongelige var der interesse for det sjældne fænomen.

    Således skulle kong Frederik på selve aftenen højt til vejrs i Rundetårn i hjertet af København og se nærmere på solformørkelsen, samtidig med at han genindviede Folkeobservatoriet.
    Derfor var han som alle andre nødt til at iføre sig særlige solformørkelsesbriller, og det blev naturligvis foreviget. Se mere om det via link i artiklen.

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Kong Frederiks sommerferie er slut, og i denne uge tog han hul på hverdagen med en utrolig sjælden oplevelse. Solformørkelsen onsdag aften var en kæmpe begivenhed i Danmark og på andre dele af jordkloden, og også blandt kongelige var der interesse for det sjældne fænomen. Således skulle kong Frederik på selve aftenen højt til vejrs i Rundetårn i hjertet af København og se nærmere på solformørkelsen, samtidig med at han genindviede Folkeobservatoriet. Derfor var han som alle andre nødt til at iføre sig særlige solformørkelsesbriller, og det blev naturligvis foreviget. Se mere om det via link i artiklen. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    WWW.BILLEDBLADET.DK
    Nye billeder af kong Frederik vækker opsigt i udlandet
    Kong Frederiks sommerferie er slut, og i denne uge tog han hul på hverdagen med en utrolig sjælden oplevelse.
    0 Kommentarer 0 Delinger 346 Visninger
  • NU synes jeg altså, at det bliver for mærkeligt!
    I min optik vil man gøre op med kønsstereotyper på bekostning af historien.

    Rigtig mange sange har bund i virkelige begivenheder, og med dette nybrud vil mange sange, og dermed brugeren/lytteren blive gjort historieløse.
    Det er så ufatteligt dumt, at jeg må spørge mig selv: Er forfatterne til disse nybrud selv så historieløse, at de ikke forstår den skade de forvolder på vores selvforståelse gennem historien.

    Opfind dog nogle nye sange, som bunder i den virkelighed vi lever i, så fremtidige generationer har en historie at spejle sig i.
    Hvem har for eksempel sidst skrevet en sang om en kvindelig topdirektør? Eller en transkønnet 'jordemoder'?
    Nå ikke! - Jamen så kom igang.

    (PS: På Wikipedia kan man læse følgende om Mester Jakob:
    "Sangen stammer muligvis fra middelalderen, da den handler om en munk, der sover over sig. Den er dermed nok fra en periode, hvor klostre var mere almindelige end personlige ure.")

    https://www.dr.dk/nyheder/kultur/mester-jakob-er-omdoebt-til-mester-maja-i-ny-bog
    NU synes jeg altså, at det bliver for mærkeligt! I min optik vil man gøre op med kønsstereotyper på bekostning af historien. Rigtig mange sange har bund i virkelige begivenheder, og med dette nybrud vil mange sange, og dermed brugeren/lytteren blive gjort historieløse. Det er så ufatteligt dumt, at jeg må spørge mig selv: Er forfatterne til disse nybrud selv så historieløse, at de ikke forstår den skade de forvolder på vores selvforståelse gennem historien. Opfind dog nogle nye sange, som bunder i den virkelighed vi lever i, så fremtidige generationer har en historie at spejle sig i. Hvem har for eksempel sidst skrevet en sang om en kvindelig topdirektør? Eller en transkønnet 'jordemoder'? Nå ikke! - Jamen så kom igang. (PS: På Wikipedia kan man læse følgende om Mester Jakob: "Sangen stammer muligvis fra middelalderen, da den handler om en munk, der sover over sig. Den er dermed nok fra en periode, hvor klostre var mere almindelige end personlige ure.") https://www.dr.dk/nyheder/kultur/mester-jakob-er-omdoebt-til-mester-maja-i-ny-bog
    WWW.DR.DK
    Mester Jakob er omdøbt til Mester Maja i ny bog
    Gamle klassikere er i ny sangbog ændret for at gøre op med kønsstereotyper i børnesange.
    1 Kommentarer 0 Delinger 654 Visninger
  • Tre graders afvigelse, tørke og oceaner i kog: Forstå den historiske juli 2026

    Hvis du følte, at sommeren 2026 var anderledes, har du ret. Tallene er her nu, og de bekræfter den uro, som mange af os følte i varmen.
    De nyeste bulletiner fra Copernicus ECMWF er ikke bare tør statistik; de er et røntgenbillede af en planet, der har fået feber.
    Vi står i en tid, hvor det "ekstreme" ikke længere er en sjælden gæst, men en fastboende nabo, og juli 2026 har netop cementeret denne nye virkelighed med tal, der burde få os alle til at spærre øjnene op.

    Data fra Copernicus (C3S) bekræfter en voldsom udvikling: Juli 2026 var globalt den næstvarmeste nogensinde, men tallene for Vesteuropa er decideret alarmerende og kræver øjeblikkelig ledelsesmæssig opmærksomhed.

    4 kritiske observationer:

    Ekstrem regional varme:
    Vesteuropa satte historisk rekord for juni-juli med en anomali på hele +2,79°C. Denne klimatiske volatilitet overgår nu de lineære fremskrivninger markant og skaber uforudsigelige rammevilkår.

    Rekordvarme have:
    Globale havoverfladetemperaturer satte ny rekord for juli og trender signifikant over de ekstreme niveauer fra 2023 og 2024.

    Havis i retræte:
    Udbredelsen i Arktis (6. laveste) og Antarktis (5. laveste) dokumenterer et vedvarende, simultant pres på begge polarregioner.

    Kritiske tørke- og hydrologiske forhold i Europa:
    Store dele af Vest- og Centraleuropa oplevede markant mindre nedbør end gennemsnittet i juli 2026.
    Dette har resulteret i usædvanligt tørre jordbundsforhold og en flodgennemstrømning langt under det normale i størstedelen af Europa. Vores europæiske vandressourcer og flodsystemer er under massivt pres.

    Når havene opvarmes i dette tempo, og havisen svinder ind, mister jorden sin evne til at reflektere sollys (albedo-effekten).
    Det skaber en selvforstærkende spiral. Dette er ikke længere bare "varmt vejr" – det er et system i ubalance, der kræver, at vi rykker hurtigere på både CO2-reduktioner og klimatilpasning i erhvervslivet.

    Hvor går vi herfra?
    Juli 2026 har ikke efterladt os med meget plads til fortolkning. Tallene fra Copernicus ECMWF viser en verden, hvor de naturlige systemer er under ekstremt pres.
    Vi ser et Vesteuropa, der konstant lyser mørkerødt på vejrkortet, og oceaner, der holder på varmen som aldrig før.

    Dataene er vores kompas. De fortæller os, at vi ikke længere kan betragte disse begivenheder som "uheld" eller "dårligt vejr". De er den nye normal.

    Spørgsmålet er ikke længere, om klimaet forandrer sig, men hvordan vi som samfund vil navigere i en virkelighed, hvor kortet over vores sommerferiedestinationer og vores egne baghaver bliver ved med at sprænge skalaen.

    Sea ice cover for July 2026
    https://climate.copernicus.eu/sea-ice-cover-july-2026

    Hydrological insights for July 2026
    https://climate.copernicus.eu/precipitation-relative-humidity-soil-moisture-and-river-flow-july-2026

    Surface air temperature for July 2026
    https://climate.copernicus.eu/surface-air-temperature-july-2026
    Tre graders afvigelse, tørke og oceaner i kog: Forstå den historiske juli 2026 Hvis du følte, at sommeren 2026 var anderledes, har du ret. Tallene er her nu, og de bekræfter den uro, som mange af os følte i varmen. De nyeste bulletiner fra Copernicus ECMWF er ikke bare tør statistik; de er et røntgenbillede af en planet, der har fået feber. Vi står i en tid, hvor det "ekstreme" ikke længere er en sjælden gæst, men en fastboende nabo, og juli 2026 har netop cementeret denne nye virkelighed med tal, der burde få os alle til at spærre øjnene op. Data fra Copernicus (C3S) bekræfter en voldsom udvikling: Juli 2026 var globalt den næstvarmeste nogensinde, men tallene for Vesteuropa er decideret alarmerende og kræver øjeblikkelig ledelsesmæssig opmærksomhed. 4 kritiske observationer: Ekstrem regional varme: Vesteuropa satte historisk rekord for juni-juli med en anomali på hele +2,79°C. Denne klimatiske volatilitet overgår nu de lineære fremskrivninger markant og skaber uforudsigelige rammevilkår. Rekordvarme have: Globale havoverfladetemperaturer satte ny rekord for juli og trender signifikant over de ekstreme niveauer fra 2023 og 2024. Havis i retræte: Udbredelsen i Arktis (6. laveste) og Antarktis (5. laveste) dokumenterer et vedvarende, simultant pres på begge polarregioner. Kritiske tørke- og hydrologiske forhold i Europa: Store dele af Vest- og Centraleuropa oplevede markant mindre nedbør end gennemsnittet i juli 2026. Dette har resulteret i usædvanligt tørre jordbundsforhold og en flodgennemstrømning langt under det normale i størstedelen af Europa. Vores europæiske vandressourcer og flodsystemer er under massivt pres. Når havene opvarmes i dette tempo, og havisen svinder ind, mister jorden sin evne til at reflektere sollys (albedo-effekten). Det skaber en selvforstærkende spiral. Dette er ikke længere bare "varmt vejr" – det er et system i ubalance, der kræver, at vi rykker hurtigere på både CO2-reduktioner og klimatilpasning i erhvervslivet. Hvor går vi herfra? Juli 2026 har ikke efterladt os med meget plads til fortolkning. Tallene fra Copernicus ECMWF viser en verden, hvor de naturlige systemer er under ekstremt pres. Vi ser et Vesteuropa, der konstant lyser mørkerødt på vejrkortet, og oceaner, der holder på varmen som aldrig før. Dataene er vores kompas. De fortæller os, at vi ikke længere kan betragte disse begivenheder som "uheld" eller "dårligt vejr". De er den nye normal. Spørgsmålet er ikke længere, om klimaet forandrer sig, men hvordan vi som samfund vil navigere i en virkelighed, hvor kortet over vores sommerferiedestinationer og vores egne baghaver bliver ved med at sprænge skalaen. Sea ice cover for July 2026 https://climate.copernicus.eu/sea-ice-cover-july-2026 Hydrological insights for July 2026 https://climate.copernicus.eu/precipitation-relative-humidity-soil-moisture-and-river-flow-july-2026 Surface air temperature for July 2026 https://climate.copernicus.eu/surface-air-temperature-july-2026
    Like
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Det ser spektakulært ud... To unikke himmelbegivenheder finder sted på samme dag i næste uge.
    Onsdag 12. august skal man have øjnene rettet mod himlen, hvis man befinder sig i Europa.

    Omkring klokken 18.30 finder den største solformørkelse i ti år nemlig sted,

    Det er astrofysikeren Knut Jørgen Røed Ødegaard, som fortæller, at det er en 'once in a lifetime'-begivenhed, og at vi ikke vil se en større formørkelse før 2039 eller 2048.

    Under solformørkelse vil det meste af solskiven være dækket af månen, men himmelfesten stopper ikke ved solformørkelsen.
    - Et par timer efter kan man nemlig opleve perseiderne stjerneskudssværm på sit højdepunkt.

    »Det er de to største himmelbegivenheder, vi kan se fra Jorden, og det gør det til et virkelig imponerende skue. Det er virkelig store himmeldag, eller himmelske festdag, fortæller Ødegaard.

    Stjerneskudssværm er en årlig begivenhed, men fordi den i år indtræffer så sent på dagen, at solen nærmer sig horisonten, vil den blande sig med farvespillet fra formørkelsen.
    Den kombination er helt unik, og ifølge astrofysikeren kommer vi ikke til at opleve det igen.

    (Perseiderne er en aktiv stjerneskudssværm, der hvert år kan opleves fra midten af juli til slutningen af august. Sværmen når sit maksimum natten mellem den 12. og 13. august, hvor man under gode forhold kan se op til 100 stjerneskud i timen)

    #Socii #solformørkelse #stjerneskud #KnutJørgenRøedØdegaard
    Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.

    (Knut Jørgen Røed Ødegaard (født 6. maj 1966) er en norsk astrofysiker og kendt formidler af populærvidenskab. Han har tidligere arbejdet som formidlingsansvarlig ved Institut for teoretisk astrofysik på Universitetet i Oslo og har været leder af Solobservatoriet på Harestua).
    😎 Det ser spektakulært ud... To unikke himmelbegivenheder finder sted på samme dag i næste uge. Onsdag 12. august skal man have øjnene rettet mod himlen, hvis man befinder sig i Europa. Omkring klokken 18.30 finder den største solformørkelse i ti år nemlig sted, Det er astrofysikeren Knut Jørgen Røed Ødegaard, som fortæller, at det er en 'once in a lifetime'-begivenhed, og at vi ikke vil se en større formørkelse før 2039 eller 2048. Under solformørkelse vil det meste af solskiven være dækket af månen, men himmelfesten stopper ikke ved solformørkelsen. - Et par timer efter kan man nemlig opleve perseiderne stjerneskudssværm på sit højdepunkt. »Det er de to største himmelbegivenheder, vi kan se fra Jorden, og det gør det til et virkelig imponerende skue. Det er virkelig store himmeldag, eller himmelske festdag, fortæller Ødegaard. Stjerneskudssværm er en årlig begivenhed, men fordi den i år indtræffer så sent på dagen, at solen nærmer sig horisonten, vil den blande sig med farvespillet fra formørkelsen. Den kombination er helt unik, og ifølge astrofysikeren kommer vi ikke til at opleve det igen. (Perseiderne er en aktiv stjerneskudssværm, der hvert år kan opleves fra midten af juli til slutningen af august. Sværmen når sit maksimum natten mellem den 12. og 13. august, hvor man under gode forhold kan se op til 100 stjerneskud i timen) #Socii #solformørkelse #stjerneskud #KnutJørgenRøedØdegaard Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med. (Knut Jørgen Røed Ødegaard (født 6. maj 1966) er en norsk astrofysiker og kendt formidler af populærvidenskab. Han har tidligere arbejdet som formidlingsansvarlig ved Institut for teoretisk astrofysik på Universitetet i Oslo og har været leder af Solobservatoriet på Harestua).
    WWW.BT.DK
    Spektakulær himmelbegivenhed: Største i ti år
    To unikke himmelbegivenheder finder sted på samme dag i næste uge.
    Like
    Yay
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 767 Visninger
  • KRIG OG FRED
    Så kom jeg igennem Lev Tolstojs store roman, som i den danske oversættelse er på 1413 sider fordelt på 2 bind.

    Krig og Fred er en bog om Ruslands krige mod Napoleons Frankrig i begyndelsen af 1800-tallet. Og om den fred, der kom bagefter.

    På et andet plan er Tolstojs værk en fortælling om de unge generationer i familierne Bezukhov, Bolkonskij og Rostov og deres kamp for at finde deres vej i livet.

    Alt dette er tilsat Lev Tolstojs betragtninger over de love, der former historiske begivenheder, og hans dybe skepsis over for Vestens tro på fornuften som den kraft, der kan forme historien – og over for den civilisation, der truer med at smadre det naturlige russiske liv.
    KRIG OG FRED Så kom jeg igennem Lev Tolstojs store roman, som i den danske oversættelse er på 1413 sider fordelt på 2 bind. Krig og Fred er en bog om Ruslands krige mod Napoleons Frankrig i begyndelsen af 1800-tallet. Og om den fred, der kom bagefter. På et andet plan er Tolstojs værk en fortælling om de unge generationer i familierne Bezukhov, Bolkonskij og Rostov og deres kamp for at finde deres vej i livet. Alt dette er tilsat Lev Tolstojs betragtninger over de love, der former historiske begivenheder, og hans dybe skepsis over for Vestens tro på fornuften som den kraft, der kan forme historien – og over for den civilisation, der truer med at smadre det naturlige russiske liv.
    Love
    Yay
    Like
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 767 Visninger
  • "Morgenbord" er en af Birkerøds mest velbesøgte begivenheder. Politikere og andre borgere smørrer i tusindvis rundstykker tidligt om morgenen; og fra kl. 8 er der gratis rundstykker m.m. i Hovedgaden. Folk strømmer til, så det er en god lejlighed til at hilse på naboen og andre folk, man kender i byen.
    Traditionen er mere 40 år gammel nu
    "Morgenbord" er en af Birkerøds mest velbesøgte begivenheder. Politikere og andre borgere smørrer i tusindvis rundstykker tidligt om morgenen; og fra kl. 8 er der gratis rundstykker m.m. i Hovedgaden. Folk strømmer til, så det er en god lejlighed til at hilse på naboen og andre folk, man kender i byen. Traditionen er mere 40 år gammel nu 😀
    Like
    Yay
    Love
    20
    3 Kommentarer 0 Delinger 764 Visninger
Flere resultater