Kald det selvironi... med humor.
Klik på venstre billede og brug derefter piletasterne <>



"Bisserne" ja, jeg ved godt alderen trykker og hvad det kan indebære, men jeg kunne ikke lade være.... "pensionisthumor".
#socii #bisserne #selvironi #humor #alderdom
Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med.

Tjaee, pensionsalderen stiger, så hvis du skal nå at få en rimelig alderdom, så skal du passe på dig selv!

Da jeg var en ung knægt (kors jeg lyder som et alderdomshjem) havde vi nogle sprogremser vi altid rendte rundt og sagde - i sær Tyske, så som ..

<b>Ich habe, du hast, schtick deine rüv im ein knast!

Wollen sie bumsen im die numsen? Nein du bist ein schwein, aber du bist so schöne?!!

Ich bin bösig und ich knalde mit die tür</b>,
den blev hurtig oversat til "Jeg er bøsse og jeg knalder med tyren" Jeg havde en kammerat der aldrig kunne holde kæft, i en Tysk time hvor læren netop sagde den sætning - udbrød min kammerat "Er du bøsse? det behøver du ikke fortælle os, det vidste vi godt" ... omkring 3½ sekund senere sad han udenfor døren og jeg lige efter fordi jeg spurgte om ikke det var synd for tyren..

Og så var der fulde mands sangen.
"Jahwol jahwol jahwol
Ich liebe alcohol
Und ich trinken keine vasser
Aber ich bin eine spass'er..

Jaaahwoool Jaaahwoool Jaaahwoool"

Er der andre der kender til sådan nogle rim/remser osv?

Nå men God lørdag i øvrigt.

Dagens Arne :

Alderdommens glæder

Unge mennesker er en slags polypdyr
Man kan bukke begge ender sammen på dem
Deres årer er bløde som larver
Mundpartiet er uformet
så det siger plurp plurp
når de prøver at formulere sig.
De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse
til en slags nøglehul
og så kommer en stråle af øllebrød
Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn

Men vi der er så langt oppe i årene
som en killing i det træ,
den ikke kan finde ned fra,
har blodårer som ukogt makaroni
strittende af kalk
som rørormene
i undersøiske svovlkilder.
Stivere der holder os oppe
når huden
der engang var et dunet hylster
er blevet så rynket og furet
at den ville styrte sammen om os
som et cirkustelt i orkan
hvis ikke årerne stod i spænd indefra.

Vores læber er grå og smalle
faste og seje
og når vi åbner munden
modulerer vi
så vi taler som Poul Reumert
der stanger med guldhornene
i en Far til Fire-film

Vi vælger vores ord
så præcist som kirurgen
vælger sin skalpel.
Ordene falder som sydende loddetin.
Åh, den ætsende sarkasme
vi kan lægge i et:
”Jamen, værsågod da,
Forsyn dig endelig”.

Vi har ikke brug for
et anatomisk atlas
Vi ved præcis
hvor alle organer er placeret
og hvordan deres smerte lyder.

Med imperatorblik
ser vi ud over den verden
vi ikke længere går ud i.
Ah, alt dette var mit
og jeg kunne tage det endnu
hvis jeg ville
Men det vil jeg ikke.

Efter os kommer syndfloden
Vi kan høre den labbe ind over kysterne
Hvor er det synd for jer
at vi ikke kan være her altid
for hvordan skulle I kunne
klare jer uden os?

I må se at blive gamle i en fart.
Ellers går det helt galt.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Det samme hav
skyller ind mod alle kyster
og forgrener sig
gennem åernes og bækkenes
fine netværk
op gennem alle lande
så den flaskepost
jeg som ulveunge
kastede i Gudenåen
i min alderdom
kan skylle op
på Tristan Da Cunha.

Det urhav
der omskyllede Pangæa
løber endnu
gennem vores årer
og forbinder os
med alt, der lever,
og alt, der har levet,
med trilobitter og pungmus
tukaner og søstjerner.

©Arne Herløv Petersen

Dagens Arne :

Alderdommens glæder

Unge mennesker er en slags polypdyr
Man kan bukke begge ender sammen på dem
Deres årer er bløde som larver
Mundpartiet er uformet
så det siger plurp plurp
når de prøver at formulere sig.
De stiller sig op i et tv-studie og åbner munden en anelse
til en slags nøglehul
og så kommer en stråle af øllebrød
Øvroporlmænt usjtrøg bøkymm fö holln fålgumstæmn

Men vi der er så langt oppe i årene
som en killing i det træ,
den ikke kan finde ned fra,
har blodårer som ukogt makaroni
strittende af kalk
som rørormene
i undersøiske svovlkilder.
Stivere der holder os oppe
når huden
der engang var et dunet hylster
er blevet så rynket og furet
at den ville styrte sammen om os
som et cirkustelt i orkan
hvis ikke årerne stod i spænd indefra.

Vores læber er grå og smalle
faste og seje
og når vi åbner munden
modulerer vi
så vi taler som Poul Reumert
der stanger med guldhornene
i en Far til Fire-film

Vi vælger vores ord
så præcist som kirurgen
vælger sin skalpel.
Ordene falder som sydende loddetin.
Åh, den ætsende sarkasme
vi kan lægge i et:
”Jamen, værsågod da,
Forsyn dig endelig”.

Vi har ikke brug for
et anatomisk atlas
Vi ved præcis
hvor alle organer er placeret
og hvordan deres smerte lyder.

Med imperatorblik
ser vi ud over den verden
vi ikke længere går ud i.
Ah, alt dette var mit
og jeg kunne tage det endnu
hvis jeg ville
Men det vil jeg ikke.

Efter os kommer syndfloden
Vi kan høre den labbe ind over kysterne
Hvor er det synd for jer
at vi ikke kan være her altid
for hvordan skulle I kunne
klare jer uden os?

I må se at blive gamle i en fart.
Ellers går det helt galt.

©Arne Herløv Petersen

Få dig et godt grin med lidt bid! Se filmen gratis. 11 min.

Gruppen MOMENT lavede dokumentarfilmen "Alderdom 1-7" - engang, for at få fokus på ældre og ikke kun yngre inden for film og tv.

Min film hed "Spejlet" med Arne Schlesch.

"I've been broke, but I've never been poor. Poor - that is when you can't read a book or have a good time with your friends."
A portrait of Arne Schlesch - a rare breed of lively aristocrat.

""World, goodbye.
I'll be your slave no longer.
The burdens you have troubled
me with, I throw off and reject.
I tear myself lose.
Now vanity means nothing to me..."!

Danish poetry by Kingo, 1699

This film was supported by EGV foundation and Dr2.

https://youtu.be/FL7qoV_KTwc?si=b4LLWbFs-o7mXIa_