Hvor er det sørgeligt at forretningskæderne skal i #priskrig, for at befolkningen får råd til at køb fødevare... sørgeligt fordi regeringen sylter nedsættelse af momsen og fjernelse af afgifter, der kan modvirke inflationen... På toppen af det hele, er der udsigt til både kommunal- og national #skattestigning ! 📌 Hvornår gør befolkningen modstand - hvornår er det nok? Danskernes skattekroner fosser ud af statskassen, til udlandet, mens pensionisterne lever på sultegrænsen! Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

“Fint – Så Klar Jer Selv” er en direkte og provokerende dansk protestsang om landbrugets betydning for hele samfundet. For det er nemt at kritisere landbruget. Det er nemt at kræve flere regler, flere afgifter og flere begrænsninger. Men hvad sker der, hvis landmanden en dag siger: “Fint – så klar jer selv.” Hvem leverer halmen til varmeværkerne? Hvem leverer råvarer til biogassen? Hvem passer naturarealerne? Hvem stiller jorden til rådighed for solceller og vindmøller? Hvem har maskinerne, erfaringen og beredskabet, når der skal handles hurtigt? Og ikke mindst: 🌾 Hvem producerer maden? Landbruget er meget mere end det, vi ser på tallerkenen. Det er arbejdspladser, lokalsamfund, energi, naturpleje, beredskab og dansk fødevareproduktion. Sangen er ikke et forsvar for, at landbruget skal være hævet over regler eller ansvar. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig og tage hensyn til dyr, natur og miljø. Men der er forskel på fornuftig regulering og konstant at gøre det sværere at drive et erhverv – og bagefter undre sig over, at færre vil gøre det. Så måske er spørgsmålet ikke kun, hvad landbruget koster samfundet. Måske skal vi også spørge, hvad det koster samfundet, hvis landbruget ikke længere kan levere. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Sakset fra et anden medie. Men der blir nok travlt ved håndvasken fra både landbrug, politi og skat. Det korte svar er ja, der skal betales moms og told (hvis importeret fra lande uden for EU). Hvad traktoren bruges til (demonstration eller trafikchikane), fritager den ikke fra de generelle afgifts- og skatteregler. Dog har det faktum, at den bruges til demonstrationer og kørsel på offentlig vej (f.eks. vejbortblokering eller protestkørsel), afgørende betydning for momsfradrag, vægtafgift og registreringsafgift: 1. Told og importmoms * Import fra udlandet: Importeres traktoren fra et land uden for EU (f.eks. Norge, UK eller USA), skal der altid betales told og 25% importmoms ved grænsen, uanset hvad køretøjet skal bruges til. * Køb i Danmark / EU: Ved køb i Danmark eller et andet EU-land lægges der almindelig 25% moms på købsprisen. 2. Momsfradrag (Private vs. erhvervsmæssig kørsel) * Ingen momsfradrag til privat eller politisk brug: En virksomhed eller et landbrug kan kun fratrække købsmomsen, hvis traktoren anvendes til momspligtig erhvervsmæssig drift (f.eks. dyrkning af jorden eller entreprenørarbejde). * Privat eller ulovlig brug: Bruges traktoren til private formål, politiske demonstrationer eller ulovlige aktioner (som trafikchikane), betragtes det ikke som en momsfri erhvervsudgift. Man kan derfor ikke løfte momsen, og har man trukket den fra i en virksomhed, skal momsen efterreguleres og indbetales til Skatteforvaltningen. 3. Vægtafgift og registreringsafgift Traktorer er som udgangspunkt fritaget for registreringsafgift, men brugen af traktoren på offentlig vej afgør afgifterne: * Erhvervs-/Landbrugstraktor (Godkendt traktor): Betaler en minimal vægtafgift, men må juridisk set kun anvendes til transport af egne produkter eller direkte tilknyttet landbrugs-/skovbrugsdrift. * Kørsel til demonstrationer / på offentlig vej: Hvis traktoren benyttes til kørsel på offentlig vej, der falder uden for den tilladte erhvervsmæssige brug (som fx protestkørsel, trafikblokader eller privatkørsel), skal den registreres med almindelige nummerplader og betale fuld vægtafgift (som opgøres efter bilens tilladte totalvægt). 4. Bøder og sanktioner ved trafikchikane Bliver en traktor brugt til ulovlig trafikchikane eller blokering af veje: * Kan ejeren risikere efteropkrævning af manglende afgifter og moms fra Skattestyrelsen, hvis køretøjet er registreret under fordelagtige landbrugsvilkår. * Politiet kan udstede bøder for overtrædelse af færdselsloven, og køretøjet kan i grove tilfælde beslaglægges.

I stedet for at bruge tonsvis af kroner på at udvikle og udregne momsnedsættelse og belaste både producenter samt supermarkeder med ekstra administrationsomkostninger. Hvorfor øger de ikke bare personfradraget, så de der få penge har mærker det tydeligere end dem der har mange penge til sig selv hver måned? Så slipper man for at rører ved momsen, skatten og afgifterne og lur mig, sættes momsen ned, så lader supermarkederne nok alligevel en pakke smør koste 30,- 🙃

Ja ja Salling group.. Jeres troværdighed kan være på et meget lille sted.... Under Corona perioden, lod Politikerne forretningerne sætte priserne op, for at redde forretningerne. De fik lov til det mod at love at priserne ville blive sat ned til samme niveau som FØR corona perioden. Og hvad skete der? Ingen priser faldt til samme niveau som før corona. Det var lige præcis det mange af os råbte om at man ikke skulle gøre, for forretningerne ville ikke sætte priserne ned bagefter. Og hvem fik ret? Det gjorde dem der stod og råbte op om at man skulle lade være med at lave den aftale. Det bliver akkurat det samme igen. Når de fjerner afgifterne på nogle fødevarer, så finder butikkerne en undskyldning for at sætte prisen tilsvarende op. Det kræver altså ikke en psykologisk ej heller en matematisk afhandling at regne det ud. At vi så har en Statsminister der står og er fuldstændig enten total ligeglad eller bare er meget blåøjet og ikke kan huske tilbage til Corona perioden og de aftaler hun selv indgik med erhvervslivet, udviser en eklatant naivitet. I forgårs hørte jeg hende stå og sige ”At vi må kunne lave en aftale med erhvervslivet om at de ikke sætter priserne op, og så håbe de overholder den..” Det er jo til grin, at hun fortsætter med at være så dum.. for man er dum hvis man tror at erhvervslivet overholder en aftale, hvor de rent faktisk ser en mulighed for mere omsætning…. Det handler om p.e.n.g.e. intet andet. Ren kapitalisme. Vi har faktisk set det scenarie før. Da man fjernede punktafgiften for bl.a. CD’ere/LP’ere i 90’erne. Der gik ikke lang tid før butikkerne satte prisen op så CD’ere kostede akkurat det samme som før punktafgiften blev fjernet. Vi har set det med fedt afgiften, sukkerafgiften på Sodavand osv. Man er enten inkompetent eller voldsom naiv hvis man tror at sunde fødevarer forbliver billigere. Det kommer ikke til at ske, det er penge det drejer sig om, ren og rå kapitalisme, mere vil have mere. I min optik, er det inkompetent at gøre det. I øvrigt, er det ikke lidt ironisk at vi glædeligt betaler 2,75 kr for et æble? Eller 3.75 for en pære? Alt sammen produceret i Danmark og Noget naturen i bund og grund giver os gratis….? Det samme med kartofler osv. Jeg ved godt det er Enhedslistens forslag, og jeg finder det vildt sympatisk – men hvis ikke der følger et stykke lovgivning med der forbyder firmaerne at sætte priserne op på frugt og grønt, så er det fuldstændig til grin. Og det er vores Politikere også. Jeg vil råde alle der kan, til at droppe de store forretninger, find en gårdbutik eller to og støt op om de små – eller køb et stykke jord, og begynd at blive selvforsynende. Slå dig sammen med en anden køb/lej noget jord, dyrk de ting du skal bruge, og sælg det der er tilovers. https://www.bt.dk/dagligvarer/eksklusivt-til-bt-danmarks-foerende-dagligvareboss-kommer-med-garanti

Ham der den orange, har da endeligt fundet på noget fornuftigt! Altså Danmark har tjent til Kronborg på afgifter på at besejle Øresund, godt nok skal vi dele med Sverige, men så kan de tage malmø-delen, og så tager vi Helsingør delen. Og en afgift på 20% af værdierne vil hurtigt hente værdier nok til et at betale for eksempelvis opbygningen af vores el-net. 😄 https://politiken.dk/internationalt/art10917211/Trumps-blokade-er-dyrt-for-Iran-–-det-kan-også-blive-dyrt-for-ham-selv

Drop den tanke, flyvning vil altid være energitung. Flyvning vil også være international, så brændstof anskaffes billigste sted, så afgifter er ikke en mulighed. Skat og afgift på billetten går heller ikke, så flyves fra nabolande. Kogt ned, så må den enkelte beslutte om balancen mellem efterkommeres bedste eller flyveturens muligheder er vigtigst... https://www.dr.dk/nyheder/indland/der-er-lang-vej-til-en-flyvetur-med-god-klimasamvittighed

Klarlund er klar i spyttet, vi skal bruge afgifter mere offensivt i Sundhedsfremmende indsatser. Jeg er helt enig! https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10874280/Det-er-ikke-formynderi-men-ren-overlevelse

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Danmarks klimamål og fremskrivning 2050 Prognoserne indikerer, at Danmark forventes at indfri sine reduktionsmål for både 2025 og 2030, mens der stadig mangler yderligere tiltag for at nå målsætningerne i 2035 og den fulde klimaneutralitet i 2050 Status på Danmarks Klimamål: Robust 2025-resultat, men høj risiko i 2030 Klimastatus- og fremskrivning 2026 (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Danmark overperformer på 2025-målet med en solid margen på op til 5,4 mio. ton CO2e. Billedet for 2030 er langt mere sårbart. Selvom 70 pct.-målet skønnes nået, er margenen nu nede på blot 0,4 mio. ton – reelt en afrundingsfejl, der kræver fejlfri eksekvering. Sektoranalyse og eksekveringsrisiko: 1) Transport: Leverer den største reduktion på 5,4 mio. ton via elektrificering og vejafgifter. 2) Landbrug & Skov: Trods "Grønt Danmark"-aftalen er der en sektor-manko på 0,7-2,8 mio. ton. Implementeringsrisikoen her er markant. 3) CCS: Fungerer som teknologisk joker, men bidraget er i KF26 allerede nedjusteret for 2026 grundet forsinkelser. Mod 2035 og 2050 Vi ser ind i betydelige mankoer på hhv. 1,9 mio. ton i 2035 og 8,9 mio. ton i 2050. Efter 2035 vil reduktioner i højere grad drives af markedsmekanismer og teknologiomkostninger end blot vedtaget politik. Det kræver strategisk rettidig omhu nu, hvis vi skal sikre klimaneutralitet. Læs rapporten her : https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2026