Refleksioner fra Børsen Bæredygtig Summit 2026 Børsen Bæredygtig Summit 2026 understregede, at den grønne dagsorden er en grundlæggende præmis i et komplekst beslutningsrum. Lars Fruergaard Jørgensen validerede behovet for visionært mod i en tid præget af handelssanktioner og geopolitisk pres, men også at stille langsigtet kapital til rådighed til omstillingen. ( læs artiklen https://lnkd.in/ewWZ-xfc ) Samtalen her er et afgørende strategisk værktøj til at navigere i usikkerhed frem mod 2030 og at vi som forbrugere stiller krav og også bruges vores penge ift den nødvendige omstilling. Omstillingen er gået fra at være et valg til at være en uomgængelig operational virkelighed for alle virksomheder. Spændende og vigtige pointer: Regenerativ Resiliens: Laura Storm og Louise Raaschou dokumenterede, hvordan regenerative principper kobler trivsel og performance for at bygge organisationer, der styrkes gennem kriser. Nordisk Datarealisme: Samu Slotte (Danske Bank) punkterede myten om tabt tempo. Med et næsten fossilfrit elsystem i Norden er fundamentet lagt for næste fase: massiv elektrificering af industrien. Infrastruktur : Vi udnytter kun 16% af elnettets kapacitet kunne Lars Bonderup Bjørn (EWII) fortælle og det giver muligheder her midt i den noget chokerende udmelding fra Energinet. det kræver dog at batterier bliver lovmæssigt godkendte som tilslutning til det bestående elnet for at sikre os imood spidsbelastnings udving. Sælgerne skal skabe værdi: Mens tekniske flaskehalse skal løses, skal ESG integreres direkte i B2B-salget via 4T-modellen for at veksle bæredygtighed til reel kommerciel værdi fortalte Steffen Max Høgh. Vi ser et markant skifte mod "stickiness" ((vedholdenhed)). Som Lene Bjørn Serpa påpegede, skal integrationen af bæredygtighed være robust nok til at holde i modvind. Evnen til at balancere klima og naturhensyn mod geopolitisk sikkerhed og handelssanktioner er nu den vigtigste ledelseskompetence. Hvad sker der reelt i USA - spændende indlæg fra den danske ambassadør i USA Jesper Møller Sørensen USA er i dag splittet i et regulært kludetæppe af klimalovgivning. Mens den føderale regering og Trump trækker i bremsen, har delstaterne overtaget førertrøjen Stater som Californien, New York og Minnesota øger ambitionerne. De indfører egne strenge krav om 100 % ren strøm, fremmer elbil-infrastruktur og sagsøger fossile selskaber for klimaskader Det mest bemærkelsesværdige fænomen er, at de republikansk-ledede stater reelt fører an i udbygningen af vedvarende energi. Her handler det ikke om klimaideologi, men om ren, kold forretning og økonomisk sund fornuft. Texas er den stat i USA, der producerer absolut mest vedvarende energi (over 150.000 GWh årligt). Iowa dækker over 60 % af sit elforbrug via vindenergi. Faktisk er 6 ud af de 10 førende stater inden for vedvarende energi traditionelt republikanske stater Link til dagen og programmet :https://borsen.dk/summit-2026

19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/