AI og arbejdsmarkedet: Fra hype til virkelig omstilling Siden ChatGPT-lanceringen er beskæftigelsen steget med 90.000. Men Nationalbankens analyse (16. sep. 2026) afslører en selektiv opbremsning. Vidste du, at 59 % af danske virksomheder nu bruger AI-værktøjer, men at det faktisk har bremset ansættelsen af unge akademikere i de virksomheder, der går forrest? 1. Beskæftigelsesbremsen Nationalbankens eventstudie-estimater viser, at AI-virksomheder har en vækst 11 % under trenden. Det drives ikke af fyringer, men markant færre nyansættelser af unge og akademikere. 2. Fra Hype til Værdi Vi befinder os på Gartner-kurvens "Peak of Inflated Expectations". AI risikerer at blive "Bullshit as a Service", der blot gør det gamle hurtigere. Reel transformation kræver nye arbejdsprocesser, ikke bare flere slides. 3. Dansk Robusthed Vores fleksible model og høje jobomsætning er en strategisk fordel, der sikrer en smidigere repositionering af arbejdskraften end i resten af Europa. Vi skal skifte fra "viden som lager" til "viden som navigation". Mønstret "NÅDADA" Lad teknologien afsløre overflødige tabuer og processer. Dømmekraft er den nye GPS Bliv i bekymringen længe nok til at identificere de spørgsmål, der reelt er værd at undersøge, frem for blot at producere mere tekst. Link : Virksomheder ansætter færre, når de begynder at bruge AI https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2026/virksomheder-ansaetter-faerre-naar-de-begynder-at-bruge-ai-16-09-2026

Status på Jordens Helbred 2026 - Konklusionerne i 2026-rapporten er en rystende påmindelse om, at vi er ved at miste kontrollen over vores eget livsgrundlag. Planetary Health Check 2026 er landet – og det er ikke bare en rapport. Det er en videnskabelig "blodprøve" af vores planet, og resultaterne kræver øjeblikkelig strategisk handling. Vi har nu overskredet 7 ud af 9 planetære grænser. Det betyder, at de systemer, vi tager for givet, er under kritisk pres: 1) Havets kemi svigter Havforsuring har nu krydset den kritiske grænse. 2) Amazonas på vippen Vores vigtigste kulstofdræn risikerer at kollapse og blive til savanne. 3) Kemisk blindgyde Produktionen af nye syntetiske stoffer vokser hurtigere, end vi kan vurdere risiciene. Dette er ikke kun et miljøspørgsmål – det er en fundamental trussel mod økonomisk stabilitet, fødevaresikkerhed og globale forsyningskæder. At bygge modstandskraft (resilience) er ikke længere et "nice-to-have" ESG-projekt. Det er en nødvendighed for at sikre langsigtet værdiskabelse. Transformation/omstilling er den eneste vej frem. Youtube gennemgang med Johan Rockström https://youtu.be/LnpEiDq4HBE?si=s-NumQU3Zy34asF6

Det var meningen at tage et billede, der her kl. 7.00 om morgenen minder mest om dette vers: “ Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken salig jubel, skønt alt er tyst, medens lyset lander på verdens kyst!” Men billedet kommer vist mest til at lede tankerne hen på dette vers: “ Tunge, mørke natteskyer op ad himlen drager, hjem til skovs af marken fly'r hist de sorte krager; skumringen sig breder ud, det er mørkt omsider. Vær os nær, du kære Gud, medens natten lider!” Begge vers er for øvrigt fra de to salmer, digterpræsten Jakob Knudsen har med i den autoriserede salmebog: Nr.: 754: Se nu stiger solen og Nr.: 785: Tunge mørke natteskyer

Oprustning! Ved årets udgave af Hærens Industridag kom chefen for Hærchefen generalmajor Peter H. Boysen med klar en opfordring til den danske forsvarsindustri og jo hurtigere det går, desto bedre. Nord for Aarhus ligger en lille virksomhed, Small Arms Industries ApS, der blandt andet udvikler våbendele til droner. Direktøren Jan Johansson har dog i anledning af Hærens Industridag skiftet Østjylland ud med en gymnastiksal i Oksbøl. Deltagelse i Hærens Industridag, der finder sted på Oksbøl Kaserne, er en vigtig prioritering. “Det, vi får ud af det, er en meget tæt kontakt til de operative i hæren. Det er uvurderligt for en lille virksomhed som vores. Vi laver våben, våbendele og dronegeværer, og det er selvfølgelig vigtigt at få direkte feedback fra brugerne,” siger Jan Dorn Johansson fra Small Arms Industries ApS. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

ved at eksperimentere mig gennem funktionerne på mit nye komfur. over-/undervarme med blæser er lidt varmere end den gamle og varmer som kogezonerne op hurtigere. så minus 3 grader og 3 minutter. pizzafunktionen er klasse - 15 min fra kold og 275 og der er pizza med gylden kant og bund og intet brændt. nice. (fra færdigdej og div. fra køleskabet - ikke frossen). alle mine 'gule sedler' med egne tider skal ændres. suk. (den gamle (18 år) ovn var osse til 175 og ikke 180 som i opskrifterne). Hvad jeg så ikke fatter en brik af - udover at det er 'pænt' er, at de ikke kan finde ud af at markere kogezoner, så de også kan ses i skyggen af gryder og pander, så man skal karte rundt for at finde ud af, om gryden overhovedet står rigtigt, og heller ikke kan finde ud af at sikre tilstrækkelig kontrast på de sorte knapper (ovnens 15 funktioner hhv. gradtal), så man kan se, hvad man indstiller uden at skulle bruge lommelygte. Det tænder jeg altså ret meget af på. Så er man brugerfjendsk i mine øjne. Jeg ved ikke, hvor meget solen skinner ind i køkkener i Gorenjeland, men her bliver det gråvejr ret tit.

1.364 km for 100 kr.? Ja, det er muligt På en dag som i dag, hvor vinden blæser, kan elbilister udnytte de negative elpriser til at køre næsten 15 gange længere per krone end i en dieselbil. Det forklarer også, hvorfor elbilmarkedet boomer. Når brændstofpriserne stiger, og de grønne strømpriser falder, bliver regnestykket for elbilen svær at ignorere. Det ses tydeligt på Bilbasen, hvor de hurtigst solgte biler nu udelukkende er elbiler.

Hormuz-krisen gør, hvad klimapolitik ikke kunne - Nu knækker CO₂-kurven Verden er i en energikrise uden fortilfælde. En ny analyse fra Carbon Brief og eksperten Dr. Simon Evans viser, hvordan konflikten mellem USA og Iran ved Hormuz-strædet har sendt energipriserne i vejret – og samtidig sat skub i et historisk fald i verdens CO₂-udledninger. Tre vigtige ting, der sker lige nu CO₂-udledninger falder – selvom kul er tilbage Kulforbruget stiger med 1,2 %, fordi gas er blevet så dyrt. Men de samlede udledninger fra fossile brændstoffer falder alligevel med 0,5 % i 2026. Faldet i olie og gas vejer altså tungere end kuls comeback. Olieefterspørgslen daler – og det bliver ved Verdens olieforbrug er faldet med 2,4 % (svarende til 2,5 millioner tønder om dagen). Eksperten Sverre Alvik fra DNV siger, at krisen har ødelagt efterspørgslen permanent – og det betyder, at det globale "peak oil" (højeste olieforbrug nogensinde) nu kommer allerede i 2026, ikke 2030 som ventet. Elbiler vinder frem – også uden for Kina og Europa De høje priser har næsten fordoblet salget af elbiler på nye markeder, f.eks. i Latinamerika, Afrika og dele af Asien. Forsyningssikkerhed er den nye klimapolitik Dette er ikke bare en midlertidig krise – det er et vendepunkt. Regeringer verden over dropper nu usikker import af flydende naturgas (LNG) og satser i stedet på grøn energi hjemme for at blive selvforsynende. Pludselig er forsyningssikkerhed blevet den stærkeste drivkraft for at skære ned på CO₂ – mere effektiv end årtiers klimapolitik. Analysis: Global fossil-fuel emissions set to fall in 2026 amid Hormuz crisis - Carbon Brief https://www.carbonbrief.org/analysis-global-fossil-fuel-emissions-set-to-fall-in-2026-amid-hormuz-crisis

Når AI siver ind på arbejdspladsen – ledelsesopgaven kalder Er vi ved at vinde tid, men miste den faglige dybde, der gør arbejdet meningsfuldt? Generativ AI er ikke længere en fremtidsvision; teknologien "siver ind" på danske arbejdspladser uden en samlet plan. Tænketanken Mandag Morgens rapport eksponerer et kritisk gab mellem teknologiens hastighed og ledelsens fravær, som nødvendiggør hurtig handling. Den store AI-revolution blev aldrig til den planlagte march, som konsulenthusene lovede os. I stedet er den generative kunstige intelligens rykket ind i det danske arbejdsliv gennem sprækkerne. Den er "sevet" ind ved skrivebordene, mens ledelsen ofte har kigget den anden vej. Spørgsmålet er ikke længere, om teknologien forandrer vores faglighed, men om vi formår at lede den forandring, der allerede er stukket af fra os. Her er de tre mest kritiske fund: Ledelsestomrummet Kun hver sjette (17 %) oplever en strategisk implementering. Resten er overladt til individuel eksperimenteren. Autonomi uden retning er ikke frihed – det er en organisatorisk risiko. Den nye kontrolopgave 55 % løser opgaver hurtigere, men tiden opsluges af "prompt-investering" og kvalitetssikring. Det er en ny type komplekst arbejde, der kræver højere kompetencer og menneskelig verifikation. Tabet af "faglighedens vækstlag" Hver tredje frygter faglig stagnation. Når AI overtager de "lette" opgaver, undergraver vi den nursery, hvor talenter normalt opbygger dømmekraft gennem fejl og gentagelser. Ledelsesopgaven handler nu om aktive strategiske valg, ikke blot passiv uddeling af licenser. Er din ledelse med til at definere rammerne, eller lader I teknologien definere jer? Hvis vi mister den faglige dybde, mister vi også evnen til at vurdere, hvornår AI tager fejl. Og så er vi ikke længere herrer over vores eget arbejde. Er jeres arbejdsplads klar til generativ AI? Teknologien er rykket ind, men den leder ikke sig selv. Tænketanken Mandag Morgen opstiller 6 anbefalinger til en ansvarlig implementering med medarbejderne ombord: 1️⃣ Strategisk retning: Tydeliggør formålet udover økonomisk gevinst. 2️⃣ Klare rammer: Lav operationelle retningslinjer for brug og ansvar. 3️⃣ Fælles samarbejde: Styres fra toppen, drives fra bunden. 4️⃣ Kompetenceløft: Prioritér vedvarende, praksisnær læring. 5️⃣ Anerkend nyt arbejde: Prompting og validering tager tid. 6️⃣ Tryg kultur: Skab plads til tvivl, spørgsmål og læring af fejl. Succes kræver mere end licenser – det kræver ledelse og fælles retning Link til udgivelser : https://taenketanken.mm.dk/analyser-rapporter-viden-og-publikationer/ Undersøgelsen : https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2026/09/Naar-generativ-kunstig-intelligens-rykker-ind-1.pdf Anbefalingskatalog https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2026/09/Anbefalingskatalog.pdf

En elefant glemmer aldrig... Jeg har efterhånden nået en alder, hvor jeg har set flere ministerrokader og politisk nepotisme, end jeg har set gode film i biografen. Danmark er et fascinerende land, et demokrati, med love og regler for alt, på nær... "virkeligheden". Hvis du vil køre en bus for Movia, så bliver du kørt gennem vridemaskinen. Du skal have dit store kørekort, du skal have din erhvervsuddannelse, du skal have en lægeattest, der beviser, at dit hjerte slår, og dit syn er skarpt - der er regler og krav, for vi overlader ikke en bus med 40 passagerer til hvem som helst. - Men så vender vi blikket mod Christiansborg. Her taler vi om folk, der forvalter milliarder – dine penge, mine penge, sygehusene, forsvaret og Statskassen, hele molevitten og hvad er kravene... der er overhovedet ingen. Du kan gå direkte fra statskundskab i skolen, tage en hurtig tur gennem partiet og bum - så kan du blive justitsminister. Du behøver end ikke blot ane, hvordan en lov bliver strikket sammen i virkeligheden, så længe du kan læse op fra et talepapir uden at kigge for meget ned. Det er det eneste sted i verden, hvor man kan blive 'chef' for et område, man aldrig har arbejdet i eller aldrig haft et job. En 50-årig tømrer ville blive grinet ud af kommunen, hvis han søgte job som overkirurg, men en socialdemokrat kan gå fra Transport til Skat på en eftermiddag, som om det bare var et spørgsmål om at skifte kontorstol. Og lad os ikke glemme 'pensionen'. Det er her, det for alvor lugter. Hvis du sidder på en stol i folketinget i 365 dage, så har du vundet spillet og så er du sikret en klækkelig pension resten af dit liv, fra den dag du fylder 60 år. Mens vi andre slider for at nå pensionsalderen, der bliver skubbet længere og længere væk, så sidder de derinde og tæller dage. 'Bare seks måneder mere, så er eftervederlaget hjemme. Det er over 700.000 kroner for at pakke sine ting og gå. Det er ikke politik; det er en lukket medlemsklub, hvor vi betaler kontingentet. Siden 1970 har vi haft næsten 400 af dem - Med hånden på hjertet: Hvor mange af dem har nogensinde haft en rigtig chef? Hvor mange har prøvet at få en fyreseddel, fordi de ikke var dygtige nok til deres job? Det ligner mest af alt en kort sketch i et teaterstykke hvor den værste straf er en “næse” og bliver rokeret rundt og flyttet fra rampelyset en stund. Det er åbenlyst danmarkshistoriens største svindelnummer. Vi (befolkningen er ført bag lyset) og vi har gjort det til en karriere at være ufaglært leder for de professionelle. Vi sætter folk, der aldrig har ejet en virksomhed, til at styre erhvervslivet. Folk, der aldrig har haft en patient i hænderne, til at styre sundhedsvæsnet... og bliver der ballade lader de EU tage over. Det er som at sætte en mand, der aldrig har set en bus, til at køre den – og så undrer vi os over, at vi alle sammen ender i grøften, mens chaufføren stiger ud med en livslang pension i baglommen. Vi er en flok elefanter der bare tramper rundt og vi glemmer aldrig, men hvor når har vi fået nok til at sige STOP - Inspirationen er kommet udefra, men det gør ikke den store forskel, bak op og tag stilling! Du er velkommen til at like og kommentere✍️ mine indlæg. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Batterier kan blive en vigtig del af løsningen i et presset elnet. Når de placeres og drives rigtigt, kan de udjævne belastningen og udnytte den eksisterende kapacitet bedre. Samtidig kan de være med til at få mere grøn strøm og flere kunder ind i elsystemet hurtigere og billigere end ved alene at bygge nyt net. https://www.energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2026/09/10/batterier-kan-skabe-mere-plads-i-transmissionsnettet/