De her hængelanterner bliver jeg aldrig træt af at knytte, og de er ret populære ude på markederne hvilket jeg er taknemmelig for

Mønstret er nyt og elegant og jeg har sat en enkel justerbar ophængssnor på, så du kan have flere lanterner hængende sammen i forskellige niveauer.

Glasset i lanternerne er genbrug.

#sandalssysleri #gaver #værtindegave #håndarbejde #håndlavet #kunsthåndværk #knytning #macramedk #lavetmedkærlighed #dekoration #boheme #lysimørket #lanterne #efterår #jul #julemarked2025

I min familie har vi altid haft masser af humor - og gerne med en snert af lidt galgenhumor. På en eller anden måde har vi forholdt os til ulykker og død med en tro på, at det nok skulle gå alt sammen.
Da den amerikanske skuespiller og instruktør Woody Allen engang sagde: "Jeg er ikke bange for døden, jeg ønsker bare ikke at være til stede, når det sker," var det en af de udtalelser, jeg fandt oprigtigt morsom. Som om han kunne forholde sig til døden på samme måde, som man melder afbud til en kedelig fest. Citatet stammer fra hans one-act-stykke Death i bogen Without Feathers, udgivet den 12. maj 1975.
Efter mit kollaps på Cypern har jeg dog haft det mere stramt med den udtalelse. Jeg vidste ikke, hvor tæt jeg faktisk var på at dø. Først efter min hjemkomst til Danmark fortalte min datter og min kone, at de – både i deres hjerter og i deres bevidsthed – allerede havde taget afsked med mig. Hospitalet i Larnaca krævede endda, at de skulle underskrive en erklæring om, at der var sandsynlighed for, at jeg ville dø, hvis jeg blev flyttet. En dansk overlæge fik mig dog flyttet til et privathospital to timer derfra, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
Ambulanceturen fra hospitalet i Larnaca til privathospitalet i Paphos var ubeskriveligt smertefuld. Jeg jamrede hele vejen. Jeg længtes faktisk efter at dø – jeg havde bare ikke tænkt igennem, hvad det egentlig ville betyde.
I dag ser jeg det som et privilegium, at jeg ikke blot pludselig blev revet bort, som jo kan ske for os alle. Vi er jo hele tiden blot et hjerteslag væk fra at dø, men jeg fik lov til efterfølgende at mærke dødens reelle nærvær – og samtidig leve videre. Det har gjort mig taknemmelig og givet mig tid til at reflektere over døden og evigheden - at der stadig er en udløbsdato for livet, som ingen af os kender. Livet er alt for værdifuldt til, at vi ikke tager døden alvorligt. Det har jeg faktisk skrevet en lille bog om. Se den her: https://omsorgsterapi.dk/

Jeg er dybt taknemmelig og ydmyg over at være blevet valgt som KristenDemokraternes nye internationale sekretær.

Det er en opgave, jeg går til med stor respekt for det arbejde, der allerede er lagt, og for de vigtige internationale forbindelser, vores parti er en del af.

En særlig stor tak skal lyde til min forgænger, Nik Bredholt, for hans engagerede indsats og de seneste års arbejde med at styrke KristenDemokraternes internationale samarbejde. Jeg glæder mig til, at vi kan fortsætte samarbejdet med Nik, blot i lidt nye roller.

Som international sekretær bliver det min opgave at udvikle og pleje relationerne til vores søsterpartier, som Kristelig Folkeparti i Norge, Kristdemokraterna i Sverige og CDU/CSU i Tyskland. Samtidig ser jeg frem til at udbygge samarbejdet i vores europæiske fællesskab i EPP og til at styrke dialogen med de internationale tænketanke, NGO’er og organisationer, vi samarbejder med om kristendemokratiske værdier, fred, bæredygtighed og solidaritet på tværs af grænser.

KristenDemokraterne er en del af et stærkt og værdibåret fællesskab i Europa, og det arbejde ser jeg frem til at bygge videre på, med hjerte, ansvar og blik for de værdier, vi deler med vores søsterpartier.

#KristenDemokraterne #EPP #Taknemmelig #InternationaltSamarbejde

Jeg er meget stolt over at få oversat nogle af mine tekster til rumænsk, og ikke mindst til det her fantastiske magasin. At få mine tekster oversat af Flavia Teoc er jeg både glad og taknemmelig over, for de er i så trygge og kyndige hænder. Det er et uddrag af min roman Her er jeg, der er fra 2021.

Ja - så kan vi da kun være taknemmelige her på SOCii at vi har en Trustpilot score på 4,3 ( https://dk.trustpilot.com/review/socii.dk )

Frivillig Fredag

Dagen hvor vi hylder frivilligheden.

Vores samfund er blandt andet bygget op omkring et stærkt foreningsliv, og det er en så naturlig del af vores hverdag, at vi nok ikke tænker så meget over det i vores dagligdag.
Derfor er det vigtigt at vi hvert år har Frivillig Fredag.
Som en påmindelse om hvor vigtige alle de frivillige er og hvilken stor forskel de hver især gør, med hver deres bidrag.

Samt for at vise taknemmelighed og anerkendelse for alle de frivilliges indsats.
Uden jer, ville vi alle miste så mange muligheder og glæder.

Derfor, TAK! Tak til enhver som via frivilligheden bidrager til de fantastiske fællesskaber som vi har i Danmark

Som formand for Frivilligcenter Aabenraa’s bestyrelse, har jeg glædet mig til at fejre frivilligheden i dag.

Dagen startede for mig med champagnebrunch hos Frivilligcenter Aabenraa, i selskab med repræsentanter fra forskellige foreninger i Aabenraa.
Det er altid en fornøjelse at tale med frivillige ildsjæle. At lytte til de mange fortællinger, og udveksling af erfaringer.

Bagefter blev der afholdt åbent hus hos Frivilligcenter Aabenraa.

I dagens anledning skulle der også uddeles en Frivilligpris.

Den er netop blevet overrakt her i Byrådssalen og modtagerne af Frivillighedsprisen 2025 og en check på 10.000 kr., blev i år:

Vågetjenesten Røde Kors Aabenraa.

Et kæmpe stort tillykke med den velfortjente anerkendelse og præmien

Ikke alle har tid eller mulighed for at være frivillig, men alle kan faktisk være med til at gøre det lidt sjovere at være frivillig.
Det kan man f.eks. gøre ved at huske at smile til de frivillige som man møder

Har du husket at smile til en frivillig i dag?

Dagens Arne :

Fald så på knæ, hvæser guderne,
hvis du tilbeder os
tager vi dig op til os.
Hopsadasse,
op på skødet.

I kan tage jeres billige evige liv
og proppe det skråt op.
Harpeklang i evigheder
Kan I ikke selv høre det?
Trutte i basun fra nu af
til evighedernes evighed.
Gud fri og bevar os vel
En plade der kører i samme hak
Ravels Bolero fra nu af
og til evig tid
Efter en måned er vi alligevel
alle sammen rablende gale.
Hvad skal vi så med flere harper?

Guderne mumler sammen,
Der er tre af dem,
men de er én alligevel
selv om de er hver for sig.
It’s complicated.
Nærmest som en hedge fund.

Nå, dit utaknemmelige skarn
siger de så, guderne.
Her har vi skabt dig i vores billede
og så er du genstridig.
Men så skal du den ondelyneme også få
og vi bruger salamimetoden,
Én skive ad gangen.

Ikke noget med at falde på ærens mark
eller gå ned i flammer.
Næ du, det bliver meget værre.
Inkontinens og blærebetændelse
Et univers af rodbetændelse,
nyregrus og slim i lungerne,
søvnbesvær og nedgroede negle
Hver gang du tror, du er færdig
med den ene skavank,
sidder syv små skavanker omkring dig
og slikker sig om læberne.

Alle de små, grisede måder
man kan dø på.
Smålige guders hævn.

Kan du så falde på knæ, dit utyske?
Det kan nemt blive endnu værre
Vi kan gøre dig så dement
at du må bruge alle dine åndsevner
for at sidde og mose din afføring
med en gaffel.

Nå, siger man så.
Skal vi så lige have den dér:
”Jeg kan skabe et næsehorn
og det kan du ikke
Øv bøv.”

Men ved I hvad,
Det kan da godt være
jeg ikke kan skabe næsehorn
men jeg kan så meget andet.
Hvad siger I så?

Nå, skal det være på den måde,
hvæser de.
Så får du små gule bylder over det hele,
og vi giver dig en grusom kløe i røven
og gør dine arme så korte
at du ikke kan nå ned.

Når vi er kommet dertil
så er der kun én ting, man kan gøre:
Grine dem ud.

Latterlige guder
Hvorfor vil I så gerne tilbedes?
Hvad er det egentlig
I vil kompensere for?
Har I mindreværdskomplekser?
Føler I ikke rigtig, I er noget,
hvis vi ikke alle sammen smækker hælene sammen
og flaprer i kor med vingerne
når vi får sådan nogle?

Hvis I lukkede mig indenfor
så skulle I bare se,
Jeg ville organisere alle englene
Vi skulle have demokrati i Himmelen,
Ny Gud hvert fjerde år
og han skulle ikke bestemme en skid
Bare skrive under
når vi kom med lovene.
Det er dybt forældet
det system I har deroppe
Det skulle vi nok hurtigt få lavet om på.

Men vi kan jo slå en handel af.
Så længe I holder mig i live hernede
på en rimelig måde
og ikke gør livet alt for besværligt for mig
så skal I slippe for at få mig op til jer.

©Arne Herløv Petersen

I dag markerer vi De Udsendtes Dag, en dag til at hædre og takke alle, der har gjort tjeneste for Danmark i udlandet.
Vi skylder en dybfølt respekt og taknemmelighed til de mange, der har sat deres liv og helbred på spil for fred, frihed, sikkerhed og menneskers overlevelse.

Det gælder soldater, politifolk, redningsberedskabet, sundhedspersonale og andre udsendte under Udenrigsministeriet.
Samtidig skylder vi også en særlig tak til veteraner og til de pårørende, som bærer en stor del af byrden og støtter de udsendte – før, under og efter missionerne.

Lad os bruge dagen til at sige: Tak for jeres indsats. Tak for jeres mod. Tak fordi I satte mennesket først.

AK ja ..... der er uro i børnehjørnet på Christiansborg. Lille Inger, Den Frække Messerschmidt, Modne Mona og Den Unge Vanopslagh har fejet stumperne af blå blok op, og de sidder nu og fedter med en tube lim.
Imens verdenssamfundet er truet af etniske udrensninger, krig i Europa, våbenfabrikker i Danmark, idioter i Det Hvide Hus, vandmiljøet, klimasammenbrud, øget samarbejde mellem verdens tyranner, truslen mod demokratiet og et generelt "Ragnarok", så snakker "De Blå Wonderkids" om Store Bededag.

Jeg er bestemt ikke enig med alt, som vores bredt funderede regering lukker ud, men jeg foretrækker den big time, fremfor alternativet - ikke partiet, men "De Blå Wonderkids".
Jeg foretrækker den politiske erfaring og det politiske netværk, som Danmark er en del af i de konflikter, der udspiller sig på daglig basis i en urolig verden.

Hvis der er en pædagog i Borgens børnehjørne, så ber' jeg til, at vedkommende vil underrette de små blå om, at verden er ved at flytte sig, demokratiet er i fare, Morten Korch er død og han kommer ikke tilbage - heller ikke selvom Folkekirken genrejses, parkeringsafgifterne fjernes og Store Bededag får et comeback.

Som skrevet - jeg er taknemmelig for den indsats som regeringen lægger på Danmarks vegne, og et eller andet sted så tror jeg, at Lille Inger, Den Frække Messerschmidt, Modne Mona og Den Unge Vanopslagh er glade for, at det ikke er dem der sidder med den opgave.

Ulykken i Sønderjylland i går har gjort et stærkt indtryk på mig. Jeg havde selv passeret stedet kort tid inden, og det satte mange følelser i gang. Jeg har tidligere oplevet, hvor voldsomt det er, når det går galt på jernbanen. Jeg arbejdede selv på et tog, da en personpåkørsel skete, og jeg befandt mig allerforrest. Lydene, tiden og hele den fysiske fornemmelse af selve sammenstødet sidder stadig meget klart i mig den dag i dag. Det er en oplevelse, man aldrig glemmer.

Derfor ramte nyheden i går ekstra hårdt. Da jeg i aftes talte med B.T. om baggrunden for min reaktion, forklarede jeg også, hvordan sådanne oplevelser bliver siddende i én, og hvorfor jeg straks tænkte på de berørte og deres pårørende: https://www.bt.dk/samfund/oproert-politiker-efter-ulykke-det-kunne-have-vaeret-mig

Mine tanker går først og fremmest til de mennesker, der blev ramt direkte – til de tilskadekomne og deres nærmeste, som på et øjeblik har fået vendt deres liv på hovedet.

Jeg føler samtidig en dyb respekt og taknemmelighed for de redningsfolk, politibetjente og DSB-medarbejdere, der trådte til. Det kræver både professionalisme og stort menneskeligt overskud at handle i sådan en situation, og deres indsats fortjener vores anerkendelse.

Ulykker som denne rammer som et lyn fra en klar himmel. Det kunne have været hvem som helst. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun ser det som en overskrift, men husker menneskene bag – de ramte, deres nærmeste og dem, der hjælper.