Når natten falder Skrevet af Knud Kjølhede Petersen Fra din tid, hvor skyggerne blev til hvisker du løgne i et stille spil bygger troner på frygt, manipulation kalder mørket, succesfuld præstation Du vandrer skjult bag masker af kontrol en hersker uden nåde, uden sjæl og mål Du binder sind med tvivlens tyranni og sælger håb som tom ideologi Min machete hviler i sin stund når jeg har lukket mund Var dig. usling, den kløver smerte lader blodet springe, sådan er det Din ondskab, dit selvforræderiske dynasti går hånd i hånd og hersker uden pli. Uden moralsk og intellektuel uafhængighed findes der intet fundament for national kærliged Vi genkender dig verdens fyrste, du denne verdens gud og når din tid er omme, så smides du endeligt ud... Når mørket falder, står sandheden klar dit rige forgår, som det altid var Donald din tid kommer og at finde når vi med glæde ser dig forevigt forssvinde ...

5 ubehagelige sandheder om klimaet og vores mad - Lær om det globale fødevaresystem og de komplekse sammenhænge med klimaforandringer fra førende forskere og ledere i landbrugsbranchen For den moderne forbruger er supermarkedet et tempel for uendelig bekvemmelighed. Vi forventer, at hylderne bugner af billige æg, friske bær midt i januar og stabilt prissatte basisvarer. Men denne følelse af overflod er en skrøbelig illusion. I årtier har vi vænnet os til en årlig produktivitetsstigning i landbruget på omkring 2 %. Men de seneste ti år har dette væksttog tabt dampen. Vi ser nu kontraintuitive fald i udbyttet, som f.eks. den franske hvedehøst i 2024, der faldt til 1980’ernes niveau. På trods af at Frankrig huser nogle af verdens mest avancerede landmænd, er 40 års teknologisk fremgang blevet annulleret af ekstreme vejrhændelser. Mange tror, at klimakampen udelukkende handler om kul, olie og biler. Men sandheden er, at selv hvis vi stoppede alt forbrug af fossile brændstoffer i dag, ville vores fødevaresystem alene være nok til at sprænge Parisaftalens 1,5-graders mål. Landbruget står for cirka en tredjedel af de globale drivhusgasudledninger og er den primære drivkraft bag overskridelsen af de planetære grænser Det er muligt at bringe menneskeheden tilbage i det "sikre opererende rum" inden for de næste 30 år. Dette er ikke blot en idealistisk drøm, men en konklusion baseret på EAT-Lancet Kommissionens arbejde, hvor 10 forskellige forskerhold har modelleret vejen frem. Løsningen kræver en kombineret indsats: En hurtig energitransition, en omlægning til flexitarisk kost, en halvering af madspild og en overgang til bæredygtig produktion, der binder kulstof i jorden i stedet for at frigive det. Spørgsmålet er nu: Er vi klar til at handle på denne viden, før de tomme supermarkedshylder holder op med at være en midlertidig irritation og i stedet bliver vores nye, permanente virkelighed? Se Climate Extremes: Agriculture (1 times full documentary) https://youtu.be/AhpQFBEDvzY?si=wThSk8q124456CTJ

Dagens Arne : Den straf, som guden pålagde Kassandra: - hun talte sandt, men ingen ville høre - den gælder stadig som et evigt mantra: at sandhed mødes af et lukket øre. Der er kun ét, vi ved om vores skæbne: Vi vandrer stadig frem mod vores død. Men blindhed lader nådigt sindet væbne sig med en tro på evighedens glød. Vi stod i angsten for et Hiroshima og ånded’ ud, da faren drev forbi. Nu har vi sønderslået vores klima men ænser ikke faren, vi er i. For sandhed visner altid hen i tørke. Vi søger blindhed – trygheden ved mørke. ©Arne Herløv Petersen

Omar Marzouk skriver på X, som man bør læse - der er altid to sider i en sag - især hvis pressen er ensidig! PRESSEMEDDELELSE OM MIN UDTRÆDEN AF SAGEN OM RETTIGHEDERNE TIL BRUGEN AF DOKUMENTAROPTAGELSER OM SARA OMAR MAREF 🧵 Jeg vil med denne pressemeddelelse opklare en række rygter og anklager, modparten har spredt om min person. Sara Omars pressemeddelelse (udsendt via hendes kommunikationsrådgiver, Anna Thygesen) kommer igen med grove beskyldninger. Lad os tage anklagerne i rette rækkefølge, hvor jeg begrunder min udtrædelse, og bryder min egen tavshed, så meget jeg nu må og kan. PÅSTANDEN OM AT SARA OMAR GØRES TAVS OG JEG SKULLE VÆRE MEDVIRKENDE TIL AT FORHINDRE HENDES FORFATTERSKAB Der er ingen, der vil gøre Sara Omar tavs, og ingen kan gøre hende tavs. Sara Omar har heller aldrig været tavs. Hun har udtalt sig d. 12. maj og har gjort det løbende siden 2019, hvor vi stoppede samarbejdet. Pressen trykker alt hvad hun siger, uden at efterprøve sandhedsværdien eller forholde mig det. De har trykt alle anklager, som hele tre dommere har afvist. Det er ensidighed, der vil noget. En partiskhed, der åbenbart vægter mere end vores domstol. Hvad angår Sara Omars bøger, så har jeg aldrig ønsket at standse hendes forfatterskab. Det ved pressen godt. Ingen kan bare stoppe nogen i at udgive bøger eller ytre sig her i Danmark. Ingen! Kriminelle, rockere og andre kan skrive bøger, så hvorfor skulle Sara Omar ikke skrive bøger? Camilla Høy (fra Politikens Forlag) afgav vidneforklaring i retten og meddelte at de har underskrevet en ny bogkontrakt med Sara Omar. Bogen forventes at udkomme i 2027. Så hvordan jeg har forhindret hendes forfatterskab, er mig en gåde? EKKO MAGASINET PÅSTÅR AT JEG VIL STOPPE SARA OMAR, PGA HENDES KRITIK Vi befinder os i september 2021, hvor jeg udtalte de ord til Claus Christiansen. Det, I ikke får at vide, er at Sara Omar lige havde begået en utænkelig og rystende forbrydelse mod Manyar. 16. September 2021, bliver Manyar anholdt i hans lejlighed og efter 6 timers langt grundlovsforhør bliver han varetægtsfængslet. Han sidder i isolation og ingen, udover hans forsvarsadvokat Kåre Pihlmann, må tale med ham. Hverken familie eller venner. Han er helt isoleret fra omverdenen. Det er i den choktilstand, sorg, frustration og afmagt, at jeg udtaler til filmmagasinet ekko følgende: ”For at være helt ærlig, så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.” citat slut. Konteksten for denne udtalelse, kommer netop af at hun har fået en uskyldig mand fængslet og begået et justitsmord – med det eneste motiv, at politiet skal beslaglægge råmaterialet på dokumentarfilmen om hende. Det er derfor jeg ytrer mig som jeg gør. Jeg angriber ikke hendes ytringsfrihed eller ret til at skrive kritiske bøger om kurdiske mænd – jeg kritiserer hendes magtmisbrug, at hun med sin position og magtfulde netværk forskrækker politiet til at anklage og fængsle en uskyldig mand. Anklagerne mod Manyar er falske og fabrikerede. Hvis man er villig til at fængsle en uskyldig mand – så synes jeg at min ytring dengang var berettiget og mild, taget i betragtning hvor alvorlig frustrerende en situation jeg sad i. Derfor handler det ikke om at gøre nogen tavse eller knægte Sara Omars ytringsfrihed. Det Sara Omar har gjort mod Manyar, kræver en rystende og beregnende adfærd. Hun har konstrueret massive, alvorlige og rystende forbrydelser, beskrevet til mindste detalje. Hendes adfærd viser sig også, når hun har sminket et blåt øje på sig selv, mens hun fortæller at hun er blevet overfaldet, tæsket, sparket af en gruppe mellemøstlige mænd i Odense. At hun har fået hjernerystelse og har blå mærker på hele kroppen. Et overfald der aldrig har fundet sted. Et overfald hun alligevel anmeldte til politiet. En falsk anmeldelse. https://x.com/OmarMarzouk/status/2054850790452253151?s=20

<b>Ikke bundet, men forbundet</b> <i>Jeg lever ikke efter ydre systemer som min primære vejleder. Jeg lever efter en indre fornemmelse af retning, sandhed og balance, som jeg selv må erkende og stå ved. Jeg anerkender ikke flertallet som autoritet i sig selv. Jeg afviser heller ikke flertallet i sig selv. Hvis jeg ender samme sted som mange andre, er det fordi min egen forståelse har ført mig dertil — ikke fordi jeg følger dem. Hvis jeg ender et andet sted, er det lige så gyldigt, så længe det er sandt for mig. Jeg er ikke defineret af grupper. Jeg er ikke bundet til fællesskaber som identitet. Jeg kan indgå i relationer og fællesskaber, men jeg behøver dem ikke for at forstå, hvem jeg er. Jeg er mere forbundet til det enkelte menneske end til flokken. Jeg lever i en forståelse af livet som cyklisk. Jeg oplever tydeligt, at energi, bevidsthed og livsrytme skifter med tiden. Forår og sommer åbner mig, giver mig kraft og bevægelse. Efterår og vinter trækker mig ind i ro, stilhed og tilbagetrækning. Ingen af delene er forkerte. Begge er nødvendige. Jeg ser naturen som en levende orden, ikke som et objekt udenfor mig. Jeg er en del af dens bevægelse, ikke adskilt fra den. Årstider, lys og mørke, vækst og stilhed er ikke bare omgivelser — de er spejle af livets egen rytme i mig. Jeg oplever det guddommelige som til stede i alt, ikke som noget adskilt fra verden. Der er ingen nødvendig afstand mellem det hellige og det jordiske. Eksistensen selv rummer mening, uden at den behøver at forklares gennem faste dogmer. Jeg søger ikke faste svar, hvis de lukker livet ned. Jeg søger forståelse, der kan bevæge sig, vokse og ændre sig. Mysteriet er ikke et problem, der skal løses, men en tilstand, der kan leves i. Jeg tror ikke på blind modstand mod flertallet. Jeg tror ikke på blind tilpasning til flertallet. Jeg tror på den stille, indre undersøgelse, hvor et valg bliver sandt, fordi det er erkendt — ikke fordi det er populært eller anderledes. Jeg er ikke en del af en fastlagt tro. Jeg er en levende proces i erkendelse. Min vej er ikke at følge, men at forstå. Min retning er ikke givet udefra, men opstår indefra. Jeg accepterer, at jeg nogle gange går med strømmen. Jeg accepterer, at jeg nogle gange går imod den. Men jeg tillader aldrig, at strømmen alene bestemmer, hvem jeg er. Jeg lever i relation til naturens rytme, livets forandring og min egen indre fornemmelse af sandhed. Og det er nok.</i>

I Danmark er vi privilegerede. Vi råder over nogle af verdens bedste offentlige data om ejendomme, personer, virksomheder – og ikke mindst klima. Klimadata giver os et kig ind i fremtiden: et billede af de ydre kræfter, der vil forme, hvor og hvordan vi kan bo, bygge og finansiere ejendomme i de kommende årtier. https://www.e-nettet.dk/klimarisiko-kraever-faelles-data-ikke-flere-sandheder/

Det bliver hårde tider for (befolkningerne i) de lande, der ikke er enige i Ursula van der Leuens linie. F.eks. har Italien flere gange sagt 'nej tak' til EU's bizare idéer. Mon idéen om at nedlægge vetoretten på sigt kan føre til, at flere følger Englands eksempel og melder sig ud 🤔 Citat: <i>"Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop."</i> https://psst-nyt.dk/ursula-vaek-med-vetoretten-i-eus-udenrigspolitik/

Dette er forfærdig og så urimeligt, men danske nyheder vil ikke vise sådan sandheder, desvære.

Jeg sidder i en gruppe om internationale togrejser her på nettet, og jeg må indrømme, at jeg ofte ser opslag om rejser, der mere eller mindre går i vasken. Helt fair, for man kan virkelig havne i nogle møgsituationer. Men sandheden er jo også, at rigtig mange togrejser faktisk lykkes helt uden problemer. Dem hører vi bare sjældent om. For hvem laver et opslag om, at man kom frem til tiden? Og hvem har brug for hjælp, når alt kører efter planen? Det kan desværre give et lidt skævt billede af togrejser. Ja, især Tyskland kan være udfordret med forsinkelser og aflysninger. Men det er altså ikke sådan, at det går galt hver gang. Jeg rejser jævnligt i og gennem Tyskland, og helt ærligt er det ret sjældent, overraskende sjældent faktisk, at noget går helt skævt. Bare for lidt perspektiv: Sidste år tog jeg tog og bus hele vejen til Valencia. Der var små forsinkelser undervejs, men ingen missede forbindelser, og jeg ankom faktisk lidt før tid. Heldigvis, for få minutter efter forsvandt strømmen på den Iberiske halvø. Senest til Stuttgart ankom mit tog med 2 minutters forsinkelse. Min formand tog fly og endte med en aflysning, en omvej via Hamburg og 5 timers forsinkelse. Pointen er ikke, at tog altid er perfekte. Men fly er det bestemt heller ikke. Og tog kommer altså ret ofte frem til tiden, eller meget tæt på 🙂

Noget af det mest frustrerende ved at diskutere med mennesker, der har en meget forvrænget opfattelse af virkeligheden, er hvor skævt selve spillet er. Der findes en gammel pointe, som egentlig forklarer det meget godt. Det kræver meget mere arbejde at modbevise en løgn, end det kræver at opfinde den. En løgn kan man bare slynge ud på fem sekunder. Men at dokumentere, forklare og modbevise den kan tage timevis. Og selv når man gør det, så sker der ofte noget interessant. Den person, der kom med løgnen, behøver ikke bevise noget som helst. De bliver bare ved med at gentage den. I værste fald flytter de bare målstolperne lidt og finder på noget nyt. Man ser det tit i politiske diskussioner i øjeblikket. Hvis man for eksempel diskuterer med en hardcore Trump-tilhænger, så er det næsten ligegyldigt hvilke kilder, fakta eller dokumentation man kommer med. Hvis det ikke passer ind i deres verdensbillede, så bliver det bare kaldt fake news. Jeg havde for nylig en diskussion, som egentlig illustrerede problemet meget godt. Personen brugte nogle medier, som jeg personligt ikke opfatter som troværdige. Og lige meget hvad hun kom med derfra, så havde jeg i virkeligheden ikke tænkt mig at tro på det. På den måde stod vi faktisk begge to i samme situation. Vi diskuterede endda noget så grundlæggende som hvorvidt jorden er flad. Hvilket den selvfølgelig ikke er. Men pointen er egentlig ikke den konkrete diskussion. Pointen er, at hvis folk først har besluttet sig for deres sandhed, så bliver fakta ofte bare endnu en ting, man kan vælge fra. Og så er vi pludselig ikke længere i en debat. Så er vi i to parallelle virkeligheder. Og der er det næsten umuligt at nå hinanden. #Folketingsvalg2026 #Debatkultur #Demokrati #FaktaFørFølelser #FakeNews #KritiskTænkning #Oplysning #SamtaleIKkeSkænderi #PolitiskDebat #Sandhed #Ytringsfrihed #Medieforståelse #DemokratiskSamtale #Danmark #Samfundsdebat