https://www.information.dk/udland/2025/09/vejen-mindre-ulighed-kan-gaa-gennem-klimahandling?kupon=eyJpYXQiOjE3NTc1NjYyOTksInN1YiI6IjE3MzI0ODo4MzI5MjgifQ.5WBZd3fnhRyjqOkqRrcWPg

Skal vi virkelig have opbakning til den grønne dagsorden kan man følge journalist Jørgen Steen Nielsens opskrift:

Klimatiltag, der rammer de rigestes udledninger mest og sikrer de svageste kompensation, samt klimatiltag, der via borgersamlinger og lignende inddrager borgerne.

Der er noget tidløst over duften af olivenolie.

Den der bløde grønne note, der dufter lidt af sol på blade, lidt af friskhed, lidt af noget ægte. Man hælder den over salaten, i gryderetten, på brødet – og med én bevægelse bliver maden mere nærværende.

Måske er det fordi olivenolie ikke bare smager godt, men minder os om noget – om varme aftener, om ro i kroppen, om et måltid, hvor man bliver lidt længere ved bordet.

Hos Løvegården finder du et særligt udvalg af olivenolier – ekstra jomfru, koldpressede, med historier i bagagen og karakter i smagen.
Se dem her: https://www.loevegaarden.dk/vare-kategori/olie/olivenolie/
#olivenolie #glutenfrihverdage #madmedhistorie #håndværkismagen #løvegården #smagenaftid

https://www.dr.dk/nyheder/indland/konservative-i-koebenhavn-drop-saerlig-parkering-til-el-og-delebiler

Så kan grønne vælgere passende fravælge Konservative.....

Dagens Arne :

September har endnu et strejf af sommer,
en både mild og ganske kølig luft.
Den sidste tid, før løvfaldsstunden kommer,
kan haven endnu lokke med sin duft.

En himmel som et hvælv af blå krystaller
En klarhed, der kan gennemtrænge alt.
Før bladene får tænkt på, at de falder
og bliver muld som løv, der førhen faldt.

Den sidste tid endnu før vinterkulden.
Den sidste regn, før dråber bliver is.
De sidste planter skyder op af mulden.
September er det sidste paradis.

Hvem tænker vel på frost og solens død
så længe vi har rønnebærrets glød

©Arne Herløv Petersen

Hellerup Station by night.
Når man står her og ser togene suse forbi, bliver man mindet om, hvor vigtig jernbanen er, ikke kun som et transportmiddel, men som en livsnerve der binder vores byer og vores land sammen.

Vi skal have mere stabil drift, bedre sammenhæng mellem tog og bus, og en udbygning af de steder hvor flaskehalse bremser både passager- og godstog. Skal Danmark lykkes med den grønne omstilling, er det helt afgørende, at toget er et reelt og pålideligt alternativ til bilen og flyet.

Jeg kæmper for en transportpolitik, hvor jernbanen ikke bare er et supplement, men en stærk rygrad i vores mobilitet, både lokalt og internationalt.

Der er snart kommunalvalg. Det mærkes på politikernes tilsyneladende velvilje til at kaste penge og fine ord efter de miljøprojekter, som de mener er så afgørende for vores fremtid - eller er det nu dét de mener?
Fakta er, at mange vindmølleprojekter er sat i stå eller i slowmotion.

Solenergiparkerne er under konstante bombardementer - undskyld udtrykket i disse tider, men det er jo det der foregår.
Hvad med den grønne trepart, som skulle give os et bedre vand og havmiljø? Hvordan går forhandlingerne der?
Nu ser vi, at næsten alle havbrugene kører på aftaler, der er indgået for 30 år siden, eller slet ikke har nogen.
Hvis de ikke kan give godkendelser til de havbrug der mangler, så må de lukke dem!
"Vi sylter ikke sagerne" siger de i miljøministeriet.
Hvem er det så der gør det, for det er vel ikke almindeligt at de arbejder så langsomt i det ministerium eller hvad?

Min tro på politiske løsninger på de problemer, der vil gøre vores børns og børnebørns liv miserabelt er stort set forsvundet - det er fine ord, skåltaler og tomme løfter.
"Når alting er sagt, og alting er gjort, så er der sagt mere end der er gjort".
https://www.dr.dk/nyheder/viden/natur/der-er-19-havbrug-i-danmark-kun-af-dem-har-en-gyldig-miljoegodkendelse

Og sådan kan en bog ryste op i ens viden.

Det her er et lille afsnit fra bogen "The light eaters".

Det virker ikke urimeligt at spørge, om en plante i sig selv er uden svampe. Nogle beviser tyder på, at planter – som oprindeligt dukkede op på den evolutionære scene som amorfe grønne klumper af alger – udviklede deres første langbenede former netop for at huse gavnlige svampe. "Det, vi kalder planter, er faktisk svampe, der har udviklet sig til at dyrke alger, og alger, der har udviklet sig til at dyrke svampe," argumenterer Sheldrake. Da de første planterødder dukkede op, havde planterne allerede været forbundet med svampe i 50 millioner år. Ifølge nogle forskere er rødder bogstaveligt talt et produkt af svampes indflydelse, skabt for at binde planter og svampe sammen.

Den bog er fantastisk!

Der er noget om snakken, når mange på togferie denne sommer har oplevet udfordringer i Tyskland, som jo er notorisk svær at undgå for danskere på vej sydpå.

Deutsche Bahns juli-tal er skræmmende læsning, selv med danske øjne: Kun 56,1% af fjerntrafiktogene nåede frem til tiden, det dårligste resultat i år, og langt fra de 65–70%, DB havde sat som mål for 2025. Ser man på passagerernes rejser (inkl. aflysninger), nåede blot 59,4% frem inden for 15 minutter af planen.

Det rammer ikke kun turister og erhvervsrejsende, men også tyske borgere og virksomheder og det bremser i høj grad den grønne omstilling. Når man samtidig kæmper for at gøre Europa mere sammenhængende, så gør den slags udfordringer bestemt ikke tingene nemmere.

Men allerede herhjemme er vi udfordret. Tog til Flensburg var fra Christiansborg dømt ude som unødvendigt, indtil tilstrækkelig mange påpegede, at det var en rigtig dårlig idé. Løsningen blev en klassisk hovsaløsning, hvor vi nu betaler tyskerne for at købe ekstra materiel og køre tog til og fra Tinglev i stedet for til trafikknudepunktet Fredericia, når de nye IC5 indsættes. Det svarer lidt til, hvis de svenske Øresundstog kun kørte til/fra Tårnby Station, og alle så måtte skifte dér.

Og det gælder ikke kun persontrafikken. Også godstogene forsinkes af de mange udfordringer på den tyske jernbane. Heroppe fra har vi oveni den bizarre situation, at strækningen mellem Tinglev og Padborg stadig kun er enkeltsporet, 12 kilometer, som udgør den eneste enkeltsporede flaskehals på hele strækningen mellem det nordlige Norge og det sydlige Italien. Konsekvensen er ifølge operatører, at flere transporter i stedet må over på lastbiler og landevej.

Fuldstændigt tåbeligt at man ikke har udbedret denne katastrofe for længst, men i stedet vil vente til Femernforbindelsen er klar. Forbindelsen var ellers netop dobbeltsporet, indtil man i 1938 fjernede det ene spor, muligvis af militære hensyn. Men nu er det mere end 80 år siden, det var relevant og hvis noget, så burde militære hensyn i dag netop diktere det stik modsatte: Reetabler dobbeltsporet, hellere i dag end i morgen.

Jeg har i øvrigt selv undgået reelle forsinkelser i Tyskland de senere år, nok fordi jeg har planlagt rejserne omhyggelig, med lidt luft i. Men tallene taler deres tydelige sprog: Den tyske jernbane er en kæmpe udfordring, også for os i Danmark.

Når jeg stille går mine daglige ture i haven, er noget af det der ganske ofte "rammer" mig, en følelse af dyb taknemmelighed.
Taknemmelighed over, at være omgivet af så mange skønne småkravl, der har valgt at dele haven med os, og som giver haven en dybere mening, end "blot at se pæn ud"

Alle "mine" dyr er velkomne i haven, men de fantastiske små bladhvepselarver har en ganske særlig plads hos mig.
Det var dem, der sammen med en passioneret "larvemand", startede mit "projekt" med at fotografere og registrere havens små beboere, og har bragt mig langt større glæde, end jeg havde kunnet forestille mig

Her kommer nogle af dem der har beriget en dejlig sommerferie i haven


Først en der kan betegnes som "enhver haveejers drøm", en fin lille Halidamia affinis, der som billedet antyder, lever på den af mange forhadte Burresnerre.

En flok super smukke Nematus septentrionalis, der i den grad pynter på især havens Vortebirke, men som også kan mødes på El.

En finurlig lille Stauronematus platycerus der lever på Bævreasp og poppel. Den laver et forsvarsværk af små fine spidser af spyt rundt om det hul, hvor den sidder og spiser.

En smuk Arge pagana der sammen med sine søskende, guffer løs af havens Hunderoser.

En hyggelig Konvalbladhveps- Phymatocera aterrima, der dukker op når havens Stor konvaller er afblomstrede, og i gode år, æder alle bladene

En skøn Monsoma pulveratum der med sin let pudrede overflade, ligner lidt en vingummi, når den sidder på kanten af et blad på Rødellen.

En stor smuk Euura caeruleocarpus jeg mødte på en glatbladet pil, hvor den var næsten usynlig, og blot lignede en lidt tyk bladkant

"Pinky" skal også med... De fleste Dolerus germanicus er grønne, men man kan være heldig, at møde denne smukke form, hvis man kigger godt efter på Agerpadderok.

En af dem jeg altid ser frem til at møde, er den smukke Tenthredo colon, der med sine smukke farver og mønster, pynter på især Glat dueurt.

Til slut en lillebitte nuttet Euura obducta, den lever på lave græsser, og jeg møder den især, når jeg fjerner Almindelig rapgræs, der har valgt at vokse på steder de ikke er ønsket....
Det er en af dem, der er med til at gøre havearbejde til en fornøjelse, når jeg omhyggeligt tjekker hver eneste græstot for larver, inden de ryger ind til hønsene....

Indrømmet... jeg har en svaghed for larver.... og efter jeg (efter gentagne opfordringer ) fik mig et godt kamera, er glæden ved de skønne små væsner, bestemt ikke blevet mindre, det at kunne se deres fantastiske små ansigter, er ganske enkelt uvurderligt

Her kommer en håndfuld portrætter af nogle af havens små beboere


Først en lækker Stor kålsommerrfugl- Pieris brassicae, der har et utrolig smukt lille hoved.

En finurlig Snehare- Acronicta leporina, der faktisk her et hoved inde under sin store viltre pels

Den imponerende Dueurtsværmer- Deilephila elpenor, skal også med, den har måske ikke det mest spændende hoved, men sammen med de "ekstra øjne" er den virkelig noget særligt.

Den sjove pink form af den ellers grønne Dolerus germanicus har som de fleste bladhvepselarver et super nuttet udtryk, og den specielle farve er blot et ekstra plus.

Til slut en af mine favoritlarver, den store smukke Måneplet- Phalera bucephala, der ganske enkelt bare har et skønt udtryk, der bliver løftet med en fin sky af hvide hår