Gør det grønne til det nemmeste valg. Næste gang du står i supermarkedet, tør du så lade grøntsagen bestemme aftenens menu, før du overhovedet når køledisken? Historien om danskerne og grøntsagerne i 2026 er fortællingen om en befolkning, der har viljen, men mangler "nemheden". Vi er fanget mellem et ønske om at gøre det rigtige og en hverdag, hvor kødets planlægningsmæssige overtag og en manglende evne til at improvisere med det grønne holder os fast i gamle mønstre. Vi vil det grønne, men vælger det fra - danskernes grøntforbrug falder. Landbrug & Fødevarers 2026-analyse afslører et massivt "intention-action gap": Vi har viljen, men vanerne halter i en travl hverdag. Statistisk dyk: Daglige grøntspisere er faldet fra 55 % (2024) til 51 %. Den grønne bølge har mistet momentum. Den digitale barriere: 29 % mangler inspiration. Da 49 % søger hjælp online og 25 % på sociale medier, er det her, vi skal vinde forbrugerne. Kødet vinder: 36 % planlægger aftensmaden ud fra kødet. Kun 8 % starter med det grønne. Glem moralisering. Smag (57 %) trumfer oprindelse (29 %). De 18-34-årige spiser faktisk mest grønt (54 %), men de er mest udfordrede på teknik og madspild. Strategisk skal vi løse behovet for præcis mængde (47 %) og lang holdbarhed (45 %). Fremtidens vækst kræver fokus på smag og convenience frem for blot øko-labels. Link : https://lf.dk/tal-og-analyser/forbrugere-og-trends/danskerne-vil-gerne-spise-mere-groent-men-forbruget-falder/

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Var det ikke EL, der var med til at denne lov skulle vedtages - eller hvordan var det nu, det var? Da El ikke selv formår at skelne mellem zionisme og jødedom, opgav jeg EL... El burde skamme sig med: IHRA støtten. Godt nogle dommere gennemskuer det og dømmer derefter. 👇 Deepcut News @deepcutnews 🚨JUST IN🚨 A NSW Supreme Court judge has delivered a sweeping rejection of the IHRA definition of antisemitism, saying it is 'detached from reality'. The criticism came in a decision rejecting the NSW government’s bid to place a young Sydney man under a terrorism supervision order. Citing a Pew Research poll in June, the justice said that “it would be preposterous to suggest that 79% of Australians are antisemitic because they disapprove of Israel’s treatment of the Palestinians”. https://x.com/deepcutnews/status/2089508408886206701?s=20 https://x.com/voiceofrabbis/status/2089700736422572473?s=20

Ville det ikke være et oplagt samtale emne at tage op med evt. DR, TV2 osv hvordan vi her i Danmark prøver at bekæmpe denne tendens af mistrivsel af unge? [socii_bestyrelsen]

Jeg hørte forleden i radioen om endnu et uheld med en cyklist der var kørt ned af en bil der svingede til højre. Og de har snakket inde i regeringen flere gange om hvordan de gør cykelstierne mere sikre. TANKEEKSPERIMENT! Hvad nu hvis ALLE cykelister kører i VENSTRE bane i stedet for i HØJRE - så kunne der i det mindste ikke komme højresvingsulykker - men hvilke udfordringer vil der så være? Jeg spørger bare 🙃

Har lige bestilt to bøger i går, som jeg glæder mig til at læse.. Bear Heart "Vinden er min moder" Vinden er min moder. En indiansk shamans liv og visdom. Da Bear Heart var tre dage gammel, tog hans mor ham med ud i naturen og lod ham hilse på jorden, solen, vinden, ilden, fuldmånen og stjernerne. Senere i livet blev den unge nord-amerikanske indianer indviet som medicinmand. Robert Wright "Derfor er Buddhismen sand" I disse år vinder buddhismen, og især buddhistisk filosofi og grundtankerne, mere og mere frem i alle dele af verden. Ikke så meget som en religion, der kræver en gudetro, men som en livsstil, hvor dele af buddhismen plukkes ud og implementeres i en travl hverdag. Stress er blevet en af de største livsstilssygdomme i vesten og flere og flere bukker under i forsøget på at opfylde alle de krav vi mødes med. Men i buddhismens filosofi ligger nøglen til et mentalt sundt liv; nøjsomhed, meditation, mindfulness, forståelse og en væren til stede i nuet. Med buddhismen kan vi lære at se verden, som den i virkeligheden er, og på den måde lade vores neandertaler-hjerner falde til ro i den. I hjertet af buddhismen ligger en enkel påstand: Grunden til at vi lider – og grunden til, at vi lader andre lide – er at vi ikke kan se verden i et klart lys. I hjertet af buddhismen ligger et radikalt løfte: Vi kan lære at se verden, og os selv, mere klart; og på den måde opnå en dybere og moralsk gyldig lykke.

'Dunkel pædagogik'. Det handler om, hvordan vi kan tale med børn og unge og være i verden med dem og de økologiske kriser, som vi er spundet ind i. Ny podcastserie – Samtaler for fællesskab, håb og handling https://www.naturkonfirmation.nu/podcast_naturkonfirmation_regeneration/

Europas tørke som økonomisk risiko Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år? Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer Våde vintre giver falsk tryghed. Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere. 1) Logistisk kollaps: Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien. 2) Energi & Sikkerhed: Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter. 3) Makroøkonomisk pris: Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket. Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper. At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu. BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet. Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66

Global opvarmning og vejrrekorder Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed? Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation. En del af de stigende skader skyldes dog også os selv: Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest. Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj. For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis. 1. Acceleration mod 1,5 grader. Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet. 2. Horisont 2027: 85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet. 3. Risiko som samspil. Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest. Strategisk ledelse i en ny virkelighed Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje. Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering. Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

Dagens Arne : Katten ligger højt oppe på tværbjælken og soler sig. Den ved ikke, den slår sig hvis den falder ned. Derfor falder den ikke. Humlebien løfter sig ved de vinger, der ikke kan løfte den og flyver frem mod blomsten. Skøjteløberen glider hen over vandet. Den ved ikke, den kan drukne. Man skal bare skynde sig, tænker den, så er man væk igen, før man plumper i. Når man begynder på livet ved man ikke, hvad man kaster sig ud i. Man kaster sig bare. Hvis linedanseren grubler over hvor han skal sætte sin fod, hvis maleren tænker over, hvordan han bedst sætter penslen på lærredet, hvis digteren stopper midt i et ord og tænker på alle de andre ord der findes i et sprog hvis de elskende overvejer alle konsekvenser af kærligheden mister vandet sin overfladespænding og skøjteløberen synker mod bunden, humlebien kravler afmægtig over jorden katten falder fra bjælken. ©Arne Herløv Petersen