• Nasa har udpeget astronauterne til Artemis III-missionen.
    Tre amerikanske og en italiensk astronaut er blevet udpeget til at deltage i det amerikanske rumagentur Nasas næste Artemis-delmission.

    Missionen finder efter planen sted i slutningen af 2027. Her skal de fire astronauter gennemføre en række tests i kredsløb om Jorden, som er en forudsætning for, at en planlagt bemandet rumfærd til Månens sydpol i 2028 kan gennemføres.
    Nasa har udpeget astronauterne til Artemis III-missionen. Tre amerikanske og en italiensk astronaut er blevet udpeget til at deltage i det amerikanske rumagentur Nasas næste Artemis-delmission. Missionen finder efter planen sted i slutningen af 2027. Her skal de fire astronauter gennemføre en række tests i kredsløb om Jorden, som er en forudsætning for, at en planlagt bemandet rumfærd til Månens sydpol i 2028 kan gennemføres.
    WWW.DR.DK
    Nasa har udpeget astronauterne til Artemis III-missionen | Nyheder | DR
    Tre amerikanske og en italiensk astronaut er blevet udpeget til at deltage i det amerikanske rumagentur Nasas næste Artemis-delmission.
    0 Kommentarer 0 Delinger 254 Visninger
  • Det kommer til at tage "en god rum tid" at reparere den opsendelsesrampe, der i sidste uge blev beskadiget, da raketten New Glenn fra den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin eksploderede under en test i den amerikanske delstat Florida.

    Rumfartsvirksomhedens New Glenn-raket er udviklet til at kunne konkurrere med SpaceX's Falcon 9-raket.

    De to rumfartsvirksomheder konkurrerer om at levere landingsmodulet til Nasas første Artemis-landing på Månen. Det er rumfartsorganisationens plan, at få mennesker tilbage på Månen i 2028.

    #Socii #rumfart #BlueOrigin #NewGlenn
    Det kommer til at tage "en god rum tid" at reparere den opsendelsesrampe, der i sidste uge blev beskadiget, da raketten New Glenn fra den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin eksploderede under en test i den amerikanske delstat Florida. Rumfartsvirksomhedens New Glenn-raket er udviklet til at kunne konkurrere med SpaceX's Falcon 9-raket. De to rumfartsvirksomheder konkurrerer om at levere landingsmodulet til Nasas første Artemis-landing på Månen. Det er rumfartsorganisationens plan, at få mennesker tilbage på Månen i 2028. #Socii #rumfart #BlueOrigin #NewGlenn
    WWW.BERLINGSKE.DK
    Nasa: Ødelagt opsendelsesrampe er formentlig først klar i 2028
    Opsendelsesrampe blev beskadiget, da en raket fra Blue Origin sidste uge eksploderede under en test i Florida.
    0 Kommentarer 0 Delinger 525 Visninger
  • Skal Europa tage rumfart langt mere alvorligt?

    Vi står i en tid, hvor verden forandrer sig hurtigt. Magtbalancer flytter sig, teknologier udvikler sig med hastige skridt, og nye arenaer for indflydelse opstår. En af de mest oversete, men afgørende, er rummet.

    I dag er det i høj grad aktører som NASA, SpaceX, CNSA og Roscosmos, der sætter retningen. Europa deltager gennem European Space Agency, men vi er ikke dem, der definerer udviklingen.

    Det bør give anledning til eftertanke.

    For rumfart i dag handler ikke kun om prestigeprojekter eller at sætte mennesker på månen. Det handler om satellitter, kommunikation, overvågning, klimaindsigt, cybersikkerhed og i stigende grad også adgang til fremtidige ressourcer. Med andre ord: Det handler om infrastruktur, sikkerhed og suverænitet.

    Når så store dele af denne udvikling ligger i hænderne på stormagter med vidt forskellige interesser og værdier, og i nogle tilfælde også politisk ustabilitet, er det et legitimt spørgsmål, om Europa i for høj grad har overladt styringen til andre.

    Europa har ellers nogle helt særlige forudsætninger. Vi bygger på demokratiske værdier, vi har stærke forskningsmiljøer, og vi har en tradition for samarbejde på tværs af landegrænser. Det giver os en mulighed for ikke bare at deltage, men også for at sætte en retning, eksempelvis når det gælder ansvarlig brug af teknologi, regulering og internationalt samarbejde.

    Historisk har rumkapløb været drivkraft for enorme teknologiske fremskridt. Mange af de løsninger, vi i dag tager for givet, har rødder i netop den udvikling. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke kan gentage sig.

    Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi har råd til at investere mere i rumfart. Spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være.

    Hvis Europa ønsker reel indflydelse i fremtiden, kræver det, at vi engagerer os dér, hvor fremtidens teknologier, infrastrukturer og magtstrukturer bliver formet. Ellers risikerer vi at ende som tilskuere til en udvikling, som andre definerer.

    Europa behøver ikke dominere. Men vi bør tage ansvar.

    For i sidste ende handler det ikke kun om rummet. Det handler om, hvilken rolle vi ønsker at spille i verden.

    #Rumfart #Europa #Teknologi #Sikkerhed #Innovation #Fremtiden #StrategiskAutonomi
    Skal Europa tage rumfart langt mere alvorligt? Vi står i en tid, hvor verden forandrer sig hurtigt. Magtbalancer flytter sig, teknologier udvikler sig med hastige skridt, og nye arenaer for indflydelse opstår. En af de mest oversete, men afgørende, er rummet. I dag er det i høj grad aktører som NASA, SpaceX, CNSA og Roscosmos, der sætter retningen. Europa deltager gennem European Space Agency, men vi er ikke dem, der definerer udviklingen. Det bør give anledning til eftertanke. For rumfart i dag handler ikke kun om prestigeprojekter eller at sætte mennesker på månen. Det handler om satellitter, kommunikation, overvågning, klimaindsigt, cybersikkerhed og i stigende grad også adgang til fremtidige ressourcer. Med andre ord: Det handler om infrastruktur, sikkerhed og suverænitet. Når så store dele af denne udvikling ligger i hænderne på stormagter med vidt forskellige interesser og værdier, og i nogle tilfælde også politisk ustabilitet, er det et legitimt spørgsmål, om Europa i for høj grad har overladt styringen til andre. Europa har ellers nogle helt særlige forudsætninger. Vi bygger på demokratiske værdier, vi har stærke forskningsmiljøer, og vi har en tradition for samarbejde på tværs af landegrænser. Det giver os en mulighed for ikke bare at deltage, men også for at sætte en retning, eksempelvis når det gælder ansvarlig brug af teknologi, regulering og internationalt samarbejde. Historisk har rumkapløb været drivkraft for enorme teknologiske fremskridt. Mange af de løsninger, vi i dag tager for givet, har rødder i netop den udvikling. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke kan gentage sig. Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi har råd til at investere mere i rumfart. Spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være. Hvis Europa ønsker reel indflydelse i fremtiden, kræver det, at vi engagerer os dér, hvor fremtidens teknologier, infrastrukturer og magtstrukturer bliver formet. Ellers risikerer vi at ende som tilskuere til en udvikling, som andre definerer. Europa behøver ikke dominere. Men vi bør tage ansvar. For i sidste ende handler det ikke kun om rummet. Det handler om, hvilken rolle vi ønsker at spille i verden. #Rumfart #Europa #Teknologi #Sikkerhed #Innovation #Fremtiden #StrategiskAutonomi
    Like
    Yay
    6
    4 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Tredje planet fra solen, og det er vores
    https://www.nytimes.com/2026/04/03/science/nasa-artemis-moon-photos.html?smtyp=cur&smid=fb-nytimes
    Tredje planet fra solen, og det er vores 😍 🤩 🥰 https://www.nytimes.com/2026/04/03/science/nasa-artemis-moon-photos.html?smtyp=cur&smid=fb-nytimes
    Like
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 439 Visninger
  • Earth’s Magnetic North Pole is not fixed like the geographic pole. For over four centuries, it drifted slowly from northern Canada toward Siberia, but during the late twentieth century its movement accelerated dramatically, reaching speeds of more than 50 kilometers per year.

    Scientists link this rapid motion to changes deep inside Earth’s outer core, where flowing molten iron generates the planet’s magnetic field. Shifts in these powerful currents, particularly beneath Siberia, altered the balance of magnetic forces and pulled the pole faster across the Arctic.

    Although the pace has recently slowed to about 35 kilometers per year, the movement still matters. Navigation systems, aviation charts, satellites, and even animal migration rely on accurate magnetic models. Updated data from agencies like NOAA and NASA help keep modern technology aligned with a planet that is constantly changing.

    Source/Credit: Geomagnetic research; NOAA and NASA magnetic field studies
    Earth’s Magnetic North Pole is not fixed like the geographic pole. For over four centuries, it drifted slowly from northern Canada toward Siberia, but during the late twentieth century its movement accelerated dramatically, reaching speeds of more than 50 kilometers per year. Scientists link this rapid motion to changes deep inside Earth’s outer core, where flowing molten iron generates the planet’s magnetic field. Shifts in these powerful currents, particularly beneath Siberia, altered the balance of magnetic forces and pulled the pole faster across the Arctic. Although the pace has recently slowed to about 35 kilometers per year, the movement still matters. Navigation systems, aviation charts, satellites, and even animal migration rely on accurate magnetic models. Updated data from agencies like NOAA and NASA help keep modern technology aligned with a planet that is constantly changing. Source/Credit: Geomagnetic research; NOAA and NASA magnetic field studies
    Like
    6
    1 Kommentarer 0 Delinger 753 Visninger