Kinesisk e-handel sætter tempoet og viser fremtidens digitale trends



Selvom Danmark regnes for et af verdens mest digitaliserede samfund, viser Kinas langsigtede strategiske satsning på teknologi, at danske virksomheder har meget at lære.



I Kinas seneste femårsplan fra 2026 nævnes kunstig intelligens hele 52 gange, og målet er at skabe et fuldt AI-drevet samfund, hvor teknologien er dybt integreret i alt fra e-handel til sundhedssektoren.



Ifølge Kina-eksperten Christina Boutrup skal danske virksomheder ikke ukritisk kopiere Kina, da der er mange elementer af det kinesiske system, vi ikke ønsker i Europa.

Til gengæld er det afgørende at lære af deres metoder og innovationshastighed, da de digitale og teknologiske trends, der starter i Kina, hurtigt finder vej til resten af verden.





Helt konkret kan danske virksomheder drage følgende læringer af Kinas AI- og e-handelsstrategi:



1) Invester i krydsfeltet mellem AI og kundeoplevelser:

Fremtiden kræver investeringer i digitale oplevelser og et tæt samspil mellem AI og e-handel. Kinesiske virksomheder bruger målrettet AI til at optimere alt fra den direkte brugeroplevelse og markedsføring til den bagvedliggende lagerstyring.



2) Udnyt data strategisk på tværs af kanaler:

For at forstå næste generation af forbrugere, skal danske virksomheder i langt højere grad udnytte kundedata på tværs af platforme til at forudsige nye trends og tilpasse deres produkter.



3) Gør op med silo-tænkningen:

E-handel skal tænkes integreret sammen med den samlede kundeoplevelse frem for blot at være en isoleret digital salgskanal.



4) Vær modig og eksperimenterende:

En stor del af Kinas succes bunder i deres hastighed og vilje til at afprøve nye, innovative salgsformater. Danske brands kan vinde markedsandele ved at udfordre de velkendte rammer og fokusere på at skabe yderst relevante og personaliserede oplevelser.





Den vigtigste hovedregel er, at danske virksomheder ikke må undervurdere de tendenser og den udvikling, der kommer fra Kina, da de sætter tempoet for fremtidens globale handel.



Læs hele artiklen her :

https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/ecommerce/nyhedsarkiv/nyheder/2026/06/kinesisk-e-handel-satter-tempoet--og-viser-fremtidens-digitale-trends/

Flere europæiske byer har de seneste år lavet forskellige forbud, der skal forsøge at holde folk væk fra klimabelastende fristelser.

Mens Amsterdam er den første by til at forbyde reklamer for både kød og fossile brændsler, har andre byer lavet lignende tiltag.

I Edinburgh i Skotland har man forbudt reklamer for benzinbiler og eksotiske ferier på kommunalt ejede pladser.

Også i Stockholm kan man i løbet af sommeren se, at reklamer for flyrejser og benzinbiler vil blive revet ned, efter hovedstadens rådhus i efteråret vedtog at forbyde markedsføring af fossile brændsler i byens offentlige rum.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-amsterdam-er-det-blevet-forbudt-reklamere-bacon-og-benzinbiler

Københavns Kommune er i gang med endnu en sparerunde på bibliotekerne ud fra samme supermarkedsprincip som sidst: Bøgerne er varer der skal "opdeles efter popularitet, hvor de mest efterspurgte i forskellige varekategorier bliver gjort nemt tilgængelige for kunderne og markedsføres mest".

Lånerne skal med andre ord tilbydes de bøger, der i forvejen er populære. Og de skal tilhøre en tydelig genre.

Hvordan harmonerer det med bibliotekslovens krav om kvalitet og alsidighed? spørger Dansk Forfatterforening. Og hvad er billigst i drift? Bibliotekarer eller konsulenthuse?

https://danskforfatterforening.dk/blog/maa-man-gerne-blive-overrasket-paa-et-bibliotek/

"Online sociale medie platforme" er digitale netværkstjenester som Facebook, Instagram, TikTok, LinkedIn, og YouTube, der forbinder brugere for at dele indhold, kommunikere og opbygge netværk. De domineres af giganter som Meta (Facebook/Instagram), mens nye alternativer som WeAre8 og <b>SOCii</b> søger at udfordre Algoritmerne.

Top 10 mest populære sociale medieplatforme (Globalt 2025):
Facebook: 3,07 mia. brugere.
YouTube: 2,53 mia. brugere.
Instagram: 2 mia. brugere.
WhatsApp: 2 mia. brugere.
TikTok: 1,69 mia. brugere.
WeChat: 1,37 mia. brugere.
Telegram: 950 mio. brugere.
Facebook Messenger: 937 mio. brugere.
Snapchat: 850 mio. brugere.
Douyin: 755 mio. brugere.

Vigtige aspekter ved sociale medieplatforme:
Formål: Bruges til privat kontakt, deling af livsstil, nyheder, og af virksomheder til markedsføring.
Indhold: Centreret om brugergenereret indhold (fotos, videoer, statusopdateringer).

Demografi: Facebook er størst generelt, mens unge i højere grad bruger Instagram, TikTok og Snapchat.
Tendenser: Fokus på visuel kommunikation (Instagram) og korte videoer (TikTok).

<b> Vi skal allesammen invitere familie, venner og bekendte - og også dem vi ikke kender, her ind på SOCii.dk!</b>

Nye/Alternative platforme i Danmark:
SOCii: Et dansk alternativ, der fokuserer på nationale fællesskaber.
WeAre8: En europæisk platform, der lige som os, fokuserer på at udfordre tech-giganterne.

<b>Der er ikke helt styr på den offentlige transport...</b>
Beskrivelsen af, hvordan det nye Basiskort virker ved skift af transportmiddel under rejsen er ændret efter publiceringen af artiklen.

Det blå-hvide rejsekort, som du skal bruge for at tjekke ind og ud på stationer og i busser, lukker fra maj.

Derfor har selskabet bag rejsekortet, Rejsekort & Rejseplan, gennem længere tid markedsført en ny rejsekortsapp, hvor du skal tjekke ind og ud ved hjælp af din smartphone.

Knapt så tydeligt har det dog været, at det også fremover vil være muligt at rejse med et fysisk kort – nemlig det såkaldte Basiskort, der netop er lanceret. Den manglede information har nemlig efterladt flere ældre i vildrede, lyder krikken fra flere organisationer.

- Den information kommer alt for sent. Den skulle have været givet, samtidig med at det blev oplyst, at Rejsekortet blev lanceret som app, lyder kritikken fra Louise Kambjerre Scheel, der er seniorkonsulent i Ældre Sagen.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/aeldre-er-blevet-utrygge-ved-ikke-kunne-komme-med-bussen-flere-kritiserer-lancering-af-nyt-rejsekort

#socii #Folketingsvalg2026 #dkpol

Så kom den aftale vidst i mål. Jeg synes det er godt, altså stort set. Man kan hygge sig lidt over den bliver markedsført på hvor mange husstande den kommer til at kunne forsyne, for det er jo ikke målet, men det er nok lettere at sælge den med de ord.

Det store mål er at lave energi til den tyske sværindustri så de kan frigøre sig fra afhængighed af fossile brændstoffer, og det er jo nok fornuftigt af mindst 3 grunde. (klima, miljø og sikkerhedspolitik)

Jeg opfatter at aftalen blandt andet bygger på at skabe en kæmpe hub hvor energien skal fordeles fra, lige der har jeg lidt bekymringer, for det lyder meget skrøbeligt rent sikkerhedsmæssigt, så jeg håber der også bygges en form for netværk der giver en vis form for mangearmet sikkerhed.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/bredt-flertal-indgaar-aftale-om-energioe-bornholm

Jeg er ikke overrasket. Den fint markedsførte "den grønne trepartsaftale" kommer vidst ikke let fra start.....

Hvis den altså nogen sinde bliver gennemført, jeg tvivler...


https://www.dr.dk/nyheder/indland/steen-og-rie-er-klar-til-lade-deres-marker-blive-til-natur-saa-de-tog-til-moede-hos-kommunen-vi-fik

Brudstykker af en dansk forfatters dagbog - del 5

Fredag finder forfatteren endelig sin PC frem og begynder at skrive. ’Vejen hjem’ tager form. Det bliver til en rå skitse og måske 2.000 ord. I den kommende uge bliver det ikke til meget mere. Der er aftalt møde med byens borgmester og et par andre politikere om læselyst, der jo er forudsætningen for forfatterens virke. Mødet er kommet i stand efter flere års lobbyarbejde – som kun er blevet muligt, fordi et af de trompetspillende børn har imponeret ved optrædender for byrådet. Forfatteren har benyttet anledningerne til almindelig smalltalk.

Forfatteren afslutter årets første uge med at notere punkter for den kommende:

- Momsafregning
- Afslutning af årsregnskab
- Optagelse af nye podcast episoder
- Møde med den lokale forfattergruppe
- Planlægning af Facebook opslag

Med en eftertænksom mine ser forfatteren på listen og sætter et spørgsmålstegn bag det første punkt. Hvordan skal momsen mon håndteres fremover, når det lille hjemkøbte lager af bøger er købt med moms, men nu skal sælges uden?
Forfatteren ringer til en kollega, der selvudgiver og spørger om råd, uden dog at få det.

Det bliver garanteret kun de store forlag, som tjener på det med momsen. Sukker kollegaen. Alle os andre har jo stadig ikke den store muskel til markedsføring, så selvom folk køber flere bøger, bliver det ikke vores.

Forfatteren tænker på de slatne læseoplevelser fra de store forlag og alle de gode bøger fra Læsekrogen, som alt for få har fået lov at læse.

Hvis vi skal ud til et større publikum, skal vi gøre som Lars Larsen og husstandsomdele en gratis bog. Siger forfatteren og tager en dyb indånding. Det ville koste en formue, men gad vide om det kunne tjene sig ind over tid?

Kollegaen afviser tanken og forfatteren medgiver argumentet.

Gratis foredrag, Frivilligt arbejde på Bibliotek, Kulturhus og skoler. Egenfinansiering af bogforum og bedste chance for at slå igennem er at investere en million eller mere i gratis uddeling af bøger.

For læselysten lever, men folket vil enten have gratis gaver eller kendte navne.

Du skulle skrive et brev til kulturministeren siger kollegaen. Måske har han slet ikke et billede af virkeligheden herude i verden?

Måske siger forfatteren og afslutter samtalen og arbejdsugen med tanker om, hvordan man sikrer sig at en minister læser med uden at høre det hele som klynk og selvmedlidenhed.


Følg med på profilen for flere indsigter - (ikke altid som disse små brudstykker, de kommer kun når muserne vil det) og del, kommenter og reager - ikke mindst for at give platformen her lidt liv <3

God weekend :-D

Brudstykker af en dansk forfatters dagbog - del 4

Torsdag er forfatteren igen på farten. Drømmen om det store gennembrud og plads på Danmarks Radios sendeflade er langt fra at gå i opfyldelse, men den kvartalsvise invitation til Helsingør Lokalradio Fri er også fin. Forfatteren har været i det lille studie mange gange, men det er altid godt med lidt eksponering – også selvom ingen rigtig ved, hvor mange lyttere den lille radiostation reelt har. I det mindste får forfatteren lov at føle sig lidt vigtig, om end blot for en dag.

Tiden løber, men efter turen i studiet når forfatteren lige at lave aftaler om optagelse af næste podcast-episode og redigere den sidste optagelse fra det gamle år, som så kan lægges på diverse platforme.

Endnu en forfatterkollega ringer og spørger forfatteren til råds om ansøgning til statens kunstfond.

Jeg søger hvert år, men får jo aldrig noget ud af det. Siger kollegaen og fortsætter med et suk. Men man ved jo bare, at alle dem, der får legaterne også sælger tusindvis af bøger både i detail og til bibliotekerne. Og det er de samme, der får flest bibliotekspenge og bookes til alle foredrag, imens vi andre skal være taknemmelige, hvis vi allernådigst får lov at stille op til noget gratis.

Forfatteren nikker eftertænksomt. Der er et bredt mellemlag i forfatterstanden, der stadig har til gode at blive opdaget, og de deler samme frustration. De forventes at arbejde gratis, imens de, der har kommercielt bæredygtige forfatterskaber får offentlige støttemidler i pose og sæk.

Jeg vil hellere holde foredrag gratis end have rødvin for ulejligheden indrømmer forfatteren, der ikke nyder alkohol. Jeg har skabet fuld af flasker – og en mistanke om at en del af dem allerede har været et par gange i cirkulation ved bogreceptioner gennem årene.

Kollegaen griner højt i telefonen og tilbyder forfatteren at aftage nogle flasker til gengæld for blomster fra haven, når det engang bliver forår.
Men tænk, hvis man kunne lave et mere fair system, hvor de, der får en årsløn i bibliotekspenge ikke får lov at søge legat – og honorarstøtte. Så kunne vi andre måske bruge tiden på at skrive i stedet for at lave markedsføring og alt det andet, der stjæler fokus.

Kollegaen giver forfatteren ret, men kommer også med et nyt forslag.
Du kan også bare blive blogger – jeg så et opslag fra en af dem i går, som fortalte at hun havde tjent flere hundredetusind sidste år, bare på afledte opgaver fra bogbloggen.

Forfatteren sukker tungt. For syv år siden var bloggerne de små og ukendte forfatteres bedste venner, fordi de store forlag ikke tog dem seriøst – men nu har de store forlag fundet ud af at udnytte dem mere effektivt, så selvom antallet af bloggere er eksploderet, er det ikke en styrke for forfattere i mellemlaget.

Har du tænkt på, at bloggerne slår bunden ud af bogmarkedet, fordi det er dem, der før de blev bloggere faktisk købte bøger, men nu får de dem gratis og nøjes ofte blot med en deling af et foto på en insta-story til gengæld? Spørger forfatteren og mærker at det er nødvendigt at afslutte samtalen og tænke på noget andet, hvis muserne skal føle sig velkomne ved skrivebordet i det nye år.

Del, like og kommenter meget gerne og følg med her på profilen for flere brudstykker i den kommende tid <3

1.2.2026 sletter jeg Facebook.

Hvor jeg så ender hen, må tiden vise.

Facebook har aldrig været min kop te – jeg gik ud, og nogle venner mente, jeg burde oprette en profil for at holde kontakten, men…

Jeg har et problem med platformens kærne: en forretningsmodel, der afhænger af overvågning og dataindsamling. Selvom man forsøger at begrænse sin synlighed, føles det som om, ens digitale fodaftryk alligevel finder vej til steder, man ikke har givet samtykke til.

Platformens moderatorpraksis er upålidelig og uligevægtig. Indhold, der afviger fra en bestemt politisk linje, kan nedprioriteres eller shadowbannes, mens hadefuldt sprog fra andre kan stå upåvirket. Dette skaber et miljø, der i praksis fungerer som sindelagskontrol – noget jeg er imod.

Det mest alvorlige tillidsbrud er Metas rolle i internationale konflikter. Ifølge undersøgende medier (som The Guardian) har Meta gennem et "industrisamarbejde" givet israelske efterretningstjenester omfattende adgang til brugerdata i de besatte områder. Disse data har, ifølge rapporterne, direkte muliggjort dødbringende luftangreb.

For mig handler valget af platform om tillid. Signal, støttet af en af WhatsApps grundlæggere, er bygget som en non-profit med privatliv som kerneværdi. WhatsApp er derimod ejet af Meta, hvis forretningsmodel baserer sig på data, overvågning – og et samarbejde med militære magter.

Når det gælder AI, søger jeg også mod etiske alternativer. Sammenlignet med DeepSeek oplever jeg, at ChatGPT generelt kan være mere biased på visse områder, selvom begge platforme behandler betydelige mængder brugerdata. Derfor har jeg fundet værdi i Thaura AI, som markedsfører sig som en etisk følgesvend og påstår ikke at indsamle brugerdata. Selvom platformen stadig har sine begrænsninger (man skal betale for at bruge den i længer tid), repræsenterer dens filosofi om et etisk digitalt økosystem noget, jeg vil støtte og følge med i.

Det er tankevækkende, at EU ikke har formået at etablere en bredt anvendt, offentligt støttet platform som et modsvar til Big Tech. Vi har brug for etisk teknologi, der sætter brugerens privatliv og sikkerhed forrest.