For 1 år, 7 måneder og 7 dage siden deltog jeg i mit første Political Assembly hos Det Europæiske Folkeparti, EPP, i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Jeg var afsted som stedfortræder for vores internationale sekretær, Nik Bredholt, som var forhindret. Selvom jeg tidligere havde besøgt Europa-Parlamentet sammen med KristenDemokraternes hovedbestyrelse, så var dette noget helt andet. Denne gang stod jeg der alene til et formelt todages møde blandt erfarne politikere, rådgivere og repræsentanter fra hele Europa. Blandt gæsterne var også den nuværende tyske forbundskansler Friedrich Merz.

Jeg følte mig ærligt talt lidt som en fisk ude af vandet. Det var learning by doing. Jeg følte mig nok mest som en vikar, der forsøgte ikke at lave fejl eller skade vores renommé. Heldigvis gik det vist ganske fornuftigt.

Efter mødet deltog jeg i et spændende arrangement hos Wilfried Martens Centre for European Studies, inden turen gik hjemad mod KristenDemokraternes landsmøde i Middelfart, som jeg ankom direkte til.

Et halvt år senere deltog jeg i KristenDemokraternes delegation til EPP’s kongres i Valencia. Endnu en stor oplevelse, fyldt med spændende møder, samtaler og nye perspektiver.

Omkring 11 måneder efter det første Political Assembly ønskede Nik ikke at genopstille som international sekretær. Efter nogle overvejelser og en snak med vores landsformand valgte jeg at stille op til posten, og hovedbestyrelsen valgte mig.

Fra vores landsformand var naturligvis også en bekymring for, om så relativt uprøvede kræfter kunne løfte en vigtig international opgave. Det forstår jeg egentlig godt.

Siden da er det blevet til flere Political Assembly-møder hos EPP, andre internationale arrangementer, både fysisk og online, samt lærerige besøg hos vores svenske søsterparti Kristdemokraterna og det tyske søsterparti CDU.

I dag oplever jeg at blive genkendt, have opbygget en bred vifte af internationale kontakter og faktisk føle mig som en del af fællesskabet. Nervøsiteten fra det første møde er efterhånden blevet erstattet af spænding over de mange opgaver, samtaler og mennesker, man møder undervejs.

Nogle opgaver er man skabt til. Andre vokser man til.

Hvad der gælder her, må andre nok afgøre. Men jeg forsøger, som altid, at gøre mit bedste.

Til oktober er der så landsmøde igen, hvor der bl.a. skal vælges international sekretær

Når jeg rejser rundt i Europa med tog, ofte på vej til møder i Det Europæiske Folkeparti (EPP), bliver jeg mindet om både styrken og begrænsningerne i det europæiske samarbejde.

Vi taler ofte om EU’s indre marked og fri bevægelighed for mennesker og tjenester. På papiret burde det også gøre det relativt enkelt at drive grænseoverskridende persontrafik.

Men i praksis er virkeligheden ofte mere kompliceret.

Når man for eksempel rejser mellem lande med tog, opdager man hurtigt, at der stadig findes mange små nationale forskelle, som tilsammen skaber ret store praktiske barrierer.

Et eksempel er godkendelser. I Danmark har vi blandt andet set, hvor kompliceret det kan være at få godkendt nattog til at passere gennem Storebælt.

Derudover er der en lang række ret jordnære forskelle rundt omkring i Europa:
Perroner har forskellige højder.
Perroner har forskellige længder.
Frirumsprofiler varierer.
Tekniske standarder og nationale regler er ikke altid de samme.

Alt sammen noget, som i praksis kan gøre det langt mere kompliceret at etablere nye internationale togforbindelser, end man måske skulle tro.

Når jeg tager toget til internationale møder og konferencer rundt i Europa, bliver det ret tydeligt, at vi stadig ikke helt har et jernbanenet, der fungerer som ét samlet system.

Hvis vi vil gøre det lettere at rejse grønt på tværs af Europa, kræver det ikke kun politiske ambitioner. Det kræver også, at vi arbejder mere målrettet med at fjerne de praktiske barrierer.

Hos KristenDemokraterne mener vi, at et velfungerende europæisk samarbejde også skal kunne mærkes i hverdagen. Det gælder ikke mindst transporten mellem vores lande.

For Europa hænger ikke kun sammen gennem traktater og direktiver. Det hænger også sammen gennem de forbindelser, mennesker faktisk kan bruge.

Fire år efter Ruslands brutale og ulovlige invasion af Ukraine står én ting tydeligt: Kampen handler ikke kun om territorium, men om frihed, demokrati og retten til selv at vælge sin fremtid.

Som udenrigsordfører for KristenDemokraterne møder jeg jævnligt repræsentanter fra de lande, der lever med presset fra autoritære kræfter. Ukraine kæmper ved frontlinjen. Men kampen for demokrati står også i Belarus og i Georgien, hvor mennesker fortsat risikerer meget for frihed og europæisk retning.

Vi må ikke blive trætte. Vi må ikke blive tavse.
Støtten til Ukraine skal fastholdes. Presset på regimer, der undertrykker deres befolkninger, skal fortsætte.

Frihed, demokrati og national suverænitet er ikke selvfølgeligheder. De skal forsvares. Og vi står fast.

Jeg har brug for en lille personlig hjælp.

For at jeg kan få mulighed for at stille op sammen med Kristendemokraterne, skal der samles vælgererklæringer.

Det er ikke en stemme, ikke medlemskab og ikke et ja til politikken, kun en hjælp til at give os lov til overhovedet at være på stemmesedlen.

Det tager under ét minut:
Send en sms til 1272 med teksten KDVALG
og underskriv via linket du får
eller gå direkte ind her:
https://www.vaelgererklaering.dk/om-partiet?election=dk&party=7830401e-532c-42a7-91ef-593c14ecebc6

Hvis du gør det, hjælper du mig virkelig meget.

Tak

Her kommer et lille indblik i min kalender den kommende tid – både for overblik og fordi jeg ofte bliver spurgt, hvad jeg egentlig går og laver

De næste uger bliver ret intensive, særligt på transport- og EU-fronten:

11. februar
Deltager i præsentation af trafikdata og -trends fra 2025 for Europa og globalt.

12. februar
Møde i KristenDemokraternes forretningsudvalg.

16. februar
Møde i KristenDemokraternes programudvalg og efterfølgende i organisatorisk udvalg.

17. februar
Kampagneledermøde i EPP, hvor lederen af Leadership Institute er gæst.

18. februar
Rejser fra Odense til Stuttgart via Berlin – med arbejde undervejs.

19. februar, Stuttgart
Frokostmøde om mobilitet med de nordiske persontransportoperatører.
Jeg tager imod Jeppe Hedaa.
Om aftenen reception med CDU’s ledelse og internationale gæster.

20. februar
CDU Parteitag begynder.
Frokostmøde med CDU/CSU’s udenrigsordfører sammen med Jeppe Hedaa.

21. februar
Sidste dag på CDU Parteitag.

22. februar
Rejser fra Stuttgart via Luxembourg til Bruxelles.

23. februar, Bruxelles
EPP Political Assembly sammen med Jeppe Hedaa.
Møde med generalsekretæren for European Seniors Union.

24. februar
EPP Political Assembly fortsætter, denne gang med migration som tema.

25. februar
Rejser hjem fra Bruxelles – forhåbentlig uden den fem timers forsinkelse, jeg oplevede sidst.

26. februar
Møde i KDs forretningsudvalg.

27. februar
Generalforsamling i FN-forbundet på Fyn, hvor jeg sidder i bestyrelsen.

4. marts
Bestyrelsesmøde i Rådet for Bæredygtig Trafik.

5. marts
Nyt frokostmøde om mobilitet med de nordiske persontransportoperatører.

Ved siden af alt dette er jeg fortsat i fuld gang med jobsøgning – samtidig med at jeg passer det arbejde, jeg stadig har. Der er med andre ord rigeligt at se til, men også meget, der giver mening og energi.

Mere følger, når jeg er undervejs.

I KristenDemokraterne er vi en del af en større familie i Europa, og verden, og for os er både Norden og Tyskland helt naturlige samarbejdspartnere. Derfor giver det også mening at drage afsted til CDU’s Parteitag næste måned.

Det bliver en oplagt mulighed for at mødes med kollegaer, styrke de gode bånd og ikke mindst lære af hinanden. Politik handler trods alt også om relationer, erfaringer og fælles løsninger på tværs af grænser.

Jeg ser frem til det.

Der er altid nogen, der mener, at Kristendemokraterne enten må være religiøse fanatikere eller at det nærmest er blasfemi, at der står “kristen” i vores partinavn. Men hvorfor egentlig det?

Ser man nøgternt på det, er det ingen af delene. Socialdemokraterne har deres navn fordi de læner sig op ad socialdemokratisk ideologi. Det Konservative Folkeparti bygger på konservativ ideologi. Og vi bygger på kristendemokratisk ideologi. Fælles for alle er, at navnet peger på værdigrundlag og politisk tradition, ikke på eksklusivitet eller medlemskrav.

Ser vi ud i vores nærområde, er vi faktisk helt normale. Vores søsterpartier i Norden og Europa hedder f.eks.:
• Kristdemokraterna i Sverige
• Kristelig Folkeparti i Norge
• Kristillisdemokraatit i Finland
• Christlich Demokratische Union Deutschlands i Tyskland
• Christlich-Soziale Union in Bayern i Tyskland

Ingen af disse partier er religiøse bevægelser, og der er ingen adgangskrav til tro eller kirkegang for at blive medlem. Der er tale om almindelige demokratiske partier, der bygger på kristendemokratisk idéhistorie om menneskets værdighed, ansvar, fællesskab, subsidiaritet og et civilsamfund der fungerer i praksis.

Kristendemokratiet er en politisk tradition i Europa og internationalt på linje med socialdemokratiet, liberalismen og konservatismen. Man behøver ikke være troende for at være kristendemokrat, og man behøver heller ikke være kristendemokrat for at være troende. Politikken handler om, hvordan samfundet fungerer, ikke hvad folk tror på søndag formiddag.

Så spørgsmålet er måske snarere, hvorfor det provokerer nogen, at vi kalder tingene ved deres rette navn, mens det er helt uproblematisk for andre partier at gøre det samme.

EPP har oprettet en ny, fast arbejdsgruppe om europæisk konkurrenceevne, som skal bidrage til udformningen af fælles europæisk politik om reindustrialisering, innovation, økonomisk suverænitet og et stærkere indre marked, herunder SMV’ers vilkår, AI, europæiske tech-løsninger og adgang til råmaterialer.

Jeg deltager i gruppen fra start, så vi fra KristenDemokraterne kan bidrage aktivt med vores danske og kristendemokratiske perspektiv.
Vi ønsker fair og enklere regler, men heller ikke at slagte sikkerhed eller miljø på vejen.

Nu har georgiere i et helt år dagligt demonstreret, altså 365 dage i træk, i protest mod Georgian Dream styret som for et år siden drejede landet afgørende væk fra en europæisk fremtid. I stedet har regeringen bevæget Georgien i retning af et Moskva orienteret system præget af korruption, magtmisbrug og pres på civilsamfundet.

Det rammer især de unge som bærer håbet om et europæisk Georgien med frihed, muligheder, vækst og lys. I løbet af det sidste år har vi set et markant pres mod demonstranter, aktivister, journalister og oppositionspolitikere. Internationale rapporter beskriver øget repression, ulovlige anholdelser og intimidering af dem der engagerer sig aktivt i protestbevægelsen. Der er også rapporteret om pres mod pårørende og om episoder hvor kristne, kirkelige miljøer og religiøse aktører, der støtter civilsamfundet har været udsat for chikane. Disse vidnesbyrd er alvorlige og en vigtig del af det samlede billede.

Jeg og KristenDemokraterne står fast med vores støtte til det georgiske folk og de demokratiske kræfter som insisterer på frihed, retfærdighed og demokrati. Vi støtter fuldt ud kravene om løsladelse af alle politiske fanger og om nyvalg, der skal afholdes frit og fair efter almindelige demokratiske standarder.

Vi opfordrer også fortsat den danske regering til at tilslutte sig de målrettede sanktioner som blandt andet flere EU lande, USA og Storbritannien allerede har indført. Europa Parlamentet har gentagne gange opfordret medlemslandene til at handle fordi en samlet EU indsats er blevet blokeret af to medlemslande. Danmark kan og bør være med til at tage ansvar.

Georgien tilhører Europas demokratiske familie, og det georgiske folk har vist en udholdenhed, standhaftighed og et mod som fortjener al vores støtte.

Du kan finde mig på stemmesedlen til regionsrådsvalget i Region Syddanmark.
Jeg stiller op for KristenDemokraterne, liste K, hvor jeg står som nummer to på listen.

Jeg håber naturligvis på din stemme, men ønsker dig en rigtig god valgdag, uanset hvor du sætter dit kryds.